Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

-Sebrina

Så er vi igang med hverdagen igen. Som hos nok størstedelen af befolkningen, så var det da lidt tough at få gang i møllehjulene igen. Derfor var weekenden naturligvis kærkommen. Også fordi scanningen i torsdags ikke gik som jeg forventede, og jeg rent mentalt også bare var træt fredag. Renoveringen gik også igang i sidste uge, hvilket betyder at hele førstesalen eksklusiv badeværelset er revet ned, og børnene derfor deler soveværelse med os, og har deres vigtigste legetøj i udestuen. Der er støv overalt, og vi har midlertidigt ikke et toilet i stueetagen. Så mine mange tissebesøg om natten foregår ved at balancere på bjælker og trampe ovenpå eller trisse ned i kælderen. Det kan ikke være anderledes, men synes allerede det er træls, haha. Nå, men jeg var først hjemme fra arbejde kl. 19 i fredags, men tunede hurtigt ind på weekend! Aya var til fødselsdag inklusiv vanddisko i Køge Svømmehal, og det sluttede først kl. 21. Hun havde iøvrigt sin første uge som klubbarn, og det er da bare the shit, og noget vi forældre skal vænne os til, da der er aftenarrangementer til kl. 20, hvor hun normalt ellers kommer i seng, og der er skønne arrangementer som f.eks. en tur på fisketorvet. Men et hit det er det, og vi har haft en meget stolt, glad og også træt pige den forgangne uge. Vi fik set Disney og x-factor og så fik vi set de første to episoder af “dont f**k with cats på Netflix“. Og det var crazy. Den skal altså ses!

Lørdag havde vi ingen planer. Helt perfekt! Til formiddag tog Nicolai og jeg hen for at lure på gulv til overetagen, og kunne træffe et godt valg, som matcher nogenlunde vores gulv i stuen. Aya var nogle timer hjemme hos en af veninderne, og vi andre tre tog en tur i skatehallen, så Alvin endelig kunne få prøvet sit nye løbehjul af. Og fik støvet huset af, som jo er rent sisyfosarbejde for tiden. Vi så frem til håndboldkampen, som jo desværre skuffede, og tog en omgang Versus, som børnene er helt optagede af, og sluttede med sidste afsnit af ovenstående vilde dokumentar på netflix.

Søndag var vi inviteret til lækker brunch og godt selskab i Holbæk, og da vi var hjemme igen kom vi (det vil sige Nicolai) i bund med vasketøjet, jeg tog hul på et nyt puslespil, og måtte ligge lidt i sofaen pga. væske i ben og fødder. Det går sådan op og ned med det. Vi kunne også afslutte endnu en true crime serie på netflix, som vi tog hul på i december – “the confession killer”, som også er rystende, bare på en anden måde end Luka Magnotta. Så nu tror jeg lige vi pauser lidt med alt det uhyggelige!

Jeg vil hoppe i seng nu efter endnu en skuffende håndboldkamp. Øv.

-Sebrina

Om cirka en måned går renovering #2 igang. Det drejer sig om at få rykket vægge og lagt nyt gulv ovenpå, således at der bliver tre gode børneværelser. I samme ombæring skal vi have installeret gulvvarme og lagt klinker i vores hall, og sidst men ikke mindst, skal vi have lavet vores lille lyserøde toilet om til et lille lyserødt badeværelse. Et badeværelse med isolering og gulvvarme. Det bliver så godt at få det i stueetagen, hvor vi også har vores soveværelse. Og jep, vi vil gerne beholde de lyserøde nuancer, da jeg især fra start har elsket det lyerøde gamle toilet, netop alene af den grund, at det er lyserødt. Det bliver formentligt noget lyserødt terrazzo med messing amaturer – vi skal faktisk til at beslutte os, da der jo er leveringstid på sådanne sager. Ovenstående er gemte godter fra Pinterest, som er dér jeg især finder allermest inspiration til bolig og indretning. Måske andre der går med lyserøde drømme? 😀

-Sebrina

I weekenden skete det. At vores udestue næsten blev færdig! For der kom strøm og lys derude, og så blev de her smukke klinker lagt af min meget dygtige storebror, som tilbragte hele sin weekend i Køge sammen med min far som hjalp med at skære til osv.

De mangler at få fuge, og ellers er det blot lister der skal sættes op i udestuen, og så mangler vi ingenting… altså udover at møblere den. Vi har ikke haft udestue siden april, så det er altså ret stort at den står så smukt nu, og at vi kan bruge den her til jul. Vi tænker på at rykke vores spisebord derud, og så erstatte det spisebord i stuen med et rundt spisebord – men vi er ikke helt afklarede endnu. Vi ved blot, at vi gerne vil have et fint skrivebord i udestuen, hvor vi kan sidde og arbejde hjemmefra, og børnene kan lave deres lektier mm.  En dejlig lænestol og en fint sidebord samt store planeter bliver der også plads til. Åh, jeg elsker allerede det rum…

Og udvendigt er huset også færdigt fraset nogle hjørner der mangler til et nedløbsrør – men ellers! Altså det er færdigt det projekt vi har haft gang i. For til foråret skal vi have udvidet vores store smukke trætereasse (og shinet det nuværende træ op), og finde frem til, hvad vi skal have gjort med vores store forhave. Vi havde en vurderingsdame fra Totalkredit på besøg onsdag, og der blev meldt meget positivt tilbage til vores bank, og vi går derfor også igang med renovering part 2 i det nye år, så det kan være (nogenlunde) færdigt inden efternøleren er ekstern. Så for os har det  kunne betale sig at kaste (mange!) penge efter denne renovering.

