Decemberdagbog #5


I går var det tid til glukosetest. Så var fastende og kunne til morgenmad snuppe lidt lækkert sukkervand med limesmag. Og så ellers tilbringe to timer i ventearealet på Køge Sygehus. Ikke det mest inspirerende sted at sidde, ej heller videre behgaeligt, men skidt, jeg havde min arbejdspc med, og de to timer gik alligvel hurtigt trods alt! Derefter en blodprøve og så forbi kiosken og få “rigtig” morgenmad. Så ud på arbejdet og hjem igen. Hente Alvin, få hentet en pakke og snuppe et par honningehjerter med hjem, og slappe den i sofaen til Tinka. Aya var sammen med en veninde, og til gymnastik, og så hjem til veninden igen og spise aftensmad. Nicolai tog til håndbold, og jeg fik hentet Aya, som ikke ville snydes for Tinka, så det blev lidt sent at børnene kom i seng i går. Men de sov hurtigt og var helt med på at godnathistorien blev skippet.

I går fandt vi de klinker vi gerne vil have på vores lille badeværelse – det bliver lyserødt, som jeg tippede om i morges. Og igen er det herfra vi bestiller fordi vi er vilde med de mange muligheder for selv at designe, omend det bliver lidt kostbart, da forsendelsen i sig selv er ret dyr, men absolut det værd. Og vi får en klinke der er VORES og som ingen andre i DK har, og I kender mig nok godt nok til at vide, at jeg er vild med det faktum.

Torsdag er ugeskifte rent graviditetswise, så nu er jeg i 28. uge og 3. og sidste trimester er lige om hjørnet. Er det ikke vildt!? Nicolai fik taget ovenstående billede af maven, som vi ikke har været så flittige med at få taget billeder af, selvom jeg godt kan lide at se udviklingen. Jeg synes det er gået stærkt, men pt. synes jeg også at der er laaang tid til termin med den hast som det kører med nu. I går var der præcis tre måneder til termin, og to måneder til barsel. Mit bækken er lidt udfordret, eller egentlig bare mit haleben, og i går aftes var de sure opstød/halsbrand kommet tilbage for fuld hammer, efter jeg havde været lidt forskånet den seneste uge, og så kan jeg godt føle mig lidt sølle når jeg hopper i seng om aftenen. Men jeg kunne gå i seng med viden om, at jeg da i hvert fald ikke har graviditetsdiabetes, hvilket jeg faktisk har været lidt nervøs for, da jeg ikke mindes at have været så tørstig under de andre graviditeter, som jeg har været under denne. Men det kan også være at det bliver bedre efter jeg skal sættes lidt ned i dosis med min Eltroxin, da mit stofskifte næsten nu er for højt efter min dosis blev fordoblet. Og det kan også være det ikke gør, og så er det jo bare sådan 😉 Ligesom med alt andet pudsigt under sådan en graviditet…

-Sebrina

Et pigenavn med A


Altså selvom vi ved, at der kommer en lillesøster, så har vi ikke fundet navnet til hende endnu. Og ærligt, så tror jeg heller ikke vi finder det, før hun er ude. Sådan var det i hvert fald med Aya, hvor vi ikke havde en idé om kønnet. Ved Alvin havde vi ét drengenavn, og det var så Alvin, men igen et par foreslag til pigenavne, skulle han været blevet en pige. Der findes så mange smukke pigenavne – også med A, og det er nok egentlig det der er problemet 😉 Asta, Agnes og Alberte har vi tæt i vores omgangskreds, så de er ligesom taget. Alma, Andrea og Alba er også smukke, og dermed også populære, så vi vil gerne finde et navn vi ikke er stødt sååå meget på endnu.

Men vi har været inde om flere:

Det første har været Alva

Så blev det til Allie

Og pt kredser vi om Ada

Men navne der også sagtens kunne komme på tale er:

Avi (det har min mor foreslået)

Aura

Anna (det hed min farmor, og hendes fødselsdag er 28. februar, så skulle jeg føde den dag, må det betyde at hun skal hedde det)

Ava

Addie

Abby

Så lige pt. er listen lang, og forhåbentlig bliver den bare lidt kortere når vi nærmer os, så vi ligesom blot har nogle stykker at vælge imellem når hun er ude.

-Sebrina

Graviditetstøj der ikke er graviditetstøj

Min krop har sjovt nok forandret sig her igennem graviditeten. No big surprise dér. Og ja, på nogle punkter har mit sind nok også været lidt forandet. Men hvad der ikke har forandret sig, er min stil. Eller mit syn på hvilken stil jeg har. Og som altid, bliver det altid udfordret under en graviditet. For dels falder udvalget af graviditetstøj/ventetøj ikke helt i min smag, og noget andet er, at jeg ikke gider kaste penge efter noget tøj som jeg skal bruge i en sparsom periode, og som jeg egentlig heller ikke synes er topfedt.

