De skæve ting til hjemmet

Vi har nu boet i huset i ni måneder, og vi er ved at have indrettet det til vores hjem. Det tager sin tid sådan at indrette 260m2 når vi kom fra 104m2, og vi mangler stadig mange kvadratmeter endnu, men stuen, som jo ligger i forlængelse af køkkenet, og dermed det rum vi befinder os allermest i, er ved at have taget form, og det er så dejligt!

Det vigtigste for os er, at vores hjem er vores, og afspejler hvem vi er. Et sted hvor vi føler os 100% til rette, og ikke et hjem som enhver kan kopiere heller. Vores tanke er, at enhver rum skal være en “ny” oplevelse at komme ind i. Vi har ikke den færdige indretning inde i hovedet, det kommer bare undervejs, men jeg elsker at sidde og bruge (for meget) tid på særligt Pinterest, hvor der er så mange smukke rum, som kan give inspiration. Og så ellers en masse bolighjemmesider, fysiske interiørforretninger, boligprogrammer mm., kan inspirere ligegledes. Vi har ret ens smag faktisk, og Nicolai får en masse inspiration på Instagram og tagger mig på alt muligt jeg skal se, og jeg går i mange genbrugsbutikker og finder gode sager der. Så egentlig består vores indretning både af nyt og gammelt, og det er en perfekt kombination i vores øjne 😊

Nedenstående er eksemplar på sager, som vi synes kan pynte godt ind i et hjem, måske særligt i et hjem, som gerne må være lidt “skævt”…. af mangel på et bedre ord.

1. Jeg især er ret fan af at pynte vægge med andet end prints og malerier, og jeg synes denne jotex vægdekoration til 1183 kr er ret fin, og forestiller mig den på én af vores vægge i stuen.

2. Lyserød er et hit mange steder, også hjemme ved os. Og denne ellos lænestol 1595 kr  vil være fin i vores nye udestue, tænker jeg! Men vi køber ikke noget endnu før udestuen står færdig. Sådan kan vi bedst lide det, selvom det da også kunne være lækkert bare at kunne møblere hele skidtet fra start, men det handler også om økonomi, naturligvis.

3. En dørmåtte, som ellers kan være noget så kedelig, men da ikke denne Asos dørmåtte til 167 kr med selveste E.T. Når vi får andet gulv i entréen, og får brug for en dørmåtte, er denne altså et godt bud.

4. Denne H&M trådkurv til 199 kr, kan jeg ikke helt få Nicolai med på. Jeg selv kan sagtens se den hænge fremme med frugt og grønt i, så den skal alligevel have sin plads i dette indlæg.

5. Endnu en lænestol. Og aner endnu ikke hvordan vi skal have det udestuen. Men forestiller mig et par lænestole, og de behøver ikke at være ens, så måske nr. 2 og denne Sofakompagniet lænestol til 2999 kr ville være et godt par?

6. Bare en smuk vase fra Jotex til 699 kr.

7. Ganke simpelt, men jeg kan godt lide at prints eller billeder, ikke nødvendigvis skal sidde i en ramme. Vi har et litografi hængende i rammer som minder om disse. De her er fra H&M og koster 129kr.

8. Vi har en ret stor ledig væg i køkkenet, og vi mangler et sted til at kunne have en mikroovn i. Jeg er ude i en løsning med et skab af en art, og det her Nordal Cabinet til 6.995 ,- er jo så smukt, at selvom træet nok ikke matcher vores køkken 100%, så er det så smukt i sig selv, at det garanteret vil spille alligevel. Må se det live snart!

9. igen, lyserød! Den er så sjov og fin på samme tid denne lampe fra Ellos til 1305 kr.

10. Drømmen i øjeblikket er et vægtæppe, og det her er fra Dyreborg og koster 3350 kr. Prøv lige at tjekke hendes instagramprofil ud. Bliver bare nødt til at have et vægtæppe derfra.

 

Så det var et par gode bud til at pynte hjemmet!

Nu vil jeg udnytte at solen skinner en time endnu, og få hænderne i efeuen, da vi ikke har nået det i påsken indtil nu.

-Sebrina

 

 

Det bliver jeg spurgt om #5 (loftlampe)

Vi var længe om at finde den lampe som skulle hænge over vores spisebord. Altså hvis den skulle være til at betale, for der findes mange smukke loftlamper, men der findes ikke uanede penge på dén konto som går til sådanne slags sager. Og det er da heller ikke fordi den vi har købt er sådan helt billig, men det meste af lampen fik Nicolai i sin 10 års jubilæumsgave fra arbejdet, og så blev den jo pludselig meget billig faktisk!

