Vi skal holde jul for første gang

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF LIDL

Som i nok har bemærket, så er der allerede gået lidt jul i den herhjemme. Vi glæder os virkelig meget til jul i år, og det har selvfølgelig noget at gøre med at Aya og Alvin er blevet så gamle nu, at de jo virkelig glæder sig til december, fordi de kan huske julen sidste år, og nu udmærket ved hvad der venter. Det er virkelig fedt at julen igen har fået en stor betydning, og i år bliver den ret særlig for os, fordi vi også skal holde juleaften. Så vi har også besluttet os for, at vi går all in på jul herhjemme. Med pynt, nisseløjer, gaver og også bare afslapning og plads i kalenderen. Julen er jo ikke kun for Aya og Alvin, den er for os alle herhjemme, og i år har vi også prioriteret at holde fri og sørge for, at der ikke er for mange aftaler og arbejde i december, for er vi forældre pressede, så smitter det jo af på Aya og Alvin, og så kan vi have så mange intentioner omkring en hyggelig december, hvis vi render rundt og er pressede, fordi vi skal nå ditten og datten. Noget af det bedste er da også bare at sidde i sofaen med dynen og stene juletv allesammen og spise de billigste pebernødder fra Lidl. De behøver nødvendigvis ikke at være instagramvenlige hjemmebagte pebernødder. Selvom julebag virkelig også ER hyggeligt og har sin charme… Men i ved godt, at vi er til nemme løsninger, som kan behjælpe det julen for os virkelig handler om – at være sammen og hygge sig i hinandens selskab. Derfor er vi også ret fan af Lidls hovedbudskab;

“Julen er for alle” og “Julen er noget vi skaber sammen”. 

#julenskabervisammen #julenerforalle

Vi bliver et lille hyggeligt selskab juleaften, og vi glæder os til at være med til at forme vores juleaften. Vi glæder os til at lave julemaden, og vi håber at vi alle bare får en hyggelig dag og aften sammen. Vi har uddelegeret lidt – igen så det ikke ender med stress og jag juleaften. Faster Camilla som er verdensmester til søde sager bringer risengrøden, og garanteret også et hav af julekager. Og Farmor står for mandelgaven. Da vi aldrig har lavet en hel and i ovnen, og er lidt halvnervøse for at det skal gå galt, så er vi blevet enige om, at vi laver en “øver” her i starten af december. Også bare fordi vi også bare rigtig godt kan lide and. Flæskesteg har vi lavet før uden problemer, men en hel and har vi aldrig lavet. SÅ, hvordan laver man en god andesteg? Giv gerne jeres besyv med! 🙂

Vi tænker også at vi inviterer gæsterne allerede til kl. 13-14 tiden, således at vi kan nå en lille tur på legepladsen, og se juledisney sammen og spise tidligt, da Aya og Alvin stadigvæk ikke mestrer at være oppe til senere end kl. 21ish. Vi påtænker at slå os sammen med de naboer der også holder jul hjemme, og får arrangeret en “fælles” julemand, som kan komme allerede inden maden med en enkelt gave til børnene. Både Aya og Alvin synes at julemanden er spændende, men han er godt nok også skræmmende, og skal bestemt ikke komme indenfor. Så herhjemme får han faktisk ikke så meget credit, og derfor jubler vi også ret meget over Lidls geniale reklamefilm!

Vi er ret nysgerrige på, hvad der gør julen hyggelig og særlig hjemme ved jer?

