Det blev pludseligt jul

Og så blev det 2020

Farvel til et helt årti. Det gik først op for mig en uge forinden, hvor det i samme øjemed også slog mig, at jeg altså har været mor i et helt årti. Det syntes jeg var ret vildt – og gør jeg stadig! Det skal ikke blive til et tilbageblik for et helt årti, og egentlig heller ikke for 2019, som har været et godt år for os. Renovering, skolestart for Alvin, graviditet, nyt job for Nicolai og vores ski- og fantastiske sommerferie står klarest, når jeg i skrivende stund tænker tilbage på året.

I 2020 ser vi frem til endnu et renoveringprojekt, som går igang allerede i næste uge. Vi skal have indrettet førstesalen med tre gode børneværelser, have lagt gulvvarme og nyt gulv i vores store entre/hall samt forvandle et toilet til et badeværelse. Forhåbentlig er det nogenlunde færdigt når baby er planlagt til at ankomme. MEN jeg har indstillet mig på, at det måske ikke er tilfældet, så jeg ikke bliver frustreret og skuffet. I det hele taget har dette husprojekt ikke trukket tænder ud (endnu), så det var den helt rigtige beslutning vi tog for snart to år siden. Men altså det her husprojekt har heller ikke været sådan et selvrenoveringsprojekt, som ville kræve meget mere af os fysisk og mentalt end det indtil videre har gjort. Vi er taknemmelige over, at de planer vi har for huset kan lade sig gøre rent økonomisk og med en fantastisk dygtig entreprenør, som forstår vores ønsker og stil.

Jeg har ikke fået brugt så meget tankekrudt på at tænke på nytårsforsæt for 2020. Overraskende nok, for jeg kan egentlig godt lide det med lige at starte på en frisk – at gøre mig ekstra umage med et eller andet eller mere. For 2019 var intentionen mindre skæld ud. Og jeg/vi (for vi er to herhjemme der gerne vil oppe os på den front) sluttede året med en julekalender fra denne kloge og skønne kvinde. Vi er blevet bedre, men vi vil helt sikkert arbejde videre med mindre skæld ud i 2020 også. Og hvis andre har samme intentioner, kan jeg også varmt anbefale “drop opdragelsen” af Fie Hørby, som har hjulpet mig meget, og som Nicolai stadig har til gode.

Hvorfor jeg ikke har brugt så meget krudt på nytårsforsæt for 2020, skyldes formentligt at vores liv bliver noget anderledes, når vi får en lille baby som forventes primo marts. Og vi aner ikke hvordan det bliver, og af erfaring ved jeg, at det er ganske fornuftigt ikke at gøre sig for mange forestillinger om, hvordan det bliver og skal være med en baby.

Hvad vi indtil videre dog har af planer og tanker for 2020 er:

  • skiferie i uge 5
  • tre ugers sommerferie i Spanien
  • barnedåb kombineret med housewarmning i sensommeren
  • udvidelse og vedligeholdelse af vores store træterrasse i foråret 2020
  • anlæggelse af indkørsel og forhave sommer/efterår
  • mere blogskriveri (for mit vedkommende)
  • og trods mere blog, så skal vi være mere offline i 2020. Vi bruger skærmbegrænsningsfunktionen på telefonen, og det fungerer nu fint. Jeg har ikke problemer med at være væk fra min telefon, når jeg er sammen med andre mennesker, men her kan Nicolai godt forbedre sig. Måske fordi han ofte har den liggende i lommen, hvor jeg ligger telefonen fra mig, eller har den i en taske. Han har det med at kigge på telefonen ofte, fordi den jo lige er til at gribe fat om, når den ligger i lommen. Det virker til at jeg udstiller ham nu, og det gør jeg også, da det er et træk jeg ikke bryder mig specielt om, og også er noget jeg italesætter over for ham, og han er heldigvis enig med mig. Ellers havde jeg heller ikke udstillet ham her online, og jeg har også spurgt om lov 😜

Og med dét, er det blevet tid til at holde fredag med min familie! Har I gjort jer nogle tanker for 2020 egentlig?

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det blev pludseligt jul