Lige nu [14.09.2019]

  • Sidder jeg i Bilbao lufthavn og venter på at checke in. Det der selvbetjening praktiseres endnu ikke her åbenbart.
  • Var det derfor lige overkill nok at være her tre timer før afgang, men jeg vil bare virkelig meget gerne hjem nu
  • Er det også 30 grader udenfor, og det er da lækkert. Bare ikke med en stor tung kuffert og en større håndbagage på slæb. Og en nederdel der strammer… så indendørs med aircon er fint
  • Har trætheden ramt mig som et lyn. Har virkelig kløet på de sidste mange dage, og sovet for lidt, og været overrasket over  hvor frisk jeg alligevel var kl 6.30 når vækkeuret har ringet. Nu er det payback
  • Henter jeg det hjem på de to flyveture der venter, for jeg skal være frisk og sammen med min familie i morgen ❤️ Og powernaps i flyveren plejer sjældent at forstyrre min evne til at falde i søvn i egen seng, som jeg forventer at ligge i 00.45.
  • Må jeg virkelig tippe om en tur til Bilbao. Smuk smuk smuk storby med gode spise- og shoppenuligheder. Det er bare dyrt og en længere tur at komme hertil …
  • Drømte jeg om at min mor skulle prøve en af ultralydsskannerne fra mit arbejde, og så lå der fandme en baby i hendes mave. WTF!?
  • Har jeg fået rigeligt med salt hernede disse dage. Saltede mandler er bare så meget billigere i Spanien end i DK….
  • Åbnes der op for check in, så farvel igen!

Sebrina

og så var der endnu en weekend…

 Måske stedet her bare skulle hedde weekendbloggen.dk (den burde være ledig!)? Det bør overvejes… Det var utopisk for mig at tro, at sådan en arbejdstur her til Bilbao, ville frigive tid til bloggen her, så jeg rigtigt kunne gå i dybden med nogle indlæg omhandlende antiinflammatorisk kost, de mange spørgsmål vedr. graviditet, mit arbejde osv, som jeg ellers tænker skal online. Ideerne er der, men tiden/prioriteringen er så en anden sag, åbenbart. MEN weekenden, den er til at tage at føle på, for det er bare at bladre igennem mit fotoalbum.

Så. Fredag holdt vi fredag. Alvins svømning gik igang, og tiden er (heldigvis) rykket en halv time, dvs. han går nu til svømning kl. 16.30 i stedet for kl. 16, og det føles som om det er flere timer vi har vundet, men nu når vi svømning uden stress og jag dér om fredagen. Kl. 16 i bassinet er stramt at nå, når først vi skal hente i SFO, og klæde om og i bad i svømmeren. I hvert fald for os, eller Alvin er det jo. Men nu er det ikke et problem. Så meget kan 30 minutter alligevel betyde…. Der var tid til aftensmad, en gåtur for at købe snoller til disney og slutte af med Alle for 1.

Lørdag fik børnene valget om at blive hjemme foran fjerneren eller tage med Nicolai og jeg i LIFTRS. De valgte fjerneren, og vi kunne snuppe sådan en omgang partræning. Eller altså på et hold. Pisse hårdt var det, men det er simpelthen den bedste måde at starte lørdagen på. Altså for os. Derefter hjem og svede af og spise frokost, og så bestemte Nicolai, at vi skulle i fields for at finde hans fødselsdagsgave. Han har ikke kunnet komme med ønsker, og jeg har været i dårlig tid og uden fantassi denne gang, så det fandt jeg som en glimrende idé. Alle var glade for den beslutning. Undtagen børnene der var skuffede over, at der ikke faldt noget deres vej. Men det kan der ikke hver gang vi er ude at handle/shoppe, og det “arbejder” vi lidt på for tiden. Men da de kom hjem igen, kunne de alligevel godt glæde sig over det legetøj og tingeltanget de har, og holdt sig godt underholdt med det imens aftensmaden blev lavet og serveret. Herefter så vi alle en film sammen og spiste popcorn, og lørdagen viste sig alligevel ikke at være så slem, som Alvin ellers bedyrede på vej hjem i bilen fra fields; “det er den værste dag i dag”. Hvilket vi helt ud forstår og ikke laver grin med lige dér i situationen.

Søndag morgen vågnede jeg inden vækkeuret, så jeg kunne snige mig ud ad soveværelset og glæde mig over at begge børn havde sovet igennem på Ayas værelse. De var vågne ovenpå, og vi kunne derfor gøre klar til fødselsdagsbordet og vække Nicolai med sang, flag, kys og morgenmad, som efter hans ønske gerne måtte være lidt sund!? En helt rolig fødselsdag var det han ønskede sig, og det fik han. Vi tog ud forbi mit arbejde, for det kunne være at babyen i maven ville hjælpe os endnu mere på vej til et navn, men ikke 100%. Så det må I altså lige vente med at få at vide også. Denne gang kommer vi til at kende kønnet, allermest for børnenes skyld, men ogå fordi jeg er trænet i at se den slags, så det er næsten umuligt at lade være.