-Sebrina

 

weekend i stolthedens tegn

week week1

Den forgangne weekenden var sådan en weekend hvor den ikke fik for lidt af den der stolthed. Lørdag eftermiddag var jeg stolt over mig selv. At komme hjem kl. 03.30 natten til lørdag, for så at stå op og arbejde er noget af en præstation ikke sandt? Jeg var stolt over at jeg for en gang skyld lod fornuften vinde, og da gerne stod 27 minutter på Nørreport station for at vente på A-toget (som stopper ved ALLE stationer!) frem for at tage en taxa hjem dér kl. alt for sent og med lidt promille i blodet. Øv jeg hader det. Altså det der med at stå så længe alene og vente på et tog til provinsen midt om natten. Men jeg gjorde det. Det er godt nok nitten ved at bo væk fra byen. At jeg ikke lige kan hoppe op på cyklen og være hjemme på 10 minutter. Og generelt hader jeg bare at tage toget hjem alene om natten. Der er alt for mange mærkelige mennesker på det tidspunkt 😉 Men nu sker det jo ikke så tit at jeg skal hjem fra byen sådan midt om natten, og vi har også en aftale om, at det er okay at tage en taxa hjem. Men jeg prøver at være lidt mere fornuftig med økonomien og den der bryllupsopsparring. Og selvom vi allerede er over det budget vi havde forestillet os, så ser det ud til at vi er godt med. Det er rart! I går fik Nicolai hentet vores vielsesringe. Så de er hjemme, købt og betalt ( x2 – damn you Nets!) og passer. Åh altså. I går var der præcis fire måneder til brylluppet, og vi glæder os så meget.

week2 week3

Nå, men tilbage til weekenden. Jeg var da stolt over at Nicolai havde ordnet hjemmet, handlet ind og vasket flere vaske og hængt tøjet op imens jeg var på arbejde. Flot ser det måske ikke ud, men det er da lidt af en præstation at kunne få plads til så meget tøj på stativet ikke!? Hvis vi ikke lige får vasket i et par dage, ja, så skal maskinen køre i døgndrift. Den maskine er jeg altså også stolt over. Den kostede os ikke så meget, og har klaret at bo sammen med os i fem år, og har aldrig brokket sig! Det er noget helt andet med opvaskemaskinen som er en yngre og meget dyrere model. Den og jeg har ikke den bedste kemi.

week5

Se det var da alligevel en del at være stolt over. MEN når jeg virkelig mærker stoltheden. Vi snakker stolt som i tårer i øjnene og konstant klappen i hænderne. Så er det hende der lige i midten. Min datter. Som for tiden har det svært med overgang fra børnehave til SFO. Men at skulle optræde i en propfyldt hal uden mor og far præller fuldstændig af på hende. For hun elsker det, går med rank rynk, vinker overskudsagtigt til os og publikum, smiler, og koncenterer sig om vejrmøller og dans. Jamen altså. Det var stort for hende og os!

week6

Efter gymnastikopvisning kørte vi mod Vemmetofte Strand. For her var der åbningsreception af Restaurant Skovfogedstedet, som min jævnaldrende og aldeles dygtige kokkefætter har åbnet. En drøm han har haft igennem mange år, og nu er en realitet. Det er pisse sejt, og kusine her er stolt, og jeg kan love jer for der kommer indlæg om dette herlige sted og fantastiske mad fremover 😉 Der var solskin, varme, lækker mad og drikke og den smukkeste udsigt til stranden. Vi kommer til at holde mange familiearrangementer her fremover, og vi glæder os alle til det. Ishuset som primært hans kone Line vil stå for, var også åbent og der var gratis iskugle til alle der kom forbi. Aya synes det var meget spændende at stå der i ishuset og hjælpe til. Min fætter, hans kone og datter har hus lige ved siden af, og forestiller mig at Aya og Alvin vil tigge og be’ om at få en minisommerferie der mange år frem. Skov, strand, campingplads og ishus kan vel ikke være andet end attraktivt for preteens!?week7

Nå, vil suse afsted mod arbejdet, og nyde at der snart er fridage på programmet. Og ikke mindst endnu mere solskin!! Det minder mig om, at vi skal have skiftet vinterdækkene ud nu.

-Sebrina

 

Må ha’ Matilde kakaomælk NU!

