hjemmelavet kokosmælk

img_0552jeg er meget glad for kokos. Duften af kokos og smagen af kokos. Og alle de gode vitaminer og mineraler som kokos byder på. Jeg har prøvet lidt forskellige kokosmælk, og synes det smager skønt i kaffen hvad enten den er varm eller kold. Og naturligvis også i madlavningen. Og så var det at en sød følger på instagram tippede mig om denne opskrift på hjemmelavet kokosmælk. Og det er SÅ nemt og betydeligt billigere end dem jeg plejer at købe i Brugsen (på karton).

Så det er jeg fandme glad for!

Det kræver blot kokosmel og vand 🙂

  • 3 dl revet kokosmel
  • 6 dl kogt vand

Kokosmel og kogende vand kommes i en blender og står i ca 10 minutter. Derefter blendes det, og bliver til en hvid mælk med krums i. Derfor sigter jeg mælken ved at bruge et rent viskestykke, og hælder den på en glasflaske og så på køl. Flasken skal lige ryste inden brug, da der kommer det samme ‘lag’ som der også er i kokosmælk på dåse.

-Sebrina

Det ekstra gode i løbet af ugen

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

glimt1

  • mandag kunne jeg hente en skøn lille pakke fra ASOS indeholdende en (meget!) orange jakke, som var kærlighed ved første blik. Så meget for meget og så meget mig og helt perfekt til at pynte lidt på den kommende vinter! Jeg havde også bestilt en pink ellesse body, som bare er perfekt, blød og sidder godt! Jeg lignede at jeg skulle til 90’er fest, så det morede vi os lidt over ;-).
  • fredagsdrinks! Nicolai er jo gammel bartender, hvilket jeg altid spiller på, når det er tid til en fredagsdrink. Det er blevet et ret godt koncept med et par lækre drinks bare ham og jeg. Lige til at fejre weekenden med, og nu hvor vi ikke lige kan gå ud så ofte. Det sad vi også og snakkede om, at vi snart må ud – bare os to. Hvor vi kan danse og drikke drinks. Det er tre måneder siden at børnene har været på overnatning, så det er snart tid for os og dem 🙂
  • det er altid så hyggeligt at spille sammen. Vildkatten kan alle være med til ❤️glimt2
  • i dag fik Nicolai og jeg løbet en lille tur sammen imens Aya og Alvin cyklede med. Nellie var også med. Det er fedt at vi kan det!
  • Alvin fik sneget sig ind til Nicolai i prøverummet hos Bertoni. Han stod og var igang med at prøve disse bukser, som sad godt og som måtte med hjem
  • vores dejlige børn, som har nydt at være tilbage i hhv. børnehave og SFO. Det er dejligt at de elsker at være derglimt3
  • familieelevatorselfie i Fields. Et billede som åbenbart var ret populært på insta – så det kan da være vi skulle gøre os mere i det 😜
  • skønne store hvalpeBianca, som vi snart skal babysitte i hele to uger imens mormor og morfar skal på ferie (til Florida.. tsk!)
  • det var ikke kun Nicolai og jeg der er forelsket i denne lækre sag fra Bolia. Åh, hvor ville den altså bare være så fin herhjemme. Men ja.. 22.000 skal vi ikke bruge på en sofa lige nu. Men det er altid rart at ønske sig noget ikke?glimt4
  • jeg vil gerne spise meget mere ‘antiinflammatorisk’ mad og er begyndt med morgenmaden. Jeg har hentet denne bog ned fra Mofibo, og der er en masse gode opskrifter som skal prøves af. Lige nu er jeg ikke dér at jeg vil gå all-in, men vil gerne starte med et godt morgenmåltid, og samtidig også bare få inspiration til god frokost og aftensmad. Denne uge har min morgenmad bestået af chiagrød med lidt forskelligt toppings og omelet. Nu har jeg lige lagt en større bestilling i en helsebiks, og glæder mig til at prøve mere af.
  • Nellie kommer altid og forstyrrer (på en sød måde), når vi hjemmetræner. Om det er fordi hun vil lege, eller bare synes det er lidt mærkeligt at vi ligger på gulvet, er ikke til at vide. Måske hun bare ser sit snit til at få tæt kontakt. For det elsker hun. Og det gør vi også 😊