Men jeg har købt to par ventebukser. Et par sorte og et par blå. Jeg har ellers trukket den længe med mine lavtaljede jeans, hvor jeg har brugt en elastik om knappen og så ind igennem knaphullet og retur på knappen. Super smart og holdbart de første 3-4 måneder. Men derefter var det ligesom om, at det ikke holdt længere, og bukserne begyndte at glide ned, og det blev noget juks, og det stillede krav til at blusen ikke skulle glide op… Så ventejeans er det fra nu og resten af graviditeten – altså hvis jeg gerne vil have jeans på. Synes egentlig at H&M, Asos og Zalando har et fint udvalg.  Jeg har derudover i gravidtetskategorien købt ventestrømpebukser og natammebh’er, som bliver anvendt flittigt. Og jeg håber egentligt at jeg kan klare mig med det i graviditetskategorien. Måske blot med tilføjelse af et par lange t-shirts/bluser, som kan bruges under hele graviditen, uden at glide op over og sætte sig på elastikstykket i ventebukserne. Jeg har genfundet kærligheden til de såkaldte “etui”kjoler, som naturligvis fremhæver maven, men også er behagelige at have på. Og så har jeg også nogle nederdele i skabet, som jeg kan bruge.

Denne blev hurtigt udsolgt online i min størrelse, og i de H&M butikker jeg har omkring mig. Men en tur til Bornholm, og så blev den min alligevel!

Denne finstrikkede kjole fandtes dog i min størrelse, og er stadig online hos H&M. Jeg vil så gerne have den i rød, men så skal jeg være heldig i en fysisk butik.

Den grå på billedet ovenover er en ældre sag fra Gina Tricot, og kan se at denne model minder om den, som jeg vil kigge på ved lejlighed.
Denne orange sag er virkelig smuk (og varm), og dermed en hitter i denne tid

Udover det mere tætsiddende tøj, som jeg nok foretrækker allermest, da det slutter så fint om babybulen, så har jeg jo også en kærlighed til oversized tøj. Så de kjoler og skjorter kan jeg stadigvæk bruge. Mine børn spørger hver gang at jeg har noget oversized på, om jeg da ikke nok vil tage noget stramt på igen, så den runde mave er mere tydelig 😉 Så ovenstående kjoler får ikke lov at ligge længe efter de er vasket, kan I måske regne ud.

-Sebrina

 

Halvvejs igennem graviditeten

Jeg er i 23. uge nu, og altså over halvvejs igennem graviditeten. Og i søndags tog Nicolai det første mavebillede, som I kan se her. Under graviditeten ved Aya blev der taget ugentlige mavebilleder allerede fra uge syv eller sådan noget, og ved Alvin var det også noget oftere end det har været denne gang. Så altså, det var på tide! For det er faktisk sjovt at følge udviklingen af den voksende mave, og evt også sammenligne med de forrige graviditeter, synes jeg. Jeg må lige have fundet billederne frem fra arkivet…

Min tanke med dette indlæg er at beskrive, hvordan den første del af graviditeten er forløbet og kaster mig ud i det med det samme.

Graviditetssymptomer

Det var Nicolai der påpegede det første symptom. Min lugtesans. Det var inden jeg testede positivt, men jeg kommenterede på hans forbrug af parfume, og bad ham om ikke at sprøjte hele toilettet til, men blot sin krop, da det virkede så intenst. Det her har været et issue ved samtlige graviditeter. At jeg ikke kan fordrage duften/lugten af Nicolais parfume, som jeg normalt ellers kan. Det fremprovokerer kvalme og opkast simpelthen, og Nicolai droppede helt duftevand de første måneder. Så min forstærkede lugtesans var det første symptom på graviditet, og jeg tror den er ved at være normal igen.

