Når far er alene uden mor #1 – papirfly DIY

img_6970 img_6971 img_6972 img_6973 img_6974 img_6975 img_6976 img_6977 img_6978

Alle I forældre derude kender til udfordringen med at sidde ved morgenbordet, og være den eneste voksne resten af dagen, og I skal sørge for at jeres børn ikke splitter hjemmet ad i ren kedsomhed over ikke at blive udfordret eller stimuleret. Jeg føler det er et far-problem, fordi jeg altid synes at Sebrina eller andre mødre (inkl. min egen mor) er gode til at finde på små sjove aktiviteter.

I torsdags havde jeg jo stadig vinterferie med Aya og Alvin, og sad på biblioteket og lavede papirfly til Alvin som han elsker. Men jeg kan kun folde to slags typer fly og det er det! Så fik den indskydelse, at der sikkert var nogle papirfly diy apps, som kunne give indblik i nogle flere varianter af papirfly. Så frygt ikke fædre (og mødre), for nu kan I bruge mange timer på at mestre de fantastiske kreationer som kan findes på app’en “How to make Paper Airplanes” af Sergey Burlakov.

Det er skideskægt at lave, og børnene elsker at afprøve flyene, hvis de ikke selv kan kaste sig ud i det. Og så får man jo også lidt point på den dér sejhedskonto.

Se nogle af mine kreationer øverst. Jeg er ret stolt.

-Nicolai, som for tiden næsten blogger mere end Sebrina ;-), giv mig lige credit for det! 

Den fineste personlige gave fra børnene

 photo PicMonkey Collage_zpss6ulfucs.jpg

Aya er begyndt at krydse juleønsker af i legetøjskatalogerne og bedsteforældrene er allerede begyndt at efterlyse ønskelister til jul. Men der er jo alligevel heller ikke længe til jul. Vi har de seneste par år været i god tid med julegaveindkøb, og det kan virkelig anbefales! Jeg kan især godt bruge laaaang tid at tjekke nettet rundt for gode tilbud og særlige gaver. Jeg synes personlige gaver er noget af det bedste, og elsker selv at få gaver som måske ikke har været et ønske, men noget jeg virkelig er blevet rigtig glad for. Eller noget jeg for længe siden har ytret jeg har manglet eller ønsket mig, og så bare ikke fået med på listen. Det elsker jeg. Og jeg ELSKER også at give og modtage julegaver. Jeg er i det hele taget meget pjattet med december og glæder mig utroligt meget til at holde fri ALLE juledagene samt nytår i år. Det kan jeg ikke huske hvornår sidst er sket.

Etsy byder på en masse fine særlige personlige gaver, og jeg er lige stødt på denne shop (affiliate link), som kan forvandle en børnetegning til en fin halskæde. Dét er jeg helt tosset med. At få børnene til at tegne mor, far, mormor, morfar, farmor eller hvem det nu skal være, og så sende billedet via mail, og ud fra denne tegning, kan man få lavet en halskæde. Og det koster endda ikke så meget – omkring 250 kroner! Jeg synes altså det er genialt. Der er kun to ugers leveringstid og halskæderne skulle gerne komme i en fin gaveæske.

-Sebrina

min dygtige storebror har bygget et hobbitlegehus

 photo 9e7389e5-18b1-425f-908f-aa3d491a983d_zpstfoimcjp.jpg
 photo hobbit - 4_zpsy7gh7f1u.jpg photo hobbit - 5_zps48yyfimf.jpg  photo hobbit - 9_zpsfgggxdzi.jpgog det skal I altså lige se. Det er ikke helt færdigt endnu, men endnu engang er jeg så imponeret over hans evner! Han kan alt – siger hans lillesøster. Og sådan er det. Jeg har og vil altid være den meget stolte lillesøster 😀 Men altså.. han har også bygget et HELT hus… og passet på og beskyttet mig siden jeg kom til verden i 1986, og kender mig nok næsten bedre end jeg selv gør 😉 Så han er også blandt mine yndlingsmænd kan I nok forstå… Men forestil jer lige når græsset vokser ud og blomsterne gror… Børnene synes allerede det er et hit, og de vil nok søge ind det hobbitlegehus hver gang vi besøger kusine Marie, onkel og tante, og forestiller mig at de vil få en masse minder fra dét legehus♥

– Sebrina

en sej vandmelonhaj

 photo ca81841b-fcfe-4dc9-b671-e4945de58612_zpsx7got9sa.jpg
Da Alvin fyldte de to år havde han denne seje haj-krokodille-vandmelonhaj med i vuggeren. Det er hurtigt og nemt, og ja kun med frugtsukker!
 photo 48d0ccec-dee5-488a-ab37-b93cb6c9c75f_zpsqjnrr7fi.jpgI børnenes institution må de gerne dele noget ud med sukker, så vi havde også de billigste chokoladekiks smurt med grøn glasur og toppet med smarties med ;-). Det er hurtigt og nemt, og børnene elsker dem. Det behøver ikke at være så fancy og tage flere timer i forberedelse at holde en 2-års fødselsdag 😉 Gudskelov da, for vi har været presset de sidste par uger. På søndag skal han fejres af familien, og det bliver til boller, lagkage og pøller på grillen. Så kom nu du kære sommer. Vi har ventet på dig ☀

– Sebrina

Lidt nyt på Alvins værelse

 photo 96b40b8b-d199-4b8b-a2a1-5c04134ac5a5_zps7ef7c23a.jpg
 photo 76e3adbe-7fc9-4872-bb2f-943498799d2b_zpsb8948995.jpg
 photo 6f05f3b6-81bd-4b6c-9a9f-33eb270435f8_zps38c422f9.jpgder er sket lidt på Alvins værelse. Tjaa det skrider da fremad! Vi blev enige om, at vi skulle have noget praktisk i forhold til opbevaring. Ikke flere smarte (halve) løsninger. Nej det skal egentlig bare være nemt at få samlet legetøjet hurtigt og gemt det nogenlunde væk. Så det blev altså til to Trofast fra IKEA, hvor jeg har lavet nogle puder til. Bare noget skumgummi og det populære stribede stof fra IKEA, hvor de er blevet smurt med noget latex under, så de ikke så nemt glider af. Så kan den bruges til at klatre og sidde på. Synes faktisk det er blevet ret fint. Dog skal det lige nævnes, at fedtfingre ses tydeligt, men kasserne er nemme at tørre af, så det er til at lave med ;-). Jeg er gået lidt død i den billedvæg, men den er altså ikke færdig endnu, og så skal der enten en tallerkenrække op til bøger, eller nogle gallerihylder hvor der kan stå biler eller Schleich dyr. Men én ting ad gangen ik!? Det gule bord/bænkesæt har han arvet fra Aya, som nu har fået et skrivebord på sit værelse. Hendes værelse får også en lille makeover. Men nu har vi jo også boet her i et helt år, så er det vel på tide 😉 Tror Nicolai er en smule træt af mig… Men det er også okay!

– Sebrina

Older posts