hvad gør jeg for at forbedre mit stofskifte

Jeg har nu været i behandling for mit lave stofskifte i snart 2,5 år, og var det ikke på grund af graviditeten, som har fucket lidt op i mit stofskifte igen, så har jeg været velbehandlet i 1,5 år nu. Jeg pynter ikke på det, men det har gjort en markant forskel i mit liv at jeg kom i behandling, og det har været en stor medspiller til lysten til et barn nr. 3, da overskuddet kom tilbage forholdsvist hurtigt efter jeg startede med de små Eltroxinpiller tilbage i maj 2017. Jeg har for længst accepteret, at jeg er afhængig af medicin, for at mit helbred har det godt. Og formentligt resten af mit liv. Jeg stiler og drømmer ikke om at blive medicinfri længere, og det er befriende, at det bare er blevet hverdag, at det er sådan det er. Huske pillerne til morgen, og derefter minimum vente 30 minutter med min morgenmad.  Jeg får ikke længere nedtur over, når jeg skal til blodprøvekontroller. Ikke at jeg fik tuder på, når jeg skulle det, men det var påmindelsen om at være syg og være afhængig af medicin og kontroller, der lige påvikede mit humør på dagen, når stofskiftet skulle have et check. Sådan er det ikke længere – heldigvis!

Jeg eller andre er ikke skyld i min sygdom, men jeg føler et ansvar for, at give min krop og sind de bedste forudsætninger for at fungere optimalt, og jeg er slet ikke i tvivl om at kost, motion, ro/søvn og kærlighed er de vigtigste elementer for mig og mit velvære. Jeg har en rigtig god fornemmelse for min krop, og den bliver bedre og bedre jo ældre jeg bliver, og jeg er altid nysgerrig efter, hvordan jeg kan få det endnu bedre, ved at justere lidt hist og her, eller prøve noget nyt, hvis jeg ikke føler mig tiptop.

Blot nogle måneder efter at jeg fik diagnosticeret mit lave stofskifte, skar jeg ned på gluten og laktose. Det kunne jeg læse mig frem til på diverse fora, at det nærmest var et must. Inden da var jeg godt bevidst om, at gluten ikke var hensigtsmæssig for min mave og krop generelt, men jeg gjorde ikke noget aktivt ved det. Det begyndte jeg så på dengang. Og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at gluten i for store mængder er usundt for mig. Jeg spiser jo af og til en croissant og en bolle, og kan godt spise en portion pasta osv, men jeg indskrænker det så meget som muligt. Jeg synes faktisk også at det bliver nemmere og nemmere at finde laktose- og glutenfri madvarer.

Jeg lever på ingen måde 100% antiinflammatorisk, men min morgenmad er stort set altid antiinflammatorisk, og når jeg spiser frokost på mit arbejde, hvor jeg er så heldig at have mange muligheder, spiser jeg nok 80% antiinflammatorisk. Men vores aftensmad bliver ikke lavet med fokus på at være antiinflammatorisk, og som min krop har det, er det ikke noget jeg har tænkt mig at pille ved nu. Jeg ønsker ikke at jeg skal blive FOR optaget af at leve antiinflammatorisk, for det tror jeg vil være begrænsende for mig selv og de mennesker jeg omgiver mig. Det kommer lige så stille og roligt, ligesom at leve og spise mere klimabevidst osv. De små ændringer gør også en stor forskel, og for mig (og min familie!) er det for voldsomt fra den ene dag til den anden at leve 100% antiinflammatorisk. Men måske vi ender der en dag? Det er ikke et mål, men det er aldrig til at vide. Såfremt min tilstand ændrer sig til det værre, så kan det sagtens være, at jeg ændrer tilgang og går endnu mere antiinflammotirsk til værks, for det er ikke et problem for mig at opnå kontrol og være standhaftig. Men jeg ønsker ikke at blive FOR kontrolleret og fokuseret, hvis det giver mening. Som sagt tror jeg ikke på at kosten alene udgør, hvordan mit helbred arter sig.

