1. Reflections Copenhagen spejl/ 2. Design Letters message board/ 3. Muubs lampe/ 4. Nordal bænk/ 5. Nordal vitrineskab/ 6. AYTM magasinholder/ Nordal plantestand/ 8. Nordal sofabord/ 9. Nomess pude/ 10. Nordal lænestol

Det er helt med vilje, at vi på forhånd ikke har købt ind til huset, da det for os tager lidt tid at indrette os. Det eneste vi har købt på forhånd er dette spejl, som skal hænge i entreen/hall’en.

Da vores sofa desværre bliver for stor til den væg, hvor vi gerne vil have sofaen skal være, lagde vi også en bestilling hos Sofakompagniet i sidste uge. På denne model, hvor vi så selv har “designet” den hvad angår stof og sofaben. Det er den billigste sofa vi har købt! Og den venter vi så små tre måneder på. Og det er så dét. Indtil videre. For vi ved, at vi gerne vil have et vitrineskab, en ny loftlampe over spisebordet, en lænestol, sofabord, en bænk i entreen og og og. Men én ting ad gangen, og så gælder det om at prioritere. Ikke kun økonomisk, men også i forhold til nødvendighed. Hvad er need to have og hvad er nice to have.

Og her er, hvad jeg har liket hos moodings, som er vores favoritshop, da de har sådan et stort udvalg. Og ellers lurer jeg en del på DBA, og har planer om at komme på nogle loppemarkeder her i løbet af de næste par måneder. Det hele skal ikke være nyt nemlig.

-Sebrina

Hverdagen er igang, og weekender er igen normale weekender. Aya udtalte så fint i torsdags, hvor vi stod og forberedte madpakken til fredag; “nu er det normalt igen, og det kan jeg godt lide”. Og vi snakkede om at ferie jo er skønt, men at det også er dejligt med det normale igen. Og det er da heldigt, at hun elsker hverdagen lige så meget som de voksne herhjemme gør. Især med det for øje at hendes hverdag jo faktisk er anderledes, end den hun har kendt til de sidste to år. Det gjorde mig så glad, at hun helt spontant kunne tilkendegive det skønne ved, at alt var normalt igen. Midt i flytterodet og afdækkede gulve.

Fredag lagde vi ud med at cykle ned til Marinaen, hvor det vrimlede med liv. Vi hoppede i det 23 grader varme vand, og cyklede så retur igen. Jeg nævner det mange gange, og undskyld for det, men at bo i sådan en ægte by med så meget liv, det er sagen. Selvom vi er flyttet yderligere 10 kilometer væk fra København, så føler jeg mig tættere på. For her er der byliv og det passer os så glimrende. Ikke at det var et stort savn i Solrød, som jo også er en by, men bylivet især var årsagen til vi rykkede til Køge. Og nu hvor jeg har det, så ved jeg, at jeg har godt af at få det igen (fraset det økonomiske aspekt… ahem). Det er jo lidt ligesom det med en have. Da vi boede i lejlighed og blot havde en lille altan. Da savnede vi jo ikke en have – lige indtil vi fik den. Så kunne vi ikke forestille os ikke at have én. Og da vi fik nr to bil. Så kunne vi heller ikke undvære sådan én. Og sådan bliver det også med Køge, dén vil vi hellere ikke undvære. Alvin spurgte så det stikkede helt ind i hjertet; “mor vi skal aldrig flytte herfra vel?”. Og “nej skat, det skal vi bestemt ikke”. Jeg tror jeg må dedikere et indlæg til børnenes indkøring/flytning, for det er gået over al forventning. Jeg venter liiiige til Aya også er startet i skolen, for jeg tør da næsten ikke tro, at det bare kan glide så godt, som det er gjort med SFO’en.

Vi tog hjem og grillede og bagefter gik børnene op på Ayas værelse med hver deres bland selv slik (som vi også har fået lokaliseret, hvor det kan købes), og så Disneysjov og andet tv bagefter, da Nicolai og jeg så gik i sving med malingen i stue/køkken. Og da børnene sov, blev der også serveret G&T’s, da vi også gerne ville føle at det var ægte fredag. Ganske hyggeligt at gå rundt der og male og lytte til podcasts sammen, og også føle gin’en i blodet. Glæder mig sådan til at gentage det igen på fredag. Bare i et andet rum, for vi mangler bare et sidste lag i stuen, og finpudsning – så kan vi rykke møbler ind i stuen og snuppe børnenes værelser i løbet af ugen. Det er heldigvis ikke lige så omstændigt!

Lørdag morgen tog jeg en løbetur rundt omrking Åsen sammen med Nellie, og var så klar til at fortsætte malerarbejdet lige indtil vi skulle ned og fejre Vesters 2 års fødselsdag.

Det var helt passende at få et afbræk indeholdende godt selskab, sol, afslapning og god mad, og da vi kom hjem stod der en fin hortensia på trappestenen med en meget sød hilsen fra vores naboer. Jamen så ber’ vi ikke om mere. Det lover jeg!

Søndag lagde vi ud med at rydde lidt op (i det omfang man nu kan, når man bor i flytterod), da børnenes kommende barnepige skulle komme besøg, og jo helst ikke skulle blive skræmt ved første møde. Det gjorde hun heldigvis ikke, og heller ikke omvendt, og hun og børnene skal være sammen på torsdag i blot en time, imens Nicolai og jeg så kan tage ud at shoppe (i byggemarkedet!). Vi har fundet hende over Sitly.dk, som er en stor portal for barnepiger og familier der søger barnepiger. Det er også sat op således, at man som familier kan slå sig sammen og f.eks. passe hinandens børn mm. Det blev lige en anbefaling herfra 😉

Vi fik besøg af naboens børnebørn, som bare klingede med vores, og de fik undersøgt samtlige rum på alle tre etager, og “hulen” under terrassen mm. SÅ dejligt, nu hvor vores børn altid har været vant til at have legekammerater lige ved siden af, og pludselig nu bor på en villavej, hvor vi næsten ikke kender nogen.

Til frokost fik vi besøg af de bedste venner, som var med til at give den en skalle, så vi rykkede meget i går i stue/køkken, samtidig med at børnene også fik opmærksomhed fra deres yndlingsvoksne (hvilket ikke er deres forældre). Da de kørte hjem, blev det til en hurtig lasagne, en aftengåtur med Nellie, og børnene blev puttet, og så fortsatte vi med penslerne og podcast helt frem til kl. 01.00. Ups. Det var derfor lidt hårdt at komme op her mandag morgen. Men toget kører jo fint på kaffe, så vi fortsætter bare i aften også.

Er I også ved at være inde i hverdagshjulet igen? Eller er ferien måske først begyndt?

-Sebrina

Dét har vi hele tiden været fuldstændige enige om. At der skal farver ind i vores hus. Det er så stort, vi har så mange rum, at vi gerne vil give det et skud ud med farver på væggene. Og om 5-10 år så skal det hele være hvidt igen, garanteret. Og der er jo så længe til, så det gider vi slet ikke at bruge energi på, at tænke på nu. Hvad nu hvis og alt det der. Vi skal leve i nuet, og hvis vi allerede bliver trætte af farverne om et år, ja så har vi da noget at kunne tage os til. Så er det jo ikke værre.

Og så er det udfordringen jo kommer lidt. Det med at blive enige om, hvilke farver det så skal være. Vi er enige om en dyb mørkegrøn til soveværelset. Dét vil vi gerne have mørkt, og det skal give lidt af en hulefornemmelse derinde. Men soveværelset er det sidste vi går igang med, da prioriteriterigen er stue/køkken, børnenes værelser, hall’en, badeværelse og toilet og så til slut soveværelset.

Entréen/hall’en, kan det være vi faktisk holder hvid, da spillet mellem det sorte og hvide kan ét eller andet for det rum. Og så må planter og billeder ligesom være farverne, og kontrasterne imellem det sorte og vide.

Men det største og vigtigste rum, vores stue som ligger sammen med køkkenet, er vi ikke helt kommet til en fælles enighed omkring. Jeg er på noget lyserød’ish. Jo sgu. Og det er også lykkedes mig at få Nicolai overbevist om, at i det mindste skal væggene i køkkenet have den farve. Han er så meget mand, at det hviler han helt i og en tur til Italien hjælper også på det. Hold nu op hvor er italienere bare fantastiske med farver, hvad angår deres huse/hjem!  Jeg vil gerne have at stuen får den samme farve som køkkenet, men nu er aftalen, at vi prøver med køkkenet først, og så må vi se, om det giver mening at fortsætte med stuen også. Vi skal ud i eftermiddag og købe malingen, så jeg krydser fingre for, at den helt rigtige lyserøde/rosa farve dukker op. Havde jo for mål at stuen/køkkenet skulle stå færdigmalet søndag kl. 23.59. Og der skal slibes, males lofter og lister und so weiter. Så skulle det blive mandag kl. 22.37, så er det jo også ok…. 😉 Indtil videre er jeg fan af processen, andet ville også være håbløst, eftersom vi reelt først har overtaget huset i dag!

-Sebrina 

I går var en vild dag. Dagen hvor vi fik nøglerne til vores hus. En dag der bare har været sådan lidt svær at forholde sig til, og det er stadig ikke helt virkeligt endnu. Det bliver det nok først, når vi sådan helt rykker ind. En måned tidligere end forventet, da sælger flyttede dagen forinden, og vi så kunne overtage mod den deal, at han ikke gjorde rent, og bare efterlod det han ikke skulle have med sig. Helt fint med os. Det skal vi nok få væk, og noget kan vi også bruge. Så hvis I undrer jer over de møbler osv. der er, så er det altså bare fuldt med. Det er kun flyttekasserne der er vores 😉

Jeg gik en hurtig runde og filmede – vil jo så gerne vise det frem. Også selvom vi jo kommer til at sætte vores eget præg på det, men for os er det super spændende at følge processen. Også hvis vi måske sidder om et år og synes vi ikke har nået noget som helst, så kan disse små klip måske overbevise os om andet. Det burde det i hvert fald!

Så værsgo! Vores hus <3

-Sebrina

Der blev booket fremvisninger og en aften ringede vores ejendomsmægler til os. De købere som hoppede fra, var nu interesserede igen og ville gerne komme og se lejligheden dagen efter. Vi var jo lidt mærket af, at de hoppede fra sidst, men selvfølgelig måtte de se den igen, men vi troede helt ærligt ikke at de var sådan 100% på. Eller vi turde nok ikke håbe på det. De kom forbi dagen efter, og ejendomsmægler havde meddelt, at de skulle beslutte sig hurtigt, da der ganske rigtigt nu var mere aktivitet på boligen. Dagen efter skrev de under, og en halv time inden vi skulle ned og underskrive, var der endnu en fremvisning, hvor vi fik et bud, som lå lidt lavere end det vi ville sælge til, og vi gad ikke en længere forhandling, nu hvor vi havde nogle der havde underskrevet. Så vi skrev under og bookede nogle fremvisninger samme dag vi drog afsted på skiferie. På et hus i Køge og et hus i Solrød. Vi ville også rigtig gerne se på et andet hus i Køge, men det kunne først lade sig gøre efter vi kom hjem fra skiferie. Huset vi så i Køge ville vi gerne gå videre med, når vi var hjemme igen fra skiferie. Huset i Solrød var egentligt meget fint, men igen var området bare ikke os. Vi havde ligesom forelsket os i Køge.

Skiferien blev bare nydt. Og vi gjorde os ikke alt for meget i om nu alt gik i orden med vores salg, men det gik i orden! Så vi ville lige se på det andet hus i Køge, som vi havde sukket efter i hele perioden, men kun har været kiggeri på nettet samt en køretur forbi, da det lå over vores budget. Men det havde alligevel været til salg i et år, så vi tænkte at der måske var en chance for at kunne give et afslag. Og ellers var det andet hvis vi havde kigget på stadig en option. Vi så på det dagen efter vi kom hjem fra skiferien, og vi tog mine forældre med. Og vi var solgt da vi trådte ind i den store entré, nærmest hall, og ind i den store stue med de lækreste brede Dinesen planker og fineste snedkerkøkken. Jeg kunne bare se det på Nicolai. Jeg er generelt jubeloptimist og god til at se muligheder, dog ikke ved alle huse vi havde set. Men det her hus, som min mor selv sagde; “Det er jo sådan et hus du altid har snakket om”. Det var det bare. Det kunne jeg bare mærke. Jeg forestillede mig allerede vores liv der. Det andet hus i Køge vi så på inden skiferien, og som vi ville gå videre med, blegnede i mit hoved. Jeg vidste bare at Nicolai var på, helt på, selvom han kørte den mere cool stil – dét er han super til iøvrigt, men jeg kunne bare høre og se det på ham. Og ganske rigtigt da vi satte os i bilen, sagde han som det første: “det skal vi byde på”. Huset lå ligesom det andet hus vi havde kigget på ud til Ringvejen i Køge, som giver meget støj. Men det havde vi på forvejen vægtet og vejet. Enten vil man det eller også vil man ikke. Og med sådan et hus vi ønskede, og med er hus tæt på centrum, ja så var det vores kompromis. Og det hus havde en stor terrasse, og et kæmpe areal foran, hvor der ingen støj var, så vi kunne med det samme se, at haven ville blive brugt til børnenes leg, og ja lidt urtehave og sådan, og der hvor vi så ville sidde udendørs og spise og have gæster mm, ja det var der også rigeligt med plads til. Huset havde bemærkninger, så vi tog en sagkyndig med ud, og det var sikkert at taget trængte til at blive skiftet. Så vi kom med et bud langt under udbudspris. Det gik sælger ikke med til. Imens denne forhandling var igang, fik jeg tilbudt mit nye job, som virkelig ville pynte på vores økonomi. Men vi var alligevel helt enige om, at vi skulle have huset ned i pris uanset hvad, for et tagskifte ville vi have med det samme, og tænk nu hvis det nye job ikke var noget alligevel, jeg blev fyret osv, så skulle vi stadig kunne sidde fornuftigt i det. Og vi kom med et nyt bud, sælger kom med et modbud og vi endte faktisk lidt under den pris, som var vores grænse. Ikke bankens grænse, men vores grænse. Det var vildt og fantastisk! Og ja… 1. August er vi altså rykket til Køge. Og vi glæder os til at sætte vores præg på huset og haven, men også bare til at nyde huset som det er, da der er så mange fine detaljer som lige er os.

Lige nu er vi igang med at snakke farver. Vi får jo 260m2 at slå os løs på, så vi vil gerne eksperimentere lidt mere med farver på væggene end andet end soveværelse og børneværelse. Og ja møbler. Vi skal have nogle flere møbler! Og kommer helt sikkert til at dele noget af vores inspiration herinde ☺️

Det var lidt om vores husjagt, som blev en noget kroget vej, som der åbenbart første os til  drømmehjemmet.

– Sebrina