weekenden

Hverdagen er igang, og weekender er igen normale weekender. Aya udtalte så fint i torsdags, hvor vi stod og forberedte madpakken til fredag; “nu er det normalt igen, og det kan jeg godt lide”. Og vi snakkede om at ferie jo er skønt, men at det også er dejligt med det normale igen. Og det er da heldigt, at hun elsker hverdagen lige så meget som de voksne herhjemme gør. Især med det for øje at hendes hverdag jo faktisk er anderledes, end den hun har kendt til de sidste to år. Det gjorde mig så glad, at hun helt spontant kunne tilkendegive det skønne ved, at alt var normalt igen. Midt i flytterodet og afdækkede gulve.

Fredag lagde vi ud med at cykle ned til Marinaen, hvor det vrimlede med liv. Vi hoppede i det 23 grader varme vand, og cyklede så retur igen. Jeg nævner det mange gange, og undskyld for det, men at bo i sådan en ægte by med så meget liv, det er sagen. Selvom vi er flyttet yderligere 10 kilometer væk fra København, så føler jeg mig tættere på. For her er der byliv og det passer os så glimrende. Ikke at det var et stort savn i Solrød, som jo også er en by, men bylivet især var årsagen til vi rykkede til Køge. Og nu hvor jeg har det, så ved jeg, at jeg har godt af at få det igen (fraset det økonomiske aspekt… ahem). Det er jo lidt ligesom det med en have. Da vi boede i lejlighed og blot havde en lille altan. Da savnede vi jo ikke en have – lige indtil vi fik den. Så kunne vi ikke forestille os ikke at have én. Og da vi fik nr to bil. Så kunne vi heller ikke undvære sådan én. Og sådan bliver det også med Køge, dén vil vi hellere ikke undvære. Alvin spurgte så det stikkede helt ind i hjertet; “mor vi skal aldrig flytte herfra vel?”. Og “nej skat, det skal vi bestemt ikke”. Jeg tror jeg må dedikere et indlæg til børnenes indkøring/flytning, for det er gået over al forventning. Jeg venter liiiige til Aya også er startet i skolen, for jeg tør da næsten ikke tro, at det bare kan glide så godt, som det er gjort med SFO’en.

Vi tog hjem og grillede og bagefter gik børnene op på Ayas værelse med hver deres bland selv slik (som vi også har fået lokaliseret, hvor det kan købes), og så Disneysjov og andet tv bagefter, da Nicolai og jeg så gik i sving med malingen i stue/køkken. Og da børnene sov, blev der også serveret G&T’s, da vi også gerne ville føle at det var ægte fredag. Ganske hyggeligt at gå rundt der og male og lytte til podcasts sammen, og også føle gin’en i blodet. Glæder mig sådan til at gentage det igen på fredag. Bare i et andet rum, for vi mangler bare et sidste lag i stuen, og finpudsning – så kan vi rykke møbler ind i stuen og snuppe børnenes værelser i løbet af ugen. Det er heldigvis ikke lige så omstændigt!

Lørdag morgen tog jeg en løbetur rundt omrking Åsen sammen med Nellie, og var så klar til at fortsætte malerarbejdet lige indtil vi skulle ned og fejre Vesters 2 års fødselsdag.

Det var helt passende at få et afbræk indeholdende godt selskab, sol, afslapning og god mad, og da vi kom hjem stod der en fin hortensia på trappestenen med en meget sød hilsen fra vores naboer. Jamen så ber’ vi ikke om mere. Det lover jeg!

Søndag lagde vi ud med at rydde lidt op (i det omfang man nu kan, når man bor i flytterod), da børnenes kommende barnepige skulle komme besøg, og jo helst ikke skulle blive skræmt ved første møde. Det gjorde hun heldigvis ikke, og heller ikke omvendt, og hun og børnene skal være sammen på torsdag i blot en time, imens Nicolai og jeg så kan tage ud at shoppe (i byggemarkedet!). Vi har fundet hende over Sitly.dk, som er en stor portal for barnepiger og familier der søger barnepiger. Det er også sat op således, at man som familier kan slå sig sammen og f.eks. passe hinandens børn mm. Det blev lige en anbefaling herfra 😉

Vi fik besøg af naboens børnebørn, som bare klingede med vores, og de fik undersøgt samtlige rum på alle tre etager, og “hulen” under terrassen mm. SÅ dejligt, nu hvor vores børn altid har været vant til at have legekammerater lige ved siden af, og pludselig nu bor på en villavej, hvor vi næsten ikke kender nogen.

