Coronadagbog #2

Coronadagbog #3

Så er computeren kommet frem. Hjemmeskolen er nemlig åbnet op igen, og nu hvor mine børn ikke længere sidder med min pc, så vil jeg bruge den på en update herinde. Det er jo ikke fordi der sker de vilde sager på matriklen, men alligevel flyver tiden sjovt nok afsted Så, vi har det godt i hvert fald! Vi har holdt påskeferie og glæder os over at Danmark lige så stille åbner op igen, og børnene der skal tilbage i skolen her sidst på ugen. Allie er vågnet mere op, blevet større, smiler mere men har desværre også flere stunder, hvor hun er ked af det. Nok en blanding af bare at være en (præmatur) baby, udvikling og måske også bøvl med nakken, da hendes hoved trækker lidt ned til den ene side. Og efter vores erfaringer med Alvin, kan det kun gå for langsomt med at få hende til kiropraktor. Ikke at hun er lige så urolig og ked som Alvin var, men det skal hun helst heller ikke blive. Så jeg lagde en besked i påsken hos en kiropraktor her i Køge, som allerede ringede mig op i morges, og oplyste at babyer ikke er hans ekspertise og at han ville anbefale en anden. Faktisk den samme som vi gik hos dengang med Alvin, så jeg prøvede forgæves at få at på klinikken, men var lige fire minutter for sent på den. Så har sat en alarm i morgen kl 9, så jeg kan nå det, og håber at de er villige til at se på hende trods Corona. Slyngevuggen (og motoren) er et hit, det er barnevognen ikke, så min nye smukke Mei Tei er også pt en lifesaver 😉

Selvom det er længe siden at jeg har logget ind herinde, så har jeg en masse billeder liggende på min telefon – særligt fordi jeg blevet mere aktiv på instagram. Jeg har tiden til det nu, og synes det er sjovt at nørde det lidt mere. Gøre mig mere i hashtags, poste oftere og være mere aktiv. Og for nu, får jeg rigtig meget ud af det – allermest min interageren med profiler jeg selv følger, men også med en masse søde følgere der skriver til/samnen med mig. Og egentlig også nogle små fine samarbejder her på det sidste. Det er sjovt og motiverende lige nu. Men deler dem da naturligvis også her, hvor det også er nemmere og hurtigere at tilknytte lidt flere ord til.

Jeg er kommet igang med træningen. Helt stille og roligt efter et program af Line, som har været så sød at forære mig det i gave. Vi har spillet en del fodboldkampe mod og med hinanden, og jeg er så glad for hendes speciale i graviditet – og efterfødselstræning. Det viser sig, at mine mavemuskler er (for) delte, og jeg derfor skal være påpasselig med de øvelser jeg laver, og der har hun skræddersyet et program til mig, hvor jeg stadig føler at jeg også træner og får pulsen op. Så passer det også med, at når jeg igen kan komme i LIFTRS, at min krop er klar til noget mere styrke og belastning. 

Noget andet jeg har optur over, er at jeg nu har mig en surdej i køleskabet som jeg passer og plejer, og som hjælper os med at bage de lækreste surdejsboller. Jeg er SÅ stolt, haha. Det er denne grundige guide, der fik mig til at lykkes med den i første hug.

Vi går ture hver dag. Oftest lige efter aftensmaden, og jeg håber det er noget vi fortsætter med post Corona. Det er så skønt lige at slutte dagen af sådan. Og så har vejret jo også medført, at det har været svært at lade være med at komme ud. Vi har derfor også fået gjort klar til en kommende køkkenhave, og jeg går derfor og vander mine små krydderurte- og grøntsagspirer, som står i vores udestue, som er genial til lige netop dét formål, med alt det lys der kommer der. 

foruden eget bagværk ryger der også en del af Rema 1000 croissanter ned. De er så gode lige når de kommer ud fra ovnen. Alt for gode i forhold til at jeg ønsker at begrænse mit glutenindtag 😉 

og vores midtpunkt herhjemme, som snart er 11 uger gammel. Det dejligste smil og også med lidt rødt hår <3

Nu blev klokken alligevel mange, så jeg lukker for nu, og satser på at der ikke går 14 dage før jeg logger på herinde igen 😉

 

Håber I har det godt.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coronadagbog #2