hjemmelavet kokosmælk

img_0552jeg er meget glad for kokos. Duften af kokos og smagen af kokos. Og alle de gode vitaminer og mineraler som kokos byder på. Jeg har prøvet lidt forskellige kokosmælk, og synes det smager skønt i kaffen hvad enten den er varm eller kold. Og naturligvis også i madlavningen. Og så var det at en sød følger på instagram tippede mig om denne opskrift på hjemmelavet kokosmælk. Og det er SÅ nemt og betydeligt billigere end dem jeg plejer at købe i Brugsen (på karton).

Så det er jeg fandme glad for!

Det kræver blot kokosmel og vand 🙂

  • 3 dl revet kokosmel
  • 6 dl kogt vand

Kokosmel og kogende vand kommes i en blender og står i ca 10 minutter. Derefter blendes det, og bliver til en hvid mælk med krums i. Derfor sigter jeg mælken ved at bruge et rent viskestykke, og hælder den på en glasflaske og så på køl. Flasken skal lige ryste inden brug, da der kommer det samme ‘lag’ som der også er i kokosmælk på dåse.

-Sebrina

Det er tid til at lave hjemmelavet hyldeblomstsaft!

img_8596

I går fik vi plukket hyldeblomster og lavet saft, og om nogle dage kan vi drikke lækker hjemmelavet hyldeblomstsaft. Eller faktisk hyldeblomst/myntesaft. Og her har i opskriften på vores version:

  • 30 hyldeblomstskærme
  • en håndfuld frisk mynte
  • 3 økologiske citroner
  • 2 spsk citronsyre
  • 1,5 liter vand
  • 700 gram sukker (gerne rørsukker)

Start med at rense/skylle blomsterne godt. Læg dem i en stor skål eller gryde. Skær citroner i skiver og placér ovenpå. Skyl myntebladene og læg dem også i gryden med blomster og citroner.

Kog vandet og opløs sukker og citronsyre heri.

Hæld sukkerlagen i gryden/skålen med blomsterskærmene, citroner og mynten i. Læg låg på gryden/skålen og saften skal så trække i 3-4 dage i køleskabet. Rør gerne i blandingen minimum én gang i døgnet.

Si efterfølgende saften og fyld den på rengjorte flasker. Vi plejer at fryse noget ned, da vi laver en god portion ;-). Sidste år lavede vi også isterninger, som fungerede skide godt i et glas hvidvin!

Det er jo nu hylden springer ud, så det gælder om at komme ud og plukke den!

-Sebrina

madplan uge 20

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME FOR KNORR

PicMonkey Collage

Hey, jeg er ude i god tid med sidste uges madplan. Det er da god stil 😀

Mandag: Stuvet makaronni med kødkrymmel. Råkost hertil. Faktisk blandt yndlingsretterne herhjemme. Det lyder måske ikke lækkert, men det er det! Opskriften har jeg forresten delt her.

Tirsdag: Det samme som mandag ;-). Så fantastisk nemt.

Onsdag: Panerede svinekoteletter, glaserede rødlæg, salat og bådkartofler til. Fik ikke taget billede. Jeg kommer altid sent hjem fra arbejde onsdag, så det hænder, at der bare bliver skovlet ind med det samme, og Nicolai havde heller ikke givet det en tanke. Også for dårligt, at det ikke bare er første tanke, når han har haft travlt med at hente børn, lave mad i ulvetimen og servere mad for sultne børn 😉

Torsdag: Pasta og kylling i hvid sovs. Toppet med stegte champignoner og soltørrede tomater, friske forårsløg og basilikum. Lækkert og hurtigt at lave.

Fredag: Alvins fødselsdag. Så der blev grillet lidt forskellige pølser og brød!

Lørdag: Blev det igen til enchiladas. Eller madpandekager, som vi kalder det herhjemme.

Søndag: Det samme for søndag. Vi havde en del salat tilbage i køleskabet og noget af kyllingen fra lørdag. Så vi åbnede bare en dåse tun også, og så var der madpandekager igen. Ude på terrassen i varme og solskin. Åh så godt!

-Sebrina

 

Det var den der madplan

uge16

Madplanen fra uge 16. Så lidt et forsinket indlæg, og jeg er egentlig overrasket over, at jeg kunne huske den og finde de fleste billeder! Jeg skal blive bedre til at strukturere de indlæg, for i bund og grund er det jo bare at skrive det ned i min kalender. For så er indlæggene her jo ret nemme, og det virker til at det for nogen er lidt interessant, hvordan vi sammensætter vores madplaner herhjemme. Ikke at der er de helt store overvejelser bag. Men vi vil rigtig gerne bruge denne blog til bare at belyse vores hverdag, og madplanerne er jo en del af det. Dén har i nok fanget efterhånden!? 😉

Mandag: Var der paprikamarineret svinekoteletter på menuen. Og en del grønt til. Opskriften er her.

Tirsdag: kartoffel/porresuppe med bacondrys ovenpå. Suppe er bare genialt. Det er så nemt at lave, smager dejligt, og for det meste har vi til to dage. Børnene er også altid glade for suppe. Da jeg for det meste har sent fri netop tirsdag og onsdag, planlægger vi for det meste de nemme retter til tirsdag og onsdag, så Nicolai ikke skal bruge for lang tid i køkkenet, når han er alene med børnene.

Onsdag: kartoffel/porresuppe fra tirsdag.

Torsdag: Pasta med wokstrimler og svampe. Igen en fantastisk opskrift fra Retnemt.dk.

Fredag: Gentagelse fra torsdag.

Lørdag: spiste på den lokale café. Burger og fritter 😉

Søndag: brændende kærlighed. Kartoffelmos, pølser, løg og bacon. Og så lidt grøntsagstave on the side. Det skulle være nemt, da vi havde været til fødselsdag og derfor kom hjem lidt sent i forhold til aftensmad.