Det kan du lave i Køge i weekenden

En fuld weekend (uge 13)

Ja altså fuld på flere planer, forstås. Fredag var jeg ude at få god mad og drikke sammen med mine sygeplejeveninder. Tvillingemoren skulle ud og luftes, og helst ikke for langt væk fra de stadigvæk små babyer, så ret så heldigt, at Vinøs er åbnet næsten lige rundt om hjørnet fra amagerfamiliens bopæl. En ret lækkert og hip bar iøvrigt. Derefter nyde en dark ‘n’ stormy på Whammy bar, som også ligger på Amager. Omkring kl. 2 gik jeg mod metroen, og var hjemme i seng kl. 3.20. Arhggg, hvor jeg var tæt på bare at hoppe i en taxa, men jeg var åbenbart ikke fuld nok, for jeg havde da lidt fornuft, og tænkte at jeg måske ikke lige skulle bruge 1000 kroner på sådan en tur. Nicolai og Alvin havde hygget sig hjemme, og Aya sov hos veninden, som bor 100 meter fra os.

Trods rødvin var der ingen hovedpine lørdag. Heldigt nok da jeg skulle være på Rigshospitalet kl. 11.30 og helt frem til kl. 17, hvor vi stillede ultralydsudstyr til rådighed. Da jeg var retur i Køge, var der gode venner og deres skønne datter på besøg, og de kørte igen ved en 23tiden. Jeg havde fået drukket mig en kaffe alt for sent, så selvom kroppen var træt, havde jeg problemer med at falde i søvn. Så da Nicolais ur ringede kl. 8 sommertid, vendte jeg mig om på den anden side, og sov videre indtil Alvin havde brug for noget hjælp til fjernsynet en time senere.

Tog det langsomt i sofaen, men det gode vejr hev i os, og efter Aya var kørt med en veninde ind til Tivoli for at se Terkel i Knibe, kørte vi andre til Vallø Slot, hvor Nellie kunne hilse på en masse nye hundevenner i hundeskoven, og vi gik en tur rundt om det smukke slot, og i den smukke park. Sådan en tur kan virkelig anbefales. Derefter kørte vi ud og besøgte Oldefar Skjold, som pt. er på et rehabiliteringshjem i Hvidovre.

Vi glemte at købe kage med, så det gjorde vi på vejen hjem ;-). Nicolai og jeg tog en morfar imens Alvin fik “ja” til at spille playstation. Så var det aftensmadstid, og derefter tog jeg i Marinaen, og fik nogle skønne dyp i det smukkeste vejr.

Det er balsam for sjælen det baderi dér. Så kunne jeg hente Aya hjem kl. 20, og ja, så havde vi også fået fuldt udbytte af weekenden.

I morges var jeg ude af døren kl. 7, og først hjemme igen kl. 18. Så nu lukker jeg computeren ned igen!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det kan du lave i Køge i weekenden