Og nu har jeg skrevet antiinflammatorisk en del gange i dette indlæg allerede, og i stedet for at jeg beskriver hvad antiinflammatorisk kost er, så vil jeg hellere henvise til de sider og bøger, hvor jeg er blevet klogere og inspireret af:

Den store antiinflammtoriske kostguide er en super guide og letforståelig for alle.

 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost er den første bog jeg fik fat på, og har inspireret til mange af mine morgenmåltider.

Stofskifteforeningen har jeg søgt og fundet en del information om lavt stofskifte

Så findes facebookgruppen Antiinflammatorisk kost – Inspiration til utålmodige køkkentyperhvor der bliver delt en masse gode og lette opskrifter.

Udover kost mærker jeg efter i min krop, og jeg er blevet meget bedre til at acceptere, hvis jeg er træt, og lægger mig så i sofaen eller går tidligt i seng. Jeg skammer mig ikke over, at det er sådan det er i perioder. Inden jeg kom i behandling og kendte til min sygdom, kæmpede jeg en brav kamp imod den udmattethed, som jeg følte stort set altid. At jeg ikke knækkede, er mig lidt en gåde, for at stå op hver morgen, var en kamp, og at holde mig vågen hver aften var en kamp. Men jeg var mor til to små børn, havde skiftende arbejdstider, trænede meget fordi min krop føltes svag og kløede bare på. Jeg vil gerne slå fast, at jeg fortsat var glad og glad for livet, men havde nogle “sorte dage”, hvor alt føltes uoverskueligt. De dage dukker nu kun op, hvis jeg bliver ramt af sygdom. Feber, influenza und so weiter. Så det er heldigvis sjældent! Så ja, jeg behandler min krop og sind med mere respekt nu. Men bruger aldrig “det er pga. stofskiftet at jeg er træt/dårlig/svag”. Det er bare MIG der har brug for at slappe af. Der er jo så mange faktorer der spiller ind på, hvorfor jeg er træt – ligesom hos alle andre. Travl periode på arbejdet, udfordringer på hjemfronten, ringe kost, sygdom osv. osv.

At motion har været en stor del af mit liv og velvære, tænker jeg ikke overrasker så mange. Og derfor er det egentlig ikke noget jeg giver den store opmærksomhed, da det bare er en del af mit liv. At svede, få pulsen op, og mærke at jeg bruger min krop. Det betyder utroligt meget for mig. Ikke kun fysisk, men næsten endnu mere mentalt. Jeg bliver træt og generelt bare i dårligt humør, hvis jeg ikke får rørt mig nok. Og hvad er nok? Egentlig blot to gange om ugen. Til tider er det tre gange om ugen, og andre tider, er det en enkelt gang. Og jeg dyrker crossfit, som gør min krop stærk over det hele. Jeg har ikke ændret motionsvaner pga. mit stofskifte, og jeg har både hørt fordele og ulemper ifht. antiinflammatoriske sygdomme og den form for motion jeg dyrker. Så igen, jeg mærker efter i min krop, og er den for træt og øm, presser jeg den ikke med endnu en træning, men vælger noget andet. Jeg er ikke kommet ind i en fast yogarytme, hvilket jeg egentligt godt gad, for dét gør altså også noget godt for mig. Jeg skal i hvert fald dyrke det noget mere under graviditeten, for det har været meget gavnligt for mig under begge fødsler. Og egentligt også bare rart, når jeg har været så langt i graviditeten, og min krop ikke har kunnet klare så meget andet.

Det første jeg gør når jeg står op om morgenen, er at tage mine Eltroxinpiller. Det er et syntetisk fremstillet stofskiftehormon, som er et af de hormononer min skjoldbruskkirtel ikke selv kan producere tilstrækkeligt af. De skal tages på tom mave, og efter indtagelsen skal jeg vente en halv time, før jeg indtager morgenmad. Eltroxin er uden tvivl det vigtigste for mit stofskifte. Men jeg supplerer også med en masse andre piller….

Til aftensmaden ser det ret voldsomt ud, med alle de mineraler og vitaminer jeg indtager;

Zink, selen, magnesium og jern er essentielle for stofskiftet. Så de tilskud tager jeg. Jern er naturligvis også vigtigt under graviditet, og jeg indtager jern inden jeg går i seng. Jeg har ikke været god nok til at huske det, og da jeg fik kontrolleret en hulens masse blodprøver i fredags, lå min hæmoglobin også for lav, så der skal jeg lige oppe mig… Magnesium skal jeg helst ikke tage sammen med et måltid, da det neutraliserer mavesyren, som kan være et issue hos en del stofskiftepatienter. Så helst indtages  det til natten.

