Ros for marts

Jeg tror absolut, at det er foråret der har en helt særlig påvirkning på mit humør og energiniveau for tiden. For det kører godt! Renoveringen er også kommet igang, og den seneste uge har Nicolai og jeg taget en bid af den begroede have, og selvom der er lang vej igen, giver det bare en god følelse i kroppen at gøre noget aktivt, og se forskellen.

Og for at blive på den bane, så har jeg en del at rose mig selv for, når jeg lige stiller en måned tilbage.

I marts fik jeg nedsat min skærmtid til under tre timer dagligt. Det er stadigvæk meget, men ud af de timer har den næststørste skærmsynder været kortfunktionen, som jeg stort set bruger dagligt. Den er god til at opdatere trafikken med det samme, og jeg kan godt lide at vide, hvornår forventet ankomst er osv. Med en tur til jylland og retur, ja, så trækker den altså en del af forbruget, og det synes jeg ikke tæller sådan ægte. Nr. 1 “synderen” er ikke så overraskende instagram. Selvom jeg ikke er dér endnu, hvor jeg er tilfreds med mit forbrug, så skal jeg roses for at komme under de tre timer skærmtid i gennemsnit om dagen for marts måned. Flere i min omgangskreds tror nok at jeg bruger mere tid på skærmen end dem, fordi jeg er aktiv på instagram. Men som jeg forklarer, så er det ofte at jeg bare er på instagram uden at jeg scroller igennem opslag og stories fra andre, men blot bare selv lige får lagt et par stories op. Og de varer jo ofte ikke mere end 10 sekunder. Men jeg kan godt forstå, hvorfor det kan virke til, at jeg er mere på de sociale medier end så mange andre, fordi jeg er mere synlig end mange i min omgangskreds. Men rent tidsmæssigt bruger jeg nok ikke meget mere tid end mine veninder f.eks.. Og det skal naturligvis ikke være mit pejlemærke, for jeg vil gerne begrænse min skærmtid på sociale medier til en time eller derunder dagligt, og der er jeg ikke endnu!

I marts var jeg med til at arrangere det forældrearrangement vi holdte i Ayas klasse. Det blev sådan en god aften, og jeg giver lige mig selv lidt credit for at være musikquizmaster igen. Det var sådan en vellykket aften, og SÅ meget krævede det heller ikke. Maden bestilte vi fra Føtex, som jeg hentede en halv time inden vi mødtes og lige gjorde klar til gæsterne. Og vi skulle ikke pynte op eller noget, for det fik gæsterne lov til, da de blev inddelt i borde, og så havde vi disket op med alt muligt pyntelir- og dims, og så gjaldt det så for hvert bord om, at dække et bord med et tema. Skide smart og sjovt tilmed! Den fikse idé kan jeg ikke tage æren for 😉

Udover et forældrearrangement, så holdt jeg jo også fødseldag. I Big Bowl i Valby. Credit til mig selv for at vælge det. Et hit og jeg behøvede ikke selv at stå for rengøring, madlavning og oprydning efterfølgende. Ros til mig selv for at komme på den idé og prioritere pengene på det.

Så var marts også måneden hvor jeg tog med min veninde til London. En virkelig vellykket tur (hvilket minder mig om, at jeg skylder en guide dertil!), hvor jeg også fik prioriteret min shopping. Jeg købte disse støvler, som jeg er mega glad for. Så seje og cool! Så købte jeg en blazer på bud, som jeg allerede har brugt en del, et par jeans som kan styles op og ned, og de er allerede også brugt meget. Et par pumps også fra & Other Stories på bud, som også har været i brug, samt en ansigtsmist og en primer, som er en del af min hudplejerutine. Og nåh jo, nogle billige strømpebukser i Primark, som kunne erstatte de par, som jeg købte samme sted for tre år siden. Så ikke så mange impulskøb, og det roser jeg mig selv for, da det ellers er en disciplin jeg er stormester i, når jeg er ude at rejse…

Marts var også måneden hvor jeg begyndte at opsamle kondensvandet fra tørretumbleren i en større vandekande, som så står i vaskerummet. Når den er fyldt op, får alle planterne en tur, og det stemmer egentlig ret godt med det vandingsforbrug planterne har, og det kondensvand vi får ved at tørre tøj. Vi tørre ikke alt tøj, langt fra, men håndklæder, sportstøj, undertøj mm., kommer i tumbleren. Kondensvand skulle også være genialt til at vaske vinduer i pga. det mindskede kalkindhold, men det har jeg ingen erfaring i, for det er simpelthen ikke noget jeg gider. Det med at pudse vinduer. Men jeg roser mig for at huske at samle kondensvandet og også bruge det, og tilmed at have fået Nicolai med den. Han er faktisk den der fylder mest vasketøj i maskinerne nede i kælderen 😉

Se det var nu en god sjat selvhøjtidelighed som jeg kan slutte ugen af med. Det føles godt! Håber i har haft en dejlig weekend, og måske endda kan forlænge den en hel del med noget påskeferie!? Det kan jeg ikke, men jeg har en mand og børn der har ferie, og det kan altså også noget.

