julen blev skudt igang i weekenden

img_2791
Fredag droppede jeg min sorte samvittighed, og fik købt stort set alle julegaver med en fin rabat. Så med en hel måned til juleaften, er pakkerne klaret og pakket ind. Det føles rigtig godt! Men vi tæller tilgengæld ned til lønningsdag på torsdag, for selvom vi har sparet flere tusinde kroner, så glødede VISAkortet særdeles…

Efter indkøb, måtte jeg hjem og turbodulle mig op for at få indviet den smukkeste kjole til julefrokost med hele gynækologisk-obstetrisk afdeling. Sikke en fest! Var hjemme under dynen kl. 4 – igen med promille i blodet 🍷. dsc_0151
så jeg har ikke været så sød ved min krop denne måned. Jeg fik kontrolleret mit stofskifte fredag, og jeg havde godt på fornemmelsen at det nok ikke så helt godt ud, hvilket jeg fik bekræftet lørdag morgen, hvor min læge havde sendt mig en besked. Nu er det forbandede stofskifte ikke i normalområdet, så jeg måtte lige bruge 10 minutter på at tude under bruseren, imens Nicolai var taget med Aya til fodbold, og Alvin lå i sengen og så Ramasjang. Men det er nok bare sådan det er. Svingture. Men jeg nåede lige at få en dum tanke omkring, at nu virker medicinen ikke længere på mig, og det kommer til at blive som det var før. Men det ved jeg jo godt ikke kommer til at ske, og jeg kan heldigvis stoppe de tanker selv… med hjælp fra Nicolai. Nå, men jeg har det jo heldigvis stadigvæk bedre end for blot et halvt år siden, og en øget dosis skal nok få det på rette vej igen. Og så lægger jeg lige alkohol på hylden og behandler min krop som den fortjener.
dsc_0170 dsc_0178
Mit humør blev dog hurtigt bedre, for jeg og børnene pakkede bilen med julelir, da det igen var tid til årets hyggeligste tradition – familiejuleklippeklister. Som igen i år var på Restaurant Skovfogedstedet i de smukkeste omgivelser. Nicolai havde en vigtig håndboldkamp (som blev en sejr!), og kom forbi senere.
dsc_0181 dsc_0183 dsc_0184
og selvfølgelig var der ikke mangel på juleknas – og åbenbart heller ikke Stroh rom 😉
dsc_0187
Morfar dybt koncenteret dsc_0211
dejligste Vester 💚
dsc_0213dsc_0190
Vi fik kreeret en masse, og børnene fik hygget sig max. Der blev også sat film på, da energien var opbrugt, og så kunne vi voksne gå all in på juledekorationer og julestjerner.

Søndag formiddag skulle Aya spille sin første fodboldkamp. Det var dog ikke den bedste debut, da det var koldt og regnede, og modstanderne var 2-3 år ældre, og noget dygtigere. Så det blev for meget, og hun ville absolut ikke spille de sidste kampe. Så hjem igen og få varmen. Hun vil dog stadig gerne spille fodbold, og det bliver nok en helt anden oplevelse når det er indenfor.

Til eftermiddag måtte vi ud af huset pga. fremvisning, så det blev til en tur i Fields og derefter ud at spise thaimad. Rimelig dejlig afslutning på weekenden.

 

I dag lægger jeg ud med en fridag. Not bad.

-Sebrina

 

et halvt år på medicin

img_2520

I dag er det et halvt år siden, at jeg startede i Eltroxin behandling for mit alt for lave stofskifte. I kan læse lidt mere her om hvordan det blev opdaget.

Og kan jeg så mærke en forskel? Hell yeah… Det er ret vildt faktisk. Min læge har været super god, og det er egentlig kun ham der følger mig. Så længe jeg responderer godt på behandlingen, så er det ikke nødvendigt, at jeg skal følges af en endokrinolog. Og jeg bliver simpelthen nødt til at påpege, at det er jeg så glad for. Jeg er medlem af en facebookgruppe for stofskiftepatienter, og det bugner af utilfredse patienter. Helt vildt faktisk. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har det fint på Eltroxin og har en lydhør og ansvarlig læge. Og at jeg nok også rent personligt også hellere vil fokusere på det gode frem for det dårlige.

