Sidste del af ferien – Smukfest

Hverdagen buldrer allerede afsted med høj fart, og det er lækkert! Men den sidste del af ferien, som vi tilbragte på Smukfest sammen med børnene, er nu ej glemt endnu, og heller ikke ude af kroppen. Heldigvis!

Om det var fordi vi ikke havde de høje forvetninger, eller om det er et faktum, at vores bare føler sig hjemme i festivalmiljøet, aner jeg ikke, men det var altså et hit at have dem med, som I måske har gættet. Vi hyggede os allesammen, og det var ikke spildte penge sådan at bruge vores festivalarmbånd med børnene på slæb.

Vi boede på en gård ude på landet, som ikke blot var en gård, men viste sig at være en særlig en, som dyrker permakultur. Petersholm er dens navn, og vi fandt det via airbnb, men via en googlesøgning dukker der en del hits op. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, men på sådan en måde, hvor vi følte os velkomne og faldt til ro, og blev nysgerrige og respektfulde over den måde at leve livet på. Børnene var i deres es blandt insekter, frugter, urter og ikke mindst blandt høns og kyllinger. Og så sov de som en drøm oppe i hemsen. Så jeg fik lyst til både høns og hems efter den tur 😀

Vi spiste morgenmad og frokost på gården, og tog derefter på festivalpladsen.  Her nåede vi en del koncerter, god mad og snacks indtil vi vendte retur igen til gården imellem 20-21tiden. Det var virkelig en god kombination, og det er ikke sidste gang, at vi tager på festival på den måde. Om det bliver igen næste år, ved vi ikke, for vi snakker igen om at tage på campingferie, og så må en dag på Grøn Koncert eller lignende blive alternativet. Vores børn er altså vilde med koncerter og stemningen. Ydermere er de åbne for de mange spisemuligheder, og de endte begge med at spise tortillas med melorme. Jeg er vild med deres tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed, som bare får andre vilkår ved sådanne omgivelser, eller blot bliver mere synlige for os forældre…?

Det var altså prikken over i’et på vores begivenshedsrige sommerferie, og vi følte os mega klar til hverdag og skolestart (den første for Alvin)  mandag morgen.

-Sebrina

“må vi godt gå ud at lege efter vi har spist aftensmad?”

 

 Fredag kunne både Nicolai og jeg tage arbejdet hjemmefra. Der er ret stille i øjeblikket, så det er altså en fantastisk mulighed at have. Nicolai grillede pølser og brød til os og håndværkerne, som i fredags fik sat vinduer og døre i ude i udestuen. Så det var jo en festdag der skulle fejes med grillpølser og sodavand! Børnene rendte rundt og legede, og sen eftermiddag var det tid til at køle af nede i marinaen.

Og det blev vi – kølet af! Syntes vandet var koldere end det ellers har været…? Aya tog hjem til veninden for at spise og overnatte, og vi andre tog en hurtig aftensmad og kun halvdelen af Disneysjov, fordi aftenerne suser afsted når solen skinner og varmer. Det er skønt, og Alvin var ok med det (for han fik jo stadigvæk sit slik). Ved midnat ringede Aya, og ville hjem, så det kom hun naturligvis. Heldigt det blot er 200 meter fra os. Og på grund af den sene sengetid, sov hun til 10.45 lørdag. WTF!? Så der havde vi andre altså været vågne i et par timer, og taget det langsomt. Nicolai og jeg kørte i Silvan, og så skulle der lidt tempo på derefter, da vi skulle i Cirkus Summarum, som skulle være en overraskelse for børnene, men endte med ikke helt at blive det, da vi havde en større konflikt omkring dét at skulle have tøj på, og skulle andet end at se fjernsyn, og jeg måtte tale nogle alvorsord, og informere om planen, og så fik piben en anden lyd. Det kunne vi så også tage en snak omkring, at det altså ikke holder, at de først gider at komme ud ad fjerene, hvis der sker noget i deres favør. Så vi fik os endnu en alvorsnak, og startede lige forfra, da humøret trængte til at blive nulstillet. Jeg var nemlig på nippet til at forære billetterne til nogle andre, da Aya fik et flip over at hun ikke var garanteret popcorn, efter lige at have fået nyheden om Cirkus Summarum og beordrede, at hun skulle have popcorn derinde. Så hun fik valget om at blive hjemme og spise popcorn, eller komme i Cirkus Summarum. Både Nicolai og jeg har det meget stramt med forkælet adfærd. Og de ER forkælet vores børn. Og vi er jo selv skyld i det, og derfor er det også vores pligt, at gøre vores ypperste for at lære vores børn, at være taknemmelige og værdsætte de store og små ting i livet. Vi har “arbejdet” en del på dét, at der er forskel på; “må jeg ikke godt nok få….”, eller værre; “hvornår må jeg få? til; “det kunne jeg virkelig godt tænke mig”. Og det med at nyde de ting/oplevelser man får og står i lige nu, i stedet for at fokusere på det man ikke har. Den sev ind, og de fik popcorn og den der lysdims, men et nej til slush-ice uden at gøre oprør over det (halleluja!).