Til frokost fik vi besøg af de bedste venner, som var med til at give den en skalle, så vi rykkede meget i går i stue/køkken, samtidig med at børnene også fik opmærksomhed fra deres yndlingsvoksne (hvilket ikke er deres forældre). Da de kørte hjem, blev det til en hurtig lasagne, en aftengåtur med Nellie, og børnene blev puttet, og så fortsatte vi med penslerne og podcast helt frem til kl. 01.00. Ups. Det var derfor lidt hårdt at komme op her mandag morgen. Men toget kører jo fint på kaffe, så vi fortsætter bare i aften også.

Er I også ved at være inde i hverdagshjulet igen? Eller er ferien måske først begyndt?

-Sebrina

Ferievenner giver plus på selvtillidskontoen

At der er pool, is en masse, og mere tid med mor og far (og mormor og morfar) er naturligvis noget af det allerbedste børnene forbinder med denne ferie. Men jeg er sikker på, at hvis Aya bliver spurgt om, hvad der har været rigtig godt ved ferien, så er det, at hun har fået en ny veninde. Ja nok veninder, da vi stadig har en uge tilbage her, og der allerede er lagt billetter ind til nye relationer. Og det er ikke alene dét at have fået en ny veninde, men vejen dertil som bestemt tæller. Dét at have mod til at skabe nye relationer og spørge om et navn og få et “ja” ved spørgsmålet; “skal vi dykke sammen?”, der giver mere end hun nu er bevidst om og noget der går lige ind i moderhjertet. At ferie for børnene nu også er andet end afslapning, forkælelse og samvær, men også giver dem gode minder og erfaringer med nye bekendtskaber er altså toppen. Troen på at ny børnehave og ny skole nok skal gå godt hersker stadigvæk.

Sebrina

juni 2017 vs. juni 2018

hvad havde vi så gang i på samme tid sidste år? Det må jeg lige have hjælp til ved at kigge tilbage i arkivet 😉

men jeg kan faktisk godt huske, at jeg havde min første kontrol ifht. mit dengang nyopdaget hashimotos. Og behandlingen hjalp, og jeg kunne også mærke en forskel. Men mit stofskifte var stadigvæk ikke inden for normalområdet, og jeg knoklede noget med mig selv med at acceptere at have en kronisk sygdom og skulle indtage medicin hver morgen. Men samtidig var det også helt uvant for mig at være så frisk, og at det ikke kun gjaldt en dag eller to at jeg var ovenpå, men at det var hele tiden nærmest. Min livskvalitet, for lige at smøre tykt på, er virkelig blevet meget bedre. Jeg tænkte at det var for godt til at være sandt, og nød bare den ekstra energi, for jeg var sikker på, at det nok ikke varede længe før det forsvandt igen. Men her et år efter kan jeg helt seriøst ikke selv forstå, at jeg har kunnet leve sådan i mange år. Og når jeg ser billeder af mig selv – ih guder altså. Et hævet ansigt, bleg som et lig og trætte øjne. Og min indre kamp med følelsen af utilstrækkelighed på så mange planer. Jeg bruger ikke krudt på at tænke over, hvad det har haft af konsekvenser for familien og mig selv, for det kan jeg ikke bruge til noget som helst, og vi har jo også haft det dejligt inden jeg kom i behandling. Men jeg må bare sige, at jeg både fysisk og mentalt er forandret – til det bedre (fraset rynkerne). Jeg er bare taknemmelig over, at jeg har fået det så meget bedre, og så gør jeg mit ypperste for at spise hensigtsmæssigt og få de vigtige vitaminer og mineraler, således at jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for at min krop får de bedste betingelser, det fortjener den og jeg. Jeg har også tænkt mig at prøve akupunktur, da jeg igennem en længere periode i mine meget unge år gik til akupunktur, som havde en stor virkning på mig. Og min (dengang) akupunktør holder til i Køge, så det er oplagt at forhøre mig, om hun kan gøre en forskel for mig – særligt når jeg kan komme derhen på fem minutter på cykel. Wehuu!

Vi fik også fejret tvillingernes fødselsdag, og på lørdag skal vi fejre deres 8 års fødselsdag inden vi alle suser afsted på ferie osv. Deres fødselsdag er begyndt at symbolisere starten af sommerferien, og det er virkelig herligt. Her får vi ønsket alle en god ferie, og på lødag bliver den også krydret med Sankt Hans. Aya og Alvin skal allerede derhjem og sove i morgen, da Nicolai og jeg skal til 18 års fødselsdag uden børn. Så det er især Alvin helt oppe at køre over, da hans to onkler er stjernerne i hans liv. Jeg tror ikke de får en større fan end ham!

