Vores yngste – nu også et skolebarn!

Åh Alvin, for tre år siden skrev jeg dette “digt” til din søster, og du skal bestemt ikke snydes;

I mandags du skoleinspektøren hånden gav

og inden længe kan du en masse ord stav’

For når du politimand gerne vil være

og et stort ansvar bære

Så er skolen en vigtig del i livet

og noget vi tager for givet

Vi ved du skal klare dig godt

da du altid blandt andre gør det flot

I går fortalte du stolt om din nye kæreste

det var slet ikke det sværeste

Den første uge har været et hit

skolen er slet ikke så skidt

Du klipper trolde og synger sange

og holder ud trods skoledagene er lange

Du elsker at komme i SFO

den er virkelig også god

Du vil ikke tidligt hjem

det kan mor altså godt glem’

For du har mange venner

og alle i 0. klasser du kender

Og ved du hvad Alvin?

du får alle til af flække grin

Og for dig er det så banalt 

at begå sig godt socialt

Du aner ikke hvor stolte vi er

og hvor meget vi har dig kær

For nu vil jeg slutte mit digt

og håbe du læser dette på sigt

 

MOR <3

 

 

 

“må vi godt gå ud at lege efter vi har spist aftensmad?”

 

 Fredag kunne både Nicolai og jeg tage arbejdet hjemmefra. Der er ret stille i øjeblikket, så det er altså en fantastisk mulighed at have. Nicolai grillede pølser og brød til os og håndværkerne, som i fredags fik sat vinduer og døre i ude i udestuen. Så det var jo en festdag der skulle fejes med grillpølser og sodavand! Børnene rendte rundt og legede, og sen eftermiddag var det tid til at køle af nede i marinaen.

Og det blev vi – kølet af! Syntes vandet var koldere end det ellers har været…? Aya tog hjem til veninden for at spise og overnatte, og vi andre tog en hurtig aftensmad og kun halvdelen af Disneysjov, fordi aftenerne suser afsted når solen skinner og varmer. Det er skønt, og Alvin var ok med det (for han fik jo stadigvæk sit slik). Ved midnat ringede Aya, og ville hjem, så det kom hun naturligvis. Heldigt det blot er 200 meter fra os. Og på grund af den sene sengetid, sov hun til 10.45 lørdag. WTF!? Så der havde vi andre altså været vågne i et par timer, og taget det langsomt. Nicolai og jeg kørte i Silvan, og så skulle der lidt tempo på derefter, da vi skulle i Cirkus Summarum, som skulle være en overraskelse for børnene, men endte med ikke helt at blive det, da vi havde en større konflikt omkring dét at skulle have tøj på, og skulle andet end at se fjernsyn, og jeg måtte tale nogle alvorsord, og informere om planen, og så fik piben en anden lyd. Det kunne vi så også tage en snak omkring, at det altså ikke holder, at de først gider at komme ud ad fjerene, hvis der sker noget i deres favør. Så vi fik os endnu en alvorsnak, og startede lige forfra, da humøret trængte til at blive nulstillet. Jeg var nemlig på nippet til at forære billetterne til nogle andre, da Aya fik et flip over at hun ikke var garanteret popcorn, efter lige at have fået nyheden om Cirkus Summarum og beordrede, at hun skulle have popcorn derinde. Så hun fik valget om at blive hjemme og spise popcorn, eller komme i Cirkus Summarum. Både Nicolai og jeg har det meget stramt med forkælet adfærd. Og de ER forkælet vores børn. Og vi er jo selv skyld i det, og derfor er det også vores pligt, at gøre vores ypperste for at lære vores børn, at være taknemmelige og værdsætte de store og små ting i livet. Vi har “arbejdet” en del på dét, at der er forskel på; “må jeg ikke godt nok få….”, eller værre; “hvornår må jeg få? til; “det kunne jeg virkelig godt tænke mig”. Og det med at nyde de ting/oplevelser man får og står i lige nu, i stedet for at fokusere på det man ikke har. Den sev ind, og de fik popcorn og den der lysdims, men et nej til slush-ice uden at gøre oprør over det (halleluja!).

