Sommerferie #1

Den første uge af vores fælles sommerferie er rullet forbi, og vi har allerde taget hul på anden uge. Eller jeg og ungerne holder fri hele skoleferien, men Nicolai joiner os tre af ugerne. Uge 29, 30 og 31. Han rykkede sin ferie nogle uger, nu hvor vi ikke skulle tre uger til Spanien, så vi kunne se Coronasituationen an og få planlagt en “ny” ferie.

Vi lagde ud med fire dejlige dage sammen med nogle venner og deres børn i deres sommerhus i Ellinge Lyng. Der startede vi også vores ferie med sidste år, hvor vi begge damer var gravide. Nu var der så en baby på otte måneder og Allie på fem måneder. Og det var helt perfekt. Vi sov alle i deres anneks, og bortset fra at Allie meget uvant havde en nat med opvågninger og amning hver 2. time, så gik det så fint at have en baby med os.

Vi var inde til en MGP koncert i Nykøbing Sj., hvor hun fik hørebøffer på og så ellers sov hele koncerten igennem. Helt perfekt!

Vi fik gået ture, børnene fik badet i deres store badebassin, fik endeligt besøgt Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage og var også ude at plukke jordbær. Ellers fik børnene leget, vi voksne snakket og drukket rosé. Trods vejret ikke matchede den hede vi havde sidste år vi var deroppe, så blev vi alle ramt af den helt særlige sommerferiefølelse. Og efter inspiration af Trine, ønsker jeg ikke at vi påtaler vejret over for børnene og indtil videre har de slet ikke bidt mærke i om det er koldt, blæsende eller regnende. Faktisk noget af en øjenåbner iøvrigt og kan anbefales. Go with the flow og få det bedste ud af det og alt det der.

Det var også på den tur at jeg blev ramt af “nu må det være nok” i forhold til Allies korte lure, og begyndte at gå med vognen lige så snart hun vågnede og til hun faldt i søvn igen. Det har givet pote, og jeg har tænkt at gøre det igennem hele ferien. Hun har altså nu haft lure over to timer sammenlignet med de 30-40 minutter hun ellers har taget. Det gør en forskel for alle. Når det så er sagt, så er har vi været heldige med hende, både hvad angår søvn om natten og hendes milde og glade væsen i løbet af dagen. Men hun er hurtigt blevet træt, hvis lurene ikke varede mere end en halv time, så jeg ville altså give det et skud, hvor vi hjælper hende tilbage i søvnen igen. Uden at hun bliver ked af det vel at mærke, og det har altså hjulpet. Så selvom at jeg ved at det ikke er velset at kalde noget der omhandler babyers søvn for en “kamp”, så føles det alligevel lidt som en sejr 😉

Dagen efter vi kom hjem, tog vi ned til nogle andre venner i deres sommerhus på smukke Enø. En varm dag, hvor et dyp i havet var obligatorisk. Det var så også dér at regnen kom forbi, så det var blot børnene der var i inden vi vendte hjem igen til lunt sommerhus og kaffe. Er der noget som denne sommer har givet os, så er det alle de dejlige mennesker vi får set, og som vi nok ellers ikke ville have fået set i ferien, hvis vi alle rejste diverse steder hen. Det gør godt.

Dagen efter kom min fætter, hans forloevede og deres to børn forbi os i Køge, hvor der var tid til børne- og voksensnak.

Torsdag var vi i Tivoli – en tur vi havde givet til Nicolais søskende i 10års fødselsdagsgave. Allie var for det meste i vores nye (smukke!) Artipoppe bæresele. Det gik bare så fint, og jeg havde nok forestillet mig en form for reaktion fra Allie i løbet af aftenen/natten, men der var intet. Så en meget vellykket og sjov dag!

Fredag pustede vi lige lidt ud. Jeg sås med mødregruppen og min gode veninde, som lige har været igennem en større operation.

Og lørdag stod den så på vores første camping i telt. Turen gik til Feddet, hvor der stod et udlejningstelt klar til os. Det har vi altså været ret spændte på, men de tre overnatninger vi har haft, har været fantastiske og alle børn har hygget sig. Vi havde jo også sommervejr både lørdag og søndag, og i går hvor det var lidt koldere i det, tog Nicolai med de to store i den indendørs svømmehal der også er. Der er så mange aktiviteter og muligheder for børnene, og det er med god grund at det er en 5-stjernet campingplads. Vi kom hjem her tirsdag til formiddag, og har konluderet, at vi må tilbage igen på et tidspunkt.

Resten af ferien står på dagsture og selskab med venner og familie og måske også en smule havearbejde.

Jeg håber I alle der stadig engang imellem kigger forbi (og tak for det!) får det bedste ud af denne sommer. Jeg synes i hvert fald det har været dejligt indtil videre.

– Sebrina

 

Og nu ønsker jeg mig også et sommerhus

Vi tilbragte den solrige pinse i et skønt sommerhus i Rørvig sammen med mine forældre, min bror, svigerinde og dertilhørende børn. Og det var vidunderligt. Intet mindre. Efter flere måneder hvor vi har tilbragt tiden meget koncentreret herhjemme, var det mere tiltrængt, end jeg egentlig troede. Selvfølgelig var det tiltrængt for os alle, og vi var egentlig heller ikke klar til at tage hjem. Så nu går jeg som så mange andre og drømmer om at anskaffe os et sommerhus en dag. Det behøver på ingen måde at være fancy – snarere tværtimod. Heller ingen krav om pool eller første række til vandet og den slags. Nej, bare et hyggeligt lille hus på en skøn grund i ro og fred, som vi kan køre til på cirka en time. Og det er jo aldrig forbudt at drømme vel? For der er alligevel andre projekter vi hellere vil og skal bruge penge på henover de nærmeste år, og så må vi se på det derefter. Det kan da være at jeg inden da har kunne overtale mine forældre til at investere i deres pension. Min far var i hvert fald også ret hooked på det efter denne skønne pinse i Rørvig(ish).