Og så var vi til Havnefest i Køge. Og tænk sig, på det tidspunkt havde vi ingen anelse om, at vi et år efter ville flytte dertil eller i det hele taget sætte vores hjem til salg. Det er altså vildt at tænke på. Og lige præcis i dag har vi fået besked på, at vi kan overtage huset tidligere. Formentlig allerede inden vi tager på sommerferie. Vi er så glade!

d. 2. søndag i juni er vi traditionens tro på familieskovtur sammen med min svigerfars side af familien. Sidste år var vi her i trylleskoven, og i år var vi i en lækker have i Hvidovre med pool og ja 25 grader. Perfekt! Dengang var der ingen baby i faster Camillas mave. I år kom den lille ny familie forbi, da de fik orlov fra Hvidovre Hospital. Det’ så vildt!

jeg skrev det her indlæg om det at juni altid er pakket med arrangementer. Det blev lidt for meget til sidst, og i år er det magen til. En hulens masse arrangementer. I går var det den fantastiske årlige sommerfest i Tryllehytten, og sidste år var Alvin Pjerrot, og i år optrædte han som stærk mand, som løftede en stor tung sten. Han har virkelig glædet sig og fortalt og fortalt, og ja, det ER jo bare rørende at se ham være så spændt og glad, og rent faktisk “optræde” foran så mange mennesker.

sidste år blev hyldeblomstsaften brygget fjorten dage senere end den blev i år. Men det er klart med det skønne vejr vi allerede har haft! Der er ikke så mange hyldeblomster at komme efter nu, men ribsene er ved at være klar, og sidste år lavede Nicolai en god ribssaft, så det må gentages…

jeg gav også lige et shout out til disse læbestifter, som jeg stadigvæk bruger og virkelig er glad for.

Nicolai tog alene med børnene afsted til et bloggerarrangment på Gartneri Toftegård. Det var Den Gamle Fabrik der stod for det, og de kom hjem med en masse marmelade, som vi i lang tid havde glæde af. Nicolai har siden da flere gange nævnt, at vi altså skal forbi Gartneri Toftegård, men det har jeg stadigvæk til gode. Det flytter vi jo også tættere på – sikke mange ting vi skal, når vi flytter til Køge :-D. Vi skal i hvert fald have fat i nogle af deres økologise spiselige planter.

det var åbenbart også i juni at jeg anskaffede mig et pissenemt krøllejern. Og det var et impulskøb af de bedre, for det har jeg virkelig haft glæde af. Ikke at jeg bruger det dagligt, ikke engang ugentligt, men det er nemt når det endelig er.

 

og så er det også et år siden at jeg meldte min ind i Solrød Gymnastikforening, så jeg kunne starte til CrossGym efter sommerferien, og det gjorde jeg, og det går jeg stadig til. Når vi flytter, regner jeg med at melde mig ind i LIFTRS GYM i Køge, fordi jeg er blevet ret bidt af crossfit.

vi er jo over halvvejs igennem juni 2018 nu, og vi har en 18 års fødselsdag og 2x 8 års fødseldag i sigte de næste par dage. Og søndag skal jeg hygge med mine yndlingssygeplejersker. I næste uge er der et morgenmadsarrangment i Ayas klasse, og afsked med børnehave og skole, en barnedåb, en 80 års fødselsdag samt Ayas fødselsdag for klassen. Og en masse flyttekasser der skal pakkes ned. Vi når det hele….

-Sebrina

 

 

De gode glimt og noget om tanker om barnepiger og lettelse

det er ikke fordi jeg bombarderer med indlæg herinde længere, og sådan bliver det nok for en længere periode. Dagene er her i sommerperioden fyldt til randen både med arbejde, arrangementer, godt selskab, VM, et hjem der skal pakkes ned, fødselsdage osv. osv.

Men alt er godt. Rigtig godt endda! Og her er lidt af de ekstra gode glimt fra den seneste tid.

vores lille kusine kan vi ikke få nok af, og hvor er det heldigt, at vi virkelig kan følge hende dagligt på instagram. Børnene og jeg havde besøg af hende og hendes forældre i fredags, imens Nicolai var til polterabend. Virkelig hyggeligt, og jeg nyder at kunne sidde med sådan en lille lækker sag. Er blevet sådan lidt småskruk, hvilket jeg ikke havde set komme. Så det er godt, at vi forhåbentlig kommer til at se Nora ofte, for vi skal altså ikke have en baby herhjemme.

