vi fik i dén grad slået katten af tønden i weekenden!

dsc_0207 dsc_0212 dsc_0216 dsc_0218

vi holdt jo fastelavn hos os i lørdags. En god tradition vi har fået stablet på benene i familien, og i år lagde vi hus til. Nicolai bagte de lækreste semlor, imens jeg var på arbejde. Jeg kom desværre hjem en time senere end gæsterne kom, men det kunne ikke være anderledes. Men jeg nåede med til tøndeslagning! Børnene er virkelig begyndt at kunne slå til, og behøvede ikke den store hjælp fra forældrene til at slå tønden ned.

dsc_0221 dsc_0225 dsc_0226 dsc_0230

efter en kold tøndeslagning fik vi varm kakao og hvad der dertil hører. Og så var min gode mand igang med at lave en blomkålssuppe, som vi serverede for gæsterne. Ikke noget vildt, men det samger godt, og med lidt forskellig topping og brød, så er det altså en helt okay spise. Med årene har vi virkelig lært at sætte vores egne forventninger ned, og ikke knokle for meget med mad. Ellers kan det godt blive lidt stressende, og når det ikke er så tit at vi er sammen med alle i familien, har vi også bare brug for at kunne sidde ned og være sammen med gæsterne.

De fleste tog hjem da melodi grand prix begyndte, men min bror, sivgerinde, niece og nevø blev og så alle sangene. Børnene interessrede sig åbenbart ret meget for melodi grand prix, og fik os til at stemme på deres favoritter, som ikke var vindersangen 😉

Vi var ret kvæstede, og søndag tog jeg afsted på arbejde, og imens var Nicolai og børnene til fastelavn. Da jeg havde fri fra arbejde, var jeg meget træt, og valgte at lytte efter kroppen og kørte direkte hjem på sofaen og lå i en time inden fastelavnsholdet kom trætte hjem.

 

Så den har stået på fastelavn og godt humør, og vi glæder os til allerede til næste år!

-Sebrina

små følsomme væsener

img_3930 img_3931 img_3933

Vi har brugt meget af weekenden på ingenting. Eller også er det jo alting ik?. Det der med bare at være os fire sammen uden nogle to-do´s, det hører næsten kun ferierne til. Og vi har været et smut nede i mormor og morfars hus, da de er afsted på skiferie, og vi derfor så vores snit til at få lidt mere plads og ro, som det hjem altid giver os. Der er også et stooort fjernsyn og mange streamingstjenester, og der var stemning for en film. Vi satte Klokkeren fra Notre Dame på, og det var første gang børnene så den – og mange år siden Nicolai og jeg havde set den. Og nu har jeg generelt let til tårer når jeg ser film, men i går var det ikke kun filmens handling der rørte mig, men mine børns reaktioner på filmen. “Hvorfor siger de, at han er et monster far?”, spurgte Alvin. “Hvor er de tarvelige mor” sagde Aya. Under hele filmen sad de begge hver især tæt med os, og var berørte af filmen, uden at det blev for meget for dem. Og så sad jeg der og blev helt rørt af, at mine børn er små følsomme væsener ligesom jeg selv. Det er de fleste jo heldigvis, men det er faktisk det vigtigste for mig, at mine børn har samvittighed og følelser, og behandler andre pænt og med respekt. Det er den vigtigste værdi for mig. Dog håber jeg også, at vi påvirker dem til også have respekt for sig selv, for jeg har et stort pleasergen, og har flere gange tilsidesat mig selv og mine grænser, for at gøre andre glade. Det er heldigvis blevet meget bedre, men det har alligevel også taget mange år, at sige fra over fra andre, og jeg synes heldigvis at Aya er god til netop at sige fra. Når der har været nogle konflikter i skolen, så reagerer hun anderledes end jeg nok ville have gjort i den alder, og det gør mig tryg. Det må være Nicolais personlighed der skinner igennem der. Uden at udstille ham som værende en egoist, så har han nok kun en tiendedel af mit pleasergen, så vi er et godt makkerpar ham og jeg og komplimenterer hianden godt. Han lærer mig at sige fra og gøre hvad jeg har lyst til, og jeg har inspireret ham til at lave lidt flere gode gerninger for andre end blot den nærmeste familie 😉

Nu vil jeg lukke for nu. Aya har fået høj feber og skal nusses om.