Og så var der den udenbleven menstruation trods menstruationsmurren.  Og lige herefter de ømme voksende bryster, som stadig er ømme! Men det er okay, for hold nu op, hvor er jeg glad for min større barm denne gang, og jeg nyder det så længe det varer, for jeg ved hvad der venter engang efter ammeophør, ahem. Jeg har købt disse ammebh’er fra H&M, som er så bløde og gode her under graviditeten, og de er nok for små, når først mælken løber til, men indtil da bliver de brugt flittigt, da jeg ikke kan passe mine andre bh’er (selvom de er uden skål).

og så kom kvalmen… Nok fra 6. graviditetsuge. Jeg tænkte vitterligt over at spise jævnligt, nok hver 2. time i løbet af dagen, og sådan kunne jeg holde det ud og undgå opkast. I 8. uge sneg der sig opkast ind, og det har været on/off siden da. I lørdags havde jeg haft et par uger uden opkast, men den kom lige retur, formentligt pga. lidt hård træning og noget smoothie til morgenmad. Jeg synes ikke at opkasten har været den værste, snarere kvalmen, som har været en trofast følger hver morgen og et par gange i løbet af dagen. Men ikke så slemt at det har gjort mig handicappet, og jeg har kunnet passe job og familie.

Men trætheden! Ej, den har været styg de første måneder. Ligesom den også var ved de forrige graviditeter. Heldigvis var det jo sommer og vi havde ferie i den værste periode, og jeg har denne gang bare accepteret trætheden og lagt mig på sofaen og gået tidligt i seng, hvis det var sådan det var. Mit stofskifte kom også ud af balance, og det gavner heller ikke lige frem overskuddet. Men hvor jeg tidligere har god fornemmelse for om mit stofskifte er i balance, så har det været svært at skelne på graviditetssymptomer og lavt stofskifte symptomer, så det har været fint, at jeg blev kontrolleret ofte i starten af graviditeten, justeret i medicin, og nu er det stabilt og godt igen, og trætheden er også forsvundet, sådan da.

Mine spisevaner har også været lidt særlige. I starten skulle jeg gerne have en spegepølsemad med remo og ristede løg hver aften, og af netop af dén grund, tænkte jeg at der nok var en lillebror på vej. For ved min graviditet med Alvin havde jeg trang til salte ting, eller havde bare et behov for den der umamismag, som også har gjort sig gældende i starten af denne graviditet. Det er nu også forsvundet, og jeg craver mere frugt/grønt nu. Juice er det bedste, men det har fremprovokeret kvalme og opkast, så det har været en dårlig kombination, som jeg har været lidt påpasselig med.

Den øgede tissetrang kom hurtigt, og jeg er oppe minimum én gang om natten og tisse nu. Af erfaring ved jeg at det bliver værre, så det hæfter jeg mig ikke sådan ved. Jeg tisser når jeg skal tisse, og engang imellem også i buskerne, hvis det falder sammen med en opkast og en fyldt blære. Yep! jeg kan love for, at jeg er aktiv med mine knibeøvelser…

Det var alligevel en del (sunde!) symptomer, som jo bare bekræfter at graviditeten er normal. Men det værste denne gang, har altså været min psyke. For hvor jeg ved tidligere graviditeter har glædet mig og knyttet mig hurtigt, så har det denne gang taget tid. Og jeg ved ikke præcist, hvorfor det har været sådan denne gang. Måske fordi jeg på et tidspunkt var et sted, hvor jeg var helt sikker på, at vi ikke skulle have flere børn? eller måske fordi jeg tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre, og jeg blev hurtigt gravid? jeg har også forholdt mig til de lidt kedelige statistikker med graviditet/abort jvf stofskiftesygdomme, og derfor forebredt mig på, at der var en større risiko for en abort, som jeg var igennem ved graviditeten lige inden jeg blev gravid med Aya. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der har været “skyld i det”- måske bare en blanding af det hele? Jeg har sagt det højt  og ikke lagt skjul på, at det var sådan, jeg havde det og følte. Men lige så snart børnene blev bekendt med baby, og en veloverstået nakkefoldscanning, så er alt som det skal være nu, og jeg elsker at mærke liv, snakke navne, kigge på tøj, udstyr og alt sådan noget. Og for at blive ved det ved psyken fordi jeg tror den relaterer til det, så har jeg også haft det anderledes med fysisk kontakt med mine nærmeste. Altså Nicolai og mine børn. Jeg har helst villet være fri, hvilket jeg ikke mindes har været et problem tidligere, og jeg har haft svært ved at finde ud af, hvorfor jeg har haft det sådan, men også tvunget mig selv lidt til at have den fysiske kontakt og nærhed, da jeg har været bevidst om min manglende lyst hertil, og derfor arbejdet lidt aktivt med det. Er der andre der har oplevet det? Det hænger selvfølgelig sammen med træthed og måske blot travlhed på arbejdet, men det har været ret udtalt denne gang. Sådan har jeg følt det indeni i hvert fald. Og som de andre symptomer, så er det igen (heldigvis!) blevet normalt igen, og jeg foretrækker igen fysisk kontakt.