Nu lister jeg bare op hvordan jeg har fået det bedre:

  • jeg har i flere år kæmpet med træthed. Hvilket jeg har været sikker på skyldtes dét faktum, at vi jo har fået to børn, og at jeg jo i en del år havde skiftende arbejdstider. Og det påvirker i den grad trætheden, altså det med at få børn (og nok også skiftende vagter) – uanset et velfungerende stofskifte eller ej. Men det var flere gange om ugen, at jeg gik kold på sofaen nærmest lige efter at børnene var puttet. Og gjorde jeg ikke det, så var det fordi jeg kæmpede for at holde mig vågen, da jeg simpelthen anså det som en kæmpe svaghed og falliterklæring, at jeg slet ikke havde det samme energiniveau som tidligere. Ikke i nærheden deraf. De dage jeg havde fridage, kunne jeg kun tænke på, hvornår Nicolai og børnene kom afsted, så jeg lige kunne snuppe en times søvn. Sommetider spurgte jeg Nicolai, om det ikke var okay at jeg slet ikke stod med op om morgenen, fordi min søvn var livsvigtig. Altså på mine fridage. For jeg har aldrig meldt mig syg på arbejde pga. træthed, og er en af de heldige der har meget få sygedage. Nå, men i forhold til træthed, så er jeg blevet Sebrina 20 år igen! Jeg kæmper ikke med træthed længere. Jo, hvis jeg er kommet for sent i seng, har haft en travl dag osv., så er jeg da godt træt kl. 22. Men jeg vil kalde det for en helt almindelig træthet. Det er nu Nicolai der beder om at komme i seng, og han falder også nu oftere i søvn før mig. Sådan har det ikke været i maaaaaange år 😀
  • mit helbred er blevet bedre. Jeg gik jo nærmest konstant med en dryppende næse, og følte mig for det meste sådan lidt svagelig. Nu må vi se hvordan det bliver her til vinter, men jeg tror mit immunforsvar er noget stærkere nu. Eller det ER det. Det var jo ikke kun mine stofskiftehormoner der var gale der for et halvt år siden. Min lever og bugspytskirtel havde det på det tidspunkt åbenbart heller ikke godt, men nu er der ingen belymring på den front. Og så fik jeg også bare gentagne svamp i underlivet. Det har jeg ikke haft siden jeg startede på Eltroxin, hvilket nok ogå tyder på at mit immunforsvar har det bedre. Jeg supplerer jo også med vitaminer og mineraler, hvilket sikkert også har en indflydelse på mit helbrd
  • mit sind. Og jeg kan mærke at jeg bliver lidt berørt, når jeg nævner det, for jeg sidder med en følelse af lettelse. For jeg havde virkelig dage, hvor mit humør var helt i bund, og hvor jeg negligerede de dage. Jeg skammede mig sådan over de dage hvor jeg var sådan lidt opgivende. De dage fyldte ikke meget, men uden at lyde hellig, så er jeg bare ret positiv og livsglad, og jeg havde det fordærdeligt ved at have dage, hvor jeg var ked af det eller opgivende uden nogen særlig grund. Det var igen en indre kamp, for jeg ville ikke være en brokkerøv, og tog mig simpelthen bare sammen. Og nu er der ikke rigtigt dage jeg skal tage mig sammen, fordi jeg bare har det godt, og fordi jeg nu også bare har indset, at det faktisk ER okay, at der er dage der måske bare er øv, men dagen i morgen vil igen blive bedre. De første gange op til blodprøvekontrol blev jeg tung i sindet. Jeg har ikke kunnet acceptere at jeg har en sygdom for life, hvor jeg er afhængig af kontroller og medicin, og op til disse kontroller blev jeg jo lige mindet om det. Nu er det ikke et issue længere. Jeg kan sagtens fortælle at jeg har lavt stofskifte, men mit naive sind håber stadig på, at det blot er en fase. Så helt dealet med at jeg har det for life, har jeg nok ikke.
  • de uforklarlige muskelsmerter og muskelsvækkelse har ændret sig helt markant. Jeg havde problemer med at føntørre hår, fordi mine arme syrede til. Nu kan jeg uden problemer føntørre hår. Jeg havde også problemer med svage og ømme muskler, og ja, de er jo stadig ømme, men det skyldes jo min crossfit træning. Cykelture var også hårde. Også blot bare et par kilometer…. Jeg kan mærke jeg er blevet stærkere og mere udholden, og ikke kun pga. træningen, for jeg har altid trænet meget, og kan mærke at jeg er meget mere udholden nu.
  • min libido har også forandret sig – til det bedre.
  • jeg har ikke kolde hænder og fødder længere.
  • tør hud har altid været et problem for mig, men også her synes jeg også der er sket noget. Jeg kan dog mærke nu på hænder og læber, at det er blevet koldere i vejret. Men det kan de fleste vel?
  • ingen hævede øjne. Hvor er det vildt at summe op på denne måde. Jeg havde slet ikke forestillet mig at jeg faktisk har fået det så meget bedre. Eller bare ikke troet at det kunne hænge sammen med et lavt stofskifte.
  • jeg kan også se på billeder og film af mig selv fra førhen, at jeg åbenbart havde et lidt hævet ansigt. Og jeg har ikke tabt mig, men mit ansigt er blevet slankere.

jeg synes stadig at jeg er ret lysfølsom, men det har jeg jo været længe, så det giver jeg altså ikke stofskiftet skyld for, selvom det faktisk også er et symptom på lavt stofskifte. Faktisk giver jeg ikke mit stofskifte skylden for noget som helst. For min største frygt var, og er stadig, at jeg bliver sådan en “jamen det er pga. mit lave stofskifte”- type. Nope det skal ikke ske.

