Første skoledag

DSC_0006

DSC_0012 (2) IMG_5060

så er det nu vi kører 0.klasse

kan det virkelig passe?

for 6 år siden lå du der ved mit bryst

hver gang du skulle blive mæt og søgte trøst

nu går du i skole fra otte til halv to

og vil rigtig gerne til dans være god (udtal ikke d’et!)

flere tænder du mangler i din mund

og kan fortælle at jorden den er rund

du har en vilje af stål

og bryder dig ikke specielt om kål

du siger; what the fuck!?

og har af Rapunzels hår klippet en lok

du er en god søster for din lillebror

og lærer ham hvad det vil sige at være stor

dét dér er dit og dét dér mit

og til Nellie siger du sit

du har allerede attitude

og dine ord de kan flyde

du elsker at sidde med dine sakse og lime

og er bedre end din mor til at rime 

 

Ikke flere blebørn til os – Alvin er blefri!

DSC_0251

Nu har Alvin været blefri i over en uge, så nu tør vi godt at offentliggøre det 😉 haha. Altså han har stadig ble på om natten, men mange af morgenerne er bleen faktisk også tør. Så det er virkelig stort! Også at han gerne vil lave stort på toilettet, for det var lidt noget andet med Aya, men i over en uge er de få uheld der har været i underhylerne, kun været tis. Og det er hvis han er meget optaget af leg, og vi også er optaget af andet, og der derfor er gået for lang tid siden sidste toiletbesøg. Men han siger nu selv når han skal på toilettet både for at lave det ene eller det andet. Og vi havde jo satset lidt på at det skulle ske her i vores ferie, men eftersom at vi har forsøgt nogle gange uden held, turde vi ikke helt at håbe på det. Men nu har han været uden ble i over en uge, så vi tør godt at sige det højt nu; ALVIN ER BLEFRI. Vi glæder os til at fjerne puslebordet fra hans værelse her i weekenden. Dét er virkelig vildt, for i seks år har vi jo haft et puslebord, så vi vinker farvel til tiden med blebørn. Og det er vi ret klar til. Ingen af os synes det er sørgmodigt. Bare i dag da vi tog i biffen i Fields havde jeg kun min egen skuldertaske med. Det er jo så nemt!

Hvordan vi har gjort det? Ved Aya havde vi altså lidt mere tid og overskud til “projekt blefri”, og hun var allerede uden ble inden Alvin var født. Ved Alvin har vi taget det noget mere casual, men det der har virket er SLIKKEPINDE, IS, FIGENSTÆNGER og BOLSJER. Og en masse highfives og rosen af både tissetåre og lorte, som har forskellige kategorier; baby, stor eller en rigtig spidermanpuha. Ja vi kalder dem faktisk ikke lorte herhjemme. Historier om at puhaen jo allerhelst vil ned til både Ayas, mors og fars puha’er fes hurtigt ind, men jeg tror det der hittede allermest, var belønningerne og vores begejstring. Så sådan er det. Og vi roser stadig i bedste velgående og han er så stolt så stolt. Nu er det spændende hvordan det går, når han kommer tilbage i børnehaven på mandag, men er sikker på at det kommer til at gå ganske fint, for der har de allerede fokus på at sætte børnene på toilettet osv. Og da der ikke var flere slikkepinde tilbage i skabet fordi han jo har været så dygtig, ja så var det også helt fint. Så ingen belønninger mere.

Nå, men det var bare det. I morgen starter et nyt kapitel herhjemme, for Aya har første skoledag, og jeg kommer nok til at knibe en tåre eller mange. Vi har altså nogle ret store børn herhjemme pludselig…

-Sebrina

den der søskendekærlighed

søsk søsk2 søsk3 søsk4

og så smelter morens hjerte lige lidt. De kan godt have deres fights nu, men størstedelen af tiden hygger de sig i hinandens selskab. Krammer og kysser og det gælder vist bare om at nyde det så længe det varer. For de er da begyndt at have deres kampe, og Alvin har det med at prøve grænser af for tiden. Sådan noget med lige at slå sin søster bare.. fordi! Eller lige rode alle brikker til hvis hun hygger sig med et spil. Super tarveligt, som Aya så fint fortæller ham. Hun er blevet ret god til at sætte ham lidt på plads, for det har været svært for hende, men der er sket meget den seneste tid og hendes skuldre er vokset lige så brede som hendes stænger vokser for tiden. Hun skal nok klare sig godt i skole. Tænk at sådan to minimennesker kan gøre mig så forbandet stolt. Og så er der også de dage hvor de kan gøre mig irriteret, træt osv., men lige nu lader jeg lige den der stolthed og kærlighed fylde. Sådanne moments gør godt i sådan et regnvejr.