I sidste uge var vi til gennemskanningen, og vores lillesøster har det godt <3  Vi har valgt at kende kønnet denne gang. Mine øjne er også skolet til at kigge efter den slags, og det lignede allerede en pige ved nakkefoldscanningen, og for børnenes skyld synes vi også det var en god idé. Aya havde et ønske om en lillesøster, og Alvin ville egentlig bare gerne være storebror, men da det kom til stykket, havde han et lille håb om en lillebror. Det er glemt nu, og han er simplelthen så kærlig, omsorgsfuld og nysgerrig, og det er bare en super fed fase at være i lige nu. Det bliver en forkælet og højt elsket lillesøster. Jeg nyder at være mit gamle jeg igen  – blot med en voksende mave og bryster og glæde over graviditeten og det lille (aktive!) liv i min mave. Jeg aner ikke hvad jeg har taget på. Jeg spiser fortsat sundt og varieret trods lidt udskejelser hist og her, og dyrker fortsat cross fit, og lever som jeg altid har gjort.

Det var lidt preggonews herfra.

-Sebrina

 

Weekenden

Det er ikke mere end tre dage siden, at jeg udgav et indlæg fra et hotelværelse. Det samme sker så igen i dag. Og ærligt, jeg ville hellere have været derhjemme og ikke have haft tid til at skrive et indlæg. Men sådan er arbejdslivet (også) engang imellem, og jeg skal heldigvis hjem allerede igen i morgen. Det gør mere ondt på mig end på børnene. For de er hjemme hos deres mormor og morfar, da Nicolai skulle en dag til Berlin med sit nye arbejde. Så egentlig tror jeg ikke mit fravær denne gang bliver bemærket, som hvis det var at Nicolai var alene med dem hjemme. De nyder at være hos mormor og morfar, og det er meget sjældent, at det er i hverdagene de overnatter hos dem. Men lige denne gang måtte det være sådan. Jeg har rejst en del de seneste måneder, og om en uge er jeg i Polen i nogle dage. Og SÅ skal jeg til Bornholm med familien, og det glæder jeg mig til! Forstår godt hvorfor så mange er vilde med Bornholm. Jeg forelskede mig selv i Bornholm da jeg var med mine sygeplejeveninder på øen for et år tilbage.  Og når vi er hjemme derfra, stilner det af med rejseriet rent arbejdsmæssigt. Det er ret sæsonbetonet, og efteråret og foråret er der gang i den på dén front. Og jeg er blevet god til at nyde det og få så meget ud af de byer jeg nu engang besøger, men lige i dag, var det bare hotelsengen, tv’et og computeren der kaldte, og det kan da bestemt også noget. Men fordi jeg var væk fredag og kom hjem lørdag aften, hvor jeg fik nogle timer med Alvin og Nicolai (Aya sov hos en veninde), så har jeg blot haft søndagen med familien. Og jaja, engang var det hele weekender jeg arbejdede og nærmest blot sov hjemme, men det er fortid nu, og jeg er blevet forvent med at holde mine weekender. Så jeg er taknemmelig over at det er få weekender, der har budt på arbejde i 2019.

Så fredag tog jeg til Kolding. Og jeg havde tid til at nå et par genbrugsbutikker, hvor jeg blandt andet erhvervede mig en metallic vinterjakke. Jeg så den godt i H&M sidste år, men da jeg jo har en svaghed for jakker og bestemt ikke mangler, så lod jeg den hænge. Men når jeg så kunne erhverve den for 48kr på en grå og regnfuld dag, hvor sådan en jakke da kan gøre den mindre grå, og jeg samtidig kunne støtte kræftens bekæmpelse, så skulle den altså med hjem.

Jeg gik ud og spiste tidligt, fik en lækker italiensk pizza og købte en pose p-tærter i Netto, som jeg fortærrede i hotelsengen imens jeg så vild med dans. Så jeg formåede da at holde fredag med manér.

Jeg tilbragte det meste af lørdagen på hotel Koldingfjord, som jeg da håber, at jeg skal tilbage til en anden god gang. Smukke smukke omgivelser, god serivce og god mad!

