Og så blev det 2020

to måneder til termin


Der er i dag to måneder til termin. D. 5. marts er den dag børnene tæller ned til med en afkrydsningskalender de selv har lavet. Faktisk pænt sødt.  Så Gud forbyde det, hvis hun har tænkt sig at lade vente på sig. Det har vi dog snakket med børnene om, at det meget vel kan ske, omend Aya var meget præcis, men Alvin var fire dage forsinket. Jeg selv er jo født d. 4. marts, så for min skyld må det gerne blive over termin, hvis hun ikke kommer før. Bare så der er mere end én dag imellem vores fødselsdage. Jeg synes at to måneder virker som laaaaang tid, og alligevel går jeg jo på barsel om en måned, og der skal indrettes tre børneværelser (fordi Aya og Alvin jo får nye værelser) og købes alt det vi stadig mangler til at der kommer en baby i huset. Og vi skal på skiferie og holde vinterferie. Og jeg skal se serier! Så tiden skal nok gå stærkt. Det ved jeg godt. Og jeg har det jo godt! Jeg træner stadig crossfit, og mine smerter i bækkenet forsvinder i flere dage efter træning. Så alle de squats (og andre øvelser naturligvis) må være gode for de stabiliserende muskler i bækkenet, for jeg er faktisk helt sikker på, at det er træningen der denne gang har en lindrende effekt på mine smerter. Som I kan regne ud, er jeg ret tilfreds med at træning stadig er en mulighed, hvis ikke en nødvendighed. Det gør så meget for mit velbefindende! Og de kolde dyp i havet efterfulgt af en kort tur i sauna, er også rent velvære for mig. Og så er Nicolai jo verdens sødeste mand, naturligvis, og masserer og nusser mine fødder og ben hver evig eneste aften. Så der bliver værnet godt om min gravide krop og sind. Jeg har dage med væske i benene, og dage uden. Og halsbranden har været til at holde ud lige siden jeg købte Gaviscon, som jeg endnu ikke har fået taget hul på. I nat var jeg dog godt plaget, men for doven til at rende i køkkenet til at hente en tablet, så det har nok ikke været slemt nok, eller også var jeg bare helt vildt træt. Jeg tisser nu op til 4-5 gange om natten, og det kan jeg godt mærke trækker lidt på energien i løbet af dagen. De mange opvågninger i løbet af natten. Ikke kun pga toiletbesøg men også bare fordi jeg ligger bøvlet. Men jeg ved det er en del af gamet, og at det ikke bliver bedre fra nu og frem, nok snarere tværtimod. Så jeg er vel godt forberedt på forstyrrende søvn, når først baby er ekstern…

Maven har selvfølgelig fart på, men holder sig so far til at sidde på maven, og så er der nok også kommet lidt til numse- og hoftedepoterne. Det gør ikke spor. Jeg hviler rigtig godt i min gravidkrop. Der er råmælk i brysterne, men det er heldigvis ikke nødvendigt for mig at gå rundt med ammeindlæg. Det må gerne vente til jeg rent faktisk ammer. Og så er der underlivet, som helt klart også har ændret udseende i takt med at der er kommet mere vægt og pres på dernede. Jeg ved at alt igen får sin normale størrelse dernede, så det panikker jeg ikke over.

I den kommende uge skal jeg ind og scannes, da moderkagen lå tæt på fødselskanalen ved gennemscanningen, så det skal kontrolleres at jeg kan få grønt lys til at føde vaginalt, hvilket jeg egentlig forventer, så hvis andet skulle vise sig, så skal jeg da bruge nogle dage på at indstille mig på andet, er jeg ret sikker på. De scanner også efternøleren i samme øjemed, selvom der indtil videre intet er at bekymre sig om ifht væksten. Og så har jeg nogle kontroller med mit stofskifte i nærmeste fremtid, så ja, der bliver holdt godt øje med mig og baby. Og det kan jo ikke være anderledes, selvom jeg da gerne var alle de kontroller foruden, hvis jeg skal være ærlig.

Det var en gravidstatus herfra plyskaninen 😂

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så blev det 2020