lige nu [10.03.2020]

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lige nu [10.03.2020]