-Sebrina

Fødselsdagsglimt

fød
to trætte børn er puttet og det tog ikke mange minutter før de overgav sig. De har haft en fantastisk weekend. Det samme har vi forældre. Alvin har været i centrum og selvom vi havde besøg fredag og lørdag, har vi ikke følt os pressede. Det har nu også været nemt. Vi sætter kravene ned til os selv for hvert år, og i fredags på Alvins rigtige fødselsdag, blev der serveret grillpølser. Det er jo hans livret, så hvorfor ikke?

fød2
ikke engang lagkagebundene var hjemmebagte, men de smagte godt! Det var Nicolai (og Alvin!) som smækkede lagkagerne sammen, og de blev altså gode. Inden da var der frokostbord med pålæg, rugbrød og franskbrød. Heller ikke engang her hjemmebagte boller. Dem fik vi dog fredag morgen.

fød3

men intet manglede. Lys i lagkagen og varm kakao. Det var alligevel en rigtig børnefødselsdag med fødselsdagssang og et højt hurra. Vores ninjaturtle var så glad for alle sine gaver og det gode selskab.

fød4

det var fint vejr, så gyngestativet blev brugt flittigt. Aya var rigtig god til at kapere at det var Alvin der fik opmærksomhed og gaver. Ligeså var Marie, som jo også kun lige er blevet tre år. Kan da selv huske at det kunne være liiiidt svært ikke at være den der havde fødselsdag, da jeg var barn ;-). Men om 1,5 måned er det jo så Ayas tur, og hun har allerede en masse fødselsdagsønsker 😀

fød5

og Nellie havde også godt selskab af sin “kusine”. Tror stadig hun er træt efter al den leg i går.

fød8

Nicolais fine og lækre kreationer. Den ene med chokoladebunde, fløde/mascarpone/citron/vaniljecreme og en masse bær. Den anden med traditionelle bunde, og rutebilscreme samt maltesers og lidt karamel på toppen.

Nu vil vi lige nyde resten af søndagen!

-Sebrina

Hurra for Alvin 3 år!

IMG_3580 [80872]

I fredags fyldte Alvin tre år. Kliché, men tre år!? Slap lige af tid. Det er jo alligevel en del de tre år. Og han er en dreng nu. Ikke en baby, ikke en tumling. Bare en dreng som elsker at gå i børnehave, elsker spiderman, elsker fodbold, elsker pølser, elsker biler, elsker sværd, elsker Gurli Gris, elsker sin helikopterdyne og meget mere. De sidste par dage er han blevet fejret, og i dag skal vi lige forbi olderne med lidt kage, og så er han også blevet fejret godt 🙂 Han er blevet beriget med blandt andet mere Spiderman og ninjaudstyr. Aya og Alvins værelse ligger ved siden ad hianden, og på det ene værelse er der lyserøde striber på væggen og strutnederdele på gulvet. På det andet ligger der biler og sværd. Det er nu sjovt, og jeg er fan af at være en ninjamor også. Det er sjovt som jeg altid har forestillet mig, at jeg da naturligvis skulle have to børn – en dreng og en pige. Også selvom rækkefølgen er omvendt, så har jeg bare altid tænkt sådan, og det er nok fordi jeg selv har en storebror.

Dengang jeg var gravid med Aya ville vi ikke vide kønnet, og jeg havde faktisk ingen intuition eller fornemmelse af, hvilket køn der var derinde, og det var fuldstændigt ligegyldigt for os. Vi havde ingen præferencer. Og da jeg så blev gravid med Alvin havde jeg bare en klar fornemmelse af, at der var en dreng derinde. Jeg turde ikke helt at sige det, for var lidt bange for at det kom til at lyde som at det var et ønske, at jeg der lå en dreng derinde. Men graviditeten var bare så meget anderledes end ved Aya. Vi ville dog igen ikke kende kønnet, for vi var faktisk igen ligeglade. Jeg kan huske at jeg havde svært ved at forholde mig til min fornemmelse af, at der lå en dreng derinde, for jeg kunne kun forestille mig at der kom en Aya igen, og det var også pigenavne vi snakkede mest om. Da jeg så var halvvejs og en blærescanner (!), bekræftede min fornemmelse, så ændrede vi kurs og snakkede om drengenavne…

Nå, det blev lige et sidespor. Ville nok bare fortælle, at jeg føler mig taknemmelig over at opleve hvordan det er at være mor til to børn. Som er så meget ens og alligevel så meget forskellige. Og om det er årsagen til at jeg sådan føler en ro, en helhed, som ligesom gør, at jeg ikke føler at der skal flere børn til i vores firkløver, aner jeg ikke. Men det er en dejlig følelse. Og jeg er heldig at være mor til to.

-Sebrina