Selvros for januar

Altså januar er nu forbi, og jeg har ikke glemt hvad jeg som sådan havde sat mig for i 2019. Nemlig mindre skæld ud herhjemme. Og dermed er det også med stolthed at jeg vil rose mig selv for:

  • at jeg har skældt mindre ud på børnene. Jeg har formået at forebygge nogle konflikter, men også rummet nogle konflikter og tacklet dem godt. Min lunte kan nogle gange stadigvæk være (for) kort, men det er faktisk blevet markant bedre, at mit fokus har været på mindre skældud. Jeg har lyttet, læst, set og snakket om emnet, og tror mit fokus på det, har god effekt. Jeg vil igen tippe om Rikke Winckler i den forbindelse, hvis andre sidder derude og har et ønske om mindre skældud.

udover det vil jeg også rose mig selv for

  • ikke at blive ked af det eller særligt skuffet, da det viste sig at vi ikke kan få glaserede tegl på vores hus. Det må vi simpelthen ikke. Og så gider jeg ikke bruge krudt på at ærgre mig over det. Så jeg fokuserede på de fordele ved ikke at få de glaserede tegl, hvilket allermest omhandler økonomien i det. Det bliver billigere med engoberede tegl (som også har en lille glans) i stedet for.
  • at jeg i den første arbejdsuge hvilede 100% i at der ikke var de vilde arbejdsopgaver. Jeg vidste det ville komme, så nød faktisk roen før stormen. Stormen har varet i små to uger nu, og ferie om 1,5 uge bliver godt 😉
  • at have afholdt nogle gode undervisningsseancer i forbindelse med mit job. Jeg begynder at føle det nu, og at undervise 50 sundhedspersonaler (læger og sygeplejersker) eller blot tomandsundervisning er lige mig!
  • at jeg har været stabil med træningen i januar. Det gør så meget godt for mit sind
  • at have fået sat lidt til salg på @denormalesbutik og faktisk har solgt mere end hvad jeg har købt.

Please byd endelig ind med, hvad du kan rose dig selv for i januar. At have holdt dit nytårsforsæt? Eller det modsatte? At skide højt og helligt på det, og hvile i det.

-Sebrina

 

Selvros for december

Det er faktisk meget belejligt med dette indlæg lige nu. Fordi jeg har haft flere dage i 2019 hvor jeg har skældt ud på min krop, end jeg har haft dage, hvor jeg har rost den. Jeg har skældt den ud for at være træt alt for længe og snottet alt for længe. Men i går var langt bedre, og i dag kan jeg tune ind på alt det, som var godt i december, og som berettiger sig til ros;

  • jeg vovede pelsen og meldte mig til yoga. Det har jeg prøvet i det små flere år tilbage, og dyrkede det under begge graviditeter. Men jeg vil alligevel betegne mig som en newbie, fordi jeg ikke ligefrem er den smidige type. Og når jeg på forhånd ved, at jeg ikke er god til noget, så har jeg det med at holde mig væk. Men jeg har erfaret at det er godt for mit sind og min krop, og da LIFTRS gym begyndte at tilbyde yoga, fordi kombien med crossfit og yoga er genial, så skulle det altså være. Jeg har været afsted to gange. Så det er ikke fordi jeg bare gik amok i december med yogaen. Men jeg kom igang, og har ambitioner om at dyrke yoga én gang i ugen. Og det roser jeg mig selv for. Iøvrigt at jeg også lige brillierede med hovedstand til den første time 😉
  • i starten af december havde vi en vigtig arbejdsopgave, som jeg var noget spændt på, ja faktisk nervøs for. Og det gik pisse godt. Både for mit eget vedkommende men også mine kollegers, og det har vi heldigvis rost hinanden for og modtaget ros for af kunderne, men det kommer altså også med i selvrospuljen her.
  • vi var jo værter juleaften, 2. juledag og nytårsaften, og selvfølgelig ros for at vi kunne håndtere det, men vi skal roses for at nyde dagene også. Det snakkede vi meget om, at det skal også være nogle gode dage for os, og det blev det! Så meget at vi godt kunne gøre det igen næste år
  • mit helbred begyndte at skrante et par dage op til jul, men det påvirkede ikke mit humør da, og jeg vil rose mig selv for at kaste håndklædet i ringen 1. juledag, og melde pas til min elskede familie, og blot sende Nicolai og børn afsted. Det kunne sagtens ligne mig at kaste 1 gram panodil og 400 mg ibumetin i mig, og bide tænderne sammen og tage afsted. Jeg gjorde det ikke. Dels for min families skyld, men allermest for min egen skyld. Stor ros for det, da det ikke er så typisk for mit vedkommende at hvile i sådan en beslutning.
  • jeg accepetede de dårlige dage (det gjorde jeg så ikke efterfølgende, ahem), hvilede i det, og det skal jeg huske på og rose mig selv for, at de dårlige dage var velkomne. Mere af det. Ikke dårlige dage, men accept af dårlige dage, når de dukker op
  • slutteligt vil jeg rose mig selv for noget som banalt at have bagt julekager og kastet mig ud i et marcipanbrød, af den mere avancerede slags. Det hele blev godt, og jeg er slet ikke så skidt til de søde sager, som jeg bilder mig selv og andre ind. også mere af det i 2019!

Hvad gjorde du godt i december?

-Sebrina

selvros for november

Det er så nemt at fokusere på det negative. Det der ikke fungerer, det jeg ikke er så god til. Men for mig er det ikke så frugtbart, eller det er i hvert fald mere nyttigt, at gå mere i dybden med det positive. Den her månedlige refleksion er meget brugbar for mig, og det motiverer mig til at gå helhjertet i hverdagens små og store ting, og huske at rose mig selv for de små sejre. Jeg kan dog godt lide at udfordre mig selv, og er bestemt klar over forbedringspotentialer hos mig selv. Og det har i dén grad taget fart de sidste, ja vel fem år, hvor det der moderskab er hardcore business i takt med at børnene er blevet mere selvstændige. Og selvom det er hårdt, altså ikke kun at være nogens mor, men den selvkritik der i hvert fald er blevet noget mere synlig, så er det også fantastisk. At jeg er foranderlig. At jeg hele tiden kan gøre mig umage og blive bedre.

Og for at blive i sporet omkring det positive, så ser jeg lige tilbage på november, hvor jeg/vi skal roses for:

  • at jeg inviterede alle mødrene fra Ayas klasse hjem til en afslappet tapasaften. Jeg var ret så presset op til, men sked på at jeg ikke havde været hjemme og fået handlet ind, ryddet op und so weiter. Det var vildt hyggeligt, og så ligegyldigt at der ikke var servietter, ingen almindelig mælk til aftenkaffen, at jeg undervejs måtte i kælderen og pakke vinglas ud, som stadig lå i flyttekasse. For de sidste gik først omkring 2 tiden, da jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere. Et fantastisk selskab!
  • at jeg har nydt at være på overnatning i arbejdsøjemed. Da jeg har en del rejseaktivitet her i Danmark i forbindelse med mit arbejde, nytter det bare ingenting, hvis jeg ikke får noget ud af de overnatninger. Og det gør jeg. At kunne ligge på et hotelværelse og bare glo fjernsyn og telefon i flere timer uden dårlig samvittighed, hører sig kun til i dét setup. For jeg ville ikke kunne gøre det på en ferie heller. For der er børnene der jo også, og der gider jeg heller ikke at glo fjernsyn og på telefonen i flere timer. Men på et hotelværelse en kold novemberdag, der spiller det 100%.
  •  at vi fik lavet en sang til min kære svigerindes 30 års fødselsdag. Var sådan i tvivl, men fordi min bror og svigerinde havde et surprisebryllup, har der ikke været en anledning til ligesom at sige tak til hende. For jeg er dybt taknemmelig for hende og det fik jeg sagt og så også sunget til en Seebach melodi 😂
  • at lade Aya selv bestemme om hun ville på overnatning med spejder, eller hjem til farfar og co. Jeg troede at hun uden tvivl ville vælge farfar og co., da vores børn er så glade for at være der, og jeg troede ikke at hun havde modet til sådan en tur. Men det ville hun meget gerne, og det overraskede os lidt, men hun var så glad og stolt – og ligeså forældrene. Havde jeg ikke spurgt hende, havde jeg valgt farfar og co., idet jeg næsten var sikker på, at det ville hun da så meget hellere, og det ville også være nemmere for os. Men ja, hun overrasker os gang på gang, og den tur var så vellykket og hun voksede lige et par centimeter efter den tur.
  • at vi har to velfungerende børn. Vi havde både skole-hjem samtale og børnehavesamtale samme dag i november, og selvom mavefornemmelsen var god, så var det mega rart at få bekræftet at vi har nogle velfungerede børn (som så også er glade for at tale, ahem!) trods flytning
  • at jeg har været i vandet hvor det blot var 4,3 grader! Ja det her vinterbadning kommer nok på selvroslisten de næste maaaaange måneder 😀 Jeg fatter det ikke engang selv…
  • at jeg endelig kom afsted til et presseevent. Det skulle prioriteres da jeg synes Designedlearning er genialt. Og vi er kommet godt igang med FAMILIEtid, og det har altså boostet til nærværet herhjemme, at vi har fokuseret mere bevidst på det. I kan iøvrigt få 20% hos Designedlearning tom. d. 13. december ved at bruge koden SEBRINA20.
  • at vi tog til spiongudtjeneste i Sct. Nicolai kirke og fik rusket lidt i vores fordomme omhandlende arrangmenter i kirker. Det var så fint og nede på jorden, og at de oveni købet serverede pizzaer efterfølgende gav så mange plusser, at vi fremover vil holde øje med lignende arrangementer.