-Sebrina

Botanisk Have

dsc_0090dsc_0087-2dsc_0088dsc_0093dsc_0096dsc_0099dsc_0101dsc_0103

I går tog børnene og jeg i Botanisk Have, da det er længe siden vi har været der. Aya var i hvert fald baby dengang, og tænkte at det måske ville være okay for børnene at opleve nu. Og hvis ikke, så kunne vi altid finde en legeplads eller en kanalrundfart, som altså er todo om sommeren, men som vi endnu ikke har nået. Og vejret var altså dejligt. Der kom lige en ordentlig regnbyge, men ellers var det jo lunt og solrigt, så vi var der i et par timer, da vi også bare slog os ned på græsset og snakkede om lidt af hvert. Børnene syntes det var spændende, særligt Palmehuset og søen med de store fisk i! Jeg har virkelig nydt denne her ferie helt HELT vildt. Det er vores første ferie, hvor jeg er nede i det der feriemode, hvor alt bare er godt, og hvor jeg virkelig har nydt hvert et sekund (okay overdrivelse) med børnene, og hvor jeg føler mig mere end klar til at komme tilbage på arbejde. Der er i dén grad plus på energikontoen, og kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har følt sådan. Der har da været perioder, hvor jeg har brug for ro og hvor jeg bliver irriteret, men selvom jeg nu har holdt en måned (!) ferie sammen med Aya og Alvin, så kunne jeg da godt tage en uge mere sammen med dem 😉 Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig til at komme tilbage på arbejde på mandag, for det gør jeg virkelig, men det er fordi jeg er meget glad for mit arbejde, og ikke for at få et break fra børnene. Jeg har ikke tænkt: “ej, hvor bliver det godt at komme på arbejde og væk fra børnene”.  For det vil jeg gerne indrømme at jeg har tænkt før. Mange gange. Som sagt det har virkelig været en helt perfekt lang ferie, og det har været godt for os alle.  Hvorfor det har været sådan tror jeg skyldes mange faktorer – den lange ferie først og fremmest, at børnene er blevet ældre og ikke har brug for deres mor konstant. Og til det med at blive ældre er der også bare en helt særlig relation både imellem dem og jeg, men også Aya og Alvin indbyrdes, og det er jo bare mega kliché, men der er ikke noget der kan gøre mig mere glad end at være vidne til de to sammen. De leger og hygger sig bare sådan sammen, hvilket de altid har gjort, men jeg ELSKER hvordan de hver morgen sidder og nusser hinanden, hvordan Alvin hiver Ayas ansigt til sig for at kysse hende, og hvordan de skraldgriner sammen. Jeg er mega heldig med de to skabninger. Og jeg tror at ferie særligt er god til netop at indtage og bemærke disse små øjeblikke. Jeg tror også at min oplevelse af denne opturssommer også skyldes mit eget overskud. Nu har jeg været i medicinsk behandling i små tre måneder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har meget indflydelse på mit overskud og mine tanker og oplevelse af at føle mig ovenpå. Sidst jeg fik taget blodprøver er mine tal også kommet nærmere normalområdet, hvilket jo bekræfter min egen opfattelse af, at jeg har fået det meget bedre. Og da Nicolai sidst på ferien blev forkølet gik det også op for mig, at jeg ikke havde pudset min næse én eneste gang på ferien. Og det virker måske lidt mærkeligt, at jeg kan være så glad for det, men jeg lider ikke af allergi, men har nærmest været kronisk forkølet i hvert fald de sidste to år. Selvfølgelig i perioder mere fremtrædende end andre, men altid flere gange om dagen skulle pudse næsen, da den bare dryppede og dryppede. Og på sigt er det bare VIRKELIG trættende, og var jo dét symptom sammen med min kuldskærhed jeg særligt blev opmærksom på kunne betyde at jeg måske havde lavt stofskifte. Nu er jeg spændt på om jeg holder “tør” når jeg starter på arbejde, for luften er jo ret tør på Hvidovre Hospital, så det har altid været lidt værre imens jeg er på arbejde. Ret så irriterende!