Vi havde alle en god oplevelse til Cirkus Summarum, og en rolig lørdag aften med spil og trampolin i haven. Så vi  gik alle i seng med en god fornemmelse.

Søndag stod på no plans. Og det endte med at blive en drømmesøndag. For der var ingen børn der spurgte efter at se fjernsyn, spille iPad eller sidde med mobilen. Nej der blev leget med nabobørnene, og de løb frem og tilbage, hvinede og skreg, og tikkede ikke om is. Så for én gang skyld kunne vi spørge, om de kunne tænke sig en is. Det er også noget vi har snakket med dem om, haha. At det kunne være fedt, at vi kunne få lov at tilbyde en is i ny og næ, frem for at være blevet spurgt om det mange gange om dagen. Og det bedste var under aftensmaden, hvor Alvins spurgte; “må vi godt løbe ud at lege igen, når vi har spist?” – og lige dér gav det mig flash back til egen barndom, hvor netop de dage var de fedeste. At lege med vejens børn, og særligt at få lov efter aftensad også. Og det samme gentog sig i går, hvor de legede ude til 20.30, og i skrivende stund har de også leget i flere timer med vejens børn, og spurgt om de må lege igen efter maden. Vi har det godt her <3

-Sebrina

Hvad ønsker en 6-årig dreng sig?

Tænk sig at vores sidstfødte snart fylder seks år. Det er altså hele seks år siden, at jeg gik rundt med bækkensmerter, sov elendigt og var svært plaget af halsbrand. Aldrig har jeg drukket SÅ meget mælk, som dulmede det. Komælk! Nu drikker jeg aldrig et ellers så dejligt koldt glas mælk. Det er havremælk der kommer i kaffen, medmindre det ikke er en mulighed, for så vælger jeg da gerne sødmælk til kaffen, mmm! Og vand til aftensmaden.. tiderne har ændret sig, eller også er det mit helbred som har ændret sig 😉

I aftes fik Alvin fortalt mig sine ønsker, som jeg fik skrevet ned, og nu også deler med jer (og familien, som skal komme til fødselsdagen). Det er så nemt for dem bare at klikke på et direkte link. Alle ønsker har Alvin selv kommet på, og jeg prøvede at komme med forslag som tøj, solbriller mm, men nixen. En turtaske, synes han dog var en god idé, så det er det eneste jeg ligesom har “hjulpet” ham med.

  1. Som hos mange andre er Ninjago stadigvæk sagen. Hans sengetøj fik vaskemaskinen revet i stykker, så han ønsker sig en erstaning i str. 140x200cm
  2. Og så en stjernekikkert. Det plejer normalt at være hans søster der er til den slags, men det ser heldigvis ud til, at han deler nogle af de samme interesser som hende. Jeg har ikke den store forstand på stjernekikkerter, men tænker at den skal være til børn.
  3. Han går jo i SFO nu, den store dreng, og han ejer faktisk ikke en lille rygsæk, som er god at have madpakkerne i – jep han har to madpakker. Og han er ikke tilhænger af at bruge sin søsters, som kun har en lyserød og en lilla at vælge imellem. Denne her fra Zara er naturligvis et hit, fordi gul! Hans yndlingsfarve.
  4. Han er blevet glad for at spille PlayStation, og Minecraft til hans PS4 er også et stort ønske.
  5. Rulleskøjter kunne han også godt tænke sig, og de skal være “side om side mor”. De her ser da prof ud
  6. Et ønske han har haft i et par år nu, er en guldninja – helt specifikt “Den gyldne drage” sættet, og det er lige før, at vi køber den til ham, for det er bare sådan et stort ønske – MEN vi har købt en cykel til ham, og det er ligesom en gave nok i sig selv, synes vi. Så det kan være han er heldig, at nogle andre forkæler ham med den.
  7. Magic kort er åbenbart stadigvæk en ting, og jeg aner intet om, hvad det går ud på. Men Nicolai ved da lidt, og jeg kan se at man kan købe dem i boghandlere mm, og at der også er en del på DBA. Han ønsker sig dem, og så tænker jeg at en boks til at have de kort i, er en rigtig god idé? Sidder der mon nogle mødre derude, som har lidt mere forstand på Magic kort, og ligesom kan tippe om, hvad der er godt at købe?
  8. Slim, selvfølgelig står der slim på ønskesedlen. Gid det snart må slutte. De voksne herhjemme er trætte af slim, men det er børnene tydeligvis ikke. Så slim! Det er også nemt at få fat på, og også til billige penge.

