Vores efterårsferie på Bornholm

Igen i år har jeg været så heldig at kunne holde lidt efterårsferie på Bornholm. Sidste år var det en forlænget weekend med mine sygeplejeveninder, og i år var det hele fire dage med svigerfamilien på Bornholm. Svigerfar inviterede os for længe siden, og vi boede i disse huse med udsigt over Østersøen og Gudhjem. Vi kunne sagtens være os fire + denne lille familie også, og så boede svigerfar og co. samt oldemor i nabohytten. Det var genialt!

Da vi ankom med færgen onsdag formiddag, kørte vi direkte til Rovfugleshow, hvor vi nåede at få en god introduktion af en dedikeret og passioneret ung herre, som præsenterede os for en falk. Derefter  startede selve showet, hvor vi oplevede og fik historien bag diverse fugle. Der var høns, en grib, latterfugle, papegøjer, ugler og sikkert flere, jeg ikke lige husker. Det var rent intenst, da det foregik i en mindre hal hvor fuglene fløj rundt om hovederne på os gæster. Altså et kæmpe hit. Slutteligt gik vi udenfor og så blandt andet ørne og falke, og fik et hyrdeshow med oven i hatten. Så imponerende hvad to hyrdehunde kan med en masse får. Må vitterligt anbefale at tage forbi Bornholms Rovfugleshow, hvis I skal til øen.

Derefter kørte vi videre til Gudhjem, og fik os en lækker frokost. Et eller andet med fisk/skalddyr. Jeg er jo desværre ikke den store fiskespiser, men en fiskefilet med en masse remo, var nu lækkert! Nicolai fik sig en sol over gudhjem, nu hvor vi var lige dér, og den var ganske god. Det var iøvrigt her vi spiste frokost. efter frokost tjekkede vi ind i vores hytter, og fik handlet lidt ind, og kom lidt ned i tempo. De vokse altså. Børnene rendte frem og tilbage og på legeplads og alt det der. Så de var også i feriemood.

Aftensmaden spiste vi hos naboerne, som forkælede os alle dage. Ren luksus!

Torsdag tog børnene, farfar og Nicolai i svømmeren, og jeg tog det bare langsomt. Gik en tur i den lille landsby i nærheden, tjekkede hvor vi kunne hoppe i havet, og fik bare lige ro i krop og sjæl. Når vi er sammen med mange mennesker, så har jeg brug for lige en halv time for mig selv engang imellem, og det var så lige dér.

Til frokost havde sviger/farfar bestilt bord på Røgeriet i Gudhjem, hvor der var stor fiskebuffet, til glæde fo alle (ja undtagen undertegende, men jeg nuppede nogle gode deller i stedet). Vi gik derefter lidt rundt i de små lokalbutikker der nu engang er, imens børnene legede lystigt på halmballerne ved havnen, som vist bliver sat op hvert år i efterårsferien. De var et stort hit alle dagene.

Om eftermiddagen foreslog jeg en tur til Svaneke, og vi kørte alle afsted mod den hyggelige by, som frister med specialbutikker, karameller, bolsjer, is og for mit vedkommende Habengood, som byder på nogle fede fede loppesager. Der kom en gammel plakat med hjem, som viser hvordan en zygote bliver til. Sådan en fertilitetsnørd som jeg kunne ikke lade den blive!

Hjem i hytten igen og smide benene lidt op og tømme posen fra karamelleriet, og så var der lækker spaghetti bolo og vin (til dem der kunne drikke det) hos naboerne.

Fredag startede vi med en frisk dukkert i Østersøen. Vi nåede lige hjem i tøjet og satte derefter kursen mod Middelaldercentret. Børnene hyggede sig med rollespil und so weiter, og vi voksne frøs mere i det lidt koldere og våde vejr ;-).

Men bagefter tog vi en varm kop kaffe imens børnene spiste gedeis, som skulle være den bedste is på Bornholm, og jeg smagte den også, og det var virkelig også lækkert! Om den slår Kalas ved ikke, men godt var det, og tror nok det bedste for børnene, var de mange geder de kunne gå rundt iblandt og kæle.

Til aften blev der disket op med steg og flødekartofler, og planen var så en “Kim Larsen” koncert i kirken, men vi kom forgæves allerede en halv time forinden, for der var fyldt op i kirken, så vi gik lidt slukørede derfra, men kunne jo så se alle mod 1 i stedet…

Lørdag lagde vi ud med dyp i østersøen igen, og vi havde vejret med os, og kørte til Hammerhus og derefter Opalsøen, som er lige ved siden af. Smuk natur og smukke omgivelser og historie. Vi fire kørte lidt rundt og stoppede på Fru Petersens café til den store kagebuffet. Der er så hyggeligt der, og Alvin især var i paradis med al den kage.

