En blog om det traditionelle familieliv i forstaden, hvor mor laver mad og far slår græsplænen. Gode familievenlige opskrifter til den travle mor, inspiration til hjemmet og haven samt livet med småbørn.
Henriette er en 30 årig blogger, mor til cykelrytteren, mode-nørd, rejseørn og elsker at dele opskrifter fra livets hverdag! Derudover deler hun ud af indretnings tips fra boligen, graviditets snak og meget pænt tøj!
2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Jeg er en livsnyder der har brugt tiden med alt muligt og er i dag, Bachelor, Stewardesse, Aerobicinstruktør, "Vægttaber" (har tabt 20 kg) og Mor. Jeg har blogget siden marts 2011. Siden begyndelsen har jeg nydt at dele positive oplevelser med mine læsere. Jeg elsker livet, champagne, rejser, venner, og vigtigst af alt tiden med min lille familie. Konrad kom til verden i sommeren 12, så jeg skriver gerne om de små vidunderlige øjeblikke han giver mig. Siden er der kommet en lille prinsesse til. Der har fået sin helt egen tøj kollektion Kenzies Carousel. På bloggen vil der altid være et positivt budskab for jeg prøver altid at få det bedste ud af tingene.
Jeg håber jeg kan inspirere, og bidrage med noget positivt her fra mit lille hjørne af internettet:)
Jeg er siden bloggens start gået fra gået fra frøken til frue. Så min lille datter er den nye Frk. Vilstrup.
Tak fordi du læser med
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi er lige flyttet til Køge, hvor vi er igang med at sætte vores helt eget præg på vores drømmevilla.
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 8 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina har i flere år arbejdet som sygeplejerske og sonograf, og arbejder nu som applikations specialist. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder som leder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
så stod jeg dér kl. alt for sent i aftes og puttede læbestift på læberne og legede med selfiestick…. for jeres skyld! Eller fordi jeg fik tømt postkassen og havde modtaget disse skønlinger, og derfor igen havde optur over endnu et AliExpress kup, og forestillede mig, hvor hip jeg bliver på Skanderborg Festival!
Stk.pris for turban: 16 kroner INKL. fragt. Klik en masse hjem her!
Jeg blev tippet om sådan en fin sag for 5 kroner inkl. fragt, og kunne naturligvis ikke dy mig. Nu har vi fået en panda på væggen. Og vi har endda én til, for der var en pakke med to stks for fem kroner inkl. forsendelse. Naturligvis over eBay. Få fingrene i dem her.
Søskendeleg….? Det hedder det vel? Nå, men altså de to, søskende, de leger meget sammen. De gør næsten ikke andet! Og det har altid været i stuen, Ayas værelse eller soveværelset. Men nu (endelig) er Alvins værelse også taget i brug. Hans værelse er nemlig nemt at rydde op og ligger lidt gemt væk i forhold til Ayas værelse. Jeg kan virkelig godt få fnidder af al det rod i stuen, så det er rart at rodet hurtigt kan klares og gemmes lidt væk…
jeg tror det hænger sammen med, at vi fik solgt det ellers meget fine bord/bænkesæt og fik mere plads på værelset. Og at Alvin fik et fint biltæppe i julegave, som selvfølgelig bliver brugt til biler, men også bare skaber noget “hygge” og blødhed i det ellers lidt sort/hvide værelse. Og så dét at der bare er noget andet legetøj hos Alvin end hos Aya. Biler, værktøj, bolde og puslespil er yndlings for tiden, og Alvin er begyndt også at kunne lide at lege med andet end hvad hans søster leger med ;-). Men uanset hvad.. så er de nok hinandens bedste legekammerater, og jeg har nævnt det mange gange, men det er fantastisk! Jeg har stadig i tankerne, at lade dem få et soveværelse sammen og et fælles legeværelse, men på den anden side, så fungerer det også rigtig godt nu med hver deres værelse. Så det er svært! Kunne bare sygt godt tænke mig at lave det vildeste eventyrsværelse med plads til en masse kreative lege, og så et mega hyggesoverum, og det er som om at jeg ikke helt kan forene det i ét rum. Ikke sådan som jeg forestiller mig det i hvert fald :-D. Nå, men der er heller ikke lige tid og økonomi til et større børneværelseprojekt, så det må bare blive i tankerne, og så kan det være at vi finder den helt rigtige løsning til dén tid..