-Sebrina

og det var påsken!

Wow wow wow (som I WÅW). Sikke en påske vi har haft!

Torsdag var vi til påskefrokost hos familien i Gadstrup. Vi var udenfor hele dagen! Svigerfar havde sørget for lidt konkurrence ind imellem al maden, og det var helt perfekt for store og små.

Alvin går altid helt i spåner, når han skal hjem fra Farfar og Trine, for han elsker at være der, og vil absolut ikke hjem og i torsdags var ingen undtagelse…

Men hjem kom vi og Nellie fik en dejlig tur med Aya og jeg i Åsen, hvor vi kunne få lidt mor og datter tid. Det nyder ikke kun hun, men bestemt også jeg. Da vi var retur, var det sengetid for børnene, som blev puttet med lydbog, imens Nicolai og jeg fortsatte det uendelige arbejde med efeuen….

Fredag tog jeg familien med i Marinaen, og imens jeg og min makker tog tre dyp og to gange ophold i saunaen, gik de sig en tur på stranden. Vandet er nu snart 10 grader, så vinterbadersæsonen er ved at være slut! Saunaen har åbent sidste dag d. 30. april, men vi fortsætter badningen efter det alligevel. Det er jo ikke kun badningen vi mødes for 😉

Nå, men efter frokost i haven, smed vi Nicolai og Alvin af hos mormor og morfar i Dalby, og fortsatte kursen mod Faxe, for at besøge min veninde og hendes familie.

Vi tog i Faxe Kalkbrud, hvor jeg jo er kommet mange gange i min barndom, og derfor gerne vil vise frem og også selv se igen. Jeg imponeres altid når jeg er der. Tænk sig at kalken er 63 millioner (jeg har slået det op) år gammel! Så smukt der også er med det turkisblå vand mod det hvide landskab. Det kan varmt anbefales at slå vejen forbi. Da døtrene havde leget og mødrene sludret, kørte vi retur til Dalby, hvor mine forældre diskede op med flæskesteg med hvad der dertil hører. Og til børnene var der naturligvis fredagsslik og Disney, imens jeg kunne spille Candy Crush og Nicolai læse Se & Hør. Fast herlig rutine  når vi besøger mormor og morfar. Hjem igen med de trætte børn og ditto forældre. Og vi sluttede Langfredag af med Blinkende Lygter.

Lørdag kom jeg lidt hurtigere i tøjet end jeg normalt ellers gør på en lørdag, for jeg skulle nå apoteket samt et barselskøb til en veninde inden vi kørte til Gudmindrup, hvor et vennepar har erhvervet sig er ægte sommerhus. Imens vi nød solen på solsengene, gav børnene gas i annekset og haven. Vi glæder os til at tilbringe et par dage der i sommerferien!

Sen eftermiddag tog vi mod stranden, hvor vi bestilte burgers og nok de bedste fritter jeg har fået længe fra det hippe Haveje.

Derefter var klokken blevet kør-hjem-mod-Køge-tid, og børnene faldt hurtigt i søvn, og vi fortsatte havearbejdet igen… og kunne pludselig se en snarlig ende på efeuen (i forhaven dog). Halleluja!

Søndag lagde vi hus til en påskefrokost som inkluderede æggerulning, som for første og nok eneste gang kunne foregå på en rampe lavet af stilladser 😉

efter flere omgange af påskemad og slutteligt en frugtsalat, eller råcreme med lidt frugt, tog påskegæsterne hjem, og vi forbrændte påskemaden af ved at trække i nogle efeurødder indtil gadelygterne tændte.