Da vi var retur i Gudhjem tog vi forbi Gaarden, hvor der er et museum og en masse dyr at klappe. Og en lækker butik, hvor Nicolai fandt sig en gin, og jeg en bornholmsk hampesalve, som jeg nu smører i ansigtet hver aften, og den er helt perfekt til de koldere tider, hvor min hud i ansigtet altid bliver lidt udsat.

Om aftenen var der pizza på menuen og bagedysten i fjerneren. Og vist også en Batmanfilm, som jeg var for træt til at se færdig. Det er hårdt at holde ferie!

Søndag var det desværre tid til at forlade den dejlige ø, men også et gensyn med savnede Nellie og Ella.

Vi håber at kunne gentage lidt ferie på Bornholm næste efterår – da med en baby med på holdet 😀

-Sebrina

Weekenden og den kommende


Det er jo kun lige blevet weekend for nogen, men her har den været forlænget, da vi drog til Bornholm tidligt onsdag, og først sejler hjem igen søndag ved middagstid. Og her er bare så skønt, og er der noget jeg og min krop kan, så er det at gå i feriemode ganske hurtigt. Jeg har endnu ikke behøvet en uge til at komme ned i gear, hvis jeg først er hjemmefra. Så har allerede sovet et par lure, og været meget mere loose, krammet og kysset mine børn og mand mere end vanligt, så ja, ferie (på Bornholm) er skønt.

For lige at gøre som vanligt, så spoler jeg lige tiden tilbage til sidste weekend.

Fredag droppede vi ideen om Kulturnatten primært pga. regnen, men ærligt, så var vi også godt møre, så det blev en traditionel fredag lige efter bogen. Lørdag sov vi længe, og fik ordnet lidt rengøring, og så kom min nevø og niece til Køge, for at blive til overnatning og en tur i Eventyrteatret søndag.

Min niece bestilte burgers som lørdagsmenu, og den idé var alle med på. Til aften var alle optagede af den store bagedyst, og vi var fornuftige med sengetiden med fire børn i huset. Det gik dog over al forvetning og alle fik deres nødvendige søvn – jeg tog den dog oppe på Alvins værelse, sammen med Alvin og Vester på tre år, da jeg hørte hver en lyd som Vester gav. Jeg er nok ved at indstille mig på at høre alt om natten igen….

Søndag tog hele flokken så ind til Tivoli for at opleve Eventyrteatret, som vi også gjorde sidste år. Og vi havde forberedt børnene på, at vi skulle se Halloween udstillingerne, men ej prøve forlystelserne. Det er de blevet gamle nok til at godtage og forstå – mest af alt fordi de ved vi skal derind til jul 😉 Men teatret i sig selv er også en stor oplevelse, og jeg synes Skovens Dronning, som er forestillingen i år, virkelig er god, og børnene har taget den til sig, og vi har her på Bornholm fået lyttet til albummet en del gange (findes på Spotify). Så ja, bare en anbefaling herfra!

Jeg tog direkte fra Tivoli hen til Rådhuspladsen og fik afprøvet Cityringen på vej ud til lufthavnen. Det spiller sgu! Jeg måtte til Gdansk til kick-off møde (som det hedder!?), og blev positivt overrasket over den smukke gamle by med ret meget historie. Og ikke mindst fik vi særdeles god mad der. Jeg havde nok ikke de høje forventninger til Polen, og vejret var også særdeles godt, så det hele spillede altså i de to-tre dage vi var der. Og hotellet var ren luksus, og jeg måtte lige lure hvad prisen for et overnatning er, og det er altså minimum halv pris sammenlignet med et hotel i den standard i DK!

Nu byder svigerfar snart på kalvemørbrad og flødekartofler i nabohytten med udsigt ud over Østersøen og Gudhjem, så jeg lukker ned for nu, og vender måske retur igen med billeder her fra skønne Bornholm, hvor jeg altså drømmer om et sommerresidens en dag.