Og alt det her tilsammen giver jo det som jeg bare vil kalde overskud. Jeg føler overskud, og jeg nyder det virkelig. Og det smitter i den grad af herhjemme. Selvom jeg da godt kan mangle det nogle dage – ligesom alle andre 😉

 

– Sebrina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hjemmelavet kokosmælk

img_0552jeg er meget glad for kokos. Duften af kokos og smagen af kokos. Og alle de gode vitaminer og mineraler som kokos byder på. Jeg har prøvet lidt forskellige kokosmælk, og synes det smager skønt i kaffen hvad enten den er varm eller kold. Og naturligvis også i madlavningen. Og så var det at en sød følger på instagram tippede mig om denne opskrift på hjemmelavet kokosmælk. Og det er SÅ nemt og betydeligt billigere end dem jeg plejer at købe i Brugsen (på karton).

Så det er jeg fandme glad for!

Det kræver blot kokosmel og vand 🙂

  • 3 dl revet kokosmel
  • 6 dl kogt vand

Kokosmel og kogende vand kommes i en blender og står i ca 10 minutter. Derefter blendes det, og bliver til en hvid mælk med krums i. Derfor sigter jeg mælken ved at bruge et rent viskestykke, og hælder den på en glasflaske og så på køl. Flasken skal lige ryste inden brug, da der kommer det samme ‘lag’ som der også er i kokosmælk på dåse.

-Sebrina

Det ekstra gode i løbet af ugen

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

glimt1

  • mandag kunne jeg hente en skøn lille pakke fra ASOS indeholdende en (meget!) orange jakke, som var kærlighed ved første blik. Så meget for meget og så meget mig og helt perfekt til at pynte lidt på den kommende vinter! Jeg havde også bestilt en pink ellesse body, som bare er perfekt, blød og sidder godt! Jeg lignede at jeg skulle til 90’er fest, så det morede vi os lidt over ;-).
  • fredagsdrinks! Nicolai er jo gammel bartender, hvilket jeg altid spiller på, når det er tid til en fredagsdrink. Det er blevet et ret godt koncept med et par lækre drinks bare ham og jeg. Lige til at fejre weekenden med, og nu hvor vi ikke lige kan gå ud så ofte. Det sad vi også og snakkede om, at vi snart må ud – bare os to. Hvor vi kan danse og drikke drinks. Det er tre måneder siden at børnene har været på overnatning, så det er snart tid for os og dem 🙂
  • det er altid så hyggeligt at spille sammen. Vildkatten kan alle være med til ❤️glimt2
  • i dag fik Nicolai og jeg løbet en lille tur sammen imens Aya og Alvin cyklede med. Nellie var også med. Det er fedt at vi kan det!
  • Alvin fik sneget sig ind til Nicolai i prøverummet hos Bertoni. Han stod og var igang med at prøve disse bukser, som sad godt og som måtte med hjem
  • vores dejlige børn, som har nydt at være tilbage i hhv. børnehave og SFO. Det er dejligt at de elsker at være derglimt3
  • familieelevatorselfie i Fields. Et billede som åbenbart var ret populært på insta – så det kan da være vi skulle gøre os mere i det 😜
  • skønne store hvalpeBianca, som vi snart skal babysitte i hele to uger imens mormor og morfar skal på ferie (til Florida.. tsk!)
  • det var ikke kun Nicolai og jeg der er forelsket i denne lækre sag fra Bolia. Åh, hvor ville den altså bare være så fin herhjemme. Men ja.. 22.000 skal vi ikke bruge på en sofa lige nu. Men det er altid rart at ønske sig noget ikke?glimt4
  • jeg vil gerne spise meget mere ‘antiinflammatorisk’ mad og er begyndt med morgenmaden. Jeg har hentet denne bog ned fra Mofibo, og der er en masse gode opskrifter som skal prøves af. Lige nu er jeg ikke dér at jeg vil gå all-in, men vil gerne starte med et godt morgenmåltid, og samtidig også bare få inspiration til god frokost og aftensmad. Denne uge har min morgenmad bestået af chiagrød med lidt forskelligt toppings og omelet. Nu har jeg lige lagt en større bestilling i en helsebiks, og glæder mig til at prøve mere af.
  • Nellie kommer altid og forstyrrer (på en sød måde), når vi hjemmetræner. Om det er fordi hun vil lege, eller bare synes det er lidt mærkeligt at vi ligger på gulvet, er ikke til at vide. Måske hun bare ser sit snit til at få tæt kontakt. For det elsker hun. Og det gør vi også 😊

