Det blev pludseligt jul


Jeg kan se, at det er ni dage siden at jeg sidst opdaterede herinde. Og det er der ikke nogen særlig grund til. Altså jo, julen kom jo! Den er blevet fejret helt perfekt, og vi har formået både at være lidt stressede, afslappede, glade, sure, spændte, mætte, trætte, udhvilede og alt derimellem. Vi lagde hus til d. 24. december og begyndte tidligt kl. 13 til risengrød, og en julemand der kom forbi kl. 14. kl. 17.15 sad vi ved middagsbordet og før 18 dansede vi om juletræet. Kl. 20.15 var alle pakkerne pakket ud, og kl. 22.15 var der ingen gæster i huset længere. En rigtig børnejul i år – ligesom vi ønskede os. 1. Juledag er dedikeret til jogginbukser og leg med det nye legetøj og spil. 2. juledag fejrede vi hos denne familie sammen med min svigermor, og der blev igen fyldt i dunken med julemad og knas. I går tog Nicolai på arbejde, og jeg skulle bare være på telefonen, hvis der mod forventning ventede noget arbejde til mig. Børnene og jeg fik derfor også ordnet gavebytteriet, og så meldte weekenden sig. Vi har brugt dagene på at være længe oppe og sove længe. Og bare være sammen. I morges sad en irriterende irritation i mig, så det var ganske fornuftigt at jeg havde fået meldt mig til cross fit, så jeg fik et skud endorfiner. Nicolai havde også nogle timers håndboldtræning og havde på vejen til Hvidovre, afleveret Aya hos hendes første bedste veninde i Solrød, vores gamle hood, og Alvin var med mig i LIFTRS. Alvin og jeg hentede en glad Aya, og jeg foreslog en tur i Mc Drive og bød på milkshakes. Det var der ingen der takkede nej til… 😉 Jeg tog chancen og satsede på en parkeringsplads på Torvet, og var satme så heldig at få én lige uden for Normal, som var den butik jeg netop ville et smut forbi. For at købe dullegrej og alt det andet der som altid kommer ned i kurven, når jeg er i den butik. Byen var fuld af mennesker, og det er stadig ren lykke når jeg cruiser ned igennem byen fuld af mennesker og julelys. Og mon ikke mine børn snart er trætte af det samme spørgsmål hver gang; “er vi ikke bare heldige at bo i denne by!?”. Men de svarer stadig begejstret “Jo!”, og derfor er jeg nok ikke holdt op med at stille det spørgsmål. Nicolai var hjemme og den sidste julepynt kom væk, og det giver lige et ekstra pift af ro, at få det væk. Så kan vi tune os lidt ind på nytår, hvor vi også giver den lidt op på glimmer, nu hvor vi igen i år får huset fuld af gæster.

I morgen står igen på ingen planer, eller jeg vil prøve at overtale Nicolai til at vi skal ind og se Frost 2, og så har jeg også en kedelig plan om at få afkalket vores badeværelse på 1. salen… Så alt er næsten som det plejer her i familien. Jeg glæder mig igen til hverdag, og tæller alligevel også ned til den dag jeg har 1. barselsdag.

Hvis ikke jeg når forbi og ønske jer et godt nytår, så får I det nu; GODT NYTÅR!

-Sebrina

Decemberdagbog #9

Jeg kom til julefrokost i sølvkjole, høje hæle og boppet hår i fredags. God makeup og bling i ørerne. Såååååå dejligt!! Fik danset og sunget og hygget mig med mine søde (fulde) kolleger. Kørte én til skadestuen som måtte have fem sting, og kørte en anden kollega hjem. Var selv hjemme allerede 01.15, så der har altså været gang i den. Og selvom jeg var tidligt hjemme og naturligvis uden promiller, så var jeg ret mærket dagen derpå. Den brugte vi i en mørkegul hal i Hvidovre, for at heppe på min bror og hans indendørs fodboldhold. Søndag kom mine sygeplejeveninder og deres familie til Køge for at julehygge, og det var fantastisk at have dem her. Men søndag aften var jeg også færdig. Det var vi allesammen! Så det var kort fortalt sidste weekend.