Probiotika tager jeg for mit mave-tarm system, da det er vigtigt for tarmfunktionen, optagelsen af vitaminer og mineraler og vedligeholdelse af immunforsvaret.

Omega3 fedtsyrer er gavnligt for de fleste. Og jeg spiser ikke nok fisk, hvorfor jeg er sikker på, at jeg ikke får det min krop har behov for, hvis jeg ikke supplerer. Derfor tager jeg  omega 3 kapsler. Omega 3 fedtsyrer er også med til at påvirke blandt andet stofskiftet, så det er egentlig primært derfor. Men jeg er også vokset op med fiskeoliekapsler, så det er ligesom hængt ved, og Aya og Alvin får det også sammen med deres multivitamin.

Af vitaminer supplerer jeg med et mix af B-vitaminer og som så mange andre, har jeg også brug for tilskud af D-vitamin. Jeg ligger på et fint niveau af disse vitaminer hele året rundt, så det justerer jeg egentlig ikke ved.

Jeg har læst en del om E-vitamin, men har endnu ikke fået det ind blandt de mange kosttilskud, og jeg er samtidig også lidt påpasselig med bare at indtage diverse kosttilskud uden vejledning fra fagpersonlae. Nu skal jeg snart forbi endokrinologerne, og så kan jeg lige forhøre mig om deres holdning til det.

Så det er en del kosttilskud, og det er bestemt heller ikke billigt. Jeg synes altid at det er vigtigt med indivudel vejledning, så det her er blot hvad jeg tager, og hvad der fungerer for mig. I nogle perioder løber jeg tør for nogle mineraler og vitaminer, og så kan der gå tid før jeg lige får husket at købe nyt. Så igen, jeg er ikke fanatisk omrking det, men tror alligevel på, at det er vigtigt for mig, og det er det vigtigste. Om det er placebo eller hvad, det er ikke til at vide, men det er også ligegyldigt. Så længe det ikke er skadeligt for mig, så er det en del af, hvad jeg gør for at forbedre mit stofskifte.

Se det var lidt mere dybdegående omkring hvad jeg gør for mig selv og mit stofskifte. Det har en del efterspurgt, og hvis der skulle være yderligere spørgsmål, så må skal I bare spørge. Jeg vil dog ikke rådgive og vejlede andre, for det er jeg ikke uddannet til. Snak med din læge, endokrinolog, læs lidt rundt hos “eksperterne”, og mærk efter i dig selv. Jeg vil næsten fraråde at læse med inde på facebookgruppen “Stofskiftesuppport” , da jeg personligt synes der er for meget brok og elendighed der. Der findes også brugbare informationer, støtte og råd derinde, men det bliver desværre væk blandt hvad jeg vil kalde for brok, og det synes jeg er ærgerligt.

-Sebrina

juni 2017 vs. juni 2018

hvad havde vi så gang i på samme tid sidste år? Det må jeg lige have hjælp til ved at kigge tilbage i arkivet 😉

