Det pissede mig af i sidste uge (6)

Jeg vil godt lige slå én ting fast inden jeg lister mine punkter op; når jeg skriver at noget pisser mig af, så har det pisset mig af. Om det er fair og alt det der, er ikke meningen, for det er det faktisk sjældent 😉 Men i får da et lille indblik i hvor menneskelig jeg er, og det tænker jeg nu er meget sundt for os alle. Men hvis du sidder og bliver pissed over de her indlæg, så er der naturligvis ikke en grund til at læse dem, for det er ikke optimalt for dig. Og det er heller ikke min hensigt sådan at pisse mine læsere af. Ikke sådan rigtigt i hvert fald 😉

  • men det første der fik det til at syde lidt indvendigt, var da jeg i mandags skulle finde en parkeringsplads i indre by. Og det blev jeg nødt til, fordi det var i arbejdsøjemed. Jeg kunne ellers ikke drømme om at tage bilen ind til indre by, for det kan næsten kun få mig i dårligt humør, for det er nærmest umuligt at finde en p-plads. Og det koster også et par hundrede kroner. Så er det federe med S-toget fra Køge!
  • klonklydene fra håndvaksen, som er et tegn på at afløbene ikke fungerer optimalt – det er jeg pænt træt af faktisk
  • hvilket vi fik at lugte og se i går aftes, da der kom kloakvand op fra ét af afløbene i kælderen. Kloakmesteren kommer og fikser det i morgen, og så kaster vi lidt tusinder efter ham også. Vi har ikke andet at bruge vores penge på… Det er jeg også sådan liiiidt pissed over lige nu. But that’s how it is at være husejer, ik?. Og jeg vil lige påpege, at vi også have en tilstoppet kloak i Solrød. I vores nybyggede lejlighed. Så. Det hører sig ikke kun til ved ældre huse….
  • og så kommer det nok ikke som en overraskelse, at mine børn har fået pisset i kog i løbet af ugen hos undertegnede. I lørdags var det Alvin der simpelthen ikke gad at lave træningsøvelserne til fodbold. Han ville gerne til fodbold, men da han så skal igang, gider han ikke. Og det er ikke et enestående tilfælde, men nu er han den eneste dreng der ikke gider, og jeg har det meget stramt med det. Jeg er ikke stolt af, at jeg har det stramt med det, men vi endte med at tage hjem, og for nu er fodbolden droppet. Som jeg forklarede ham, så kan han ikke kun nøjes med at spille kampe, og så slippe for træningen. Og det forstod han, og har det helt fint med det. Så en fodbolddreng bliver han (til min ærgelse) nok ikke. Han har god energi til gymnastik og svømning, så jeg er ikke bekymret for, at få en dreng der ikke kan se fidusen i at dyrke sport. Men en del af mig, har svært ved at forstå, at ingen af mine børn gider fodbold, når nu det har været så stor del i mit liv. Måske det kommer, måske gør det ikke, men for nu er det i hvert fald lagt på hylden. Det kan være det bliver håndbolden, der fanger interesseren? eller karate? ridning? volley? Det vigtigste er jo netop, at de synes det er sjovt.
  • og søndag var det så Aya. Her var det outfittet til spejder, der var et meget stort problem. Og både Nicolai og jeg var så forstående og rummelige, lige indtil at det havde taget hende 10 minuter og klokken begyndte at nærme sig de 10, hvor hun skulle være til spejder, og hun stadigvæk ikke kunne beslutte sig for, hvordan hun skulle kringle det at kunne holde varmen, men under ingen omstændigheder ville have spejderskjorten udenpå vinterjakken, og at det iøvrigt var vores skyld. Så blev stemmen (desværre) hævet. Men hun kom afsted og havde nogle gode timer med spejderne. Ved sådanne situationer tænker jeg over, hvordan vi kunne have undgået den situation, og det havde vi nok, hvis vi bare havde bedt hende om at gøre sig klar til spejder, i stedet for at Nicolai havde hentet hendes spejdertøj og gejl og bedt hende tage tøjet på. Det finder vi ud af næste gang.