Vi havde alle en god oplevelse til Cirkus Summarum, og en rolig lørdag aften med spil og trampolin i haven. Så vi  gik alle i seng med en god fornemmelse.

Søndag stod på no plans. Og det endte med at blive en drømmesøndag. For der var ingen børn der spurgte efter at se fjernsyn, spille iPad eller sidde med mobilen. Nej der blev leget med nabobørnene, og de løb frem og tilbage, hvinede og skreg, og tikkede ikke om is. Så for én gang skyld kunne vi spørge, om de kunne tænke sig en is. Det er også noget vi har snakket med dem om, haha. At det kunne være fedt, at vi kunne få lov at tilbyde en is i ny og næ, frem for at være blevet spurgt om det mange gange om dagen. Og det bedste var under aftensmaden, hvor Alvins spurgte; “må vi godt løbe ud at lege igen, når vi har spist?” – og lige dér gav det mig flash back til egen barndom, hvor netop de dage var de fedeste. At lege med vejens børn, og særligt at få lov efter aftensad også. Og det samme gentog sig i går, hvor de legede ude til 20.30, og i skrivende stund har de også leget i flere timer med vejens børn, og spurgt om de må lege igen efter maden. Vi har det godt her <3

-Sebrina

En vidunderlig pinse

De mange fridage har gjort godt, men det var da liiidt tungt at løfte dynen her til morgen, og Aya snuppede sig også lige 20 minutter ekstra på sofaen efter at være kommet i tøjet. Alvin derimod kunne ikke vente med at komme afsted, da han her til morgen opdagede sin allerførste rokketand. De fleste jævnaldrende har allerede præsteret flere rokketænder, så der har været pres på, og vi har nu en meget lettet og glad dreng. For han troede naturligvis at han aaaaldrig ville tabe en eneste tand, trods opløftende ord fra hans forældre 😉 Det tyder dermed også på, at vi kan få et første skoledagsbillede i samme stil som ved Aya – helt perfekt!

Jeg arbejder hjemmefra i dag, og bruger lige min formiddagspause på at få smidt nogle pinseminder ud her på vores, eller vel mest min, blog.

Fredag var magisk. Fordi på blot nogle timer blev bagsiden af vores hus altså forvandlet fra et gult murstenshus til nu at være et hvidt hus. Det er så flot, og vi kan ikke vente med at resten af huset har fået samme tur. Jeg havde sådan håbet at murerne kom her i dag, men de kommer først i morgen. Vi har lært at det vist bare er sådan med håndværkere 😀

Aya havde en veninde med hjem fra skole og det endte med at hun blev og overnattede. Så vi skulle naturligvis ud og have styr på fredagskalorierne, og jeg fik lokket Alvin med ud og finde en gave til Nora, og så ellers bare holde fredag.