Da jeg  kom hjem lørdag aften, lå jeg i sofaen med mine drenge, og da Alvin sov, fik Nicolai og jeg set et par afsnit af The Spy, som er en serie omhandlende spionen Eli Cohen, og virkelig anbefalelsesværdig! Derfor kom vi også for sent i seng, og vi var begge enige om at droppe den holdtræning vi havde tænkt at tage til kl. 9 søndag morgen. I stedet sov vi længe, og lå lidt mere i sofaen, og Alvin fik mærket babyen sparke i maven <3 Det har han sådan ventet på, og han var så stolt! Aya kom hjem omkring kl. 10 sammen med veninden hun havde sovet hos. Det er så tydeligt hvor meget veninderne betyder nu, og det bliver mere og mere, og hvor varmer det bare vores forældrehjerter at hun har tætte veninder, og mange veninder. At flytte til Køge har været godt for os alle, men faktisk allerbedst for Aya. Så meget at hun selv nævner det af og til. Hun er vokset så meget (ja også fysisk), og jeg kan af og til ærgre mig over, at vi ikke larmede noget mere og slog i bordet og alt det der, dengang i 0.- og 1. klasse hvor mavefornemmelsen ikke var god. Vi var ikke stille omkring det, men ej heller insisterende, og det har jeg også lært af. Et barn havde det svært, og jeg er bestemt tilhænger af “vi skal løfte i flok”, men ikke når man går i 0. og 1. klasse. Så skal det ikke kun være børn der opfører sig ordentligt og ikke har det svært fagligt, som skal være det gode forbillede og løfte sådanne børn. I hvert fald ikke uden at lærere og pædagoger er opmærksomme og sørger for at ansvaret ikke hænger på blot ét barn. Heller ikke når skoletiden er slut, men også i SFOtid. Det kom ud ad et sidespor og jeg fokuserer heldigvis mere på, hvor godt det går nu, og der ikke er knuder i maven nu….. Barnet går ikke længere i den gamle klasse, så der ER jo sket noget, men hvor er jeg af helt egoistiske årsager glad for at Aya ikke gik endnu et skoleår under de omstændigheder. Og det havde hun heller ikke gjort, om vi boede i Solrød eller ej, for vi havde besluttet os for, at hun skulle rykke skole. Men jeg tror flytningen til Køge har gjort det nemmere for Aya at lægge det bag sig. Og vi har flere gange spurgt Aya om hun savnede x, og ønskede en legeaftale, og der er ikke noget hun har haft mindre lyst til end dét. Så det var usundt.

Så at se at Aya har så mange søde og gode veninder nu (med forældre der tager små som store konflikter seriøst), er bare så nemt og en stor lettelse. Og måske værdsætter vi det mere nu, hvor vi ved og har erfaret, at det ikke bare er en selvfølge. Og jeg har personligt lært, at jeg ikke skal prøve at glide alle situationer ud, og jeg ikke altid skal belyse situationer fra flere vinkler… I ved redde verden og se det bedste i andre og sådan… Eller jo, det er en fin egenskab, men der er grænser. Der er handlinger og opførsel der ikke er okay, og bliver ens grænser overskredet, er det mere end okay at sige fra. Uagtet hvor svært personen har det. Alle forældre er stolte af deres børn, men at se at Aya er blevet så stærk, ikke lader sig kue af andre, siger fra, er glad og vellidt gør mig så stolt og rolig. Hun har også en far, som altid siger sin mening, og ikke er bange for at sige fra og et nej, og det er noget jeg vitterligt beundrer og selv stadig arbejder med at blive bedre til.

Tilbage til søndag. Nicolai og jeg kom igang med vinterbadersæsonen. Nicolai er nu med i klubben ;-), og det kurerede min hovedpine, som jeg vågnede med søndag. Jeg har desværre været plaget af hovedpine i denne graviditet. Tænker hormoner, og at jeg også har haft spændinger efter nogle træninger, som nok også har tricket det. Og for lidt væske må jeg nok også erkende. Og for lidt jern. Mange faktorer! Men at få udløst endorfiner hjælper altid. Og panodiler. Så vinterbadning er kærlig velkommen (og med grønt lys fra jordemoder og læge).

En traditionel weekendfrokost, og bagefter tog jeg børnene med i bilen til Birkerød for at hente en plade til en voksipose, jeg var så heldig at finde i en genbrug der i Kolding i fredags. En helt ny og smart sag, som jeg må vise ved lejlighed. Og en plade med stropper for blot 50 kroner. Så der begynder at ske lidt på babyudstyrområdet. Og har heldigvis god tid til at vente på at finde de rigtige ting i genbrug, dba, reshopper, børneloppen (har jeg stadig til gode), for tænker at vi kan finde det meste, hvis ikke alt, brugt.

Da børnene var puttet, og praktiske ting var ordnet, snuppede vi det sidste afsnit af The Spy, og nu skal vi så finde ud af, hvilken serie vi skal give os i kast med her henover efteråret og vinteren. Nogle bud?

-Sebrina