februar ’17 vs. februar ’18

dsc_0008

▪️Sidste år på nogenlunde tid, var Aya til sin første danseoptræden. Mega sejt at hun sådan tør stille sig op foran så mange. Hun går ikke til dans i år, men hun danser ret meget, og har nogle vilde moves, og hun kunne godt tænke sig at gå til dans igen. Men der er jo så også bare svømning, gymnastik og fodbolden, og det er rigeligt. Vi regner dog ikke med at hun skal gå til svømning efter sommerferien, og så kan det da være at hun kan gå til dans. Vi må se. I sidste uge stod hun på en scene sammen med tre veninder, da de sammen stillede op til SFO’ens MGP. Og der sad jo så forældre til de 80 børn der stillede op, så ja, der var mange der så på, og pigerne var bare så seje og modige. Så stort og jeg håber hendes gå-på-mod vil følge hende resten af livet. Vi vil altid heppe og være hendes største fans ❤️

▪️I februar var jeg også inde og se Barnløs med Rune Klan, som virkelig var og blev en succes. Og nu er han og konen blevet forældre. Elsker det!

▪️ jeg lagde også denne hverdagsfrivideo op, og jeg er noget overrasket over at se mig selv for blot et år siden, hvor jeg ikke var vidende om min stofskiftesygdom. Jeg var ret “hævet og bleg” i ansigtet, og jeg synes faktisk godt at jeg selv kan se, at jeg ser “syg” ud, når jeg sammenligner med hvordan jeg ser ud i dag. Og det er jo en udmærket udvikling, når jeg er blevet et år ældre 😉

picmonkey-image

▪️jeg var også ude med mine skøre sygeplejeveninder, og var hoppet i min elskede sølvkjole. Jeg går glip af en bytur med selvsamme tøser, og det er jeg så ærgerlig over. Så jeg håber at det kan blive til en bytur i marts. Jeg har jo snart fødselsdag, så det kan da være at jeg skal fejres med manér!

▪️min bror og far tog børnene med til Vallåsen, så de kunne få en dag på ski. Vi var jo ikke på skiferie sidste år, og det skal vi jo heldigvis i år, og vi glæder os helt vildt!! Faktisk er der kun fire dage til vi skal afsted! Jeg skal i dag ud og have styr på det sidste udstyr vi mangler.

-Sebrina

 

 

 

lige nu [30.01.2018]

  • har vi to hunde, og det går skide godt med det. Bianca er jo så sød, kluntet og kærlig, så det er hyyyyygeligt at have hende her.
  • kiggede jeg så lige på vores beskidte gulv…. og trækker lidt af ovenstående tilbage
  • har Nicolai vist en alt for kær video på facebook med en hund og dens hvalpe, som den ligger hos hundemoren (altså menneskemoren?)
  • skal jeg vist lige slappe af med alt det hundenoget
  • er vi alle herhjemme lidt hvalpeskrukke og snakker om den dag Nellie får hvalpe. For det har vi planlagt i vores hoveder. Og så ikke mere end det.
  • var det væk med det hundenoget
  • har jeg de tungeste arme jeg har haft længe efter dagens træning. Jeg forestiller mig aldrig at jeg nogensinde skal kunne komme til at tage over fem pullups i ét hug.
  • har jeg siddet og set en video omkring pull ups, og ved godt at det ikke hjælper en skid. Træning, træning og træning.
  • kan jeg dog prale med at kunne lave double unders
  • gik der lige lidt pral i den. Men det er da for fedt, at jeg efter fire måneder med crossfit kan mærke at jeg er blevet stærkere og kommet i bedre form.
  • synes jeg min træningsgarderobe trænger til en opdatering, så jeg er igang med at lure hele ‘Activewear’ igennem på ASOS, og finde ønsker til min fødselsdag. Som der næsten kun er en måned til
  • gider jeg nemlig ikke selv bruge alt for mange penge på sportstøj. Jeg mangler nemlig jeans
  • har jeg vist fået sagt til Nicolai, at jeg ikke vil shoppe i februar. Jeg ved allerede nu at jeg ikke kan overholde det. Vi lavede heldigvis ikke et væddemål.
  • tænker jeg på at få stablet en fødselsdag på benene. Og et eller andet skriger efter en bytur på… Heidi’s? Ved ikke om det er alle de snaps jeg får tilsendt af mennesker der er på skiferie i alperne, der får mig til at længes…
  • er der kun 2,5 uge til vi skal afsted på skiferie, og jeg har forelsket mig i noget af en 80’er suit, som jeg vil elske at farve Sverige med 😉 Selvom det ikke bliver til afterski på den skiferie, kan jeg da skabe noget spræl med den dragt
  • er Aya endelig feberfri og frisk, efter hun blev lagt ned lørdag aften, og bare har ligget i sengen og sovet det meste af tiden eller stenet fjernsyn og intet spist de sidste to dage. Av det har ikke været rart, for jeg tror faktisk ikke at jeg har oplevet hende SÅ sløj før. Det har jeg sikkert, men nok bare glemt det. Det er i hvert fald lang tid siden så
  • krydser vi fingre for at alle vi andre i familien trak frinummer i denne omgang hvad angår sygdom
  • er der noget om azoospermi i 22 nyhederne, og jeg er den der er smuttet her fra computeren. Arbejdsskadet.