Mandag nåede jeg lige ud på arbejdet, og så ringede Aya og fortalte at ørerne altså gjorde ondt. Så hjem med hende og mig og få fat på ørelægen. Når det angår Ayas ører, så trækker vi den ikke, da hun har en historik med mellemørebetændelse, dræn, fjernelse af polypper og alt det der, så der kan jeg endnu ikke tage det roligt. vi fik en tid næste dag, og der kunne kun måles lidt undertryk, og Aya havde det også bedre. Så næste gang kan vi nok godt trække den og se tiden an 😉 – medmindre hun får det værre og får feber. Ellers er vi generelt ret cool omkring børnenes sygdomme, men lige omkring ørerne – der forestiller jeg mig det værre end det nok er. Så mandag og tirsdag foregik for det meste hjemme i sofaen, hvilket passede ganske glimrende, da mandag nærmest var én lang plukkeve. Så meget at jeg sgu blev bekymret. Men tirsdag var alt normalt igen, så hvad det lige drejede sig om ved jeg ikke – nok bare en forklaring, at det er 3. barn? Har i hvert fald været forskånet de sidste tre dage nu. Altså for ekstra plukkeveer, for plukkeveer, det har jeg. I dag er det ugeskifte, og jeg er det man kalder for 29+0 0g i 30. uge. Det går så stærkt og alligevel også langsomt for tiden. Jeg nyder at jeg fortsat kan dyrke crossfit, at jeg har fået rimelig godt styr på halsbranden, og at mit haleben ikke bøvler mere end det gør. Men om en måned, når barslennærmer sig, så er jeg ganske sikker på at jeg er helt klar til det. Og jeg fornemmer også en trang til at få styr på mange af de ting vi mangler til en baby. Vi har aftalt at vi skal få styr på resten når vi er hjemme fra skiferie. Nu er det julen der er i fokus, og så ser vi frem til skiferien i uge fem, og derefter…… så tæller vi for alvor ned og gør klar til at få en baby i huset.

Og det med at få styr på tingene. Så skal vi jo have helt styr på julen. Juleaften holdes igen i år herhjemme hos os, og vi har i dag fået købt to ænder, og det er nok også det eneste vi har klar til juleaften. Men der er goood tid, og vi har lavet en indkøbsliste og ved hvad der skal serveres, så det stresser heldigvis ingen af os. I weekenden skal vi have købt og pyntet juletræet, lavet lidt konfekt og ellers bare klaret julerengøringen. Og sørge for at slappe og se juletv. Vi skal i Tivoli i weekenden, så henover de næste dage går der bare jul i den, og det er altså helt perfekt!

Om det har interesse eller ej, så tror jeg at jeg vil dedikere et decemberindlæg til mine juleønsker. Selvom der “kun” vil være gave til mig fra Nicolai (og hvis jeg er heldig, er der måske også noget fra børnene?) og mine forældre i år, så har jeg altså altid ønsker. Jeg er nok grådig og for umoden på den front. Jeg elsker gaver! Heldigvis elsker jeg lige så meget at give dem som at modtage dem, men gaver – dét kan jeg ikke forestille mig skulle fjernes fra julen. Men at skrue ned for mængden, er jeg helt tilhænger af og giver og modtager også gerne brugte gaver. Har en note på min telefon, hvor jeg skriver ned i løbet af året, hvad jeg har af ønsker, og de ønsker deler jeg så med dem der skulle have interesse for det, når vi når julen og min fødselsdag.

Det var et hej herfra. Risengrøden er ved at være færdig, så vores husnisse kan blive glad igen 😉

-Sebrina

Decemberdagbog #8

og så var det at der lige gik fem dage af december. I de fem dage

  • har Nicolai været i Riga, og jeg har været græsenke i nogle dage.
  • har jeg glemt at tirsdag var gymstastikdag i skolen for Alvin, men det virkede ikke til at være et problem for Alvin, at han skulle have gymnastik kun iført underbukser og t-shirt. De må ikke have bukser på (han havde joggingsbukser på). Havde det været Aya det var sket for, ville det blive husket for altid. Det var mig selv der kom i tanke om det, og sagde til Alvin “jeg glemte helt at det var gymnastikdag i dag – det er jeg ked af!”. Alvin: “…? det gør da ikke noget, jeg havde bare underbukser på?!”.
  • er jeg blevet influenzavaccineret og ikke blevet dårlig efterfølgende
  • har vi (ja både jeg og Nicolai) været til jordemoder, hvor det blev skønnet at baby ligger med rumpen nedad. Det måtte jeg lige tjekke op på lige så snart jeg var på arbejdet og stod foran en ultralydsmaskine, da hun i lang tid har ligget med rumpen oppe mod mine ribben, og jeg ikke har følt at hun har lavet kolbøtter eller lign. Det samme skete ved Aya, hvor vi blev sat til vendingsforsøg, og det første der blev sat på min mave, var en ultralydsprobe, som kunne afkræfte det. Pigebørnene jeg bærer, har åbenbart en numse der føles som et hoved – eller omvendt…?
  •  er jeg indtrådt i 3. og sidste trimester!
  • har jeg tjekket at jeg kan passe en sølvkjole jeg har hængende, og den skal på lige om lidt, hvor jeg skal til julefrokost. Så lukker for nu!

