Coronadagbog #2

Vi er nu igang med 3. uge af denne coronaisolation, og humøret holder stadig. Meeeen jeg savner nu venner og familie, men det ved jeg jo at alle andre også gør, så det er faktisk ikke så slemt at det tynger på humøret. Endnu. Ej, pressemødet i dag var da positivt ik?!

Vi kører fortsat med skoleskema herhjemme, og det fungerer godt for os og børnene. Tiderne overholdes ikke altid, men vi når det der er på agendaen. så er det bare min egen agenda der ikke altid bliver til noget, men så når jeg det i morgen, eller i overmorgen… Det afhænger af Allie.

og hun er nu allerede hele 8 uger. Og den seneste uge har vi haft en baby der er ked af det om aftenen. Så der er blevet vugget og bouncet så meget at jeg vågnede med hold i ryggen i onsdags. Så planen var at få fat i slyngevugge og stativ, når der kom flere penge på kontoen, da vi har brugt ekstra penge på renoveringen og også er igang med at få omlagt lån, og har været bekymrede for de stigende renter mm. Så vi har været fornuftige. Men så var det at vi kunne købe en brugt slyngevugge billigt ,og der samtidig var en meget sød følger på instagram som tilbød lån af faktisk både slyngevugge og stativ. Jeg blev helt rørt, og onsdag aften var det slyngevuggen der kunne få Allie til ro. Og har været en stor hjælp siden da! Jeg er endda også så heldig at kunne låne en vuggemotor, som kommer i løbet af ugen. Det bliver måske favoritgadget herhjemme de næste måneder?!

Okay ved ikke hvorfor der skal billeder af mad og snacks, for lige ovenstående er altså ikke kun på grund af Corona. Men børnene har nogle dage hjemkundskab, hvor der er blevet bagt boller… og lavet løgringe. Begge dele har været godt! Hvor er det vildt at have børn der selv kan bage boller.

Nicolai arbejder rigtig meget herhjemme. Og det er beroligende på en eller anden måde. Dejligt at han har rigeligt at se til. At der er masser af mennesker der knokler. Jeg var med på et telefonmøde med arbejdet i fredags, og det var opmuntrende, så vi har ikke brugt mere tankekrudt på at bekymre os om jobsituationen i fremtiden.

og ja… så var det at Nicolai lod mig klippe ham. Det blev til en #covidcut. Alvin fulgte trop da han opdagede hvor sej hans far var blevet… Så vi har to flotte meget korthårede fyre herhjemme, og det er egentlig ikke så dumt!

Vi har fundet et af de smukke runde puslespil frem, som vi har fra jul af. Begge børn deler min glæde for puslespil, i hvert fald i doser, så det glæder mig, og vores udestue er perfekt caption for det. Vi får så meget mere glæde af solen derude. Tror vi bliver nødt til at finde et mindre spisebord, som skal derud, så vi også kan spise morgen- og aftensmad under det høje loft og store vinduer.

Af aktiviteter kommer vi også ud. I weekenderne er det blevet til skovture og en tur til Vallø Slot. Ellers er det på egen matrikel vi jo befinder os. Jeg går og gør mig lun på et hop i havet efter at det nu er otte uger siden kejsersnittet, og det dermed er ok. Men saunauen er naturligvis lukket, så ved ikke helt om jeg er hardcore nok. Det skal også lige times med babyen.

Vores badeværelse er færdigt. Næsten. Der mangler lige en håndvask og et toiletskab, men vi kan tage brusebad der nu, og der er tændt for gulvvarmen. Og ja toilettet virker også, så det bliver til en del færre ture ovenpå. Og det gør os simpetlhen så glade. Dagligt får vi rost vores smukke hjem, og det gør jo også noget ved hjemmesituationen. At her bare er nice. Vi har også fået ryddet meget op i kælderen, og jeg går og taler Nicolai varm for, at vi i år få fikset gulvet i kælderen med gulvvarme. Det vil kræve et stykke med terrazzo skal bankes op, og en masse gulvbrædder skal brækkes op, MEN det er faktisk en overkommelig opgave. Og så kan gulvet ligesom været ordnet. Så må lofte, vægge, badeværelse mm. dernede tages i etaper.