-Sebrina

Januar ’17 vs. ’18

dsc_0023-2

Selvom der ikke lå sne i starten af januar sidste år, kælkede vi alligevel. Gad godt at der kom en god dynge sne snart, så vi kunne komme ud at kælke rigtigt. Og kommer det ikke, så skal vi da forbi den falske kælkebakke. Vi kan jo også nu tælle ned til skiferie, og DÈT glæder vi os alle til. Der skal vi nok få rigeligt med sne ❄️

img_6932

og så blev der spist dadelkugler. Dem er er der spist en del af i løbet af året der gik. Og det kommer der også til at blive spist i dette år. En god, nem, sund og lækker snack!

img_7038

For et år siden var Nellie falsk drægtig, men denne gang er hun ikke lige så “hårdt” ramt. Kun lidt hævede mælkekirtler med lidt mælk i. Men hun går ikke rundt og prøver at grave rede og virker heller ikke mut. Hvis vi ender med at flytte og vores kommende hjem egner sig til hundehvalpe, så er det helt sikkert planen. Hun er i sin bedste alder nu ifht. hvalpe, og vi er sikre på, at hun vil være en rigtig god hundemor. Så måske næste år, kan vi berette om en masse små australian shepherds? 😍

img_7052

De sidste par år i starten af januar har Nicolai været med sit arbejde i Las Vegas, hvilket for mig jo er lidt en udfordring, sådan at være alene om hverdagstjuhejset i en lille uge. Men jeg kan jo sagtens! I år er det (heldigvis) ikke tilfældet, og jeg klager ikke, selvom jeg på en eller anden måde også godt kan lide at være helt alene med dem. For det giver lige et eller anden på den der morselvtillidskonto. Nicolai har altid været lige så meget på børnene, hvis ikke mere, som jeg. Så jeg har godt af at lige få bekræftet at jeg sagtens kan klare det hele selv.

I dag har han rendt rundt i H&M med Aya og tre af hendes veninder og deres mødre, for at finde noget tøj pigrne skal bruge til en optræden på SFO’en. Det er vel en “typisk” morting, men altså… ikke herhjemme. Okay, jeg gad godt, men kunne ikke, men Nicolai gør det uden at tænke noget som helst. Tror ikke det er helt “typisk”.

picmonkey-collage

Det var også sidste år at vi for real begyndte at lytte til podcasts, og skruede ned for fjernsynkiggeriet. Der er kommet flere podcasts blandt favoritterne. Som Tændt, Det Perfekte Offer og Voksen ABC.

img_7105

Vi havde en periode, hvor Aya og Alvin blev puttet sammen. Men jeg kan faktisk ikke huske hvornår og hvorfor, men de bliver ikke puttet sammen længere, og har ikke gjort det længe. De kommer i seng samtidig i hverdagen og falder fint i søvn. Hver dag kommer de dog ind til os og sover. Nogle gange lige når vi har lagt os i seng og andre gange i løbet af natten. Det kan desværre tælles på én hånd de gange de har sovet igennem i egen seng i 2017. Vi har som sådan vænnet os til det, og lader dem bare komme ind og sove, men de dage, hvor de ikke ligger der, der sover vi bare SÅ fantastisk skønt. Så vi nyder de gange vi kan det. Og det er så hvis de bliver passet. Eller hvis vi sover nede ved mine forældre, for der sover de faktisk i mormor og morfars seng.

dsc_0005-1

Det er nu også et år siden at Aya fik lagt nyt dræn i det ene øre, og samtidig også fik fjernet polypper. Det var jeg bevidst ikke med til. Efter “operationen” har hun ikke snorket, og fortsat ikke haft problemer med ørerne, så det er egentlig ikke noget som fylder på nogen måde, og det er jo bare skønt. Så det er godt lige at se til tilbage, og føle taknemmelighed over at det ikke er noget der har plaget vores seneste år.

img_6778

og så sluttede vi januar af med at passe Bianca, som jo var en “lille” hundehvalp. Det krævede da lidt, hehe. Vi skal igen i år passe hende her sidst på måneden, og det glæder vi os som altid til. Hun er simpelthen en skøn (og meget stor!) hund. Vi regner med at tage nogle dage i mine forældres hus, da det giver en eller anden feriefølelse for os at bo nogle dage der.