Nå, vi skal afsted for vi skal til vores dejlige fætter Vesters 1års fødselsdag og fejre ham hele dagen ❤

-Sebrina

jeg skal være stærkere!

img_8324

img_8294

Endelig skal jeg gå til “holdsport” igen. Eller det er det nu nok ikke helt, men jeg skal gå til noget fast igen sammen med andre, og jeg glæder mig. Det er jo efterhånden mange år siden, at jeg lagde fodbolden på hylden, og jeg kommer da lige i tanke om, at jeg skylder resten af min beskrivelse af mine mange år med fodbold på eliteplan. Det kunne meget vel blive i løbet af ferien, jeg kunne få det skrevet ned. I hvert fald for min egen skyld, da det har fyldt meget i min barndom, ungdom og tidlige voksenår. Det er egentlig ikke fordi jeg har savnet fodbolden mega meget, men jeg savner det at spille på et hold og sammen have et fælles mål – at vinde kampe. Jeg savner den faste struktur med træning flere gange om ugen. Sammenholdet, det sociale. At det bliver bemærket hvis man ikke kommer til træning. Og jeg savner konkurrencedelen. Den evige stræben på at blive bedre, være den hurtigste og at alle har den samme mentalitet. Det er ikke kun for sjov – selvom det også er sjovt.

Jeg har overvejet, om jeg skulle begynde igen med fodbolden på hyggeplan. Og måske jeg igen skal igang, men jeg skal lige indstille mig på, at jeg jo på ingen måder er Sebrina 17 år længere, og hverken har teknik eller form som dengang. Ikke engang i nærheden deraf. Så ved ikke heeeelt om det ville blive en succes ;-). Jeg tror dog jeg kan spille old girls nu. Så gammel er jeg. Oh my…

Nå, men jeg har meldt mig ind i en forening nu. Jeg skal nemlig gå til CrossGym i Solrød Gymnastikforening. CrossGym er (surprise!) inspireret af cross training, boot camp og cirkeltræning. Og det passer med, at jeg kan nå træning om tirsdagen inden Nicolai skal til håndbold, og træning om fredagen samt søndag formiddag. Så det bliver rigtig godt. Jeg har i hvert fald hørt godt om holdet, og jeg har en forhåbning om, at jeg bliver lidt mere “tilfredsstillet” end når jeg træner i fitnesscentret og derhjemme. Nu må vi se! Mit mål er at blive stærkere, eller mere udholden. Nu ved jeg dog, at mine muskelsmerter formentlig skyldes mit lave stofskifte, og nok ikke dét, at jeg er i dårlig form, som jeg ellers har bildt mig selv ind og så givet den en ekstra skalle. Tænk hvis jeg kunne føntørre hår uden at holde pauser fordi armene ellers syrer til 🙂

-Sebrina

Pinsen og et stofskifte i bedring

img_8350

Jeg har næsten været ved at opgive bloggen. Min computer er nemlig gået i stykker. Eller den virker ikke. Helt død. Tot. Den kan åbenbart ikke tåle at falde på jorden…. Og jeg havde lige tømt mit SDkort fra kameraet, og der var nogle gode billeder fra pinsen. Ih! Og så dør skidtet fandme. Jeg bliver så gal og opgvivende når det sker.