-Sebrina

Weekenden

Det er ikke mere end tre dage siden, at jeg udgav et indlæg fra et hotelværelse. Det samme sker så igen i dag. Og ærligt, jeg ville hellere have været derhjemme og ikke have haft tid til at skrive et indlæg. Men sådan er arbejdslivet (også) engang imellem, og jeg skal heldigvis hjem allerede igen i morgen. Det gør mere ondt på mig end på børnene. For de er hjemme hos deres mormor og morfar, da Nicolai skulle en dag til Berlin med sit nye arbejde. Så egentlig tror jeg ikke mit fravær denne gang bliver bemærket, som hvis det var at Nicolai var alene med dem hjemme. De nyder at være hos mormor og morfar, og det er meget sjældent, at det er i hverdagene de overnatter hos dem. Men lige denne gang måtte det være sådan. Jeg har rejst en del de seneste måneder, og om en uge er jeg i Polen i nogle dage. Og SÅ skal jeg til Bornholm med familien, og det glæder jeg mig til! Forstår godt hvorfor så mange er vilde med Bornholm. Jeg forelskede mig selv i Bornholm da jeg var med mine sygeplejeveninder på øen for et år tilbage.  Og når vi er hjemme derfra, stilner det af med rejseriet rent arbejdsmæssigt. Det er ret sæsonbetonet, og efteråret og foråret er der gang i den på dén front. Og jeg er blevet god til at nyde det og få så meget ud af de byer jeg nu engang besøger, men lige i dag, var det bare hotelsengen, tv’et og computeren der kaldte, og det kan da bestemt også noget. Men fordi jeg var væk fredag og kom hjem lørdag aften, hvor jeg fik nogle timer med Alvin og Nicolai (Aya sov hos en veninde), så har jeg blot haft søndagen med familien. Og jaja, engang var det hele weekender jeg arbejdede og nærmest blot sov hjemme, men det er fortid nu, og jeg er blevet forvent med at holde mine weekender. Så jeg er taknemmelig over at det er få weekender, der har budt på arbejde i 2019.

Så fredag tog jeg til Kolding. Og jeg havde tid til at nå et par genbrugsbutikker, hvor jeg blandt andet erhvervede mig en metallic vinterjakke. Jeg så den godt i H&M sidste år, men da jeg jo har en svaghed for jakker og bestemt ikke mangler, så lod jeg den hænge. Men når jeg så kunne erhverve den for 48kr på en grå og regnfuld dag, hvor sådan en jakke da kan gøre den mindre grå, og jeg samtidig kunne støtte kræftens bekæmpelse, så skulle den altså med hjem.

Jeg gik ud og spiste tidligt, fik en lækker italiensk pizza og købte en pose p-tærter i Netto, som jeg fortærrede i hotelsengen imens jeg så vild med dans. Så jeg formåede da at holde fredag med manér.

Jeg tilbragte det meste af lørdagen på hotel Koldingfjord, som jeg da håber, at jeg skal tilbage til en anden god gang. Smukke smukke omgivelser, god serivce og god mad!

Da jeg  kom hjem lørdag aften, lå jeg i sofaen med mine drenge, og da Alvin sov, fik Nicolai og jeg set et par afsnit af The Spy, som er en serie omhandlende spionen Eli Cohen, og virkelig anbefalelsesværdig! Derfor kom vi også for sent i seng, og vi var begge enige om at droppe den holdtræning vi havde tænkt at tage til kl. 9 søndag morgen. I stedet sov vi længe, og lå lidt mere i sofaen, og Alvin fik mærket babyen sparke i maven <3 Det har han sådan ventet på, og han var så stolt! Aya kom hjem omkring kl. 10 sammen med veninden hun havde sovet hos. Det er så tydeligt hvor meget veninderne betyder nu, og det bliver mere og mere, og hvor varmer det bare vores forældrehjerter at hun har tætte veninder, og mange veninder. At flytte til Køge har været godt for os alle, men faktisk allerbedst for Aya. Så meget at hun selv nævner det af og til. Hun er vokset så meget (ja også fysisk), og jeg kan af og til ærgre mig over, at vi ikke larmede noget mere og slog i bordet og alt det der, dengang i 0.- og 1. klasse hvor mavefornemmelsen ikke var god. Vi var ikke stille omkring det, men ej heller insisterende, og det har jeg også lært af. Et barn havde det svært, og jeg er bestemt tilhænger af “vi skal løfte i flok”, men ikke når man går i 0. og 1. klasse. Så skal det ikke kun være børn der opfører sig ordentligt og ikke har det svært fagligt, som skal være det gode forbillede og løfte sådanne børn. I hvert fald ikke uden at lærere og pædagoger er opmærksomme og sørger for at ansvaret ikke hænger på blot ét barn. Heller ikke når skoletiden er slut, men også i SFOtid. Det kom ud ad et sidespor og jeg fokuserer heldigvis mere på, hvor godt det går nu, og der ikke er knuder i maven nu….. Barnet går ikke længere i den gamle klasse, så der ER jo sket noget, men hvor er jeg af helt egoistiske årsager glad for at Aya ikke gik endnu et skoleår under de omstændigheder. Og det havde hun heller ikke gjort, om vi boede i Solrød eller ej, for vi havde besluttet os for, at hun skulle rykke skole. Men jeg tror flytningen til Køge har gjort det nemmere for Aya at lægge det bag sig. Og vi har flere gange spurgt Aya om hun savnede x, og ønskede en legeaftale, og der er ikke noget hun har haft mindre lyst til end dét. Så det var usundt.