-Sebrina

Det pissede mig af i denne uge (2)

  • sagen om det danske par, der blev snydt af en rugemor. Jeg har faktisk ikke set udsendelsen, da jeg har læst og hørt om sagen tidligere og kender til udfaldet, men journalisterne for programmet var i denne uge i Go’ Morgen DK, og jeg sad dér og blev pissed og ked af det. Det er simpelthen en forfærdelig sag, og jeg håber at sagen hermed kan være med til at få noget fokus, debat og ikke mindst regler for rugemoderskab i DK, så det kan ske under ordnede forhold.
  • noget andet var kommentarfeltet hos Mette Marie til dette indlæg. Endnu mere fordi hun har tydeliggjort sit valg, og så er der stadigvæk løftede pegefingre. STOP!
  • når min mand ikke renser håndvasken efter han ellers har ryddet op i køkkenet. Og jeg blev heldigvis pissed da han ikke var hjemme, for jeg ved godt, at det ikke ændrer sig, og han har så mange andre fantastiske kvaliteter. Det har altid været sådan, så jeg kan heller ikke kan forlange, at det er noget han skal gøre det nu. Han rydder jo mere op end mig. MEN det kunne jo godt være, at når jeg udstiller ham online, at han ændrer sine vaner!? For shit hvor jeg hader sådan en håndvask, og det tager jo fem sekunder at få det klamme snask i skraldespanden. Forstår. det. ikke. Det er da en del af oprydningsprocessen i køkkenet, ikke?
  • middelaldrende mænd som under en fantastisk håndboldkamp i Boxen, har det stramt med at glade tunesiske fans render rundt og synger sange og danser. Uden tøven kunne de mænd blive enige om, at de glade fans burde smides ud fra hallen, hvor 99% af tilskuere i forvejen var pyntet i rødt og hvidt. Ad for fremmedhad, og heldigvis var der så meget larm det meste af tiden, at jeg ikke kunne høre for meget af deres snak og nedladenheder lige bag min ryg.
  • mobilreparatør der først ødelægger noget i min telefon pga. skift af ny skærm, oplyser at denne reparation vil tage fem dage pga. reservedele und so weiter, og det så varer det dobbelte – uden at give mig besked om det. Og når jeg så henter min telefon, fordi den nu skulle være lavet, opdager at den ikke virker. Det dirrede i min krop, men jeg bevarede fatningen, fordi mit andet navn er frk. konfliksky. NU er min telefon fixet, og en anden gang, afleverer jeg den bare til min it-afdeling på arbejdet, som jeg bare skulle have gjort fra start, men ikke gjorde, idet jeg var lidt flov over allerede at have flækket skærmen efter et halvt års ansættelse. Så jeg har allermest bare været pissed over min beskedenhed, der spænder ben for mig af og til.
  • da Aya svarede; “Nå!?” da jeg forklarede hende noget på en meget ordentlig måde. Og i sådan en situation arbejder jeg vitterligt med mit temperament, og trækker vejret dybt ned og fokuserer på noget andet. Fokus på mindre skæld ud, synes jeg har hjulpet, men det betyder jo stadigvæk ikke, at jeg ikke bliver pissed over mine børn ;-), og lige dén situation fik det også til at dirre indvendigt.

Ahhhhh…. så kom jeg ud med det! 😉

-Sebrina

Lige nu [02.12.2018]

  • vil 1. søndag i advent 2018 blive én af de bedste dage i Ayas liv, idet hendes største ønske går i opfyldelse
  • er Nicolai nemlig på vej til den sødeste familie i Odense, for at adoptere deres lille kanin Ella, for hun skal nemlig hjem og bo hos os
  • er det nok ikke helt gået op for mig, at vi rent faktisk også skal til at have en kanin, for jeg er alt for rolig omkring det
  •  aner jeg det værste jeg ved i mine børn. Utaknemmelighed. Det er blot d. 2. december og der er allerde blevet ytret “får vi kun slik i kalendergaver?”. Jeg er ikke fan. Sidste år var de skuffede, hvis der ikke var slik i kalenderen… så det er svært at være nisse herhjemme, eller mormor, som er hende der har sørget for at skaffe kalendergaver til alle børnebørnene.
  • har jeg derfor også kommet med det man ikke må, trusler. Truet om at såfremt jeg hørte mere brok vedrørende kalendergaver, så piller jeg kalenderne ned og afleverer  dem til børn, som intet får til jul. Det virkede som om at det hjalp, men det finder vi ud af i morgen.
  • mener jeg faktisk overstående. Jeg. kan. slet. ikke. have. utaknemmelighed.
  • var klatkager i Alvins øjne, iøvrigt heller ikke godt nok her til morgen. jvf. utaknemmelighed/forkælethed
  •  kan i nok fornemme irritationen i min krop? Jeg mærker den selv, og jeg mærker ogå en murren i mit underliv. PMS er altå ægte. Det er egentlig ret så irriterende!!
  • har jeg altså badet i 4,1 grader koldt vand. Altså i går, men det er stadig sejt, og koldt! Målet er fortsat at komme i, når der er is på vandet.
  • har vi endeligt fået lys over vores spisebord, og det føles næsten som om, at stuen har fået en makeover. Dét er jeg ret så meget fan af. Nu ser vi rent faktisk at vores spisebord har den smukkeste grønne farve.
  • apropos grøn, så vil jeg med det samme huske at få klikket noget grøn tavlemaling hjem, for NU skal vi have malet den væg oppe i gangen ved børnenes værelser. Det skal vi nå inden juleaften.
  • er der en pige der skal køres til spejder, og jeg kan næsten ikke vente med at hente hende igen og se hendes reaktion <3