men jeg kan faktisk godt huske, at jeg havde min første kontrol ifht. mit dengang nyopdaget hashimotos. Og behandlingen hjalp, og jeg kunne også mærke en forskel. Men mit stofskifte var stadigvæk ikke inden for normalområdet, og jeg knoklede noget med mig selv med at acceptere at have en kronisk sygdom og skulle indtage medicin hver morgen. Men samtidig var det også helt uvant for mig at være så frisk, og at det ikke kun gjaldt en dag eller to at jeg var ovenpå, men at det var hele tiden nærmest. Min livskvalitet, for lige at smøre tykt på, er virkelig blevet meget bedre. Jeg tænkte at det var for godt til at være sandt, og nød bare den ekstra energi, for jeg var sikker på, at det nok ikke varede længe før det forsvandt igen. Men her et år efter kan jeg helt seriøst ikke selv forstå, at jeg har kunnet leve sådan i mange år. Og når jeg ser billeder af mig selv – ih guder altså. Et hævet ansigt, bleg som et lig og trætte øjne. Og min indre kamp med følelsen af utilstrækkelighed på så mange planer. Jeg bruger ikke krudt på at tænke over, hvad det har haft af konsekvenser for familien og mig selv, for det kan jeg ikke bruge til noget som helst, og vi har jo også haft det dejligt inden jeg kom i behandling. Men jeg må bare sige, at jeg både fysisk og mentalt er forandret – til det bedre (fraset rynkerne). Jeg er bare taknemmelig over, at jeg har fået det så meget bedre, og så gør jeg mit ypperste for at spise hensigtsmæssigt og få de vigtige vitaminer og mineraler, således at jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for at min krop får de bedste betingelser, det fortjener den og jeg. Jeg har også tænkt mig at prøve akupunktur, da jeg igennem en længere periode i mine meget unge år gik til akupunktur, som havde en stor virkning på mig. Og min (dengang) akupunktør holder til i Køge, så det er oplagt at forhøre mig, om hun kan gøre en forskel for mig – særligt når jeg kan komme derhen på fem minutter på cykel. Wehuu!

Vi fik også fejret tvillingernes fødselsdag, og på lørdag skal vi fejre deres 8 års fødselsdag inden vi alle suser afsted på ferie osv. Deres fødselsdag er begyndt at symbolisere starten af sommerferien, og det er virkelig herligt. Her får vi ønsket alle en god ferie, og på lødag bliver den også krydret med Sankt Hans. Aya og Alvin skal allerede derhjem og sove i morgen, da Nicolai og jeg skal til 18 års fødselsdag uden børn. Så det er især Alvin helt oppe at køre over, da hans to onkler er stjernerne i hans liv. Jeg tror ikke de får en større fan end ham!

Og så var vi til Havnefest i Køge. Og tænk sig, på det tidspunkt havde vi ingen anelse om, at vi et år efter ville flytte dertil eller i det hele taget sætte vores hjem til salg. Det er altså vildt at tænke på. Og lige præcis i dag har vi fået besked på, at vi kan overtage huset tidligere. Formentlig allerede inden vi tager på sommerferie. Vi er så glade!

d. 2. søndag i juni er vi traditionens tro på familieskovtur sammen med min svigerfars side af familien. Sidste år var vi her i trylleskoven, og i år var vi i en lækker have i Hvidovre med pool og ja 25 grader. Perfekt! Dengang var der ingen baby i faster Camillas mave. I år kom den lille ny familie forbi, da de fik orlov fra Hvidovre Hospital. Det’ så vildt!

jeg skrev det her indlæg om det at juni altid er pakket med arrangementer. Det blev lidt for meget til sidst, og i år er det magen til. En hulens masse arrangementer. I går var det den fantastiske årlige sommerfest i Tryllehytten, og sidste år var Alvin Pjerrot, og i år optrædte han som stærk mand, som løftede en stor tung sten. Han har virkelig glædet sig og fortalt og fortalt, og ja, det ER jo bare rørende at se ham være så spændt og glad, og rent faktisk “optræde” foran så mange mennesker.

sidste år blev hyldeblomstsaften brygget fjorten dage senere end den blev i år. Men det er klart med det skønne vejr vi allerede har haft! Der er ikke så mange hyldeblomster at komme efter nu, men ribsene er ved at være klar, og sidste år lavede Nicolai en god ribssaft, så det må gentages…

jeg gav også lige et shout out til disse læbestifter, som jeg stadigvæk bruger og virkelig er glad for.

Nicolai tog alene med børnene afsted til et bloggerarrangment på Gartneri Toftegård. Det var Den Gamle Fabrik der stod for det, og de kom hjem med en masse marmelade, som vi i lang tid havde glæde af. Nicolai har siden da flere gange nævnt, at vi altså skal forbi Gartneri Toftegård, men det har jeg stadigvæk til gode. Det flytter vi jo også tættere på – sikke mange ting vi skal, når vi flytter til Køge :-D. Vi skal i hvert fald have fat i nogle af deres økologise spiselige planter.

det var åbenbart også i juni at jeg anskaffede mig et pissenemt krøllejern. Og det var et impulskøb af de bedre, for det har jeg virkelig haft glæde af. Ikke at jeg bruger det dagligt, ikke engang ugentligt, men det er nemt når det endelig er.