Så at se at Aya har så mange søde og gode veninder nu (med forældre der tager små som store konflikter seriøst), er bare så nemt og en stor lettelse. Og måske værdsætter vi det mere nu, hvor vi ved og har erfaret, at det ikke bare er en selvfølge. Og jeg har personligt lært, at jeg ikke skal prøve at glide alle situationer ud, og jeg ikke altid skal belyse situationer fra flere vinkler… I ved redde verden og se det bedste i andre og sådan… Eller jo, det er en fin egenskab, men der er grænser. Der er handlinger og opførsel der ikke er okay, og bliver ens grænser overskredet, er det mere end okay at sige fra. Uagtet hvor svært personen har det. Alle forældre er stolte af deres børn, men at se at Aya er blevet så stærk, ikke lader sig kue af andre, siger fra, er glad og vellidt gør mig så stolt og rolig. Hun har også en far, som altid siger sin mening, og ikke er bange for at sige fra og et nej, og det er noget jeg vitterligt beundrer og selv stadig arbejder med at blive bedre til.

Tilbage til søndag. Nicolai og jeg kom igang med vinterbadersæsonen. Nicolai er nu med i klubben ;-), og det kurerede min hovedpine, som jeg vågnede med søndag. Jeg har desværre været plaget af hovedpine i denne graviditet. Tænker hormoner, og at jeg også har haft spændinger efter nogle træninger, som nok også har tricket det. Og for lidt væske må jeg nok også erkende. Og for lidt jern. Mange faktorer! Men at få udløst endorfiner hjælper altid. Og panodiler. Så vinterbadning er kærlig velkommen (og med grønt lys fra jordemoder og læge).

En traditionel weekendfrokost, og bagefter tog jeg børnene med i bilen til Birkerød for at hente en plade til en voksipose, jeg var så heldig at finde i en genbrug der i Kolding i fredags. En helt ny og smart sag, som jeg må vise ved lejlighed. Og en plade med stropper for blot 50 kroner. Så der begynder at ske lidt på babyudstyrområdet. Og har heldigvis god tid til at vente på at finde de rigtige ting i genbrug, dba, reshopper, børneloppen (har jeg stadig til gode), for tænker at vi kan finde det meste, hvis ikke alt, brugt.

Da børnene var puttet, og praktiske ting var ordnet, snuppede vi det sidste afsnit af The Spy, og nu skal vi så finde ud af, hvilken serie vi skal give os i kast med her henover efteråret og vinteren. Nogle bud?

-Sebrina

Sidste del af ferien – Smukfest

Hverdagen buldrer allerede afsted med høj fart, og det er lækkert! Men den sidste del af ferien, som vi tilbragte på Smukfest sammen med børnene, er nu ej glemt endnu, og heller ikke ude af kroppen. Heldigvis!

Om det var fordi vi ikke havde de høje forvetninger, eller om det er et faktum, at vores bare føler sig hjemme i festivalmiljøet, aner jeg ikke, men det var altså et hit at have dem med, som I måske har gættet. Vi hyggede os allesammen, og det var ikke spildte penge sådan at bruge vores festivalarmbånd med børnene på slæb.

Vi boede på en gård ude på landet, som ikke blot var en gård, men viste sig at være en særlig en, som dyrker permakultur. Petersholm er dens navn, og vi fandt det via airbnb, men via en googlesøgning dukker der en del hits op. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, men på sådan en måde, hvor vi følte os velkomne og faldt til ro, og blev nysgerrige og respektfulde over den måde at leve livet på. Børnene var i deres es blandt insekter, frugter, urter og ikke mindst blandt høns og kyllinger. Og så sov de som en drøm oppe i hemsen. Så jeg fik lyst til både høns og hems efter den tur 😀

Vi spiste morgenmad og frokost på gården, og tog derefter på festivalpladsen.  Her nåede vi en del koncerter, god mad og snacks indtil vi vendte retur igen til gården imellem 20-21tiden. Det var virkelig en god kombination, og det er ikke sidste gang, at vi tager på festival på den måde. Om det bliver igen næste år, ved vi ikke, for vi snakker igen om at tage på campingferie, og så må en dag på Grøn Koncert eller lignende blive alternativet. Vores børn er altså vilde med koncerter og stemningen. Ydermere er de åbne for de mange spisemuligheder, og de endte begge med at spise tortillas med melorme. Jeg er vild med deres tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed, som bare får andre vilkår ved sådanne omgivelser, eller blot bliver mere synlige for os forældre…?