-Sebrina

Botanisk Have

dsc_0090dsc_0087-2dsc_0088dsc_0093dsc_0096dsc_0099dsc_0101dsc_0103

I går tog børnene og jeg i Botanisk Have, da det er længe siden vi har været der. Aya var i hvert fald baby dengang, og tænkte at det måske ville være okay for børnene at opleve nu. Og hvis ikke, så kunne vi altid finde en legeplads eller en kanalrundfart, som altså er todo om sommeren, men som vi endnu ikke har nået. Og vejret var altså dejligt. Der kom lige en ordentlig regnbyge, men ellers var det jo lunt og solrigt, så vi var der i et par timer, da vi også bare slog os ned på græsset og snakkede om lidt af hvert. Børnene syntes det var spændende, særligt Palmehuset og søen med de store fisk i! Jeg har virkelig nydt denne her ferie helt HELT vildt. Det er vores første ferie, hvor jeg er nede i det der feriemode, hvor alt bare er godt, og hvor jeg virkelig har nydt hvert et sekund (okay overdrivelse) med børnene, og hvor jeg føler mig mere end klar til at komme tilbage på arbejde. Der er i dén grad plus på energikontoen, og kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har følt sådan. Der har da været perioder, hvor jeg har brug for ro og hvor jeg bliver irriteret, men selvom jeg nu har holdt en måned (!) ferie sammen med Aya og Alvin, så kunne jeg da godt tage en uge mere sammen med dem 😉 Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig til at komme tilbage på arbejde på mandag, for det gør jeg virkelig, men det er fordi jeg er meget glad for mit arbejde, og ikke for at få et break fra børnene. Jeg har ikke tænkt: “ej, hvor bliver det godt at komme på arbejde og væk fra børnene”.  For det vil jeg gerne indrømme at jeg har tænkt før. Mange gange. Som sagt det har virkelig været en helt perfekt lang ferie, og det har været godt for os alle.  Hvorfor det har været sådan tror jeg skyldes mange faktorer – den lange ferie først og fremmest, at børnene er blevet ældre og ikke har brug for deres mor konstant. Og til det med at blive ældre er der også bare en helt særlig relation både imellem dem og jeg, men også Aya og Alvin indbyrdes, og det er jo bare mega kliché, men der er ikke noget der kan gøre mig mere glad end at være vidne til de to sammen. De leger og hygger sig bare sådan sammen, hvilket de altid har gjort, men jeg ELSKER hvordan de hver morgen sidder og nusser hinanden, hvordan Alvin hiver Ayas ansigt til sig for at kysse hende, og hvordan de skraldgriner sammen. Jeg er mega heldig med de to skabninger. Og jeg tror at ferie særligt er god til netop at indtage og bemærke disse små øjeblikke. Jeg tror også at min oplevelse af denne opturssommer også skyldes mit eget overskud. Nu har jeg været i medicinsk behandling i små tre måneder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har meget indflydelse på mit overskud og mine tanker og oplevelse af at føle mig ovenpå. Sidst jeg fik taget blodprøver er mine tal også kommet nærmere normalområdet, hvilket jo bekræfter min egen opfattelse af, at jeg har fået det meget bedre. Og da Nicolai sidst på ferien blev forkølet gik det også op for mig, at jeg ikke havde pudset min næse én eneste gang på ferien. Og det virker måske lidt mærkeligt, at jeg kan være så glad for det, men jeg lider ikke af allergi, men har nærmest været kronisk forkølet i hvert fald de sidste to år. Selvfølgelig i perioder mere fremtrædende end andre, men altid flere gange om dagen skulle pudse næsen, da den bare dryppede og dryppede. Og på sigt er det bare VIRKELIG trættende, og var jo dét symptom sammen med min kuldskærhed jeg særligt blev opmærksom på kunne betyde at jeg måske havde lavt stofskifte. Nu er jeg spændt på om jeg holder “tør” når jeg starter på arbejde, for luften er jo ret tør på Hvidovre Hospital, så det har altid været lidt værre imens jeg er på arbejde. Ret så irriterende!

Nå, vi skal afsted for vi skal til vores dejlige fætter Vesters 1års fødselsdag og fejre ham hele dagen ❤

-Sebrina

Older posts