Januar er jo godt igang, og jeg synes den har været god indtil videre. Lidt blandet vejr hører der jo til, men der er sket en del godt allerede, så 2018 tegner sig godt 😉

-Sebrina

Lige nu [28.12.2017]

  • har jeg slettet et indlæg for første gang. At blive sammenlignet med en voldtægsforbryder, fordi jeg har vist mig i en jakke med pels, er måske liiiiige i overkanten, og mere end hvad jeg vil finde mig i.
  • må det også betyde at vi er ved at være nogle store bloggere, når der sådan kommer haters forbi ;-).
  • er jeg alene hjemme – børnene er med Nicolai på arbejde
  • ser jeg derfor også Go’ Morgen DK og lader bare dovenheden få fuld hammer.
  • står der kun oprydning, støvsugning og vasketøj på programmet. Og det har jeg ikke så travlt med.
  • skal jeg også have farvesorteret Alvins LEGO. Det er tre måneder siden jeg købte nogle kasser i Harald Nyborg til det formål. Og hans LEGOsamling er blevet ret stor her efter julen…
  • skal jeg finde på en nytårsdessert. Any ideas? Jeg er lidt lun på denne chokoladetærte og noget sorbet til…
  • fortæller Alvin flere gange dagligt, at vi skal  have fyrværkeri snart. Og han glæder sig
  • virker det ikke til at fyrværkeri er knaldperler og proppistoler. Så Nicolai konkluderede i aftes, at vi nok hellere må få købt nogle raketter. Og den kendsgerning virkede ikke til at genere ham…
  • ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal have på nytårsaften. Jeg ærgrer mig over, at disse bukser ikke er fysisk i butikkerne. For sådan et blåt sæt er da lige et perfekt nytårssæt
  • vil jeg forlade sofaen og komme igang. Kaffen har hjulpet!

-Sebrina

Decemberglimt

img_3611

Det er vanvittigt at der kun er en uge til juleaften. December er fløjet afsted! Vi får heldigvis fuldt udnytte af december og vi glæder os til juleaften og de efterfølgende dage med ro og hygge. Samt ikke mindst nytårsaften.

I denne uge gik Aya luciaoptog oppe i Solrød Centret. Først gik de på Rådhuset, og så en lang tur ned igennem hele centret. I kulde og regn. Men de klarede det så flot, og var så stolte. Ligeså os forældre. Hun gik også sidste år, men det ændrer ikke på, at jeg bliver lige rørt hver gang. Fordi det bare stråler ud af hende, hvor stolt hun er, og hvor meget det betyder for hende at vi ser hende. Jeg tænker nogle gange på, om jeg også vil være lige så stolt, når det er Alvins tur, nu hvor vi ligesom har prøvet det med Aya. Men selvfølgelig vil vi være lige så stolte. Under min graviditet med Alvin, havde jeg en masse tanker om, om jeg da nogensinde ville kunne elske det barn i maven, lige så højt som Aya. Og selvom jeg jo var blevet tudet ørerne fulde af “selvfølgelig kan du det”, så havde jeg stadig tankerne. Og selvfølgelig var det den samme følelse der kom stormende, lige så snart han lå der på min mave med sine utroligt store hænder. Ubetinget kærlighed. Og næste år når han skal gå lucia i børnehaven, vil der garanteret også komme tårer i øjnene. Særligt fordi det jo også betyder, at han er blandt de ældste i børnehaven, og ikke vil være der året efter. Så må tiden da godt lige slappe lidt af.

img_3136

Nå, men luciaoptoget sluttede som vanligt på biblioteket, hvor vi faktisk tit er forbi. Der er så hyggeligt, og børnene elsker at lege der, og også lige læse lidt i nogle bøger. De har også forskellige slags spejle, og ja, det kan vi altid have det sjovt over. Det varer nok ikke mange år før Aya vil synes at hendes mor er plat… 😉

img_3132img_3149

onsdag var også dagen hvor vi jo havde mega optur over at have fået billetter til Smukfest. Det er altså den bedste julegave vi har givet os selv!

Jeg håber I har haft en skøn weekend. Det har vores været, og der kommer selvfølgelig et weekendindlæg i morgen. Nu skal der lige suges det sidste ud af søndagen.

 

-Sebrina

Older posts