-Sebrina

Det der nytår….

img_3690

Inden nytårsaften tog vi alle op til en omgang crossgym. En god måde at slutte året, og få energi til aftenen. Jo vi får energi af at træne 🙂

img_3695

og så gik turen mod Holbæk, hvor vi skulle hoppe ind i 2018 med gode venner, som egentlig også er familie 😉 De bor i det dejligste hus et par kilometer fra Holbæk  og dertilhørende 50.000 m2 stor grund med skov og sø. Det er en fryd at være der, og det er så dejligt at kunne komme forbi og overnatte. Der er så meget plads og luft, at det ikke føles trængt. Jeg kan sagtens forstå at de flyttede fra en (lækker) villa i Rødovre ved Damhussøen til dette sted, og ikke har fortrudt!

img_3701 img_3697

efter forretten ( og spaghetti med kødsovs til børnene) gik vi ud og fyrede lidt krudt og fyrværkeri af. Og Alvin var ellevild! Så fra at jeg de sidste mange år ikke har været så nede med fyrværkeri, så stod jeg ude sammen med Alvin i tre kvarter, fordi han bare syntes det var det fedeste ever. Nicolai morede sig ret meget over at der gik meget prolpige over mig 😉

Derefter blev hovedretten spist imens børnene bare legede uden på noget tidspunkt at forstyrre. Altså de må jo gerne forstyrre, men det er fedt når børnene bare leger og hygger sig, uden de har brug for os forældre. Så da det var tid til dessert måtte de da også spise lige så meget is, som de havde lyst til… Forældrene havde da også fået par drinks 😉

img_3702img_3706

omkring kl. 22 blev Lærke og Alvin puttet (de er jævnaldrende – kun 4 dage imellem dem), og vi gik igang med at spille “speak out“. Hold nu kæft det var sjovt! Aya var lidt med, samtidig med hun også lå og kæmpede inde på sofaen. Hendes mål var at kunne holde sig vågen til midnat. Og det kunne hun! Så det var hun meget stolt over, og var på intet tidspunkt ked af det eller urimelig. Så det var ret hyggeligt at kunne hoppe ind i det nye år sammen med hende. Jeg tror at sådan en aften, er sådan én hun vil huske for altid, og det gør mig glad.

Hun så på fyrværkeriet inde fra huset, og kom så i seng omkring kl. 1. Og en time efter gik vi i seng. Så var vi alle trætte inkl. Nellie, som blev begæret af hunden i huset. Han var ret vild med hende – også selvom han er kastereret 😀

img_3708 img_3719

vi vågnede op til lækker morgenmad, og derefter en tur ud i deres store have som blandt andet indeholder en sø med en lille ø i. Derefter blev bilen pakket og vi kørte hjem med trætte men glade børn. Aya spurgte hurtigt “kan vi ikke bare købe et hus som Lærkes?”.

-Sebrina

weekend du var altså god!

img_3592

Fredag lagde jeg ud med at være sammen med mine kollegaer både dag og aften. Om aftenen dog i hyggeligere rammer til lækker mad! Det er bare rart at ses uden for arbejdet og uden uniformer. Og jeg synes det er skønt, at jeg jo hygger med kvinder (og en enkel mand), som jo er jævnaldrende med mine forældre. Der er også yngre dog! Men det er altså lidt sjovt at tænke på engang imellem, at jeg virkelig er i godt selskab og alder er ikke en hindring. Tværtimod, er det virkelig rart at have nogle erfarne omkring sig, ikke kun arbejdsmæssigt men også mere erfaring i livet. Nogen har voksne børn og andre teengabørn, så de kan virkelig komme med gode råd, når der lige er nogle udfordringer med børnene derhjemme 😉

Lørdag tog Nicolai med Aya til fodbold, imens Alvin og jeg tog det lidt mere stille og roligt. Dog skulle vi igennem (endnu) en træls seance om det at tage tøj på. For han er en stædig satan, og gider ikke så meget pt. Gider ikke at tage tøj på, gider ikke at spise, gider ikke i bad. Det er en fase, det er en fase. Og vi har prøvet det før, så vi prøver at tage det stille og roligt og ikke hidse os for meget op. Men vi overgiver os dog ikke, og i tøjet kom han jo også, og så passede det med at han var klar da Aya kom hjem. Aya og Alvin skulle nemlig til juletræsfest med Farmor, Faster, Patrick, Farfar, Trine, Oliver, Sebastian og Emilie. Nicolai og jeg tog så til Nicolais kusines 14 års fødselsdag, som også bor her i Solrød (faktisk var det dem der fik os til Solrød i sin tid). Så familien Elken var delt op i lørdags. Men det var ret rart at tage alene afsted uden børn. Vi havde så Nellie med, da Nicolais Faster og familie lige har fået en lille sød hundehvalp, som Nellie skulle hilse på. Det hjalp ikke ligefrem på vores hvalpeskrukhed…!