Lørdag lagde vi hjem til en skøn 1 års fødselsdag

Søndag sov børnene længe, og vi diskede op med morgenmaden og tændte for fjernsynet imens vi tog i LIFTRS og svedte. Da vi kom hjem, sad børnene stadigvæk i sofaen og havde endnu ikke fået morgenmad… De elsker de weekendmorgener, og ditto de voksne. Selvom en lang morgen i sofaen er skøn, så er jeg egentlig stor tilhænger af at starte dagen aktivt og svedigt, og det er bare så nemt at komme afsted, når Nicolai deler samme synspunkt, og børn der elsker at være alene hjemme med et tændt fjernsyn, og alle er trygge ved det. Hjemmet stod nogenlunde, så kun en hurtig støvsugning, og så gik jeg igang med at bage cookies som skulle bruges til issandwich til de gæster der skulle komme forbi om eftermiddagen.

Inden de kom forbi fik vi besøg af to søde tøser, som har boet i vores hus før vi flyttede ind. De har haft stort hele deres barndom her i huset, og jeg har skrevet lidt med dem begge på instagram og inviteret dem herhjem, og det var så skønt at møde dem, og høre om alle deres historier og minder herfra. Og jeg synes det er så stort af dem at komme forbi, da vi jo er igang med en større renoveringen, og dermed står huset jo ikke som da de boede her, og det kan være svært og få mange følelser frem. Men de var fulde af varme og glæde, og det er skønt at de følger med her på sidelinjen, og er glade for at vi giver huset vores kærlighed og historie 😉 Senere fik vi venner på besøg, som for første gang så huset live, så de fik rundvisning og hørt om vores visioner om huset, og så viste vi Åsen frem, og drak drinks og spillede partners imens børnene hyggede sig med hinanden og Disney. En perfekt kombi, og de tog afsted lige før midnat.

2. pinsedag stod på den årlige familieskovtur, som egentlig ikke har så meget skovtur over sig andet end at sidde på tæppe på græs, og at det foregår udenfor. Men det gør det ikke mindre hyggeligt! Og der var en kæmpe dartskive, som kunne underholde store og små. Og så serverede værtsparret en perfekt drømmekage med tilpas for meget topping til slut. Sen eftermiddag var det på tide at sætte kursen mod Køge igen, og spise rester og få handlet ind til ugen og tune os ind på hverdag igen, hvor vi kan strege allerede én dag i ugen, og dermed har kortere til den kommende weekend. Sgu da en skam at vi først har helldigdage igen til december, hva!?

-Sebrina

 

og det var påsken!

Wow wow wow (som I WÅW). Sikke en påske vi har haft!

Torsdag var vi til påskefrokost hos familien i Gadstrup. Vi var udenfor hele dagen! Svigerfar havde sørget for lidt konkurrence ind imellem al maden, og det var helt perfekt for store og små.

Alvin går altid helt i spåner, når han skal hjem fra Farfar og Trine, for han elsker at være der, og vil absolut ikke hjem og i torsdags var ingen undtagelse…

Men hjem kom vi og Nellie fik en dejlig tur med Aya og jeg i Åsen, hvor vi kunne få lidt mor og datter tid. Det nyder ikke kun hun, men bestemt også jeg. Da vi var retur, var det sengetid for børnene, som blev puttet med lydbog, imens Nicolai og jeg fortsatte det uendelige arbejde med efeuen….

Fredag tog jeg familien med i Marinaen, og imens jeg og min makker tog tre dyp og to gange ophold i saunaen, gik de sig en tur på stranden. Vandet er nu snart 10 grader, så vinterbadersæsonen er ved at være slut! Saunaen har åbent sidste dag d. 30. april, men vi fortsætter badningen efter det alligevel. Det er jo ikke kun badningen vi mødes for 😉

Nå, men efter frokost i haven, smed vi Nicolai og Alvin af hos mormor og morfar i Dalby, og fortsatte kursen mod Faxe, for at besøge min veninde og hendes familie.