På vej hjem tog vi en McFlurry, så børnene fik alligevel den is, som de følte sig snydt for dagen forinden. Men der var ingen plage inden da, og det er egentlig det vi lidt struggler med for tiden. Al den plageri. Vi prøver at vende det til ønsker frem for plagen, da vi synes der er stor forskel. Og særligt på reaktionen når de får et “nej”. For et nej får de altså af os. “nej I må ikke få en is”. Og det er da nedern at få et nej, det har vi begge fuld forståelse for, men til noget er et “nej” det rigtige i vores øjne. Uden de lange forklaringer og forhandlinger.

Derefter holdt vi egentlig are rolig søndag, gik en aftenstur i vores dejlige by, bagte en lækker squashkage, og nød at weekenden havde været så rolig.

Den kommende weekend bliver blot til søndag for mit vedkommende, men det glæder jeg mig til gengæld også ret meget til. De bliver trætte af alle de kys og kram de skal have, når jeg er hjemme igen.

-Sebrina

Weekenden

Nu hvor nyheden er ude, så er det lidt nemmere at køre den normale rutine herinde igen 😉 Der skal nok komme meget mere om graviditet, men hverdagen (og weekenderne!) buldrer jo fortsat afsted, og nu omhandler det lige den sidste sommerweekend vi havde. Og hvilken én af slagsen!

Fredag stod for mit vedkommende på sommerfest med arbejdet. Jeg havde en off dag det meste af fredagen, så jeg sprang aktiviteten i Københavns gader inden selve festen over, og stødte til da middagen indtraf. I de smukkeste omgivelser i IDA konferencecenter, og den lækreste buffet jeg nogensinde har fået! Jeg havde dullet mig op, panikkøbt en kjole (hurra for mono i Køge), og tog stilletterne og læbestift på. Jeg fik snakket, grinet, danset og ømme fødder, og det endte med at blive alt andet end en off dag. Et godt arrangement UDEN tømmermænd dagen derpå. Og jeg kunne køre bil og smide en kollega af på vejen. I hele min gymnasieperiode, og også tidlige år på sygeplejestudiet, festede jeg ofte uden alkohol, så jeg “lærte” at feste uden alkohol i blodet, og jeg kan da heldigvis stadigvæk! Nicolai og børnene gik op til festugen, hvor der var gode muligheder for hurtig aftensmad og festlig stemning. De gik dog hjem derefter og så Disneysjov og Alle for 1. Hvorfor også rode ved den rutine….

Lørdag morgen blev vi vækket af vækkeuret. Nicolai skulle til kick-off og vi andre til 5års fødselsdag i Birkerød, som afsluttede på Bakken. Med hvad der føltes som resten Danmark. Hold nu op med mennesker, sol og varme!

Men et hit, naturligvis. Jeg havde heldigvis på forhånd informeret børnene om, at vi skulle hjem til Køge igen omkring kl. 17, så jeg undgik fandme “neeeej vi vil ikke hjem” scenen. Halleluja, for jeg var godt brugt dér, og det betyder altid en kortere lunte, men den var slet ikke i nærheden af at blive antændt. Alvin sad med lukkede øjne og åben mund på bagsædet, lige så snart vi var trillet væk fra p-pladsen, og Aya sørgede for at forsyne mig og hende med vand og Läkerol, og snakken om løst og fast. 30 minutters kvalitid oppe på forsæderne imens Alvin lagde an til at spolere aftenputningen ;-).

Men ganske fornuftigt med den halve times lur for hans vedkommende – ja altså jeg kunne bestemt også have brugt én, men drak mig en iskaffe fluks da jeg var hjemme, og så fik vi besøg af venner, som havde taget hele vejen fra Amager til Køge downtown for at feste. Jeg fik vist hyblen frem, blæret mig med vores grønne smukke græsplæne i baghaven, og så gik vi alle med op til den store glade fest i Køges gader. Så trætheden blev gemt væk i nogle timer. Vi fik suget lidt af den glade stemning til os, inden jeg beordrede os hjem 20.30. Det var altså sengetid. Nicolai var tidligere hjemme end jeg havde troet, så jeg sendte ham op i byen for at få lidt shots og fest, så jeg kunne have sofaen for mig selv, eller blot bare gå tidligt i seng med god samvittighed ;-). Han gjorde ingen beklagelser! På vej derop kunne lynene anes i horisonten, men det forblev desværre ikke i horisonten. Et voldsomt uvejr ramte Køge lige inden the minds of 99 skulle slutte festugen af med et brag, og koncerten måtte desværre aflyses. Det var simpelthen for farligt! Nicolai og det selskab han hyggede sig med, søgte ly på the irish, og gav den ellers op med shots und so weiter. Nicolai var dog allerede hjemme i huset igen ved en 1tiden med en lavere promille end resten af selskabet vist havde, haha.