Det var altså prikken over i’et på vores begivenshedsrige sommerferie, og vi følte os mega klar til hverdag og skolestart (den første for Alvin)  mandag morgen.

-Sebrina

“må vi godt gå ud at lege efter vi har spist aftensmad?”

 

 Fredag kunne både Nicolai og jeg tage arbejdet hjemmefra. Der er ret stille i øjeblikket, så det er altså en fantastisk mulighed at have. Nicolai grillede pølser og brød til os og håndværkerne, som i fredags fik sat vinduer og døre i ude i udestuen. Så det var jo en festdag der skulle fejes med grillpølser og sodavand! Børnene rendte rundt og legede, og sen eftermiddag var det tid til at køle af nede i marinaen.

Og det blev vi – kølet af! Syntes vandet var koldere end det ellers har været…? Aya tog hjem til veninden for at spise og overnatte, og vi andre tog en hurtig aftensmad og kun halvdelen af Disneysjov, fordi aftenerne suser afsted når solen skinner og varmer. Det er skønt, og Alvin var ok med det (for han fik jo stadigvæk sit slik). Ved midnat ringede Aya, og ville hjem, så det kom hun naturligvis. Heldigt det blot er 200 meter fra os. Og på grund af den sene sengetid, sov hun til 10.45 lørdag. WTF!? Så der havde vi andre altså været vågne i et par timer, og taget det langsomt. Nicolai og jeg kørte i Silvan, og så skulle der lidt tempo på derefter, da vi skulle i Cirkus Summarum, som skulle være en overraskelse for børnene, men endte med ikke helt at blive det, da vi havde en større konflikt omkring dét at skulle have tøj på, og skulle andet end at se fjernsyn, og jeg måtte tale nogle alvorsord, og informere om planen, og så fik piben en anden lyd. Det kunne vi så også tage en snak omkring, at det altså ikke holder, at de først gider at komme ud ad fjerene, hvis der sker noget i deres favør. Så vi fik os endnu en alvorsnak, og startede lige forfra, da humøret trængte til at blive nulstillet. Jeg var nemlig på nippet til at forære billetterne til nogle andre, da Aya fik et flip over at hun ikke var garanteret popcorn, efter lige at have fået nyheden om Cirkus Summarum og beordrede, at hun skulle have popcorn derinde. Så hun fik valget om at blive hjemme og spise popcorn, eller komme i Cirkus Summarum. Både Nicolai og jeg har det meget stramt med forkælet adfærd. Og de ER forkælet vores børn. Og vi er jo selv skyld i det, og derfor er det også vores pligt, at gøre vores ypperste for at lære vores børn, at være taknemmelige og værdsætte de store og små ting i livet. Vi har “arbejdet” en del på dét, at der er forskel på; “må jeg ikke godt nok få….”, eller værre; “hvornår må jeg få? til; “det kunne jeg virkelig godt tænke mig”. Og det med at nyde de ting/oplevelser man får og står i lige nu, i stedet for at fokusere på det man ikke har. Den sev ind, og de fik popcorn og den der lysdims, men et nej til slush-ice uden at gøre oprør over det (halleluja!).

Vi havde alle en god oplevelse til Cirkus Summarum, og en rolig lørdag aften med spil og trampolin i haven. Så vi  gik alle i seng med en god fornemmelse.

Søndag stod på no plans. Og det endte med at blive en drømmesøndag. For der var ingen børn der spurgte efter at se fjernsyn, spille iPad eller sidde med mobilen. Nej der blev leget med nabobørnene, og de løb frem og tilbage, hvinede og skreg, og tikkede ikke om is. Så for én gang skyld kunne vi spørge, om de kunne tænke sig en is. Det er også noget vi har snakket med dem om, haha. At det kunne være fedt, at vi kunne få lov at tilbyde en is i ny og næ, frem for at være blevet spurgt om det mange gange om dagen. Og det bedste var under aftensmaden, hvor Alvins spurgte; “må vi godt løbe ud at lege igen, når vi har spist?” – og lige dér gav det mig flash back til egen barndom, hvor netop de dage var de fedeste. At lege med vejens børn, og særligt at få lov efter aftensad også. Og det samme gentog sig i går, hvor de legede ude til 20.30, og i skrivende stund har de også leget i flere timer med vejens børn, og spurgt om de må lege igen efter maden. Vi har det godt her <3

-Sebrina