Det er Chambers Chandelier fra Menu med disse mega smukke pærer på. Den giver et meget smukt lys, og passer godt ind i vores hjem, og jeg får ofte spørgsmål omkring den, så værsgo 🙂

Sebrina

Ønsker til #denormaleshus

I fredags havde vi besøg af vores entreprenør aka. min bror og hans makker. Til april går de igang med at udskifte vores udestue og ikke mindst vores tag. Vores ønske er, som tidligere nævnt, grønne glaserede tegl. Vi synes det er meget pænt, og ville passe fint til vores mursten, men også på sigt, hvis vi skal have filset huset. Og glaserede tegl har også en længere ‘levetid’. Så det er dét budgettet er lagt efter, og det er naturligvis dyrere end standarden. Men det er ikke sikkert, at det kan blive som vi ønsker, da vi endnu ikke har fået svar fra kommunen på, om det er noget vi må. På vores vej er næsten samtlige tage røde lertegl, og der er ingen glaserede tegl heller. Så det taler naturligvis for, at det ikke kan lade sig gøre, og det er også det jeg har forberedt mig på. At vi ikke får lov, for jeg bliver så skuffet, hvis jeg sætter mig for meget op til noget, og det så viser sig at være umuligt. Men uanset hvad, pynter et nyt tag på vores hus. Udestuen derimod må vi godt renovere/udskifte uden at skulle ansøge om tilladelse og alt det der, og det bliver så godt med en ny udestue. Vi har endnu ikke lagt os fast på gulvet derude, og har været inde over at få lagt det samme gulv, Dinesen trægulv, som vi har i køkkenet/stuen, men vi forestiller os, at vi kommer til at bruge udestuen og dens direkte adgang ud til vores store lækre træterrasse samt have, hvorfor gulvet vil være noget udsat, og der er et trægulv nok ikke det smarteste valg. Ligesom gulvet i entreen også skal være andet end træ, og vi vil derfor gerne have det samme gulv begge steder, så der ligesom er en “rød tråd” i gulvet herhjemme. Vi er pt. mere tændte på enten en nyere version af terrazzogulv (som på collagen) eller noget epoxy med noget metallic effekt af en art. Det må vi komme nærmere henover de næste par måneder.

Noget vi ved og selv synes bliver ganske lækkert er, at der skal være en lille kontorplads derude. Både Nicolai og jeg har hjemmearbejdsdage, og et simpelt skrivebord samt en fast computerskærm ville være så rart. For at gøre det mere arbejdspladsagtigt, og for at kunne skærme sig for stuens liv, og også for at synliggøre at “nu arbejder vi” over for børnene og for os selv. Det giver i hvert fald mening for os. Det med at sidde i stuen med computeren, og være synlige over for hiannden, men slet ikke være psykisk tilstede + de forstyrrelser der nu er, er egentlig ikke optimalt. Og et kontor i kælderen, ville vi ikke få brugt. Så det har vi lagt os fast på, altså en kontorplads i udestuen. Det kan dermed også blive brugt for et lektie/læserum for børnene, og der skal også en daybed/sofa derud.

Så ønskerne for rummet indtil videre er

 

  • Skrivebord fra Handvärk i sort marmor og med messingdetaljer. Enkelt og fint.  Eller få samme bordplade som vi har til spisebord, bare en smallere version. Vi har farver herhjemme, mix af møbler, hvorfor vi godt kan lide, at noget går igen, så det for os giver en slags ro. Hvis terazzogulvet bliver valget, forestiller jeg mig, at få en bordplade magen til gulvet. Det kunne være rigtig fedt!
  • Til skrivebordet naturligvis en bordlampe. En fin, temmelig billig én som kan give rummet lidt af “det gamle” element, som vi synes passer godt til huset og generelt indretningen herhjemme. Vi kan godt lide den charme og historie huset har, og havde vi boet i et nybygget hus, havde vi med garanti indrettet os anderledes. Det kan være at jeg er så heldig at finde en bordlampe i genneren…
  • Og et must er en kontorstol. Og nu hvor vi er svært glade for den mørkegrønne farve, så er Normanns altså et meget godt bud.
  • Til læsekrogen skal der være en daybed/sofa, og kan vi godt lide designet som Elba har. Måske vælge den i samme okkergule farve, som vores sofa har?
  • Vi er ikke sikre på om der skal være et tæppe derude. Det er først noget vi køber, når de andre møbler er der. Det ville være så ærgerligt at købe et tæppe, som vi alligevel ikke synes passer til. Men HAY tæppet har nogle fine, sarte men flotte farver, og den lyserøde farve, passer jo med de lyserøde vægge i køkkenet, som man jo har udsigt til fra udestuen. Og gul er jo Alvins yndlingsfarve 😉 Jeg forestiller mig, at det ville være fint, men det må vi se på.

Så det var altså lidt af vores ønsker/planer til udestuen, og kan godt afsløre, at det ikke er noget vi har råd til at erhverve os lige med det samme 😉

-Sebrina