Lige nu [13.03.19]

Weekenden (det meste af den i London)

Ja altså, det var jo sådan at jeg tog til London torsdag eftermidag med min veninde. Og det kan vel ikke komme bag på nogen, at det var en fantastisk tur! Vi har begge været i London x flere, så vi skulle egentlig “bare” derover for at shoppe, snakke, grine, gå, spise, drikke og sove. Og det gjorde vi! Jeg kan næsten lave jer en miniguide ud fra den tur – så råb lige højt, hvis det kunne have interesse!

Så I får lige lidt billeder, selvom jeg desværre ikke fik knipset så meget.

Det var skønt at komme hjem og kysse på Nicolai sent lørdag aften, og vågne op med mine børn søndag morgen. Aya fik besøg af sin bedste veninde fra Solrød, som hun ikke har set siden efteråret, og det er skønt at se, at de kan hygge sig, som de altid har gjort. Vi tog i Ravnsborghallen efter frokost, for Aya havde endnu en opvisning, så vi sad og så på dygtige gymnaster det meste af dagen. Eller børnene rendte for det meste inde i springcentret og gav den gas… Dagen forinden havde begge børn optrådt, som Nicolai havde optaget, så jeg kunne se det da jeg kom hjem fra London lørdag aften. Er så stolt af dem!

Ellers brugte vi resten af søndagen sammen i sofaen og skubbede vasketøj og oprydning til i dag. Eller i morgen. Eller næste weekend.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu [13.03.19]