Og i går. Den sidste dag i påsken. Der kom vi i hus med efeuen. Hallefuckingluja! Så kan vi så bevæge udrydningen mod baghaven. Haven har stået urørt i mange år, så den trænger altså, og trods mange timers arbejde med efeuen, så har vi blod på tanden, og havearbejdet trækker i os for tiden.

Det føles så godt at smide sig på sofaen om aftenen, og føle sig kvæstet og vide at vi har bedrevet noget. Det lyder dumt, men det giver energi og glæde at rydde sådan ud i det grønne på de mange kvadratmeter vi har.

Jeg tog dermed med god samvittighed på barselsvisit på Vesterbro, hvor jeg havde en baby i armene hele tiden, da der er tre stks babyer i venindeflokken, som er kommet til de sidste par måneder. Og det er toppen sådan at have overskuddet til at dikke og skifte bleer på andres børn, nu hvor det efterhånden er en del år siden mine børn har været dér.

Fyldt op på baby- og venindekontoen tog jeg hjem til min egen familie som diskede op med lækker aftensmad, grin og store spørgsmål til livet. Jeg gjorde noget uvant og foreslog at ordne madpakkerne i samarbejde med børnene, imens Nicolai tømte traileren på gembrugsstationen. Så læste han godnathistorien imens jeg støvsugede hytten. Derefter skar jeg den sidste frugt ud og toppede det med søndagens råcremerester imens Nicolai lavede lidt arbejde, og så kunne vi slutte påsken af med Game og Thrones og kysse og takke hinanden for en fantastisk påske. For det har den været. Fraset det forfærdelige der skete på Sri Lanka.

Sebrina

 

det pissede mig af i vinterferien

Burde humøret ikke bare altid være i top når der er dømt ferie, med de bedste vi kender?

Næ.

Nedenstående pissede af mig i vinterferien:

– Børn der i kor med det samme, så snart vi har plantet røven i sædet og ikke har tændt bil eller spændt sikkerhedsselen endnu, spørger med lidt dominans i stemmen; “kan vi høre Prop & Berta nu?”. Og gentager igen inden for fem sekunder, fordi de ikke får et svar promtpe, fordi de voksne lige er optaget af at få istalleret sig i bilen, og tænde for den. Og gentager igen igen, imens jeg er igang med at åbne min Mofibo app op. JEG ER IGANG FOR HELVEDE! Og hvis I plager mere, så er der bare ikke mere Prop & Berta. Tror jeg nok jeg fik sagt……..

– Alvin der kastede sig ned med skiene på den første gang han skulle glide ned ad en meget lidt stejl pist, og helt bestemt mente, at han slet ikke kunne finde ud af det, og jeg så kunne smadre benene på den første tur, fordi han er pæn tung sådan at have med sig i en plov. Og Nicolai der prøver at berolige mig. Han kan sgu da sagtens være den overbærende dér på sit snowboard. Fik vidst også fortalt ham at han bestemt ikke vidste hvor hårdt det var, og nu havde jeg gjort det med begge børn i alle årerne. Og så tog han alligevel over, og en halv time efter susede Alvin selv ned ad pisterne….

-Børn der bliver så opslugt af ipads at de ikke vil ud på skiene igen efter frokostpausen. Og sådan fik vi indført at ipads kun var okay efter en hel dag på ski. De kan stadigvæk ikke styre det. Herhjemme er der zero ipads i hverdagene netop af dén grund. De bliver SÅ sure hver gang de bliver bedt om at slukke, og de foretrækker kun ipad og intet andet “leg”, hvis ipad er en mulighed. Suk.

-At blive spurgt for 5. gang; “er vi i Danmark NU?”, efter at have kørt i et par timer. Det spørgsmål fordoblede sig inden for nogle timer.

-Børn der pjatter efter de har fået en tydelig besked på, at nu var det godnat

-Sebrina