Vi tog i Faxe Kalkbrud, hvor jeg jo er kommet mange gange i min barndom, og derfor gerne vil vise frem og også selv se igen. Jeg imponeres altid når jeg er der. Tænk sig at kalken er 63 millioner (jeg har slået det op) år gammel! Så smukt der også er med det turkisblå vand mod det hvide landskab. Det kan varmt anbefales at slå vejen forbi. Da døtrene havde leget og mødrene sludret, kørte vi retur til Dalby, hvor mine forældre diskede op med flæskesteg med hvad der dertil hører. Og til børnene var der naturligvis fredagsslik og Disney, imens jeg kunne spille Candy Crush og Nicolai læse Se & Hør. Fast herlig rutine  når vi besøger mormor og morfar. Hjem igen med de trætte børn og ditto forældre. Og vi sluttede Langfredag af med Blinkende Lygter.

Lørdag kom jeg lidt hurtigere i tøjet end jeg normalt ellers gør på en lørdag, for jeg skulle nå apoteket samt et barselskøb til en veninde inden vi kørte til Gudmindrup, hvor et vennepar har erhvervet sig er ægte sommerhus. Imens vi nød solen på solsengene, gav børnene gas i annekset og haven. Vi glæder os til at tilbringe et par dage der i sommerferien!

Sen eftermiddag tog vi mod stranden, hvor vi bestilte burgers og nok de bedste fritter jeg har fået længe fra det hippe Haveje.

Derefter var klokken blevet kør-hjem-mod-Køge-tid, og børnene faldt hurtigt i søvn, og vi fortsatte havearbejdet igen… og kunne pludselig se en snarlig ende på efeuen (i forhaven dog). Halleluja!

Søndag lagde vi hus til en påskefrokost som inkluderede æggerulning, som for første og nok eneste gang kunne foregå på en rampe lavet af stilladser 😉

efter flere omgange af påskemad og slutteligt en frugtsalat, eller råcreme med lidt frugt, tog påskegæsterne hjem, og vi forbrændte påskemaden af ved at trække i nogle efeurødder indtil gadelygterne tændte.

Og i går. Den sidste dag i påsken. Der kom vi i hus med efeuen. Hallefuckingluja! Så kan vi så bevæge udrydningen mod baghaven. Haven har stået urørt i mange år, så den trænger altså, og trods mange timers arbejde med efeuen, så har vi blod på tanden, og havearbejdet trækker i os for tiden.

Det føles så godt at smide sig på sofaen om aftenen, og føle sig kvæstet og vide at vi har bedrevet noget. Det lyder dumt, men det giver energi og glæde at rydde sådan ud i det grønne på de mange kvadratmeter vi har.

Jeg tog dermed med god samvittighed på barselsvisit på Vesterbro, hvor jeg havde en baby i armene hele tiden, da der er tre stks babyer i venindeflokken, som er kommet til de sidste par måneder. Og det er toppen sådan at have overskuddet til at dikke og skifte bleer på andres børn, nu hvor det efterhånden er en del år siden mine børn har været dér.

Fyldt op på baby- og venindekontoen tog jeg hjem til min egen familie som diskede op med lækker aftensmad, grin og store spørgsmål til livet. Jeg gjorde noget uvant og foreslog at ordne madpakkerne i samarbejde med børnene, imens Nicolai tømte traileren på gembrugsstationen. Så læste han godnathistorien imens jeg støvsugede hytten. Derefter skar jeg den sidste frugt ud og toppede det med søndagens råcremerester imens Nicolai lavede lidt arbejde, og så kunne vi slutte påsken af med Game og Thrones og kysse og takke hinanden for en fantastisk påske. For det har den været. Fraset det forfærdelige der skete på Sri Lanka.