Vi gik ture, var i vandet, grillede, spiste fra grillen i Rørvig, fangede krabber, legede, shoppede lidt i Nykøning sj. og dasede. Børnene underholdte sig selv og sov tre nætter i telt. Et kæmpe hit, som vi nok må gøre os i her i løbet af sommeren, som kommer til at tage udgangspunkt i Køge. Det har vi endeligt besluttet. Det bliver med ture rundt i landet, og besøg af venner og familie, og så må vi snuppe de tre uger i Spanien næste år.

 

-Sebrina

Coronadagbog #4

    Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

 

-Sebrina

Coronadagbog #3

Så er computeren kommet frem. Hjemmeskolen er nemlig åbnet op igen, og nu hvor mine børn ikke længere sidder med min pc, så vil jeg bruge den på en update herinde. Det er jo ikke fordi der sker de vilde sager på matriklen, men alligevel flyver tiden sjovt nok afsted Så, vi har det godt i hvert fald! Vi har holdt påskeferie og glæder os over at Danmark lige så stille åbner op igen, og børnene der skal tilbage i skolen her sidst på ugen. Allie er vågnet mere op, blevet større, smiler mere men har desværre også flere stunder, hvor hun er ked af det. Nok en blanding af bare at være en (præmatur) baby, udvikling og måske også bøvl med nakken, da hendes hoved trækker lidt ned til den ene side. Og efter vores erfaringer med Alvin, kan det kun gå for langsomt med at få hende til kiropraktor. Ikke at hun er lige så urolig og ked som Alvin var, men det skal hun helst heller ikke blive. Så jeg lagde en besked i påsken hos en kiropraktor her i Køge, som allerede ringede mig op i morges, og oplyste at babyer ikke er hans ekspertise og at han ville anbefale en anden. Faktisk den samme som vi gik hos dengang med Alvin, så jeg prøvede forgæves at få at på klinikken, men var lige fire minutter for sent på den. Så har sat en alarm i morgen kl 9, så jeg kan nå det, og håber at de er villige til at se på hende trods Corona. Slyngevuggen (og motoren) er et hit, det er barnevognen ikke, så min nye smukke Mei Tei er også pt en lifesaver 😉

Selvom det er længe siden at jeg har logget ind herinde, så har jeg en masse billeder liggende på min telefon – særligt fordi jeg blevet mere aktiv på instagram. Jeg har tiden til det nu, og synes det er sjovt at nørde det lidt mere. Gøre mig mere i hashtags, poste oftere og være mere aktiv. Og for nu, får jeg rigtig meget ud af det – allermest min interageren med profiler jeg selv følger, men også med en masse søde følgere der skriver til/samnen med mig. Og egentlig også nogle små fine samarbejder her på det sidste. Det er sjovt og motiverende lige nu. Men deler dem da naturligvis også her, hvor det også er nemmere og hurtigere at tilknytte lidt flere ord til.

Jeg er kommet igang med træningen. Helt stille og roligt efter et program af Line, som har været så sød at forære mig det i gave. Vi har spillet en del fodboldkampe mod og med hinanden, og jeg er så glad for hendes speciale i graviditet – og efterfødselstræning. Det viser sig, at mine mavemuskler er (for) delte, og jeg derfor skal være påpasselig med de øvelser jeg laver, og der har hun skræddersyet et program til mig, hvor jeg stadig føler at jeg også træner og får pulsen op. Så passer det også med, at når jeg igen kan komme i LIFTRS, at min krop er klar til noget mere styrke og belastning. 

Noget andet jeg har optur over, er at jeg nu har mig en surdej i køleskabet som jeg passer og plejer, og som hjælper os med at bage de lækreste surdejsboller. Jeg er SÅ stolt, haha. Det er denne grundige guide, der fik mig til at lykkes med den i første hug.

Vi går ture hver dag. Oftest lige efter aftensmaden, og jeg håber det er noget vi fortsætter med post Corona. Det er så skønt lige at slutte dagen af sådan. Og så har vejret jo også medført, at det har været svært at lade være med at komme ud. Vi har derfor også fået gjort klar til en kommende køkkenhave, og jeg går derfor og vander mine små krydderurte- og grøntsagspirer, som står i vores udestue, som er genial til lige netop dét formål, med alt det lys der kommer der. 

foruden eget bagværk ryger der også en del af Rema 1000 croissanter ned. De er så gode lige når de kommer ud fra ovnen. Alt for gode i forhold til at jeg ønsker at begrænse mit glutenindtag 😉 

og vores midtpunkt herhjemme, som snart er 11 uger gammel. Det dejligste smil og også med lidt rødt hår <3

Nu blev klokken alligevel mange, så jeg lukker for nu, og satser på at der ikke går 14 dage før jeg logger på herinde igen 😉

 

Håber I har det godt.

-Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina