de gode glimt her midt i september

glimtvarm kakao med flødeskum. De grå og våde dage blev lige lysere med en kop kop kalorier. 
i weekenden var jeg alene med børnene. Og jeg nød faktisk at have dem helt for mig selv. Det har også kun taget mig sådan ca. 4 år…. 😳
det var noget tid siden at børnene havde set mormor og morfar. Så vi tog en smut til Dalby i lørdags og spiste frokost og nød godt efterårsvejr
glimt2
en sej fodboldpige. Jeg bliver så glad når jeg henter og bringer hende til træning. Der er piger og damer overalt. Det glæder mig, at det er blevet helt normalt at piger spiller fodbold. Det var det ikke helt dengang jeg startede til fodbold.
i søndags var der åbent landbrug. Vi tog til et af vores favoritsteder her i lokalområdet – Kildebrønde Frugtplantage. Det var et hit! Vi plukkede en god portion lækre hindbær. Nam.
glimt3
i tirsdags havde jeg lige Alvin for mig selv i en time imens Aya var til gymnastik og Nicolai var afsted til håndboldkamp. Vi skulle lige forbi Meny, hvor jeg ikke kunne dy mig med at købe det fine indkøbsnet med. Vi 💗 mad. Kassedamen gav Alvin et par stykker små Hariboslik. Det var toppen på hans tirsdag! Og seje Alvin tog iøvrigt billedet!
Figner. De er nemme at få fat i for tiden. Det er jeg meget tilfreds med. Får det nærmest hver morgen på morgengrøden. 

-Sebrina

Lige nu [15.09.17]

  • er det weekend!
  • er der 30 minutter til at Nicolai bliver hentet og suser til noget håndboldtjuhejs i Jylland somewhere
  • er der 30 minutter til jeg og børnene suser mod Hvidovre for at mødes med konerne og børn til flere af håndboldmændene
  • har vi ellers ingen planer for weekenden. Og det er fantastisk! Jeg glæder mig faktisk til at have en hel weekend alene med børnene
  • ved jeg også at jeg nok allerede i morgen glæder mig til at Nicolai er hjemme igen.
  • er jeg dog opladt og parat, da både Nicolai og jeg gik kolde på sofaen i aftes kl. 20. Så det kan vi vel godt kalde for at være veludhvilet…
  • gad jeg virkelig gerne en robotstøvsuger. Nellies fælderi har varet i over en måned nu, og det er ikke engang nok med støvsugning x1 om dagen. Og helt seriøst uden overdrivelse, så er jeg virkelig træt af det. Så meget at jeg sagde til Nicolai i går, at hvis vi en dag skal have en erstatning af Nellie (om mange MANGE år), så vælger vi ikke en langhåret race. Medmindre vi har en robotstøvsuger
  • har jeg jo første punkt på ønskelisten til jul. Robotstøvsuger
  • mangler vi regntøj herhjemme. Egentlig nærmest os allesammen mangler noget regntæt. Nicolai et par gummistøvler, jeg en regnjakke med regnhætte og et par regnbukser, og Aya og Alvin mangler et ekstra regnsæt.
  • undrer jeg mig over, at vi ikke snart har lært at købe regntøjet inden efteråret. Okay i år har også været en smule unfair, for så skulle vi have købt det i juni.
  • virker det måske som om, at vi er uansvarlige forældre men altså…. de har jo regntøj, men det forsvinder, bliver for småt, får huller… you name it. Det skal jo også bruges konstant. Suk
  • ligger alt Ayas overtøj i SFO’en Så vi satser da på helt stabilt tørt og varmt vejr i weekenden. Eller bare så meget regn, at film og dyner er det eneste der dur
  • mangler vi snacks herhjemme. En gulerod som eftermiddagssnack er hvad det kan blive til. Øv
  • kan jeg glæde mig til at det er fredag, og det betyder fredagsguf.

GOD WEEKEND!

september ’16 vs. september ’17

dsc_0125

september 2016 vil altid være helt speciel. For det var jo der vi blev gift. Så det fyldte jo ret meget! Og set i bakspejlet havde det være vældig rart med minimum en uges ferie efter brylluppet. Men hverdagen kørte videre. Det er jo heldigvis også det vi holder meget af. Vores hverdag. Jeg havde inden brylluppet været til lægen fordi jeg havde en lillebitte knude i brystet. Jeg havde haft i den i et halvt år og holdt øje med den, og ikke været nervøs. Egentlig havde jeg aftalt med mig selv, at jeg først ville tage til lægen efter brylluppet, så jeg ikke skulle forholde mig til mammografi osv. Men Nicolai mente, at jeg da lige så godt kunne komme afsted, for jeg ville måske ærgre mig over at have gået rundt med en måske “farlig” knude, og bevidst havde ventet bare pga et bryllup. Jeg fik tid en lille måned efter, og knuden var helt som forventet – ufarlig 😉

I slutningen af september var jeg med mine sygeplejeveninder i Amsterdam. Det var en fantastisk tur. Jeg var ret smadret både før og efter brylluppet. Og når jeg ser videoen, bliver jeg også lidt overrasket over at se mit lidt ‘hævede’ ansigt. Og min næse der konstant løb. Det er ret godt for mig at se nu, for jeg har jo fået det så meget bedre siden da. Det var også i september at jeg søgte om optagelse på sundhedsplejerskeuddannelsen, hvor jeg blev forhåndsgodkendt. Desværre fik jeg ikke en praktikplads, hvilket jeg lige i en dag havde kæmpe nedtur over. Samme aften skrev jeg så en ansøgning, hvilket førte til et vikariat på Fertilitetsklinikken og optagelse på ammekonsulentuddannelse. Jeg ville gå helt målrettet efter at få mere på mit cv, så jeg kunne søge ind som sundhedsplejerske igen i år. De ændrede arbejdstider og en rigtig god trivsel på mit arbejde, gav mig mere overskud, selvom jeg stadig døjede med ekstrem kuldskærhed og kontant dryppende næse. Denne september, har jeg ikke søgt ind som sundhedsplejerske, for skæbnen ville jo, at jeg blev vild med fertilitetsspecialet og også blev tilbudt en fast stilling der. Og det er det bedste, der er sket for os herhjemme. Aldrig har jeg følt et tilhørsforhold og ro til en arbejdsplads, som jeg gør der.

smoot

September var også måneden, hvor jeg skrev lidt om vores kritiske Aya. Hendes udvikling efter skolestart var overvældende, og igen er der jo sket så meget med hende det seneste år. I takt med at hun er blevet så meget mere vidende og forstående, er det også blevet nemmere at være forældre til hende. Vi har langt færre konflikter med hende nu. Måske det er fordi Alvin så har taget lidt over…. 😏

Denne her september har naturligvis allerede budt på papirbryllup og Nicolais fødselsdag. Selvom vi har aftalt at vi dropper fødselsdags- og julegaver til hinanden og i stedet spenderer pengene på festivalbilletter, så gav jeg ham en lille gave alligevel. Her sidst på måneden skal vi ud at klatre, og bagefter spise en lækker frokost. Det blev han glad for! Ellers kan vi i september se frem til håndboldweekend (Nicolai), logeaften (Sebrina), housewarming (os alle), og forhåbentlig et par kopper kaffe i vores Tryllebod, som serverer den bedste kaffe. Her til eftermiddag kørte jeg direkte fra arbejde og ned og mødtes med Nicolai, børn og venner til børnene og deres forældre. Det skønneste vejr og hyggeligt selskab. Og et par håndplukkede brombær med hjem på vejen. Det gør godt, og nu skal søndagen nydes. Jeg kan se frem til to fridage pga. min arbejdsweekend. Og i morgen kommer vores nye spisebord hjem! Wehuuu!

-Sebrina

Undskyld Aya og Alvin

dsc_0090-2

Kære børn.

I skal have vores undskyld for, at vi nærmest dagligt siger; “nej det må I ikke få”, når I som det første spørger om; “må vi få en is?” lige så snart vi er hjemme. Det er sjældent vi endda når ind ad døren, før I spørger. Og Alvin… undskyld at vi heller ikke tager det vildt seriøst, når du nu i stedet har ændret din spørgemåde, og i stedet bedyrer; “jeg er sulten i is”. Og undskyld at vi også bliver irriterede, når du så efter “nej det må I ikke”, kaster dig ned og vrider dig på gulvet. Det er jo SÅ tydeligt, at du bare virkelig gerne VIL have en is. Men vi tror jo bare, at I har forstået, at I ikke får is hver dag, nu hvor I har spurgt sådan HVER dag det seneste halve år, og at I får samme svar. Undskyld at vi også forvirrer jer. For nogle dage får I netop en is. Og da vi var på ferie, fik I mindst én is om dagen. Vi er nogle dumme forældre der troede, at I sagtens kunne forstå, hvorfor man får is hver dag på sin ferie, men ikke kan få det hver dag derhjemme. Men det er gået op for os, at I ikke kan forstå det. Så undskyld for det, og undskyld fordi I stadig ikke må få en is hver dag. Men I får stadig ikke lov. Og det kunne være rigtig rart, hvis vi nogle dage kunne få lov at overraske jer og spørge: “har I lyst til en is?”, men det sker bare ikke, nu hvor I altid er et skridt foran, og når at spørge først. Så undskyld for at vi er så langsomme. Vi vil gerne rose jer for, at I det mindste spørger og ikke bare tager en is i fryseren.

En dag kære børn. Så bestemmer I helt selv over, hvor mange is I vil spise om dagen. Men måske I en dag vil takke os for, at vi ikke lod jer spise en is hver dag, og lod jer få jeres vilje altid. For vores “nej ikke i dag”, er kun af ren og skær kærlighed, og vi håber så inderligt, at I en dag vil tilgive os for, at vi også har sagt nej uden de helt store forklaringer på hvorfor.

Vi elsker jer. Men lad nu for pokker vær med at tigge om is hver fucking eneste dag inden vi er kommet ind i hjemmet.

-far og mor 💕

De gode glimt den seneste uge

glimt

Jeg faldt over det gode citat på pinterest. Jeg er iøvrigt på jagt efter sådaan en tavle i pink. Kan kun finde det i sort som her (reklamelink), så hvis nogen af jer, ved hvor jeg kan få fingerene i sådan ét, så råb lige højt!

Tænk sig at vi nu har en verdensmester i badminton! Det er stort. Og jep, jeg kan komme helt op at ringe over sådanne præstationer. Skide sejt!

Og sugerør. De var flere uger undervejs, så blev helt glad da de lå der i min postkasse og levede helt op til forventningerne. Må bestille flere hjem. De er jo billige og kan bruges igen og igen. Se mere her.

glimt2

vi fik en dårlig nyhed i sidste uge. Min dejligste veninde har uventet mistet sin helt fantastiske farmor, som hun var meget tilknyttet til. En dame som har bragt så meget glæde, smil og ikke mindst latter. Og dejlige frokoster dengang vi gik i gymnasiet. Det er så trist, og det gør ondt at min veninde er så ked af det. Men jeg fik tilsendt et billede af kære famse, hvor hun holder en lillebitte Aya. Og lige dér blev mit hjerte så varmt og tårerne kom frem. Så selvom det var trist, så var det også et dejligt glimt (som jeg ikke lige vil vise frem her).

Men af de gode glimt er der også et eller andet trygt ved at suppesæsonen starter. Det vil være på madplanerne nærmest hver uge henover efteråret og vinteren. Vi lagde ud med kartoffel/porresuppe.

Og så var det at vi jo havde bryllupsdag i søndags. Hvor vejret var venligt og varmt. Det blev fejret på vores lokale Paradis is. Og der sad Aya og kunne hele tiden fortælle; “hende der går også på SFO’en”, “hende der går også til fodbold”, “hun er vikar på skolen”, “han er far til xxx” osv. Vores datter kender jo flere i byen end vi gør. Og det er så fedt altså. Og bare så skønt at tænke over, at det er her hun kommer til at gå og cykle rundt med sine venner, veninder og kærester. Og netop nok hænge ud ved Paradis is og Lagkagehuset. Jo jo det er jo en “storby” 😜. I hvert fald stor nok til os.

glimt3

Og så elsker jeg, når jeg lige får bekræftet mig selv i nogle gode “moves” jeg gør herhjemme. Altså rykket med den der plant box fra Ferm Living. Jeg har iøvrigt også fået en god idé med en slyngplante jeg gerne vil have op ad en væg. Nicolai skal liiiige overbevises.

At kunne gå en aftentur med Nellie var også rart. Det har været skønt at have Bianca, men jeg havde det lidt svært ved at gå aftentur med dem begge. Så første gåtur alene med Nellie, skulle lige dokumenteres. Vi savner nu Bianca alligevel. Hvorfor kan I se på billedet nedenfor. Så stor, glad og kluntet.

Og årets nok sidste strandtur blev det også til i sidste uge. Vi fandt en lidt smadret krabbe til Ayas store begejstring. Hun har en fremtid inden for noget med kriblekrabledyr.

glimt4

se lige en lille Sebrina. Kan I ikke godt se at Alvin ligner mig??? I må kun sige ja ;-). Aya er en kopi af sin far, så jeg bliver såååå glad, når nogen siger at mine børn ligner mig, hehe.

-Sebrina

Older posts