Signe tippede om billige ballerina skørter på eBay, og eftersom at vi herhjemme jo har en ægte ballerina, eller i hvert fald en pige som elsker de skørter, hoppede jeg i! Herregud de 79 kr (inkl. porto) var altså forsøget værd. Så nu er der altså også kommet en sort til samlingen, og der er nok flere på vej til den pris! De kan købes her i alle mulige farver og størrelser for 79 kr inkl. porto, og har været omkring to uger undervejs. Helt dugfriske (og ikke så skarpe) billeder af ballerinaen herhjemme, som blev edder lykkelig da postbudet i dag kom forbi med en pakke til hende.
Vi har været ude at kælke i dag, og det kribler jo for vildt at komme afsted på skiferie, når der ligger sådan en smuk sne og solen skinner. Kun små tre uger og så er vi på vej…! Indtil da er det helt fint for os at bare kælke. Det er god træning for mig at trække de to krudtugler afsted på kælk, skal jeg hilse at sige. Og tilmed bære Alvin op ad bakkerne… Pyha. Men vi har hygget os gevaldigt i dag, og nu trænger hjemmet til en kærlig hånd. Alvin og Nellie sover middagslur og Aya er helt optaget af Kong Julien (ham den sjove fra Madagascar) på Netflix. Kan virkelig anbefales. Serien er også voksenvenlig 😉 Nicolai kommer inden længe hjem fra arbejde, og så er det min tur til at smutte afsted på arbejde. Og så har jeg fri helt til på lørdag. Juhuuu! Så selvom det er en børne- og hundehvalpsvenlig nytårsaften vi skal holde i år, så har jeg nok en smule tømmermænd d. 1. januar. Det fortjener jeg sgu. Og jeg glæder mig! Skal have dette konfettisæt på iøvrigt! Bukserne så jeg på tilbud hos H&M i går!
Som nok resten af landets piger i en alder tre til vel otte år (tænker jeg!?) hitter Frost/Frozen. Med god grund! Endnu en hitter fra Disney og sangene er virkelig også gode. Alvin kan fandme synge “let it goooo”, for den kører ret ofte på repeat herhjemme. Elsa er en hitter, men det er jo vitterligt ikke til at opstøve Elsadukke, eller noget med den lækre blondine dér i det hele taget. Hun er nu også en smækker sag…
I går sad Nicolai og jeg og klikkede julegaver hjem hos lekmer, ja vi er nemlig i god tid med julegaverne IGEN i år ;-). Pudser lige glorien…. Det var vi også sidste år, og det var virkelig fedt at have styr på julegaverne i god tid, og et godt overblik over juleøkonomien, som virkelig tager om sig med den store familie vi nu engang har. Særligt til børnene kan vi godt købe gaverne i gooood tid, så vi slipper for juleræset! Men altså, alt der har noget med Frost at gøre er jo nærmest udsolgt. Så nu er jeg tyet til eBay, og har klikket nr. 2 kjole hjem, og håber så at det ikke er fup og fidus. Har både gode og dårlige erfaringer med køb over eBay, og ved heller ikke om skidtet havner i tolden eller i det hele taget når frem, men hvis nu bare den forbandende kjole har en lige så ringe standard som alle de andre Disneyrædsler Aya har, så er det helt fint! Hun ville blive edderlykkelig altså! Og nej, jakken har jeg ikke købt. Magen til rædsel skal man lede længe efter. Men det kunne jo være, at der sidder andre mødre, som vil gøre deres pigebørn lykkelige, for det er jeg slet ikke i tvivl om, at Aya ville blive. Men dér går min grænse. Trods alt.
Jeg skal nok lige give en tilbagemelding når (hvis) kjolen når frem.
I kan se alt muligt Frozen lir på eBay lige her. Det er helt crazy så meget crap der findes!