På et kvart år

Og nu ønsker jeg mig også et sommerhus

Vi tilbragte den solrige pinse i et skønt sommerhus i Rørvig sammen med mine forældre, min bror, svigerinde og dertilhørende børn. Og det var vidunderligt. Intet mindre. Efter flere måneder hvor vi har tilbragt tiden meget koncentreret herhjemme, var det mere tiltrængt, end jeg egentlig troede. Selvfølgelig var det tiltrængt for os alle, og vi var egentlig heller ikke klar til at tage hjem. Så nu går jeg som så mange andre og drømmer om at anskaffe os et sommerhus en dag. Det behøver på ingen måde at være fancy – snarere tværtimod. Heller ingen krav om pool eller første række til vandet og den slags. Nej, bare et hyggeligt lille hus på en skøn grund i ro og fred, som vi kan køre til på cirka en time. Og det er jo aldrig forbudt at drømme vel? For der er alligevel andre projekter vi hellere vil og skal bruge penge på henover de nærmeste år, og så må vi se på det derefter. Det kan da være at jeg inden da har kunne overtale mine forældre til at investere i deres pension. Min far var i hvert fald også ret hooked på det efter denne skønne pinse i Rørvig(ish).

Vi gik ture, var i vandet, grillede, spiste fra grillen i Rørvig, fangede krabber, legede, shoppede lidt i Nykøning sj. og dasede. Børnene underholdte sig selv og sov tre nætter i telt. Et kæmpe hit, som vi nok må gøre os i her i løbet af sommeren, som kommer til at tage udgangspunkt i Køge. Det har vi endeligt besluttet. Det bliver med ture rundt i landet, og besøg af venner og familie, og så må vi snuppe de tre uger i Spanien næste år.

 

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På et kvart år