Efter fødselsdag var det tid til at hente børnene, og vi blev lige lidt fhos Farmor, og fik serveret en lækker suppe. Børnene var ret smadret og kom da også direkte i seng da vi kom hjem. Nicolai og jeg var åbenbart også pænt trætte, for vi sov så kl. 21, og vågnede først i dag kl. 8. Fandme deeeeejligt!

img_3104

Inden jeg tog til CrossGym skulle jeg lige prøve mig med en upside down fletning på Aya. Det resulterede i en meget tvær datter, da det da var noget så grimt, åbenbart. Suk. Jeg tog til CrossGrym, og kom hjem til frokost. Efter frokost tog vi ned til Mormor og Morfar, så Alvin kunne få klippet sit hår. Nicolai fik klaret lidt praktisk, og kom ned senere til aftensmad. Min mor og jeg gik igang med et julepuslespil på 1000 brikker. Det er en tradition hos mine forældre, og jeg elsker det!

Nu venter 1/8 finalen og lad os håbe at det går godt! Og så håber jeg lidt at vi vågner op til endnu mere sne.

-Sebrina

første weekend i december

img_3562
Fredag d. 1. december startede godt. Ungerne var jo ellevilde og mega spændte på om nissen nu havde været forbi. Og det havde den. Den havde ikke lavet løjer, men bare lagt gaver til børnene. Det er åbenbart en sød (og doven) nisse vi har herhjemme i år. I hvert fald indtil videre.

Jeg havde fri og tog med Nicolai ud i Atea,  hvor jeg kunne få bugt med min indbakke og skrevet lidt her på bloggen. Jeg elsker det og føler en snert af business, når jeg sidder dér med en latte og min computer. Haha. Men kl. 10 ringede de fra Mumistuen. Alvin havde lagt sig i sofaen, hvilket ikke liiiige er typisk ham på det tidspunkt. Og han var meget varm med 39 noget i feber. Så jeg måtte hjem efter ham. Så ærgerligt, for om eftermiddagen skulle vi alle i Tivoli sammen med mormor, morfar, onkel, tanke og kusine og fætter. Men der var intet at gøre. Han var sløj, og feberen kom ikke ned på panodil. Nicolai måtte derfor blive hjemme med Alvin, og imens tog Aya og jeg med familien i Tivoli. Det var en skøn skøn aften, og vi spiste i Grøften, hvor jeg aldrig har spist før, og det er altså den bedste flæskesteg jeg nogensinde har smagt. Vi fik prøvet mange forlystelser og selvom vi savnede Alvin og Nicolai, så var det altså også super hyggeligt at være alene afsted med Aya. Vi tog først hjem med toget kl. 21.30, så Aya kunne næsten ikke holde øjnene åbne på de få minutters kørsel fra stationen og hjem. Men hendes øjne lyste alligevel, for hun havde vist haft den bedste dag længe. Farmor havde også været sammen med hende i skolen til noget bedsteforældrehalløj, så dér havde hun også haft noget “enetid”, og hun var rigtig stolt over at have haft Farmor med i skole.

Lørdag stod jeg tidligt op for at komme på arbejde, og Nicolai og børnene blev hjemme og tog det laaaangsomt. Alvin var i bedring men stadig ikke på toppen, og Nicolai måtte aflyse de planer der var for lørdagen. Noget med at sælge noget på et loppemarked med håndboldholdet, hvor overskuddet så går til klubben.

Da jeg kom hjem fortsatte vi i det langsomme. Min næse havde i løbet af dagen blevet mere og mere stoppet til, så jeg tænkte at den store forkølelse nok ville komme nu. Så en masse the og vitaminer, da jeg også skulle på arbejde søndag. Heldigvis vågnede jeg overraskende op nogenlunde frisk, og havde en fin dag på job og god energi da jeg kom hjem også.
img_3447 img_3449 img_3484 img_3527 img_3535
Imens jeg var på arbejde var Nicolai og børnene på Ledreborg Slot. Det var vi også sidste år, og det kan altså anbefales her i julen! De havde aet kaniner, hoppet i hø, reddet på heste, kørt i hestevogn, blevet malet i ansigtet, spist grillpølser, set hunde hyrde får mm.!
img_3557 img_3558 img_3562
Aya har i flere år ønsket sig en kanin, og Nicolai sagde at hun var ellevild med de kaniner, og tog dem selv op og var ikke bange for dem. Når jeg hører det, og ser hvor glad hun er på billederne, så er der noget i mig der får lyst til at købe en kanin til hende. Jeg selv har også haft en kanin, og jeg fik den vist i fødselsdagsgave som 12-årig. Og der gik jo ikke så mange år, før jeg måske mistede interessen lidt for den. Så har tænkt over at måske til hendes 8-års fødselsdag, kan det da måske være at vi skulle overgive os og give hende den kanin…?! Er det en dum dum idé?

Vi sluttede med en længere gåtur, restemad og julekalendre i TV’er. Vi har dog bestemt os for, at de må se genudsendelse på Tinka om eftermiddagen, for det er for sent for dem at komme i seng kl. 20.30.

-Sebrina

Older posts