weekenden med dårlig stemning søndag

Hvad ønsker en 6-årig dreng sig?

Tænk sig at vores sidstfødte snart fylder seks år. Det er altså hele seks år siden, at jeg gik rundt med bækkensmerter, sov elendigt og var svært plaget af halsbrand. Aldrig har jeg drukket SÅ meget mælk, som dulmede det. Komælk! Nu drikker jeg aldrig et ellers så dejligt koldt glas mælk. Det er havremælk der kommer i kaffen, medmindre det ikke er en mulighed, for så vælger jeg da gerne sødmælk til kaffen, mmm! Og vand til aftensmaden.. tiderne har ændret sig, eller også er det mit helbred som har ændret sig 😉

I aftes fik Alvin fortalt mig sine ønsker, som jeg fik skrevet ned, og nu også deler med jer (og familien, som skal komme til fødselsdagen). Det er så nemt for dem bare at klikke på et direkte link. Alle ønsker har Alvin selv kommet på, og jeg prøvede at komme med forslag som tøj, solbriller mm, men nixen. En turtaske, synes han dog var en god idé, så det er det eneste jeg ligesom har “hjulpet” ham med.

  1. Som hos mange andre er Ninjago stadigvæk sagen. Hans sengetøj fik vaskemaskinen revet i stykker, så han ønsker sig en erstaning i str. 140x200cm
  2. Og så en stjernekikkert. Det plejer normalt at være hans søster der er til den slags, men det ser heldigvis ud til, at han deler nogle af de samme interesser som hende. Jeg har ikke den store forstand på stjernekikkerter, men tænker at den skal være til børn.
  3. Han går jo i SFO nu, den store dreng, og han ejer faktisk ikke en lille rygsæk, som er god at have madpakkerne i – jep han har to madpakker. Og han er ikke tilhænger af at bruge sin søsters, som kun har en lyserød og en lilla at vælge imellem. Denne her fra Zara er naturligvis et hit, fordi gul! Hans yndlingsfarve.
  4. Han er blevet glad for at spille PlayStation, og Minecraft til hans PS4 er også et stort ønske.
  5. Rulleskøjter kunne han også godt tænke sig, og de skal være “side om side mor”. De her ser da prof ud
  6. Et ønske han har haft i et par år nu, er en guldninja – helt specifikt “Den gyldne drage” sættet, og det er lige før, at vi køber den til ham, for det er bare sådan et stort ønske – MEN vi har købt en cykel til ham, og det er ligesom en gave nok i sig selv, synes vi. Så det kan være han er heldig, at nogle andre forkæler ham med den.
  7. Magic kort er åbenbart stadigvæk en ting, og jeg aner intet om, hvad det går ud på. Men Nicolai ved da lidt, og jeg kan se at man kan købe dem i boghandlere mm, og at der også er en del på DBA. Han ønsker sig dem, og så tænker jeg at en boks til at have de kort i, er en rigtig god idé? Sidder der mon nogle mødre derude, som har lidt mere forstand på Magic kort, og ligesom kan tippe om, hvad der er godt at købe?
  8. Slim, selvfølgelig står der slim på ønskesedlen. Gid det snart må slutte. De voksne herhjemme er trætte af slim, men det er børnene tydeligvis ikke. Så slim! Det er også nemt at få fat på, og også til billige penge.

-Sebrina

1 kommentar

  • Mette Møller-Petersen

    Hej.
    Angående magic så anbefaler jeg klart sleves til dem. Gerne nogle af god kvalitet, da de sidder godt om kortet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekenden med dårlig stemning søndag