Nu er vi jo næsten halvvejs i december, og jeg har købt mig noget marcipan som jeg vil nyde, så det må være nok ros for denne gang!

-Sebrina

Selvros for oktober

Så skal vi til det igen. Hvad gjorde vi godt i oktober?

Først og fremmest fik jeg inviteret Ayas legegruppe hjem. Og det var jo noget jeg kom i tanke om på selve dagen. Men alt gik så fint.

Og så nok til det største; jeg er godt på ved til mit vinterbaderimål. Bader med en ny veninde et par gange om ugen. Fast er det lørdag formiddag, og så tager vi en dag i ugen, hvor det lige kan presses ind. Det er så godt, og jeg er så stolt over mig selv. Det havde jeg fandme aldrig troet skulle komme til at ske. Mit mål er at fortsætte hele året, selvom det altså allerede nu er pivkoldt. Og det er ikke kun dét at vinterbade jeg er stolt af, jeg er også stolt af at være åben og knapt så genert, og dermed har fået en ny veninde her i Køge. Vi kendte kun hinanden via instagram, men så går vores drenge til samme sport, og ja, vi bor i samme by, og havde begge tanken om at blive vinterbader, og nu har vi et lille fællesskab nede i Køge Marina. Og vi klinger bare, og har så skræmmende meget til fælles. Det er da dejligt at livet stadig bringer nye gode bekendtskaber.

Oktober var også måneden hvor jeg var på Bornholm sammen med mine sygeplejeveninder. Sådan en dejlig tur. Og det er sådan, at vi har en konto vi indsætter penge på hver måned, således at vi kan komme afsted på kortere ture, men også større ture når vi alle engang er på den anden side af graviditet, fødsel, barsel und so weiter. Så rosen kan ikke kun tillægges oktober, men jeg roser mig selv for at tage styringen og fik sat gang i den konto, så turen til Bornholm ikke blev så dyr endda, da rejsekontoen betalte en del af udgifterne.

Generelt er jeg blevet noget mere handlekraftig den seneste tid. Og tror egentlig bare det skyldes de nye omstændigheder med mit arbejde. Og måske også bare at der er kommet en ro over vores liv pt. med huset og børnenes trivsel. Jeg bruger ikke så megen tankevirksomhed på at bekymre mig og irritere mig. Jeg har bare mere overskud af en eller anden art. I oktober fik jeg også oprettet en begivenhed på facebook for alle mødrene i Ayas klasse, som er inviteret hjem til os næste fredag til tapas og vin. Tænkte at det kunne være en rigtig god måde at lære lidt flere at kende på. Det glæder jeg mig til!

I oktober skal vi også roses for at få styr på vores tradition med Mortens aften sammen med svigermor, og vi kommer ikke til at spise anden på lørdag, men en uge senere pga. så mange andre ting vi skal. I samme øjemed fik vi også inviteret til 2. juledag hjemme hos os, trods det at vi også holder juleaften og nytårsaften hos os. Men det er bare mere overskueligt nu, når vi har så meget mere plads. Men roser sgu os selv for at tage initiativet til at sige ”vi holder det hos os”, for selvom vi kan hjælpes ad med mad og vores børn ikke behøver vores opmærksomhed non-stop, så er vi værter, og hjemmet skal gøres rent og alt det der, og jeg er endnu ikke nået til det punkt, hvor jeg decideret nyder min værtsrolle, men vil alligevel gerne invitere, da vi elsker at vi nu har rammerne til det. Det var jo sådan noget vi drømte om…

Til slut roser jeg mig selv for at jeg ikke shoppede tøj i oktober. Det blev til to måneder uden tøjshopping. Og jeg fik endda tømt lidt ud i egen garderobe. Og nej det var jo ikke det sidste! For jeg tog jo også beslutningen om at droppe det helt blonde hår, og jeg er i stedet blevet noget mørkere på toppen, og skulle gerne opnå et sundere hår. Er så glad for det!

-Sebrina

selvrogs for september

Det er blevet tid til lidt rygklapperi, og for september

  • har jeg ikke shoppet tøj til mig selv! og faktisk heller ikke endnu her i oktober. Det er altså store sager. Jeg har endda solgt lidt ud, og har gjort mere klar til at komme op på @denormalesbutik.  Pengene er blevet brugt til andre ting, og jeg har sjovt nok ikke manglet tøj. Men i mit tilfælde fortjener det altså ros, at kunne sætte shoppingen lidt på standby. Jeg tænker at det bliver meget tilfredsstillende mit næste tøjkøb.