 

og så er det også et år siden at jeg meldte min ind i Solrød Gymnastikforening, så jeg kunne starte til CrossGym efter sommerferien, og det gjorde jeg, og det går jeg stadig til. Når vi flytter, regner jeg med at melde mig ind i LIFTRS GYM i Køge, fordi jeg er blevet ret bidt af crossfit.

vi er jo over halvvejs igennem juni 2018 nu, og vi har en 18 års fødselsdag og 2x 8 års fødseldag i sigte de næste par dage. Og søndag skal jeg hygge med mine yndlingssygeplejersker. I næste uge er der et morgenmadsarrangment i Ayas klasse, og afsked med børnehave og skole, en barnedåb, en 80 års fødselsdag samt Ayas fødselsdag for klassen. Og en masse flyttekasser der skal pakkes ned. Vi når det hele….

-Sebrina

 

 

julen blev skudt igang i weekenden

img_2791
Fredag droppede jeg min sorte samvittighed, og fik købt stort set alle julegaver med en fin rabat. Så med en hel måned til juleaften, er pakkerne klaret og pakket ind. Det føles rigtig godt! Men vi tæller tilgengæld ned til lønningsdag på torsdag, for selvom vi har sparet flere tusinde kroner, så glødede VISAkortet særdeles…

Efter indkøb, måtte jeg hjem og turbodulle mig op for at få indviet den smukkeste kjole til julefrokost med hele gynækologisk-obstetrisk afdeling. Sikke en fest! Var hjemme under dynen kl. 4 – igen med promille i blodet 🍷. dsc_0151
så jeg har ikke været så sød ved min krop denne måned. Jeg fik kontrolleret mit stofskifte fredag, og jeg havde godt på fornemmelsen at det nok ikke så helt godt ud, hvilket jeg fik bekræftet lørdag morgen, hvor min læge havde sendt mig en besked. Nu er det forbandede stofskifte ikke i normalområdet, så jeg måtte lige bruge 10 minutter på at tude under bruseren, imens Nicolai var taget med Aya til fodbold, og Alvin lå i sengen og så Ramasjang. Men det er nok bare sådan det er. Svingture. Men jeg nåede lige at få en dum tanke omkring, at nu virker medicinen ikke længere på mig, og det kommer til at blive som det var før. Men det ved jeg jo godt ikke kommer til at ske, og jeg kan heldigvis stoppe de tanker selv… med hjælp fra Nicolai. Nå, men jeg har det jo heldigvis stadigvæk bedre end for blot et halvt år siden, og en øget dosis skal nok få det på rette vej igen. Og så lægger jeg lige alkohol på hylden og behandler min krop som den fortjener.
dsc_0170 dsc_0178
Mit humør blev dog hurtigt bedre, for jeg og børnene pakkede bilen med julelir, da det igen var tid til årets hyggeligste tradition – familiejuleklippeklister. Som igen i år var på Restaurant Skovfogedstedet i de smukkeste omgivelser. Nicolai havde en vigtig håndboldkamp (som blev en sejr!), og kom forbi senere.
dsc_0181 dsc_0183 dsc_0184
og selvfølgelig var der ikke mangel på juleknas – og åbenbart heller ikke Stroh rom 😉
dsc_0187
Morfar dybt koncenteret dsc_0211
dejligste Vester 💚
dsc_0213dsc_0190
Vi fik kreeret en masse, og børnene fik hygget sig max. Der blev også sat film på, da energien var opbrugt, og så kunne vi voksne gå all in på juledekorationer og julestjerner.

Søndag formiddag skulle Aya spille sin første fodboldkamp. Det var dog ikke den bedste debut, da det var koldt og regnede, og modstanderne var 2-3 år ældre, og noget dygtigere. Så det blev for meget, og hun ville absolut ikke spille de sidste kampe. Så hjem igen og få varmen. Hun vil dog stadig gerne spille fodbold, og det bliver nok en helt anden oplevelse når det er indenfor.