-Sebrina

 

 

 

Selvros for februar

Hov hov jeg må ikke glemme disse meget positive indlæg. De der meget navlepillende indlæg, hvor jeg roser mig selv. Jeg er ikke tilhænger af, at vi ALTID skal være positive og ytre og tænke positivt. Det er okay at nogle ting er svære her i livet, at vi ikke kan lide alle mennesker og at svære ting i livet ikke altid skal bekæmpes ved at tænke positivt. Men jeg kan nu bedst lide at være sammen med positive mennesker, og derfor vil jeg også gerne selv gøre mit ypperste for at være et godt eksemplar selv.

Jeg tilstræber at være et bedre menneske for andre, og naturligvis også mig selv. Engang var det meget vigtigt – at have og tage ansvar for andre mennesker, og i dag handler det meget om selvudvikling, at kigge indad. Og det er OGSÅ vigtigt. At gøre mig umage for at være den bedste udgave af mig selv, men i den udgave handler det også om, at være et godt menneske for andre. Og det er uden tvivl den værdi der for mig er vigtigst, at give videre til mine børn. Alt hvad du giver kommer igen og alt sådan noget. Og så er der enkelte der tager og tager, og aldrig giver tilbage, og der skal de lære at mærke efter i sig selv, og også sige fra. En svær balance, men som udgangspunkt, skal vi hjælpe hinanden. Og nu skal det her indlæg altså heller ikke rage højere. I der følger med her og på instagram, og også kender mig i virkeligheden, er nok sådan nogenlunde med med på, hvordan jeg anskuer livet og hvilken tilgang jeg har til det.

Jeg må lige åbne mit noteprogram op for at se, hvad jeg skulle huske at rose mig selv for, nu hvor  vi nærmer os ultimo marts, og februar er long gone, omend jeg synes at marts har været mere februaragtig end februar var. Jeg synes dog at denne weekend har været skøn, ret skal være ret.

I februar roser jeg mig selv for aktivt at gå igang med at få ryddet ud i alle dem jeg følger på instagram af den simple årsag, at de mennesker jeg holder allermest af, og egentlig interesserer mig allermest for, de drukner i alle mulige profilers opslag, og jeg derfor misser de vigtigste opslag for mig. Mit mål var at nå ned på at følge 500 profiler, hvilket jo stadig er ALT for mange, men jeg er nu nede på 489, og jeg fortsætter stilen med min forårsrengøring. Det kan anbefales.

Så vil jeg rose mig selv for at tage initiativ til at få lavet en facebookgruppe for alle beboerne på vores vej.

Så var der en lille challenge som hende her satte igang. At iklæde sig genbrugstøj i en hel uge. Og det kunne jeg godt. En ret stor del af min garderobe består af genbrugstøj, og jeg er blevet endnu mere bevidst om, at procentdelen godt må blive endu højere. Tjek #Mums2019.

Arbejdsmæssigt var der rigeligt i februar, og særligt var der to vigtige opaver, som bare gik skide godt. Så jeg roser mig også for min arbejdsindsats i februar.

Slutteligt roser jeg mig selv for at have medbragt vores vaffeljern med på skiferien. Hold nu kæft det var lækkert (og noget billigere) at lave vafler om eftermiddagen end at købe dem på pisterne 😉. Det skal vi huske igen til næste skiferie, som allerede er bestilt!

-Sebrina

Selvros for januar

Altså januar er nu forbi, og jeg har ikke glemt hvad jeg som sådan havde sat mig for i 2019. Nemlig mindre skæld ud herhjemme. Og dermed er det også med stolthed at jeg vil rose mig selv for:

  • at jeg har skældt mindre ud på børnene. Jeg har formået at forebygge nogle konflikter, men også rummet nogle konflikter og tacklet dem godt. Min lunte kan nogle gange stadigvæk være (for) kort, men det er faktisk blevet markant bedre, at mit fokus har været på mindre skældud. Jeg har lyttet, læst, set og snakket om emnet, og tror mit fokus på det, har god effekt. Jeg vil igen tippe om Rikke Winckler i den forbindelse, hvis andre sidder derude og har et ønske om mindre skældud.

udover det vil jeg også rose mig selv for

  • ikke at blive ked af det eller særligt skuffet, da det viste sig at vi ikke kan få glaserede tegl på vores hus. Det må vi simpelthen ikke. Og så gider jeg ikke bruge krudt på at ærgre mig over det. Så jeg fokuserede på de fordele ved ikke at få de glaserede tegl, hvilket allermest omhandler økonomien i det. Det bliver billigere med engoberede tegl (som også har en lille glans) i stedet for.
  • at jeg i den første arbejdsuge hvilede 100% i at der ikke var de vilde arbejdsopgaver. Jeg vidste det ville komme, så nød faktisk roen før stormen. Stormen har varet i små to uger nu, og ferie om 1,5 uge bliver godt 😉
  • at have afholdt nogle gode undervisningsseancer i forbindelse med mit job. Jeg begynder at føle det nu, og at undervise 50 sundhedspersonaler (læger og sygeplejersker) eller blot tomandsundervisning er lige mig!
  • at jeg har været stabil med træningen i januar. Det gør så meget godt for mit sind
  • at have fået sat lidt til salg på @denormalesbutik og faktisk har solgt mere end hvad jeg har købt.

Please byd endelig ind med, hvad du kan rose dig selv for i januar. At have holdt dit nytårsforsæt? Eller det modsatte? At skide højt og helligt på det, og hvile i det.

-Sebrina

 

Selvros for december

Det er faktisk meget belejligt med dette indlæg lige nu. Fordi jeg har haft flere dage i 2019 hvor jeg har skældt ud på min krop, end jeg har haft dage, hvor jeg har rost den. Jeg har skældt den ud for at være træt alt for længe og snottet alt for længe. Men i går var langt bedre, og i dag kan jeg tune ind på alt det, som var godt i december, og som berettiger sig til ros;

  • jeg vovede pelsen og meldte mig til yoga. Det har jeg prøvet i det små flere år tilbage, og dyrkede det under begge graviditeter. Men jeg vil alligevel betegne mig som en newbie, fordi jeg ikke ligefrem er den smidige type. Og når jeg på forhånd ved, at jeg ikke er god til noget, så har jeg det med at holde mig væk. Men jeg har erfaret at det er godt for mit sind og min krop, og da LIFTRS gym begyndte at tilbyde yoga, fordi kombien med crossfit og yoga er genial, så skulle det altså være. Jeg har været afsted to gange. Så det er ikke fordi jeg bare gik amok i december med yogaen. Men jeg kom igang, og har ambitioner om at dyrke yoga én gang i ugen. Og det roser jeg mig selv for. Iøvrigt at jeg også lige brillierede med hovedstand til den første time 😉
  • i starten af december havde vi en vigtig arbejdsopgave, som jeg var noget spændt på, ja faktisk nervøs for. Og det gik pisse godt. Både for mit eget vedkommende men også mine kollegers, og det har vi heldigvis rost hinanden for og modtaget ros for af kunderne, men det kommer altså også med i selvrospuljen her.
  • vi var jo værter juleaften, 2. juledag og nytårsaften, og selvfølgelig ros for at vi kunne håndtere det, men vi skal roses for at nyde dagene også. Det snakkede vi meget om, at det skal også være nogle gode dage for os, og det blev det! Så meget at vi godt kunne gøre det igen næste år
  • mit helbred begyndte at skrante et par dage op til jul, men det påvirkede ikke mit humør da, og jeg vil rose mig selv for at kaste håndklædet i ringen 1. juledag, og melde pas til min elskede familie, og blot sende Nicolai og børn afsted. Det kunne sagtens ligne mig at kaste 1 gram panodil og 400 mg ibumetin i mig, og bide tænderne sammen og tage afsted. Jeg gjorde det ikke. Dels for min families skyld, men allermest for min egen skyld. Stor ros for det, da det ikke er så typisk for mit vedkommende at hvile i sådan en beslutning.
  • jeg accepetede de dårlige dage (det gjorde jeg så ikke efterfølgende, ahem), hvilede i det, og det skal jeg huske på og rose mig selv for, at de dårlige dage var velkomne. Mere af det. Ikke dårlige dage, men accept af dårlige dage, når de dukker op
  • slutteligt vil jeg rose mig selv for noget som banalt at have bagt julekager og kastet mig ud i et marcipanbrød, af den mere avancerede slags. Det hele blev godt, og jeg er slet ikke så skidt til de søde sager, som jeg bilder mig selv og andre ind. også mere af det i 2019!

Hvad gjorde du godt i december?

-Sebrina

selvros for november

Det er så nemt at fokusere på det negative. Det der ikke fungerer, det jeg ikke er så god til. Men for mig er det ikke så frugtbart, eller det er i hvert fald mere nyttigt, at gå mere i dybden med det positive. Den her månedlige refleksion er meget brugbar for mig, og det motiverer mig til at gå helhjertet i hverdagens små og store ting, og huske at rose mig selv for de små sejre. Jeg kan dog godt lide at udfordre mig selv, og er bestemt klar over forbedringspotentialer hos mig selv. Og det har i dén grad taget fart de sidste, ja vel fem år, hvor det der moderskab er hardcore business i takt med at børnene er blevet mere selvstændige. Og selvom det er hårdt, altså ikke kun at være nogens mor, men den selvkritik der i hvert fald er blevet noget mere synlig, så er det også fantastisk. At jeg er foranderlig. At jeg hele tiden kan gøre mig umage og blive bedre.

Og for at blive i sporet omkring det positive, så ser jeg lige tilbage på november, hvor jeg/vi skal roses for:

  • at jeg inviterede alle mødrene fra Ayas klasse hjem til en afslappet tapasaften. Jeg var ret så presset op til, men sked på at jeg ikke havde været hjemme og fået handlet ind, ryddet op und so weiter. Det var vildt hyggeligt, og så ligegyldigt at der ikke var servietter, ingen almindelig mælk til aftenkaffen, at jeg undervejs måtte i kælderen og pakke vinglas ud, som stadig lå i flyttekasse. For de sidste gik først omkring 2 tiden, da jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere. Et fantastisk selskab!
  • at jeg har nydt at være på overnatning i arbejdsøjemed. Da jeg har en del rejseaktivitet her i Danmark i forbindelse med mit arbejde, nytter det bare ingenting, hvis jeg ikke får noget ud af de overnatninger. Og det gør jeg. At kunne ligge på et hotelværelse og bare glo fjernsyn og telefon i flere timer uden dårlig samvittighed, hører sig kun til i dét setup. For jeg ville ikke kunne gøre det på en ferie heller. For der er børnene der jo også, og der gider jeg heller ikke at glo fjernsyn og på telefonen i flere timer. Men på et hotelværelse en kold novemberdag, der spiller det 100%.
  •  at vi fik lavet en sang til min kære svigerindes 30 års fødselsdag. Var sådan i tvivl, men fordi min bror og svigerinde havde et surprisebryllup, har der ikke været en anledning til ligesom at sige tak til hende. For jeg er dybt taknemmelig for hende og det fik jeg sagt og så også sunget til en Seebach melodi 😂
  • at lade Aya selv bestemme om hun ville på overnatning med spejder, eller hjem til farfar og co. Jeg troede at hun uden tvivl ville vælge farfar og co., da vores børn er så glade for at være der, og jeg troede ikke at hun havde modet til sådan en tur. Men det ville hun meget gerne, og det overraskede os lidt, men hun var så glad og stolt – og ligeså forældrene. Havde jeg ikke spurgt hende, havde jeg valgt farfar og co., idet jeg næsten var sikker på, at det ville hun da så meget hellere, og det ville også være nemmere for os. Men ja, hun overrasker os gang på gang, og den tur var så vellykket og hun voksede lige et par centimeter efter den tur.
  • at vi har to velfungerende børn. Vi havde både skole-hjem samtale og børnehavesamtale samme dag i november, og selvom mavefornemmelsen var god, så var det mega rart at få bekræftet at vi har nogle velfungerede børn (som så også er glade for at tale, ahem!) trods flytning
  • at jeg har været i vandet hvor det blot var 4,3 grader! Ja det her vinterbadning kommer nok på selvroslisten de næste maaaaange måneder 😀 Jeg fatter det ikke engang selv…
  • at jeg endelig kom afsted til et presseevent. Det skulle prioriteres da jeg synes Designedlearning er genialt. Og vi er kommet godt igang med FAMILIEtid, og det har altså boostet til nærværet herhjemme, at vi har fokuseret mere bevidst på det. I kan iøvrigt få 20% hos Designedlearning tom. d. 13. december ved at bruge koden SEBRINA20.
  • at vi tog til spiongudtjeneste i Sct. Nicolai kirke og fik rusket lidt i vores fordomme omhandlende arrangmenter i kirker. Det var så fint og nede på jorden, og at de oveni købet serverede pizzaer efterfølgende gav så mange plusser, at vi fremover vil holde øje med lignende arrangementer.

Nu er vi jo næsten halvvejs i december, og jeg har købt mig noget marcipan som jeg vil nyde, så det må være nok ros for denne gang!

-Sebrina