Sebrina

 

en weekend med influenza, maling af tvillingeværelse, besøg og andet

Fredag blev til en halv hjemmearbejdsdag på sofaen, den anden halvdel var bare en hjemmedag, idet jeg havde arbejdet rigeligt timer i den forgangne uge. Fordi Alvin var ramt. Af den der influenza som har lagt halvdelen (!) af børnene og personalet i børnehaven ned. Og hvor føler jeg mig altså heldig, at det er en mulighed for mig nu. For Alvin lå bare på sofaen hele dagen og så lige det han ville på Netflix. Og således kunne jeg fikse mailindboksen, og ellers bare nusse om ham. Altså det er ikke fordi, jeg ikke har kunnet holde barns sygedag førhen, men oftest var det Nicolai der fik den tjans, idet det bare har nogle andre konsekvenser at melde barn syg, når man arbejder som sygeplejerske. Andre skal løbe hurtigere. Nu er det bare mig selv, der må sørge for at få lavet mine arbejdsopgaver, og indtil videre, er det noget jeg har mere ro i maven over, end at kolleger skal løbe hurtigere og patienter der skal vente und so weiter. Retur til fredag. Jeg fik klemt en smuttur til en af de lokale genbrugsbikse ind efter Nicolai var kommet hjem, og Aya var afleveret til gymnastik. Det var rart lige at få lidt frisk luft efter en hel dag med opkast og en masse kropskontakt. Og sørme så om jeg ikke fandt en væglampe, lidt i samme stil som denne vi har sukket efter. Blot til 125 kroner og en historie bag sig. I ved jeg elsker det!

Fredag blev naturligvis også med Disneysjov og hertil fastelavnsboller til de voksne, fordi børnene endnu ikke værdsætter sådan en sag nok endnu. De fik en cookie og lidt slik. Alt var tilladt så længe Alvin kunne holde noget i sig og havde lyst til noget. Efter Disney var det Historien om Danmark, som mine, eller nej, Nicolais børn elsker. Altså de er jo mine, men det er ikke fra mig de har den historieinteresse. Altså jeg har den da nu, men det er så meget Nicolai det dér, og det elsker jeg. Vi sluttede af med Need for Speed fordi den var i fjernsynet, og fordi jeg elsker Aaron Pauls stemme, og vi derfor så den film. Eller vi faldt i søvn og fik ikke slutningen med.

Og nu praler jeg altså lige; vi sov til kl 9.45 i lørdags! Ikke børnene. De stod op en time før det, og gik ind og tændte fjernsynet og spiste morgenmad, og så sov vi videre, Nicolai og jeg. Og til dig der slet ikke kan forestille dig dette scenarie, kan jeg fortælle; det kommer! Jeg troede heller ikke på det. Og nu, nu er det nu for os, og det er lige så dejligt som du forestiller dig det. At stå op og føle dig veludhvilet, det kommer til at ske igen, det lover jeg.

Lørdag brugte jeg nogle timer på at male på et kommende tvillingeværelse, og det blev så fint. Og jeg fik ikke taget et billede af det. Tilgengæld fik jeg to halve lagkageboller fra lagkagehuse, og jeg er helt med på hypen omkring fastelavnsboller. Det spiller altså, og jeg glæder mig til at min mand bager disse, som han gjorde sidste år.

Processed with VSCO with av4 preset

Da jeg var hjemme igen, var huset fyldt med flere Elken’er, og der blev serveret boller i karry, is samt chips & dip. Og så var der ro allerede kl. 20.30, og vi havde lige et par timer med Oliver, som nu er en stor dreng på 11 år. Han tævede mig i backgammon….!?

Søndag blev vækkeuret stillet til kl. 7, da vi skulle forbi Gadstrup inden fodboldstævne i Fløng. Og jeg nåede også lige forbi Netto, fordi, glemt pung ik!? Fire kampe til en frisk Alvin og et stop på Mc Donalds i Køge, hvor der var en medarbejder der lavede kreating med børnene. Har i oplevet det før? Et hit var det altså. Også de sprøde sweet potato fritter med trøffelmayo. Bare alene for dem kommer jeg nok til at køre forbi mc drive lidt oftere end normalt. Nicolai spillede kamp og vandt. Så vi sluttede søndag af glade og et dyreprogram + Bedrag for de voksnes vedkommende. Den er altså god den serie!

Så alt i alt en skøøøøøn weekend!

-Sebrina