Ja… det er jo ikke fordi der ellers er det vilde at berette om. Vi har det godt, er glade og ved godt mod. Jeg er kommet igang med hjemmetræning og er stadig øm her tre dage efter, og jeg elsker den ømhed. Jeg får nogenlunde søvn om natten, og en masse tid sammen med hele min familie. Jeg har meldt tilbage til arbejdet vedrørende længden på min barsel. Det kan I iøvrigt lytte mere til her. Og så skal der købes flere perler, lir til badeværelset, gardinstænger , sneakers til børnene, og tøj til alle tre børn som alle har vokseværk. Lindex har ret fint babytøj, og så plejer Aya gerne at ville have noget fra Zara, hvor Alvin nok mere er til H&M. Jeg overvejer dog at vise ham Arkets hjemmeside i stedet, da de har så meget fint. è er sikkert – de skal selv bestemme. Tiden er forbi, hvor jeg kan klikke tøj hjem til dem og bare satse på at det falder i deres smag. Godt jeg har Allie at handle til. Hun har indtil videre været en genbrugsbaby, men tror der kommer noget nyt hjem under denne lockout.

Nå, Nicolai har lagt arbejdet fra sig, og vi skal have afsluttet den sindssyge serie fra Netflix – Tiger King. WTF! Den må I se.

Håber I alle er ved godt mod. Jeg er en del aktiv på instagram, så følg endelig med, hvis du keder dig 😉

 

Sebrina

Det er godt for vores parforhold at være så meget sammen

I nu over en uge har vi alle været hjemme. Og vi har været koncentreret sammen herhjemme. Ingen legeafaler og ingen besøg. Aya og Alvin er kun på vores matrikel, da de først nu er hostefri. Nicolai og jeg har på skift været lidt ude at handle. Jeg har haft et stort behov for at gøre noget. Og jeg tog dermed hul på Vigo app’en og har nu handlet ind til syv brugere af denne app, som ikke selv kan/må/tør handle i disse tider. Det føles godt, og jeg har kunne ordne det imens Allie har sovet lur. Suset afsted lige efter en amning og hjemme igen inden hun vågner. Og jeg har faktisk også tjent lidt skillinger på det, men det er nu ikke motivationen bag. Sygeplejersken i mig vil så gerne gøre et eller andet. Nicolai knokler også med arbejdet hjemmefra, og står tidligt op og knokler på til 17tiden, og jeg er overrasket over, hvor meget han faktisk arbejder. Samtidig med at han også er med til at sætte Aya og Alvin igang, eller lige give en hånd med Allie. Og det her setup… det spiller rigtig godt herjemme! Det kommer nok lidt bag på os. At børnene uden brok kommer igennem hjemmeskolingen, og at vi faktisk alle får noget for hånden.

Lige nu går der spekulationer på om denne tid medfører et babyboom eller flere skilsmisser. For vores vedkommende ville det blive til en baby, hvis altså det ikke var fordi vi ikke skal have en baby 😉 Sådan har det altid været i vores parforhold, og det er nok ikke helt okay sådan at prale med, men jo mere vi er sammen, altså Nicolai og jeg, jo gladere bliver vi, og jo mere sprudler vi. Det er vi fandme gode til. At være sammen. Og det er fantastisk! Der er derfor god stemning herhjemme på trods. Det er noget andet ifht. børnene…. 😉men også på dén front er overskuddet indtil videre stort. Vi rummer bare situationen og hinanden rigtig godt for tiden. Det kan jo snildt ændre sig, men for nu, glæder vi os over at vi har hinanden og kærligheden. Hvis vi bliver arbejdsløse, må sælge huset mm i fremtiden pga denne coronakrise, så er det en kæmpe trøst, at det vigtigste for os er på plads <3 For så klarer vi det hele sammen.

Denne tid er også en øjenåbner for os, for vi lever som så mange andre et travlt hverdagsliv. Nu er det sat på standby, og jeg ved vi nok skal komme til at savne det, men jeg tror vi kommer til at lære noget af denne periode, som vi endnu ikke ved hvor længe varer. Nu ved vi i hert fald at det her setup faktisk fungerer udmærket for os, og det er nærende for vores familie.

Hvordan har I det hjemme hos jer?

Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina