Det er faktisk meget belejligt med dette indlæg lige nu. Fordi jeg har haft flere dage i 2019 hvor jeg har skældt ud på min krop, end jeg har haft dage, hvor jeg har rost den. Jeg har skældt den ud for at være træt alt for længe og snottet alt for længe. Men i går var langt bedre, og i dag kan jeg tune ind på alt det, som var godt i december, og som berettiger sig til ros;

• jeg vovede pelsen og meldte mig til yoga. Det har jeg prøvet i det små flere år tilbage, og dyrkede det under begge graviditeter. Men jeg vil alligevel betegne mig som en newbie, fordi jeg ikke ligefrem er den smidige type. Og når jeg på forhånd ved, at jeg ikke er god til noget, så har jeg det med at holde mig væk. Men jeg har erfaret at det er godt for mit sind og min krop, og da LIFTRS gym begyndte at tilbyde yoga, fordi kombien med crossfit og yoga er genial, så skulle det altså være. Jeg har været afsted to gange. Så det er ikke fordi jeg bare gik amok i december med yogaen. Men jeg kom igang, og har ambitioner om at dyrke yoga én gang i ugen. Og det roser jeg mig selv for. Iøvrigt at jeg også lige brillierede med hovedstand til den første time 😉
• i starten af december havde vi en vigtig arbejdsopgave, som jeg var noget spændt på, ja faktisk nervøs for. Og det gik pisse godt. Både for mit eget vedkommende men også mine kollegers, og det har vi heldigvis rost hinanden for og modtaget ros for af kunderne, men det kommer altså også med i selvrospuljen her.
• vi var jo værter juleaften, 2. juledag og nytårsaften, og selvfølgelig ros for at vi kunne håndtere det, men vi skal roses for at nyde dagene også. Det snakkede vi meget om, at det skal også være nogle gode dage for os, og det blev det! Så meget at vi godt kunne gøre det igen næste år
• mit helbred begyndte at skrante et par dage op til jul, men det påvirkede ikke mit humør da, og jeg vil rose mig selv for at kaste håndklædet i ringen 1. juledag, og melde pas til min elskede familie, og blot sende Nicolai og børn afsted. Det kunne sagtens ligne mig at kaste 1 gram panodil og 400 mg ibumetin i mig, og bide tænderne sammen og tage afsted. Jeg gjorde det ikke. Dels for min families skyld, men allermest for min egen skyld. Stor ros for det, da det ikke er så typisk for mit vedkommende at hvile i sådan en beslutning.
• jeg accepetede de dårlige dage (det gjorde jeg så ikke efterfølgende, ahem), hvilede i det, og det skal jeg huske på og rose mig selv for, at de dårlige dage var velkomne. Mere af det. Ikke dårlige dage, men accept af dårlige dage, når de dukker op
• slutteligt vil jeg rose mig selv for noget som banalt at have bagt julekager og kastet mig ud i et marcipanbrød, af den mere avancerede slags. Det hele blev godt, og jeg er slet ikke så skidt til de søde sager, som jeg bilder mig selv og andre ind. også mere af det i 2019!

Hvad gjorde du godt i december?

-Sebrina

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME FOR NILENS JORD

i onsdags var jeg inviteret til et fantastisk event! Jeg var hurtig til at svare “ja tak” (eller noget i den dur), da jeg fik invitationen. Et event lige for mig. Det var Elisabeth og Christina  der i samarbejde med Nilens Jord inviterede flere bloggere til at dukke op i Sticks’n’Sushis ‘suite’ (selskabslokaler). Et fint intimt sted med søde bloggerdamer og en rolig stemning. Jeg var sådan lidt spændt forinden. Jeg føler mig ofte som Bambi på glatis, når jeg skal alene til blogevents. Men jeg blev mødt med varme smil og kram, og var tryg og rolig fra start og kunne slappe helt af og tage imod al den forkælelse der ventede.

Vi fik jo først serveret bobler, og så blev der disket op med lækkert sushi. Og jeg er jo ikke den størst sushifan, men det var virkelig lækkert. Og derefter skulle vi fjerne vores makeup, og vi fik hver en goodiebag med en hulens masse makeup og børster. Okay her blev jeg lidt spændt, for jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med det. Men heldigvis var makeupartist Marie Dausell også tilstede, og hun skulle guide os til at lægge makeup! Og det var så lærerigt og brugbart for sådan en makeuphandicappet som jeg.

Men her fik jeg (selv!) lagt en flot makeup. Med foundation, concealer, bronzing powder, blush, highlighter, øjenbrynspen, eyeliner, lip liner og flydende læbestift. Jep det tog sin tid, men for fanden hvor blev det godt! Det var helt antiklimaks at køre hjem for at vaske det hele af igen og hoppe i seng. Men i dag skal jeg igen have fat i de lækre produkter, for vi skal til bryllup, og jeg glæder mig allerede til at gå igang med makeuppen, fordi jeg nu ved at jeg kan, og også har de korrekte produkter (og redskaber) til det. Det er jo virkelig nogle lækre produkter, og i ved det allerede godt, men jeg er jo fortaler for produkter der ikke indeholder parfume og parabener, og det gør Nilens Jord makeup ikke. Kvaliteten er helt i top, og jeg har de sidste par dage stillet al den lækre makeup og lækre børster fint op i vores lille skab på toilettet, og det er første gang jeg nogensinde har sådan en lækker makeupsamling. Jeg har flere gange åbnet skabet for bare at nyde synet. Altså jeg har allerede brugt concealeren, brynpennen, hightlighteren, boronzeren og blushen og de dertil “korrekte” børster samt lipliner og den flydende læbestift (som holder for vildt!). Jeg var også forbi vores lokale matas i går for at købe endnu en farve til læbesamlingen, som jeg regner med jeg skal bruge i dag til brylluppet. Jeg har også modtaget en rabatkode som gælder til og med d. 7. maj (dvs. i morgen!), som jeg må dele med jer læsere.

Hvis i bruger koden sebrina15, kan i få 15% rabat på Nilens Jord webshop. Jeg vil virkelig anbefale deres concealer, hightlighter (som i år har vundet en pris ved Danish Beauty Award) samt deres flydende læbestift. Og også deres makeupbørster! Generelt vil jeg anbefale det hele, men da jeg på ingen måde er erfaren inden for makeup, og nu jo bare sværger til Nilens Jord, tipper jeg om ovenstående, som helt klart er noget jeg vil bruge til hverdag.

-Sebrina

INDLÆGGET INDEHOLDER ANNONCELINKS

sidst jeg skulle være lidt fin, havde jeg dette sæt på. Dog med et par hæle også – naturligvis 😉 Og flere spurgte ind til sættet, og mit svar; “det er altså bare gina tricot, nederdelen gav jeg 119 kroner for og t-shirten i øko bomuld kostede hele 79 kroner”. Sådan noget er jeg vild med, og derfor har jeg faktisk ret meget kluns fra gina tricot. Det mærke er virkelig vokset på mig de seneste par år, og de har de seneste par dage kørt med -25% rabat for klubmedlemmer på hele køb både online og i deres butikker. Så er det altså ret billigt at være discount… og smart og lækker! Jeg er fan.

-Sebrina

“fodboldkarriere” det lyder fornemt. Nå, men I vil gerne vide lidt mere om min tid, hvor fodbolden fyldte rigtig meget i mit liv. Og det er fra jeg cirka var 10 år gammel og 10 år frem. Så det har fyldt meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft en stor indflydelse på, hvem jeg er i dag. Jeg troede jeg kunne fatte mig i korthed, men har valgt at dele indlægget i to, ellers ville det blive alt for langt.

Det startede helt tilbage til 6års alderen. Min storebror spillede jo fodbold, så det ville jeg også. Min bror var rykket til en større klub, Køge BK, så mine forældre skulle flere gange om ugen køre 20 km frem og tilbage, når min bror skulle til træning. Nogle gange kunne han tage bussen, eller køre med fodboldkammerater. Men oftest var mine forældre afsted. Det gjorde de bare. Eller sådan følte vi det, for det har bestemt ikke bare lige været “bare” ;-). Men jeg var derfor en del med. Jeg har gode minder fra den tid. Jeg havde altid min dukke med og min mor og jeg sad så i cafeteriet og ventede på min bror var færdig med at træne. Det var så fedt når jeg fik et par kroner at snolle for!

Og så var det, at der var et hold med børn på min alder. Kun drenge, og det prøvede jeg så af. Men det var ikke det helt store hit, for jeg var eneste pige, så jeg mindes ikke at spille så længe. Men trods det blev jeg på en måde integreret i det der fodboldmiljø, og da min far også var fodboldtræner, blev der jo lagt en del timer i boldklubben. Jeg gik også til svømning og gymnastik og for en periode også til ridning (hold nu kæft mine forældre har haft travlt!).

Da jeg så kom i 4. klasse var der flere piger fra klassen og parallelklassen, som gerne ville spille fodbold, og vi begyndte derfor at træne med drengene i den lokale klub (Dalby IF). Og jeg syntes det var sjovt og var også god til det. Jeg var en lille lort og løb utroligt hurtigt og havde flair for spillet, og vi var flere piger der sagtens kunne træne og spille sammen med drengene. Pludselig var der piger nok til et helt 7-mandshold og min far valgte derfor at blive træner for klubbens første pigehold. Eller også plagede jeg ham. Jeg mindes det bare som en fantastisk tid, og sommetider var vi et par stykker der spillede kampe for drengeholdet også. Dengang var der bestemt ikke mange piger der spillede fodbold, som der gør i dag, og det var derfor nemt hurtigt at “shine”. Det var i hvert fald fedt at være bedre end nogle af de drenge jeg gik i klasse med… hehe. En god måde at få respekt på. Jeg elskede generelt bare sport og konkurrencer, og hadede at tabe 😀

Selvom min far var træner, så mindes jeg ikke at han var sødere/mildere mod mig – snarere tværtimod. Kan huske at vi var bagud i en kamp, hvor jeg ligesom begyndte at køre sololøb. Altså tro at jeg skulle være over hele banen, for vi skulle bare vinde den kamp. Min far havde flere gange bedt mig om, at jeg skulle spille sammen med de andre spillere, men gråden trængte sig på, og jeg VILLE vinde den skide kamp, så hørte nok ikke helt efter. Sådan var det jo tit. For jeg kunne løbe solen sort, både forsvare og score mål – mente jeg i hvert fald selv. Og så skiftede han mig ud! For dén opførsel var ikke okay, og samtidig var jeg også træt. Jeg var sur, men skammede mig også lidt for det var jo rigtigt nok. Vi var et hold, og jeg skulle stole på at mine holdkammerater nok kunne klare det uden mig. Og hvor har jeg lært så mange helt elementære sociale “spilleregler” i hele min fodboldkarriere, som jeg er så taknemmelig for. Vi lærte at vi skulle gå i bad efter træning og kampe. Sådan var det bare. Og på den måde har jeg aldrig haft et problem med at klæde om i offentlige rum, og har virkelig også set at pige – og kvindekroppen ser forskellig ud. Og det sjoveste var jo tiden i omklædningsrummet efter træning og kamp. Shit en hønsegård!

Mindes også et indendørsstævne hvor vi heppede på et særligt hold, fordi vi ville have et andet hold skulle tabe, da det var vores største konkurrenter. Og så var det at min far hurtigt fik sagt, at det var tarveligt, og vi skulle tænke på, hvis det var os der spillede på banen, og de andre heppede på det andet hold. Og det var noget lille følsomme mig sagtens kunne sætte mig ind i, så det stoppede vi naturligvis med. Og sådan kan jeg hele tiden komme med eksempler på, hvordan fodbolden også har opdraget og lært mig en masse. At “dagens spiller” ikke nødvendigvis var hende der havde scoret flest mål, men en spiller som havde spillet efter egne evner eller mere end det.

Samtidig pyntede det jo gevaldigt på mit selvværd og selvtillid for jeg var god. Det var der ingen tvivl om, men spillede jo nærmest også fodbold hver dag. I skolen, til træning og derhjemme med min bror.

Efter et par år var det tid til at rykke til en større klub med flere ressourcer end den lokale klub. Min far havde heller ikke den samme tid til at træne mere, så jeg og min allerbedste holdkammerat samt flere fra holdet rykkede til Haslev FC. Jeg tror det var ved skiftet fra lilleputpige til pigespiller. Det var heldigvis kun 8 km fra hvor vi boede, og vores forældre kunne skiftes med at bringe og hente. Det gik rigtig fint. Det var sjovt at der var flere piger der spillede fodbold, og tilmed også flere dygtige. Vi spillede nok en sæson 7-mands, og da vi så blev pigespillere, blev det til 11-mands og en mere dygtig og seriøs træner tog over. En fantastisk tid, og vi havde et godt hold. Jeg elskede at spille fodbold. Og mine forældre og bror var altid med på sidelinjen. Min far til tider nok lidt for engageret, og jeg kunne blive rigtig sur på ham, hvis han råbte for meget (ad mig). Men samtidig ville jeg have at han var der. Han var nemlig også god til at rose, og har aldrig lagt skjul på, at han var stolt af mig.

Da jeg så blev juniorspiller blev det jo mere seriøst, og min træner foreslog, at flere af os spillere skulle tilmeldes til unionssamling, hvor de bedste pigespillere på sjælland var samlet og til slut skulle udgøre et endeligt unionshold. Det var ret stort og kan sagtens huske hvor nervøs jeg var til den første samling…

-Sebrina 

Så er det snart at nogen fylder 30 år. Jeg synes altså det er ret vildt. Endnu vildere er det faktisk at tænke lidt over, hvad jeg har oplevet i 20’erne. Og så derefter at tænke på, hvad jeg skal opleve i 30’erne. I 20’erne:

• har jeg været gymnasieelev, sygeplejeskestuderende og universitetsstuderende
• har jeg boet hos mine forældre i Dalby, på kollegium i Nordvest, boet i en 2 værelses andelslejlighed i Valby, en 3- værelses lejelejlighed i Hvidovre for nu at bo i en 4 væreles ejer med to haver i Solrød Strand.
• har jeg haft meget kort pagehår, skævt pandehår, lige pandehår, afbleget hår, langt leverpostejfarvet hår, en masse etager og pt er jeg så på det lange med striber.
• har jeg vejet imellem 48-54 kilo.
• spillet alt fra serie 1 fodboldkampe og et par enkelte 3F liga kampe.
• kysset på en del fyre og haft fire kærester (Nicolai inkl.) Altså fyre og kærester inden de 20 år er jo ikke talt med…
• været projektleder for en lektiecafé hos Red Barnet Ungdom
• været gravid 4 gange. Født 2 gange.
• har jeg haft 7 biler. Og jeg havde faktisk en Toyota Corolla inden jeg blev 20. Så den er ikke talt med.
• har jeg været på skiferie i Norge (x mange), Østrig (x mange) og Frankrig. Inden de 20 har jeg også været på ski i Sverige og Italien.
• mistede  jeg min morfar og farmor.
• har jeg været på festival én gang
• har jeg arbejdet i Super Brugsen, på plejehjem, passet en ældre mand, arbejdet i flere vikarbureauer for sygeplejestuderende, arbejdet på barselsgangen, neonatalafdelingen, en skanningsklinik, en gynækologisk klinik samt haft vagter på Rikshospitalet Nyfødtintensiv i Oslo (nok det mest grænseoverskridende jeg har oplevet rent arbejdsmæssigt)
• begyndte jeg at drikke kaffe
• har jeg stort set kun spist slik i weekenden fraset ferier og helligdage
• har jeg prøvet prævention som kondomer, pessar, p-plaster, p-piller og hormonspiral
• har jeg været med til at redde liv
• blev jeg forlovet
• blev jeg blogger 😉
• har jeg dræbt mange orkideer
• og formået at lave plantebabyer
• blev jeg mor til en pige og en dreng
• blev jeg voksen

og mere kunne helt sikkert tilføjes listen 🙂

-Sebrina