i sidste uge havde vi en aften ude uden børn. Vi var inde og se “det skide show”. Simpelthen genialt hvis man er til “den korte weekendavis“, som førhen var “den korte radioavis”. Og det er vi – og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skuffer ikke. Vi nåede lige inden at få os noget hurtig aftensmad ved det nye street food market på Chr. Havn. Her sad vi og snakkede om, at når vi flytter til Køge, er der faktisk en del muligheder rent lokalt, hvor vi kan tage ud at spise, en tur i biffen mv., og så evt. overveje at finde en barnepige, som kan være hjemme imens børnene sover og vi lige er ude en aften i nogle timer måske et par gange om måneden. Vi tænker en pige der går i gymnasiet eller på handelskolen (eller anden uddannelse), og som så kan sidde og lave lektier imens børnene sover, og samtidig kan tjene lidt penge ved det. Og så evt. også have nogle faste dage, hvor hun kan hente Alvin (fordi Aya kan selv cykle hjem fra skole), og følge børnene til deres fritidsaktiviteter, og også bare være sammen med dem. Så kunne vi på forhånd planlægge længere arbejdsdage de dage uden stress og dårlig samvittighed. Men vi får se. Det er spændende hvordan det hele kommer til at gå. Og ja, det kan også være en dreng der kunne passe dem.

Aya havde en hel dag i sidste uge i sin nye klasse og SFO og det gik overraskende godt. Hun glæder sig rigtig meget, og det er meget mere end vi overhovedet havde turde håbe på. Så både Nicolais og mine skuldre er sænkede nu. Det har betydet mere end vi faktisk troede, for vi er meget lettede. Det har hele tiden været det store issue omkring flytning, men nu er vi helt rolige omkring det, og vi og Aya glæder sig til skoleskifte. Det er en skole hvor der bare er styr på tingene, fokus på faglighed (og sociale færdigheder) og mavefornemmelsen er rigtig god, hvilket er det vigtigste. Ved vores første møde med klasselæreren var min første sætning efter vi forlod kontoret: “dét er en rigtig lærer og det bliver pissegodt det her”. Mavefornemmelsen har ikke været helt god på noget tidspunkt ifht. Ayas nuværende skole- og SFO, hvilket egentlig også har gjort processen omkring flytning nemmere, da vi var ude i at Aya uanset hvad, skulle skifte skole, da de første par skoleår ikke har levet op til halvt af det vi forventede. Og selvom I måske ikke tror det, så forventer vi faktisk ikke skide meget 😀 Vi ved udmærket godt hvordan det offentlige fungerer… Men de sidste to år har faktisk til alt for mange tider været ret frustrerende, lige hvad angår Ayas skolegang. Det har vi ikke lyst til at uddybe nærmere, da vi ikke ved hvem der læser med her, og ikke vil træde nogen over tæerne, så det holder vi for os selv og vores nærmeste. Men desværre er det ikke kun os forældre i klassen der har det sådan, men alt for mange. Mega træls, men vi er nogle røvhuller nu, og gider ikke gøre det store mere, da vi er “out of here”. SÅ at allerede få en god mavefornnemlse fra første møde er fantastisk, da vi i alt for lang tid har prøvet at lægge en dæmper på vores dårlige mavefornemmelse, som har hersket fra dag 1, da vi bare har tænkt, at det nok bare er normalt, at det skal være sådan.

Nå, det blev længere end lige forventet, men det understreger nok bare, hvor meget det har fyldt og hvor glade og lettede vi alle er. Nu er det lige mødet med Alvins nye børnehave der ulmer lidt, da vi slet ikke kan forestille os, at det kan blive lige så godt som der hvor han og Aya har været. Begge med de to samme pædagoger, og det er helt forfærdeligt at vi snart skal sige farvel til de to og institutionen, som har været så stor del i vores børns liv igennem fem år. Suk.

-Sebrina

Vi har fået en kusine mere!

og hun hedder Nora og er noget af det fineste <3

Det blev en hård sidste tid for hendes mor (faster camilla) med svangerskabsforgiftning, så Nora kom før end hun måske selv ville, men er heldigivs helt klar og klarer det flot. Vi er alle så forelskede i hende, og vi håber snart at hendes mor er frisk, så familien kan blive udskrevet, selvom de tager det hele helt cool og roligt.

I kan se lidt mere til hende på instagram hos @camillaelken og/eller @patrickveslov. Vi synes jo hun er noget af det mest nuttede, og jeg bliver næsten helt skruk, når jeg holder hende, hvilket jeg har været så heldig at gøre nogle gange efter hun kom til verdenen i onsdags. Så det er vildeste der er sket i vores liv pt. og det er egentlig også ret vildt.

-Sebrina

Older posts