Jeg kan nemlig rigtig godt lide at sidde og nørde lidt her om aftenen, og det er efterhånden ikke såååå ofte, at jeg har så meget tid til det. Eller tager mig tid til det. Og når jeg så gør det, så skal det, altså computeren ikke stå af. Men nu låner jeg lige Nicolais computer, og så får i altså lidt billeder alligevel, selvom det er fra mobilen. Og en lille opsamlingsfilm fra mine stories her i pinsen.

img_8364

Pinsen iøvrigt har været dejlig her. Fredag fik jeg taget kontrolblodprøver, da jeg nu har taget medicin i en måned for mit lave stofskifte, og allerede fredag tidlig aften, fik jeg besked fra min læge om, at mit stofskifte er i bedring. Og mine levertal var også betydeligt kønnere end de forrige. Mit stofskifte er dog stadig ikke godt nok, men det er en lettelse for mig, at det går den rette vej. Det kan åbenbart være en længere process at få det in ordnung. Men jeg har fået mere energi, og det er så svært for mig at forstå, at det ikke blot er en dag eller to, hvor jeg har meget energi, eller blot er fordi solen skinner. Jeg kan ikke helt forstå det. Eller tør ikke helt at tro på det. Jeg har det stadig lidt stramt over, at jeg har en sygdom. Heldigvis ikke en rigtig slem én, men dét at jeg hver dag skal tage medicin, og sådan skal huske det, stå op tidligere og vente med morgenmaden osv. osv., er nu nemt nok, men ja… bare stadigvæk lidt mærkeligt for mig. Jeg har det lidt ambivalent med at læse alt for meget om lavt stofskifte, og har tilmeldt mig en gruppe på facebook, men tror jeg melder mig ud igen. Lige nu er jeg ikke et sted, hvor jeg har brug for en slags “støttegruppe”, eller behov for at læse om, hvor slemt det kan være, om medicin der ikke virker, dumme læger osv. Det er ligesom om, at nogen pludselig kommer til at finde symptomer, som de ikke har haft problemer med, fordi der er nogen andre der har dem. Jeg er i hvert fald nervøs for, at jeg selv måske ville komme til at lede efter symptomer, eller have en undskyldning klar, hver gang jeg er træt, har humørsvingninger, er lidt glemsom osv. Det kan man jo også være, selvom man ikke har lavt stofskifte. Hvorfor jeg bad om en blodprøve og fik mistanke om mit lave stofskifte var først og fremmest pga. min kuldskærhed og muskelsmerter. At jeg har været meget træt, har jeg tænkt som værende en effekt af mine arbejdstider, livet med børn osv. Det er jo en tilstand alle kender til, men nu efter jeg tager medicin, er det ligesom at være ‘Sebrina 20 år igen’. Bare med lidt rynker og nogle lidt blødere bryster ;-). Det er virkelig fedt, at jeg ikke hver aften kæmper for at holde mig vågen til kl. 21. Nå, men jeg er dog ret glad for at følge med hos Nicoline og Anne, hvor blandt andet Nicoline skriver og fortæller om sine oplevelser med sygdommen.

Tilbage til pinsen! Fredag fik vi endelig købt sandaler til børnene. Fik sparet en masse penge, da vi var heldige endnu engang i Sporty Outlet i Køge. Lørdag fejrede vi tvillingernes kommende 7 års fødselsdag. Det var virkelig en skøn dag for både børn og voksne!

img_8379

Søndag havde vi hyggeligt besøg det meste af dagen, og planen var, at vi skulle ned på stranden og lave snobrød, men vejrguderne var jo ikke helt med os. Så det blev til frokost, kanelsnegle og grill senere. Og en tur på vores egen legeplads.

img_8391

Mandag havde jeg min første alenevagt på arbejdet, og det gik så fint! Nicolai og børnene var sammen med oldefar og farmor imens, og nåede også en tur på stranden. Da jeg kom hjem susede vi ned til mormor og morfar. Min far skulle jo også have en lille ting på fars dag.

Og det var jo så den pinse. En virkelig dejlig én. Det er vildt at tænke på, at der nu kun er en måned til vores sommerferie. Vi glæder os vanvittigt meget!

 

-Sebrina