Selve flisen/klinken har vi selv designet og ventet et par måneder på at få leveret fra Spanien, og vi bestilte i samme omgang også til entreen, så vi får en sammenhæng imellem vores Dinesen planker i stuen og vores entre og udestue, som vil stå med samme type gulv. Det er allerede godt, men det bliver endnu bedre når entreen har fået en omgang også.

Wekeenden lurer lige om hjørnet, og vi starter den med at se juletræet blive tændt af julemanden på torvet, for derefter at spise and med vores gæster hjemme hos os efterfølgende. Lørdag kan vi tage det lidt langsomt og få ordnet lidt praktisk, evt. få et dyp i havet, drengene skal til frisøren og om aftenen skal Nicolai til julefrokost. Søndag tænker jeg skal stå lidt i julens tegn med et besøg i Anchers havecenter og KADK julemarked. Hvad skal I mon lave i weekenden?

-Sebrina

Vores største og bedste køb nogensinde har nu fået filter på. Sådan et i de hvide toner med noget lækkert gråt zink og sorte tegl. Meget klassisk, og måske ikke lige det vi egentligt dyrker i vores indretning og tøjstil. Altså sorte/hvide farver. Der har vi gang i flere farver. Men på huset…. der spiller det fandme – synes vi! Og der er rigeligt med grønt udenfor, og jeg har store visioner om diverse blomster de næste somre. Så helt sort/hvidt bliver det altså ikke. I år skal vi bare have styr på haven, og gartneren er allerede booket, men kommer først om en måneds tid. Og det er ganske fint, da vi lige skal nå at fjerne mange m2 fliser og buske. Vi bliver nødt til at være økonomisk fornuftige og slide lidt selv, og vi er er ikke gået død i udendørsarbejdet endnu, snarere tværtimod.

Men ja, fredag kom vi altså hjem til et helt hvidt hus, og det var næsten med tårer i øjnene da jeg steg ud ad bilen. Det er så smukt og klæder huset helt perfekt. Og alle der er gået forbi, roser det som var det en lille tumlig der tog sine første skridt. Og det gør os meget glade! Og hilsnerne på instagram. At andre nærmest råber det ind til os, hvis vi står oppe på vores entrétrappe, som alligevel er et godt stykke fra fortovet, at det altså bare er blevet SÅ pænt og klæder vejen. fremmede rare mennesker <3 Selvom det jo er ligegyldigt, for bare at vi er tilfredse og alt det der, så kilder det i maven, når vores hus får ros. Det er jo også et af vores kærlighedsprojekter i bund og grund. Ros gør altid godt.

Efter jubleriet over det flotte hus, tog vi op på Ayas (og snart Alvins) skole, da der var gak og gøgl. Klasserne havde hver deres meget kreative og opfindsomme boder, hvor det var muligt at dyste i bottleflip, gribe flødeboller, lykkehjulet, kaste vand i hovedet på de seje 8.klasser og meget mere! Og det var naturligvis også muligt at købe kage 😉 Det var møg hyggeligt og møg godt vejr tilmed. Vi fik efterfølgende styr på fredagsslikket og tilbragte fredag aften på sædvanlig vis. Som pt lyder; børn ser Disney og spiser guf, og de voksne fylder trailer og kører på genbrugsstation. Ej, vi ser lige det første af Disney og spiser lidt guf, inden vi er gået udendørs, og børnene synes so far, at det er skønt. Jeg lover at de får rigeligt af tid med os.

Lørdag stod den først på gymnastikopvisning for begge børn, som jo har gået til sommergymnastik. Det gik så fint og alle var godt stolte. Derefter hjem og forberede nogle nemme kyllingespyd og en salat, som kom med op i SFO’en hvor der var et klassearrangement. Her var vejret jo ikke ligefrem strålende. Eller måske alligevel, for vi sad bare indendørs og hyggede med spil, mad og kaffe, og da det klarede op smuttede børnene udenfor, og de voksne fortsatte snakken frem til kl. 19, hvor det var tid for alle at komme hjem igen.

Vi gik en aftentur og havnede i en meget stor byge, og i det fjerne var der også torden. Der var lidt panikstemning til en start, men endte i regndans og måske en lidt mere rolig tilgang til voldsom regn og tordenvejr næste gang!?

Søndag loppede jeg og børnene den i Hvidovre, og det kom der ikke så mange penge ud af, men derimod hyggeligt selskab og en oplevelse rigere hos alle, så vi gør det altså igen næste år også. Derhjemme rev Nicolai et skur ned, og da vi var hjemme og havde fået spist aftensmad, brugte vi lige et par timer på at fylde trailer, kører på genbrugsstationen og ordne lidt ukrudt, snakke med naboer, og nive os selv i armen over at det her er vores virkelighed nu. For det her husejerliv spiller 100 procent for os. Selvom det på skrift kan synes det modsatte 😀

-Sebrina