 

  • og for lige at blive i rosen ved de mere økonomiske fornuftige overvejelser, så har vi også fået lagt nogle helt konkrete opsparingsplaner, og ja konti, til rejser og renovering af hus. Så vi ved hvornår vi har sparret så og så meget op. Nicolai må klappe i sine store hænder over, at det var mig der tog initiativ til at få det gjort, for det plejer at være omvendt. Men det er fandme så rart at se sådanne konti blive større, og også mega rart at have pengene når de skal bruges, og udgifterne ikke kommer så uforudset. F.eks. Smukfest billetterne, som skal købes i december, hvor der bliver brugt alt for mange penge i forvejen. De bliver trukket fra feriekontoen, og ja, det er sgu bare så genialt. Og voksent? Så kan det godt være at vi må vente et par måneder med at købe den loftslampe og det vitrineskab vi gerne vil have, for i princippet har vi jo pengene her og nu, men når vi også ved, at vi vil skiferie og sommerferie, og renovere kælderen inden for nogle år, ja, så skal der for os altså være en struktur omkring det. Og så føles det også bare ekstra fedt så at købe nogle af de ‘nice to have’ ting, som vi har haft i kikkerten længe, og impulskøb mindskes også, hvilket nok også er ret fornuftigt….

 

  • jeg vil egentlig også rose os for at vi prioriterede at holde Nicolais fødseldag. Blot for den nærmeste familie og helt low key, men den faldt midt i en rigtig travl periode (som vi stadigvæk er i), og vi  vil også gerne vil rykke herhjemme med diverse projekter. Men det er sådan vi har prioriteret, og det er lige præcis sådan vi vil have det, men også frygtede, at vi ikke helt kunne efterleve, fordi der er rigeligt at tage fat på af projekter herhjemme. Men vi skal jo nok nå det vi gerne vil, og for os er det også vigtigt, at kunne bevare konakten med familien og venner, og om der bliver sat fodpaneler op den ene eller anden weekend, er jo ligegyldigt. For vi skal nok få det gjort. Og måske når vi mere med denne prioritering, for når vi så reelt ikke har planer, så laver vi også noget herhjemme, hvorimod hvis det var lidt mere flydende, så ville det måske trække ud…? Måske det også giver en anden energi at få lidt på den sociale konto?

 

  • og i forlængelse heraf skal vi roses for ikke at sætte os for høje mål for, hvad vi vil og skal nå. Således bliver vi heller ikke pressede og irriterede. Men i stedet glæder vi os over de små projekter vi får udrettet, såsom at få skiftet dørhåndtag og som forleden sat en Batman wallsticker op på Alvins værelse. Det er jo små ting, som ikke er vildt tidskrævende, men alligevel et skridt videre i den retning vi gerne vil med vores hjem.

 

  • og så vil jeg dæleme rose mig selv for det drive der kan komme over mig nogle aftener, hvor jeg så får udrettet ret meget. Og det er ikke fordi Nicolai ikke udretter meget, men det er mere planlagt når han gør det. Hvor mit er mere uplanlagt, men alligevel gør jeg det færdigt. For et par uger siden, var det Alvins ene værelse (fordi han har to sammenhængende værelser), som jeg fik malet ret sejt. Det blev også lidt for sent, og jeg var ret meget smadret dagen efter, men når jeg nu har været mor, og har oplevet træthed i en helt anden kaliber igennem mange år, så kan jeg slet ikke tillade mig, at sige at jeg er træt efter at have malet et børneværelse. Jeg går jo bare tidligere i seng dagen efter, og ved, at jeg er sikret en hel nats søvn. Tænk sig at jeg kan skrive det sort på hvidt. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet havde energi til at gå igang med at male et værelse om aftenen. Der var jeg jo faldet i søvn på sofaen….

 

  • og for at rosen ikke kun skal omhandle vores evner i forbindelse med økonomi og hjem, så vil jeg rose os for, at vi er kommet godt igennem Nellies sindssyge fældeperiode. Vi har været gode med børsten og meget flittige med støvsugeren, og hun er snart helt afpillet, men hårene falder stadigvæk af. Af erfaring ved jeg, at det snart er slut, og det hjælper på humøret, for det er sgu bare ikke nice med alle de hår alle steder.

 

  • jeg har ikke lyst til at starte flere sætninger med “og”, men det er lidt svært i denne type for indlæg, men jeg vil slutteligt rose mig selv for at give mine kollegaer baghjul., da vi kørte crazycart og i nogle racerbiler til vores kick-off møde i Sverige. Det var pisse skægt, og jeg var skide god til det! Og størstedelen er hankøn, så der fik jeg lige sat mig i respekt, ha!

-Sebrina