Hverdagsfri #4

Jeg havde en hverdagsfri i går! Og fik ordnet vipper som i den grad trængte til en opfyldning, et tandlægebesøg og naturligvis også støvsuget og vasket lidt gulv og tøj. Der var endda også tid til Netflix…. Eftermiddag og aften stod på fejring af morfar som i dag har fødselsdag (55 år), og disset lidt over at min telefon laver løjer.

-Sebrina

Hverdagsfri #3


Min første “rigtige” hverdagsfri i det nye år. Det startede med at vi sov over os. Og ellers blev dagen faktisk brugt i selskab med pc’en, da jeg tog ud og sad i receptionen på Nicolais arbejde, så jeg kunne få styr på min indbakke, og få kreeret lidt blogindlæg. Det var dejligt! Og også fordi den ene af vores biler skulle til rep netop i Ballerup, da den pludselig bippede og gjorde mærkelige ting. Så der  var også noget med lidt logistik og sådan. Og sådan fik vi brugt 8500 kroner. Farvel. Vi havde jo heller ikke brug for det fjernsyn i stuen lige nu alligevel…. Eller brug for lommepenge til New York….. Nå… bilen er fixet, og dét er vi glade for! Ellers lidt blandet og slutteligt med min jubel over første episode af 6.sæson af Homeland (på DR2, her halter Netflix efter!) hvor det blev lidt akavet, da det er tydeligt, at de havde regnet med at Hillary ville sidde i det hvide hus. Nå, men det er der ingen grund til at himle op over mere vel. Det er for lækkert at glæde sig til de mange næste onsdage. Onsdag har altid været en god seriedag. Hele min gymnasietid var onsdag aften helliget til Desperate Housewives 😀

-Sebrina

Hverdagsfri #2

Endnu en hverdagsfri har set dagens lys. Den er fra i går! En forholdsvis nem morgen vi havde. Det var Ayas første skoledag efter ferien, jeg venter på at høre fra Nicolai. Nellie løber – jeg cykler. Hjemmelavet pizza og egentlig bare (endnu) en vellykket græsenkedag.

Her til morgen har der dog været lidt knas. Alvin ville have sin far, Aya var i dårligt humør, og mente at alle de ting jeg fandt som startede med bogstavet “N” var kedelige, og det var lige ved at ende med et hysanfald. Så meget for at være hjælpsom. Det endte dog med at en nisse var lige acceptabelt nok. Hun fandt selv på næse, men det var jo også for galt, at vi ikke havde sådan en næse liggende. Det er heldigvis noget jeg kan trække på smilebåndet over nu, og jeg ville ønske, at jeg også kunne gøre det dér kl. 7.47, hvor vi i forvejen er fem minutter forsinkede, men jeg er ikke den bedste udgave af mig selv om morgenen. Nå, men vi nåede skolen til tiden, og jeg nåede også at gentage mig selv, som jeg gør hver evig eneste dag;

Aya: “hvornår henter du mig?”

Mig: “samme tid som i går skat”

Aya: “HVORNÅR henter du mig” (lidt skinger stemme)

Mig: “Imellem 15.30-16.00”

Aya: “Kl. 15.30?”

Mig: “det er ikke sikkert at den er præcis 15.30. Jeg kommer som jeg plejer, imellem 15.30-16.00” (halvirriteret fordi det har været sådan i et halvt år, og hun er aldrig er blevet hentet senere end vi har fortalt hende)

Aya: ” Er det klokken 15.30?”

Mig: “Jeg kan ikke være helt præcis Aya, det ved du”

Aya: “Okay… hej hej mor” (glad)

-Sebrina

 

Older posts