Selvros for februar

Hov hov jeg må ikke glemme disse meget positive indlæg. De der meget navlepillende indlæg, hvor jeg roser mig selv. Jeg er ikke tilhænger af, at vi ALTID skal være positive og ytre og tænke positivt. Det er okay at nogle ting er svære her i livet, at vi ikke kan lide alle mennesker og at svære ting i livet ikke altid skal bekæmpes ved at tænke positivt. Men jeg kan nu bedst lide at være sammen med positive mennesker, og derfor vil jeg også gerne selv gøre mit ypperste for at være et godt eksemplar selv.

Jeg tilstræber at være et bedre menneske for andre, og naturligvis også mig selv. Engang var det meget vigtigt – at have og tage ansvar for andre mennesker, og i dag handler det meget om selvudvikling, at kigge indad. Og det er OGSÅ vigtigt. At gøre mig umage for at være den bedste udgave af mig selv, men i den udgave handler det også om, at være et godt menneske for andre. Og det er uden tvivl den værdi der for mig er vigtigst, at give videre til mine børn. Alt hvad du giver kommer igen og alt sådan noget. Og så er der enkelte der tager og tager, og aldrig giver tilbage, og der skal de lære at mærke efter i sig selv, og også sige fra. En svær balance, men som udgangspunkt, skal vi hjælpe hinanden. Og nu skal det her indlæg altså heller ikke rage højere. I der følger med her og på instagram, og også kender mig i virkeligheden, er nok sådan nogenlunde med med på, hvordan jeg anskuer livet og hvilken tilgang jeg har til det.

Jeg må lige åbne mit noteprogram op for at se, hvad jeg skulle huske at rose mig selv for, nu hvor  vi nærmer os ultimo marts, og februar er long gone, omend jeg synes at marts har været mere februaragtig end februar var. Jeg synes dog at denne weekend har været skøn, ret skal være ret.

I februar roser jeg mig selv for aktivt at gå igang med at få ryddet ud i alle dem jeg følger på instagram af den simple årsag, at de mennesker jeg holder allermest af, og egentlig interesserer mig allermest for, de drukner i alle mulige andres opslag, og jeg derfor misser de vigtigste opslag for mig. Mit mål var at nå ned på at følge 500, hvilket jo stadig er ALT for mange, men jeg er nu nede på 489, og jeg fortsætter stilen med min forårsrengøring. Det kan anbefales.

Så vil jeg rose mig selv for at tage initiativ til at få lavet en facebookgruppe for alle beboerne på vores vej.

Så var der en lille challenge som hende her satte igang. At iklæde sig genbrugstøj i en hel uge. Og det kunne jeg godt. En ret stor del af min garderobe består af genbrugstøj, og jeg er blevet endnu mere bevidst om, at procentdelen godt må blive endu højere. Tjek #Mums2019.

Arbejdsmæssigt var der rigeligt i februar, og særligt var der to vigtige opaver, som bare gik skide godt. Så jeg roser mig også for min arbejdsindsats i februar.

Slutteligt roser jeg mig selv for at have medbragt vores vaffeljern med på skiferien. Hold nu kæft det var lækkert (og noget billigere) at lave vafler om eftermiddagen end at købe dem på pisterne 😉. Det skal vi huske igen til næste skiferie, som allerede er bestilt!

-Sebrina

Det sker i Køge i weekenden (12)

Der findes åbenbart en Vandets Dag dag, og det er altså d. 22. marts, og har været det siden 1993, som jeg har læst mig til på Wikipidia. Og I Køge har vi et nyt vandværk og et stort vandtårn, som begge holder åbent hus i dag. Jeg har aldrig været oppe i det store vandtårn, som vi kan se fra vores hjem, og jeg vil mega gerne hive børnene med derop, så alt efter hvor meget arbejde jeg når hjemme i dag, kan det være at jeg tager børnene med derop kl. 14. hvor de åbner, og har åbent helt frem til kl. 18. Det koster ingenting iøvrigt!

Til aften gæster Julie Berthelsen Teaterbygningen med en akustisk koncert, så er man til det, er det i aften i Køge det sker. Toget kører til døren iøvrigt, og billetter kan købes her. Og er humøret til noget andet, er der også musik på The Old Irish, som vi endnu ikke selv har besøgt ;-). Det bliver ikke i dag, da Nicolai skal ud med arbejdet, og jeg og børnene i stedet holder fredag i Dalby i mit barndomshjem.