Til eftermiddag måtte vi ud af huset pga. fremvisning, så det blev til en tur i Fields og derefter ud at spise thaimad. Rimelig dejlig afslutning på weekenden.

 

I dag lægger jeg ud med en fridag. Not bad.

-Sebrina

 

et halvt år på medicin

img_2520

I dag er det et halvt år siden, at jeg startede i Eltroxin behandling for mit alt for lave stofskifte. I kan læse lidt mere her om hvordan det blev opdaget.

Og kan jeg så mærke en forskel? Hell yeah… Det er ret vildt faktisk. Min læge har været super god, og det er egentlig kun ham der følger mig. Så længe jeg responderer godt på behandlingen, så er det ikke nødvendigt, at jeg skal følges af en endokrinolog. Og jeg bliver simpelthen nødt til at påpege, at det er jeg så glad for. Jeg er medlem af en facebookgruppe for stofskiftepatienter, og det bugner af utilfredse patienter. Helt vildt faktisk. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har det fint på Eltroxin og har en lydhør og ansvarlig læge. Og at jeg nok også rent personligt også hellere vil fokusere på det gode frem for det dårlige.

Nu lister jeg bare op hvordan jeg har fået det bedre:

  • jeg har i flere år kæmpet med træthed. Hvilket jeg har været sikker på skyldtes dét faktum, at vi jo har fået to børn, og at jeg jo i en del år havde skiftende arbejdstider. Og det påvirker i den grad trætheden, altså det med at få børn (og nok også skiftende vagter) – uanset et velfungerende stofskifte eller ej. Men det var flere gange om ugen, at jeg gik kold på sofaen nærmest lige efter at børnene var puttet. Og gjorde jeg ikke det, så var det fordi jeg kæmpede for at holde mig vågen, da jeg simpelthen anså det som en kæmpe svaghed og falliterklæring, at jeg slet ikke havde det samme energiniveau som tidligere. Ikke i nærheden deraf. De dage jeg havde fridage, kunne jeg kun tænke på, hvornår Nicolai og børnene kom afsted, så jeg lige kunne snuppe en times søvn. Sommetider spurgte jeg Nicolai, om det ikke var okay at jeg slet ikke stod med op om morgenen, fordi min søvn var livsvigtig. Altså på mine fridage. For jeg har aldrig meldt mig syg på arbejde pga. træthed, og er en af de heldige der har meget få sygedage. Nå, men i forhold til træthed, så er jeg blevet Sebrina 20 år igen! Jeg kæmper ikke med træthed længere. Jo, hvis jeg er kommet for sent i seng, har haft en travl dag osv., så er jeg da godt træt kl. 22. Men jeg vil kalde det for en helt almindelig træthet. Det er nu Nicolai der beder om at komme i seng, og han falder også nu oftere i søvn før mig. Sådan har det ikke været i maaaaaange år 😀
  • mit helbred er blevet bedre. Jeg gik jo nærmest konstant med en dryppende næse, og følte mig for det meste sådan lidt svagelig. Nu må vi se hvordan det bliver her til vinter, men jeg tror mit immunforsvar er noget stærkere nu. Eller det ER det. Det var jo ikke kun mine stofskiftehormoner der var gale der for et halvt år siden. Min lever og bugspytskirtel havde det på det tidspunkt åbenbart heller ikke godt, men nu er der ingen belymring på den front. Og så fik jeg også bare gentagne svamp i underlivet. Det har jeg ikke haft siden jeg startede på Eltroxin, hvilket nok ogå tyder på at mit immunforsvar har det bedre. Jeg supplerer jo også med vitaminer og mineraler, hvilket sikkert også har en indflydelse på mit helbrd
  • mit sind. Og jeg kan mærke at jeg bliver lidt berørt, når jeg nævner det, for jeg sidder med en følelse af lettelse. For jeg havde virkelig dage, hvor mit humør var helt i bund, og hvor jeg negligerede de dage. Jeg skammede mig sådan over de dage hvor jeg var sådan lidt opgivende. De dage fyldte ikke meget, men uden at lyde hellig, så er jeg bare ret positiv og livsglad, og jeg havde det fordærdeligt ved at have dage, hvor jeg var ked af det eller opgivende uden nogen særlig grund. Det var igen en indre kamp, for jeg ville ikke være en brokkerøv, og tog mig simpelthen bare sammen. Og nu er der ikke rigtigt dage jeg skal tage mig sammen, fordi jeg bare har det godt, og fordi jeg nu også bare har indset, at det faktisk ER okay, at der er dage der måske bare er øv, men dagen i morgen vil igen blive bedre. De første gange op til blodprøvekontrol blev jeg tung i sindet. Jeg har ikke kunnet acceptere at jeg har en sygdom for life, hvor jeg er afhængig af kontroller og medicin, og op til disse kontroller blev jeg jo lige mindet om det. Nu er det ikke et issue længere. Jeg kan sagtens fortælle at jeg har lavt stofskifte, men mit naive sind håber stadig på, at det blot er en fase. Så helt dealet med at jeg har det for life, har jeg nok ikke.
  • de uforklarlige muskelsmerter og muskelsvækkelse har ændret sig helt markant. Jeg havde problemer med at føntørre hår, fordi mine arme syrede til. Nu kan jeg uden problemer føntørre hår. Jeg havde også problemer med svage og ømme muskler, og ja, de er jo stadig ømme, men det skyldes jo min crossfit træning. Cykelture var også hårde. Også blot bare et par kilometer…. Jeg kan mærke jeg er blevet stærkere og mere udholden, og ikke kun pga. træningen, for jeg har altid trænet meget, og kan mærke at jeg er meget mere udholden nu.
  • min libido har også forandret sig – til det bedre.
  • jeg har ikke kolde hænder og fødder længere.
  • tør hud har altid været et problem for mig, men også her synes jeg også der er sket noget. Jeg kan dog mærke nu på hænder og læber, at det er blevet koldere i vejret. Men det kan de fleste vel?
  • ingen hævede øjne. Hvor er det vildt at summe op på denne måde. Jeg havde slet ikke forestillet mig at jeg faktisk har fået det så meget bedre. Eller bare ikke troet at det kunne hænge sammen med et lavt stofskifte.
  • jeg kan også se på billeder og film af mig selv fra førhen, at jeg åbenbart havde et lidt hævet ansigt. Og jeg har ikke tabt mig, men mit ansigt er blevet slankere.