-Sebrina

Lige nu [11.11.2018]

  • Er der erklæret undtagelsestilstand herhjemme. Fordi de voksne festede i går, Aya har været på spejdertur og Alvin været hos sine idoler (Nicolais småbrødre). Dvs vi er pænt brugte.
  • Har hunkønnene herhjemme forstået det med undtagelsestilstand helt korrekt. Vi har været sammen i karbad og pt sidder vi i sofaen, imens Alvin er gået hjem til sin ven længere nede ad vejen og Nicolai går og rydder op udenfor. Slap nu af for fanden, så vi andre kan gøre det her med god samvittighed.
  • Har jeg dog for en time siden støvsuget hjemmet, så jeg har da bedrevet noget, og nu lader jeg op til at komme afsted for at handle ind til aftensmad
  • Har vi planer om homemade junk. Eller vi køber pizzadejen og laver så selv vores pizzaer. Vi prøver ikke at springe madbudgettet denne måned ved at være lidt fornuftige. Vi har flere arrangementer på martriklen denne måned, og kunne være fint hvis de ekstra madomkostninger kunne klares for vores normale madbudget. Månedens udfordring
  • Har vores ældstefødte været på tur inkl overnatning med spejder. Og det er fantastisk og hun er så stolt. Men shit det er altså gået så stærkt med hende, og jeg har suget hende til mig idag.
  • Har vi været i karbad sammen, og det var ikke bare rart for den ømme danse-druk prægede krop, men også pisse hyggeligt at have hende på tomandshånd. Og efterfølgende har jeg joinet hende i sofaen. Det er virkelig gået op for mig, at jeg skal nyde de stunder med hende og ikke tage dem for givet.
  • Må jeg hanke op i mig selv og sætte kursen mod Rema. Vi er sultne!

Sebrina

Er det allerede nu hun begynder at frigøre sig?

I denne weekend har jeg ikke set så meget til min datter. Min lille otteårige datter. Fordi hun har haft travlt med at være social sammen med andre. Og det har været mærkeligt! For det er fantastisk at hun bare stortrives og har veninder, men samtidig er det også noget jeg lige skal sluge, kan jeg mærke. Og dét havde jeg ikke set komme. At jeg skulle have det sådan. I går var hun til fødselsdag i svømmehallen fra 11-15, og kom hurtigt hjem med sin taske, og gav beskeden at hun tog med hjem til sin veninde, som blot bor 100 meter herfra. Da klokken var 17.30, og vi ikke havde hørt noget fra hende, ringede jeg hjem til venindens forældre og bad dem om at sende Aya hjem til aftensmad inden for en halv time. Og 30 sekunder efter ringede Aya mig op og spurgte om hun ikke måtte sove hos veninden. Det har hun spurgt om før, men der blev det et nej, da vi skulle noget dagen efter, og fordi jeg ærligt, ikke helt troede at hun ville kunne klare det. Fordi jeg ikke selv som otteårig kunne sove hos andre veninder. Men jeg har heldigvis lidt indsigt og en mand, der ret ofte påminder mig, at min datter jo ikke er en tro kopi af mig, så selvfølgelig skal hun have lov. Og hun tog sin mobil med, og jeg fulgte dem hjem og fik en snak med moren, og var fortrøstningsfuld. og da jeg ikke havde hørt fra hende kl. 21, sendte jeg hende en godnatbesked. Og der kom ingen retur. Og da jeg vågnede i morges, var der heller ingen.  Så det var altså en succes med den overnatning, og Nicolai og jeg snakkede i aftes om, at hun vil være mega stolt, hvis det lykkes med den overnatning, og derfor var jeg også glad i morges. Fordi det jo med garanti havde været en succes. Og det var det! Pigerne kom forbi og skulle med det samme afsted til biografklub, og jeg gav besked om, at jeg ville hente dem, fordi jeg kunne ikke lade være. Savnede hende sådan. Vi skulle køre hjem til farmor efterfølgende. Og det første Aya spurgte om var, om hun ikke bare kunne blive hjemme og lege med sin veninde, i stedet for at komme med hjem til Farmor!? What?. Hun elsker sin farmor, og lige dér, lige dér, måtte jeg jo bare erkende, at det sådan det er lige nu, og måske bare fremover? At livet med veninderne er sjovere og at foretrække? Av av av. Det er jeg ikke helt klar på, men det må jeg jo så bare blive. For det er også noget af det dejligste at være vidne til. At hun trives også – uden mig.

Sebrina