I morgen lørdag vil jeg mægtig gerne et dyp i havet, da der nærmest er gået et par uger siden sidst! Men det afhænger af min tilstand, som pt. ikke er for god, men bedre end i går! Vi har snart kun en måned tilbage af vinterbadesæsonen, så det gælder om at få fuldt udbytte af den lækre sauna! Vi har planer om at fortsætte badningen uden sauna, og det burde nu også være nemt nok til den tid. Og så skal jeg og ungerne ud og heppe på Nicolais mindre søskende, som skal til gymnastikopvisning. Nicolai skal spille en vigtig håndboldkamp, så dagen bliver brugt i en hal for alles vedkommende. Så når nok ikke markedsdag på Torvet, desværre. Og noget jeg er mere ked af, er at vi ikke har fået planlagt pasning af børnene i morgen aften, fordi vores favorit Annika Aakjær gæster Køge, og det må vi altså gå glip af denne gang, øv! I stedet vil jeg gå i kælderen og rydde ud, så jeg har lidt at stille op med til Køges hyggeligste forårsloppemarked, som finder sted på nabovejen på søndag. Jeg har i hvert fald lidt boligting, tøj, og sko! Og et par brudekjoler…

Til de af jer der overvejer at slå jer ned i Køge, kan jeg da tippe om, at der er åbent hus i denne murermestervilla centralt i Køge, og her. Og er den centrale beligghenhed ikke det væsentligste, er der denne meget charmerende bolig nord for Køge til salg for 3,495000. Skal det helst være nyt og ligge godt, og penge som sådan ikke er et issue, er denne nok et hit. Er bæredygtighed det vigstigste, er endnu et byggeri undervejs. Der er i det hele taget gang i den nede ved havnen, og i weekenden er der også åbent hus i Kystengen og i de fantastiske penthouselejligheder.

 

Og så vil jeg bare ønske jer en dejlig weekend!

-Sebrina

Det pissede mig af i sidste uge (11)

I sidste uge havde jeg lige et par dage hvor jeg var alene om skansen herhjemme. Og dét i sig selv er ikke længere et problem i mit hoved. Det sker nemlig ikke så tit længere, OG børnene har jo andre behov end for bare nogle år tilbage. Så jeg er jo ikke på non-stop, når Nicolai ikke er hjemme. Min svage side er absolut om morgenen. Det har det altid været. Hvis jeg kunne være helt alene om morgenen, foretrak jeg det. Sådan har det egentlig altid været. Min bror vidste det, og havde det nok lige sådan, så hvis min altid morgenfriske far var hjemme om morgenen, kunne jeg blive pisse irriteret. Gad ikke hans fløjteri eller snakkeri. Stakkels ham iøvrigt, haha 🙂 Min bror og jeg har ellers været alene om morgenen fra jeg startede i børnehaveklasse. Så måske det skyldes at jeg egentlig har været vant til at være alene om morgenen, blot sammen med min bror, som nok havde det på samme måde, eller bare kendte mig. Og dengang var der ingen der så skævt til det faktum, at vi var alene om morgenen. Vi mødte til tiden, vi havde tøj på, spiste morgnmad og så morgentv og trivedes godt fagligt og socialt. Ligesom alle andre. Men vi blev vækket ved at min far ringede og vækkede os. Og det blev ikke holdt hemmeligt, og vi har aldrig selv opfattet det som et problem, og heller ikke den dag i dag, selvom vi udmærket er klar over, at den nok ikke ville gå i dag, og vores børn ikke kommer til selv at stå op og gøre sig klar om morgenen. Måske det er derfor jeg er lidt “robust” i forhold til at hvile i at min datter selv cykler til og fra skole? Det tror jeg.

Nå, tilbage til fokus. For jeg flippede lidt den ene morgen, da Aya igen kunne bedyre at hun havde smidt et eller andet væk. Hold kæft hun smider meget væk, og jeg ved at det er normalt, men det gør det ikke mindre irriterende. Hun kan godt lide kontrol, så hun hviler ikke selv i at have smidt det væk, og der er kun én der kan sørge for at hun får sin blyantspidser med hjem, og det er hende. Og det fik jeg sagt pænt højt, kan i nok gætte jer til. Men jeg undskyldte for at have hævet stemmen, men holdt fast i pointen. Kun hun kan sørge for at huske sine ting i skolen, og den dag måtte hun se om blyantspidseren lå i skolen, og ellers måtte hun låne af sidemakkeren. For nej, vi kan ikke nå at købe en kl. 7.30, og “tingene koster altså penge Aya, og vi kan ikke blive ved med at købe nye ting hele tiden, fordi du glemmer dem”…. Jeg går ud fra at jeg ikke er den eneste der har sagt noget lignende. Det håber jeg.