jeg synes stadig at jeg er ret lysfølsom, men det har jeg jo været længe, så det giver jeg altså ikke stofskiftet skyld for, selvom det faktisk også er et symptom på lavt stofskifte. Faktisk giver jeg ikke mit stofskifte skylden for noget som helst. For min største frygt var, og er stadig, at jeg bliver sådan en “jamen det er pga. mit lave stofskifte”- type. Nope det skal ikke ske.

Og alt det her tilsammen giver jo det som jeg bare vil kalde overskud. Jeg føler overskud, og jeg nyder det virkelig. Og det smitter i den grad af herhjemme. Selvom jeg da godt kan mangle det nogle dage – ligesom alle andre 😉

 

– Sebrina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hjemmelavet kokosmælk

img_0552jeg er meget glad for kokos. Duften af kokos og smagen af kokos. Og alle de gode vitaminer og mineraler som kokos byder på. Jeg har prøvet lidt forskellige kokosmælk, og synes det smager skønt i kaffen hvad enten den er varm eller kold. Og naturligvis også i madlavningen. Og så var det at en sød følger på instagram tippede mig om denne opskrift på hjemmelavet kokosmælk. Og det er SÅ nemt og betydeligt billigere end dem jeg plejer at købe i Brugsen (på karton).

Så det er jeg fandme glad for!

Det kræver blot kokosmel og vand 🙂

  • 3 dl revet kokosmel
  • 6 dl kogt vand

Kokosmel og kogende vand kommes i en blender og står i ca 10 minutter. Derefter blendes det, og bliver til en hvid mælk med krums i. Derfor sigter jeg mælken ved at bruge et rent viskestykke, og hælder den på en glasflaske og så på køl. Flasken skal lige ryste inden brug, da der kommer det samme ‘lag’ som der også er i kokosmælk på dåse.

-Sebrina