Det er næsten komisk at vi udgiver et sponsoreret indlæg for Matilde Kakaomælk i dag, hvor vi rent faktisk har tømmermænd og craver kakaomælk mere end hvad “lovligt er” ;-). ……. Og så så man lige mig gå hen og kigge ind i køleskabet, for at se om der var mere af den Matilde kakaomælk, som min bror havde taget med i aftes. Nope. Den blev så brugt til en ualmindelig lækker drink – marcipangris, og jeg bliver nødt til lige at få opskriften på den marcipangris, for det var en rigtig lækker gris, som åbenbart også formåede at gøre mig fuld. Derfor var der desværre så heller ikke mere tilbage af Matilde, og nu vil min krop jo ikke have andet! Og (sindssyge) Nicolai er ude at løbe, og børnene sover, så jeg piner lige mig selv med at smide en reklamefilm op af Matilde kakaomælk. Det er selvpineri af en kaliber de fleste kan forstå. Så hvis du sidder med tømmermænd, så hent lige Matilde inden du klikker på nedenstående film  ;-).

Nå, men udover kakaomælk, så er mit bedste råd mod tømmermænd at spise inden du lægger dig til at sove. Og drikke vand. Masser af vand. Og spise chips. Det funger for mig i hvert fald, og så tror jeg også at jeg forbrænder en del af alkoholen, fordi jeg danser helt crazy når jeg er fuld. Nå, nu er Nicolai hjemme, og jeg vil lige suse afsted efter Matilde! “Så har vi også noget til et hyggeligt morgenbord i morgen”. Så må nok hellere købe to.

-Sebrina

er kortfilm en ny form for reklame?

Indlægget er sponsoreret af Ford 

Om det er fordi vi ikke ser så meget fjernsyn hvor reklamer indgår, så er jeg godt nok overrasket over Fords kortfilm “Familen”. Altså bilerne i reklamen er godt nok Fordmodeller, ellers opfatter jeg ikke filmen for decideret reklame. Det kan jeg godt lide. Fokus i filmen er en skilsmisse i en ganske almindelig dansk kernefamilie, og stemningen præget heraf. Det er faktisk en dyb film med mange følelser, som trænger lige igennem hos mig. Jeg selv er ikke fra en skilsmissefamilie, men det er Nicolai, og det har som så mange andre skilsmissefamilier givet nogle udfordringer, og gør det til tider stadigvæk. Det har til tider været svært for mig at forstå, hvad der er på spil i sådan en skilsmissefamilie, men efter at jeg har fået veninder og kollegaer, som enten selv er fra en skilsmissefamilie eller selv er blevet skilt, har jeg i den grad fået udvidet min horisont, hvad angår skilsmisse, og jeg bliver stadigvæk klogere, forarget og negativt- og positivt overrasket. Jeg følger også bloggere, som skriver om det ellers så ret tabubelagte emne, da det nok altid lidt har været en frygt for mig, at mine forældre skulle blive skilt, eller at jeg en dag selv skulle ende der. Det virker helt absurd at skrive om, fordi vi så sent som i dag har fået målt fingre for at få designet vores vielsesringe, og for tiden bare har meget fokus på vores bryllup. Men af og til snakker vi faktisk om, hvordan vi ville gøre det, hvis det var. Og ærligt, det giver sgu ikke så meget mening at snakke om, når vi sidder nærmest nyforelskede og et minut forinden har erklæret hvor gode vi er sammen.

Tilbage til filmen. Jeg kan godt lide den anderledes måde at Ford formidler deres reklamebudskab ved at tage nogle hverdagsproblemer (livsproblemer) – eller nok snarere tabubelagte emner op, så vi forbrugere “rammes” på en anden måde.

Gør jer selv den tjeneste at se den lille kortfilm, hvor store danske skuespillernavne medvirker.