Og så var der egentlig ikke andre situationer  der som sådan  fik pisset i kog. Tror det skyldtes at jeg kunne se frem til en venindetur til London. Det var altså godt for så meget!

-Sebrina

Weekenden (det meste af den i London)

Ja altså, det var jo sådan at jeg tog til London torsdag eftermidag med min veninde. Og det kan vel ikke komme bag på nogen, at det var en fantastisk tur! Vi har begge været i London x flere, så vi skulle egentlig “bare” derover for at shoppe, snakke, grine, gå, spise, drikke og sove. Og det gjorde vi! Jeg kan næsten lave jer en miniguide ud fra den tur – så råb lige højt, hvis det kunne have interesse!

Så I får lige lidt billeder, selvom jeg desværre ikke fik knipset så meget.

Det var skønt at komme hjem og kysse på Nicolai sent lørdag aften, og vågne op med mine børn søndag morgen. Aya fik besøg af sin bedste veninde fra Solrød, som hun ikke har set siden efteråret, og det er skønt at se, at de kan hygge sig, som de altid har gjort. Vi tog i Ravnsborghallen efter frokost, for Aya havde endnu en opvisning, så vi sad og så på dygtige gymnaster det meste af dagen. Eller børnene rendte for det meste inde i springcentret og gav den gas… Dagen forinden havde begge børn optrådt, som Nicolai havde optaget, så jeg kunne se det da jeg kom hjem fra London lørdag aften. Er så stolt af dem!

Ellers brugte vi resten af søndagen sammen i sofaen og skubbede vasketøj og oprydning til i dag. Eller i morgen. Eller næste weekend.

-Sebrina

Lige nu [13.03.19]

  • Er jeg udmattet. Sådan fordi jeg bare har haft for meget oppe om ørerne. Sådan har jeg vitterligt ikke haft det længe, men lige nu er jeg bare færdig
  • vågnede jeg i morges og kunne konkludere, at jeg havde skåret tænder i nat. Det er en kærlig hilsen fra mig selv omhandlende noget med travlhed
  • burde jeg så bare hoppe i seng i stedet for at dele det her, men Instagram fungerer ikke, og jeg er blevet afhængig af at komme ud med det, og min mand er ikke hjemme til at høre om det, så nu bliver det bloggen
  • er Nicolai forhåbentlig ved at lande i lufthavnen. Planen var at han skulle være hjemme til spisetid i dag, men flyet blev aflyst, og derfor bliver det lige med seks timers forsinkelse….
  • Brokker jeg mig ikke, for i morgen eftermiddag er det mig der sidder i et fly
  • skal jeg nemlig et par dage til London med min veninde, og det er så kærkomment
  • kommer jeg dog til at gå glip af børnenes gymnastikopvisning på lørdag, hvilket er Alvins første opvisning, og han er bare SÅ spændt og stolt. Så av, den stikker altså lidt.
  • tror jeg nok smerten kan dulmes væk med godt selskab og et par cocktails i London
  • har jeg her til aften fået pakket helt minimalt da vi sparede bagagen væk. Jeg  er ægte imponeret over mig selv. Der er endda plads indkøb i kufferten
  • Er det dog kun et par sneakers jeg ligesom vil gå på jagt efter derovre. Men altså, jeg er jo åben af person, så et overtræk er meget muligt. Men altså jeg får snart bonus og penge tilbage fra SKAT og i princippet kunne jeg også få lidt feriepenge udbetalt…
  • Var det noget med at de penge skulle bruges på at fikse huset
  • Koster det lige over 100.000 kroner at få filset huset. Altså det kan man jo ikke engang få en ultralydsmaskine for, så pyt! Pyt! Det gør vi da…. Hvis vores jyske bankrådgiver synes det er en ok idé
  • Er det altså så sandt. At det altid bliver dobbelt så dyrt at renovere, end det man fra start havde tænkt
  • Er jeg stadig lige så forelsket i vores hus, som jeg var for et år siden, så det er heldigvis ikke årsagen til min udmattethed
  • Tager jeg igen hatten af for de kvinder/mænd der klarer de huslige pligter, fritidsinteresser, lektier og alt andet det indebærer at være forælder for nogen, helt alene dag ud og dag ind. I er sgu ægte helte
  • Tikkede der en besked ind fra min mand, han er landet og min udmattethed er nu bare træthed og stolthed. Over at være en badass mor, kone, hund- og kaninmor. Og så glædes jeg over at jeg får sommerfugle i maven over at skulle se ham igen efter ikke engang to dages adskillelse <3

Sebrina