God weekend 🙂

-Sebrina

Decemberdagbog #7 (weekenden)


Fredag har jeg berettet om her. Lørdag stod Nicolai og børnene op til et vækkeur, da Nicolai havde en tjans igennem håndbold, hvor klubbens medlemmer står som frivillige til et stort genbrugsmarked i Hvidovre, hvor indtjeningen går til håndboldklubben. Han havde Alvin og Aya med, som blev hentet af Farmor kl. 10. Det er et fint initiativ det genbrugsmarked, som jeg lige skulle minde mig selv om i min ærgerlighed over at det gik ud over en formiddag og middag, hvor vi havde snakket om at tage ud til en lækker brunch uden børn. Indtil Nicolai fik set i kalenderen og blev mindet om det arrangement tidligere på ugen. Men ingen grund til bitterhed, og jeg tog den bare langsomt i sengen, gav den gas med at scrolle rundt på telefonen, og tog til cross fit kl. 10. Virkelig en egomorgen, og det var kærkomment. Træningen gik overraskende godt efter jeg ikke har været afsted i 14 dage, men blot lavet lidt hjemmeøvelser, så der var højt humør! Nicolai var hjemme igen ved 13 tiden, og vi var ude ad døren en halv time efter. Vi ville nu ind forbi Skindhuset og få styr på det læder, som vores spisebordsstole skal polstres med. Og vi fik købt det smukkeste brune bløde læder, og det føles så godt at få gang i bare ét af de små ufærdige projekter vi har. tilgengæld følte vi ikke lige for alle de mennesker i byen, og vendte hurtigt snuden hjem mod Køge og sofaen, og besluttede os i stedet for at få prøvet et af de bedre spisesteder i Køge til aftenen

 Duevangs kunne godt finde plads til os, og vi fik skøn skøn mad og behagelig betjening, og glædede os over at det også er muligt at få mere moderne og nordisk mad i vores Køge 😉 Meget mætte slog vi os (igen) ned i sofaen og slugte tre episoder af Peaky Blinders, og sov alt for sent. Kl. 8.30 vækkede vækkeuret os, for planen var den årlige familietur i Tivoli, men pga. vejret blev det rykket til om 14 dage i stedet. Så Nicolai kørte ind og hentede børnene, som havde haft en dejlig dag med farmor, som havde dem med i Eventyrteatret om lørdagen, og ellers bare hygget for fulde hammer.

Det var trætte og irritable børn vi havde om søndagen, så det var helt okay at Tivolituren blev rykket. Det er stadig nyt for os at de to kan blive så sure på hinanden, som de kan for tiden og i går var det værre end vi har oplevet tidligere. Med skrig, gråd og slåen. Så uanset hvor rummende, diplomatiske og alt det der vi forældre er, så kan sådanne konflikter godt trække tænder ud rent energimæssigt. Vi fik snakket godt ud om det om aftenen, da det ikke nytter noget midt i kampens hede, og det er ikke fordi de ikke må være uenige og ikke gide hinanden, men det var i overkanten i går. De leger stadig meget sammen, sover sammen osv, så det er helt almindelige konflikter (tror jeg!?), men rart er det ikke. For nogen. De var smadrede. Alvin havde problemer med at finde ro til at falde i søvn, og endte nede i vores seng, hvor han sov med det samme. Og det passede mig glimrende at skulle ligge tæt med ham om natten. Det er så sjældent nu, for de sover på en madras på gulvet, hvis de kommer ned i løbet af natten, og snart, så bliver det nok lidt svært, når der er en baby også. Så nyder virkelig at have dem sovende ved mig. Også selvom jeg vågner flere gange om natten, men det gør jeg alligevel fordi… graviditet.

Sebrina

Decemberdagbog #6


Weekend!! Jeg sluttede arbejdsdagen på kontoret med at se Danmark vinde over Frankrig. Det blev lige spændende nok hva!? Hjem og få hentet børn, og ret spontant kom mine forældre, min bror, niece og nevø forbi så gulvet i udestuen kunne blive fuget. Jeg tog med Alvin til svømning og diskede op med aftensmad til “gæsterne”.  Min bror og far var hurtigt færdige med fugerne! Nicolai sås med sin gamle afdeling, og kunne glæde sig over et færdigt gulv i udestuen, da han var hjemme sent fredag aften. Fodpaneler er det eneste der mangler derude nu. Og så også lige at lappe med maling de steder, hvor Ella har gnavet! Hun har ellers ikke i det år vi nu har haft hende, lavet sådanne ulykker, men den nye udestue skulle åbenbart have en tur!? Nicolai googlede med det samme efter vi opdagede det; “hvor gammel bliver en kanin?”…