-Sebrina 

nu må der igen fløde i kaffen!

 photo bril_zpsmbvggcoe.jpgog det er vel egentlig ikke så dårligt 😉 Altså fløde i kaffen. Vi har ingen vægt herhjemme – har og skal ikke have det. Jeg vejer mig derfor kun på mine forældres vægt engang imellem. Jeg har tabt mig, og jeg ved godt hvorfor. Det er fordi jeg ikke har fået styrketrænet som jeg tidligere har gjort. Jeg er blevet gladere for bodycombat som bestemt også styrker musklerne, men også gør godt for konditionen. Det manglede jeg lidt ved bodypump, og det har de sidste måneder ikke været muligt at kunne dyrke begge hold, og så har jeg bare valgt at prioritere det jeg naturligvis synes er sjovest. Samtidig har vi haft nogle travle måneder, og det peakede lige med den der uge som græsenke. Og det var samtidig med dér, at jeg hoppede på badevægten hos mine forældre, fordi jeg godt vidste at den var “gal”. AV. Vægten var sneget sig under de 50, som er min smertegrænse. Jeg var udmærket klar over, at jeg havde tabt mig for meget. Det kan jeg mærke og se, og Nicolai har bekræftet det flere gange, så jeg vidste godt, at det var ved at være tid til at få gang i styrketræningen og i takt hermed også kosten. Det er fem år siden at min vægt var så langt nede, så i første omgang var det lige en hurtigt mavepuster at se tallet på vægten, da jeg rent ud sagt skulle gøre mig umage efter Alvin blev født og jeg ammede ham, og jeg var så glad for at jeg ikke mistede min røv, og har været glad og stolt over min krop de sidste par år. Følt mig sund, rask og smækker. Rent ud sagt. Så da jeg i fredags skulle hos syersken og hente brudekjole, vidste jeg godt at den ikke ville være 100% i skabet. Så jeg blev hverken ked af det eller sur. Men fik bare mere blod på tanden og sagde højt, at vi skulle vente med at sy den ekstra ind, for de kilo SKAL på igen. Der er trods alt god tid endnu, og vi har lavet dén aftale, at hvis det bliver nødvendigt med et ekstra besøg hos syersken så bliver det i august. Men mit mål er at det ikke bliver nødvendigt. Det har jeg sagt højt til alle og for mig selv, og nu også offentligt her på bloggen ;-). Og hvis den skal syes lidt ind, så skal det ikke være pga. jeg ikke lige har gjort mig umage. For min numse var større for blot nogle måneder siden inden kjolen kom til syerske, så det er jo bestemt ikke urealistisk, og faktisk elsker jeg at have nogle “mål”. Det er godt for mit konkurrencegen, som ikke bliver dyrket på samme måde som dengang jeg spillede fodbold på eliteplan.

Nogen døjer med for mange kilo og andre med for få. Det vigtigste er, hvordan man har det med sig selv og alt det der. Og jeg har det allerbedst når jeg kan se, mærke og føle at jeg har lidt mere røv end hvad pt er tilfældet. Sådan er det bare. Det har intet med medier, Nicolai eller andet at gøre. Eller det er der sikkert en eller anden eller mange (!) som kan argumentere mig imod, men det rager mig en papand. Jeg skal have et par ekstra kilo på, gerne flere, og da jeg jo godt kan lide at styrketræne, så forekommer det mig ikke som en sur pligt at skulle arbejde på projekt booty igen. Fordelen ved styrketræningen er, at jeg hurtigt kan se og mærke resultater, så mon ikke det nok skal lykkes?

Nå, men det var lige lidt søndagsskriverier. I morges var jeg den første der stod op. Og jeg lavede pandekager og friskpresset juice til resten som først vågnede kl. 8. Det er store sager herhjemme at jeg er den første der står op. Jeg plejer absolut at være den sidste. Men også store sager at vi har to børn der sover til kl. 8. Jeg er fan. Absolut fan. Og det er det smukkeste vintervejr i dag! Og jeg skal ud og bruge børnepenge på forhånd i dag. Så det kan jo kun blive en god dag i dag ikke? Og så har jeg fået nye briller. Eller købt. For ret mange penge. Havde aldrig troet at jeg skulle eje noget fra Dolce Gabbana, men briller tæller vel ikke?

-Sebrina

Older posts