Søndag morgen var vi også nogenlunde tidligt på pletten. Alvin kunne ikke vente med at komme i sit piratoutft, men måtte tålmodigt vente med at komme afsted til den piratfødselsdagsfest kl. 10.

Vi andre tog det lidt mere stille og roligt med Mads & Monopolet på podscast, kaffe og morgenkåbe. Det var så tiltrængt kan jeg garantere. Vi fik nosset os sammen til at komme i tøjet of få hentet Alvin, og så ind til en rolig fødselsdag i Hvidovre.

Lige efter bogen sådan en første efterårsdag. Og da min bror inviterede på mørbradgryde til aften kunne den første efterårsdag i 2019 slet ikke slutte bedre. Vi var bagud på indkøb og tøjvask, men pyt, det hele flasker sig jo alligevel, og vi var ikke længe om at falde i søvn søndag aften.

-Sebrina

 

Derfor har her været så stille

Henover de seneste par måneder har aktiviteten været dalende herinde. Altså fra min side af. For I har været trofaste, når der endeligt har været (sparsomt) nyt herinde – og tak for det iøvrigt! Jeg tænker at hovedparten også følger med inde på instagram, så I ved allerede godt, hvad der er sket af store sager herhjemme, og det har hovedsagligt været grunden til, at aktiviteten ikke har været høj på blogfronten.

Jeg er nemlig gravid.

Og det er helt officielt og ude nu, og jeg er ikke blæst omkuld hver aften længere, så nu er det tid til at berette lidt om det. For det har jeg altså været. Blæst omkuld, psykisk som fysisk. Og det er der som sådan ingen nyhedsværdi sammenlignet med de forrige graviditeter, så jeg har bare skruet ned for det jeg kunne, og koncenteret mig om arbejde og mine børn. Jeg har ikke været en speciel god kone, og min krop ønsker sig også at bevæge og løfte noget mere. Og her passer jeg meget godt med bøgerne, eller apps er det vel mere, for nu hvor jeg er i 14. uge, så er energien igen på vej tilbage, og kvalmen på vej væk. Heller ingen nyhedsværdi i det sammenlignet mine graviditeter med Aya og Alvin.

Men vi skulle jo ikke have flere børn!? Det skulle vi så alligevel. Og det laver jeg et seperat indlæg om. Hvordan vi nåede dertil, at vi gerne ville have en 3’er. For det var planlagt. Jeg fik fjernet min spiral i slutningen af maj og i slutningen af juni stod vi med de to streger. Og de mange efterfølgende dage. Jeg har aldrig taget så mange graviditetstest! Underligt nok var jeg lidt i chok. Jeg havde en forestilling om, at det ikke ville ske med det samme. Vi var jo blevet ældre og jeg en stofskiftesygdom rigere siden vi sidst forsøgte med graviditet. Og vi var begge indstillede på, at hvis det ikke lykkedes inden for et års tid, og jeg måske ville få store og smertefulde menstratuationer, så var det ikke det vi skulle alligevel. Det skulle ikke blive et “projekt”, der skulle få for meget fokus at det ville overskygge det gode liv vi har nu, men altså dejligt hvis det skete. En luksusbaby var vi så irriterende at kalde det. For det ved jeg kan være provokerende og måske sårende for nogen. Vi er begge bevidste om hvor heldige vi er, og føler os taknemmelige. Denne gang har jeg haft svært ved at forestille mig, at der kommer en baby til marts. Det var længe; “hvis alt går vel”, trods jeg har haft mange symptomer og scannet mig selv flere gange. Og også først derfor har familie og venner (fraset ganske få) først fået beskeden efter nakkefoldscanningen, som nu er en uge siden. Og så var det også vigtigt for os, at børnene skulle være de første der fik det at vide, og de har derfor fået æren at fortælle den store nyhed til familien. Denne gang er det familien der får en baby. Så nu fylder glæden og spændtheden lige som den skal, og det er simpelthen så vildt, at vi skal have en baby. Jeg mærker allerede det lille liv derinde, og glæder mig til at resten af familien kan det samme.

Jeg har fået stillet en del spørgsmål vedrørende graviditeten, og jeg kommer til at besvare dem hen ad vejen. Men spørg endelig løs, hvis I er nysgerrige på noget!

-Sebrina