selvros for marts

2242bda2a2ff7edfb65c6982652f2434

det her indlæg falder på et meget passende tidspunkt, da jeg pt. i skrivende stund sidder og er helt elendig med sygdom i kroppen, og har måtte undskylde mit manglende overskud over for Aya, som ikke lige gad i seng, og jeg på ingen måde magtede nogle konflikter, når jeg er fuldstændig tappet for energi. Men det er jo ikke ligefrem hendes skyld, at jeg er sløj, og så hader jeg mig selv big time i øjeblikket. Men fik undskyldt og vi fik en god godnatlæsning. Så det er passende at reflektere lidt over, hvad der er ros værd i marts;

  • jeg har fået tilbudt et job, hvor jeg har været igennem flere tests. At det lige var MIG de ville have ud af mange, er jeg stolt af.  Processen startede helt tilbage i januar, men det er først her i marts, at jeg fik tilbudt jobbet, så rosen burde ligge i dette indlæg, men der vidste jeg jo ingenting og kunne ikke fortælle om det.
  •  at jeg har takket ja til det job, som er noget helt andet end det jeg laver i dag, synes jeg er modigt, og dét at være modig er noget jeg virkelig beundrer hos andre, hvorfor jeg derfor også vil rose mig selv for at være modig
  •  jeg har søgt et job fordi jeg det seneste år har fået nedtur på, hver gang lønsedlen tikkede ind i e-boks, og jeg har gjort noget ved den frustration og søgt andre veje, selvom jeg er glad for det arbejde jeg har. Jeg har erkendt, at dét at hjælpe andre mennesker ikke længere kan opveje den ringe løn og et bureakratisk system, som ikke er frugtbart for mig lige nu. Og den erkendelse har været forbundet med skam og forkerthed som sygeplejerske, men jeg har erkendt det og står ved min erkendelse. Det er noget Nicolai har svært ved at forstå, altså skammen ved at gå andre veje end de fleste i faget gør, men jeg tror godt, at de af jer der er sygeplejersker, pædagoger mm., forstår hvad det handler om?
  • vi har hele tiden har været optimitiske omkring huskøb, og vi roser os selv for at vi ikke har mistet håbet og heller ikke panikkøbte noget, for vi fandt jo HUSET. Vi fandt godt nok huset i februar, men har først skrevet under her i slutningen af marts, og det er stadig ret uvirkeligt.
  • vi synes også at vi er modige, at vi tør kaste os ud i at rykke vores rødder op her i Solrød Strand, for at grave dem godt ned i Køge. Dét er så meget mere modigt end jobskifte og alt det der.
  • at vi har undersøgt alt omkring dét at rykke børn til ny skole og ny børnehave. Undersøgt fritidsklubber mm. inden vi besluttede os. Det har betydet en del søvnlæse nætter for undertegnede, men al den research har givet mig ro i maven som smitter af på Nicolai. Min optismisme kombineret med Nicolais realisme, er virkelig gået op i en  højere enhed i denne proces, og det føles helt ægte rigtigt og for evigt-agtigt.
  • jeg vil også rose os for, at vi har troen på vores børn. At de kan godt. Det har de bevist gang på gang, så selvfølgelig vil de også få det godt i ny børnehave og ny skole (og bare rolig, vi er ikke jubeloptimister, som tror at det bare vil glide frit).
  • at jeg erkendte, at jeg ikke magtede at holde min fødselsdag hjemme, men inviterede den nærmeste familie ud, gjorde virkelig at jeg nød min fødselsdag. Det er ikke sidste gang, selvom vi nu får et kæmpe hus, og får plads til mange gæster 😉
  • at jeg har været med Alvin til svømning. For hold nu sheisse en vandhund han er, og nu melder jeg mig gerne til svømmetjansen, som ellers har været pålagt Nicolai. Jeg har ikke været fan af det der svømning. Det er processen i det. Omklædning, badning, ventetiden i den kolde svømmehal og det at skynde sig hjem til aftensmaden bagefter. Jeg synes det har været en stressende time, men sidst var det sgu bare en succes, og jeg nåede et tur i saunauen og et koldt gys. Og fik grinet meget sammen med min søn. Godt jeg gjorde det.

Det blev til rigtig meget selvros, og jeg sidder lige nu med smil på læben trods rivejernet i halsen, snotten i panden og varmen i kroppen. Så ros og TAK til de af jer der læser med, for hvis I ikke var der, så ville jeg nok ikke få taget mig sammen til disse refleksioner, som er så gavnlige.

-Sebrina

 

selvros for februar

img_4642

Jeg kan egentlig godt lide februar. Måneden er så kort, og min fødselsdag nærmer sig. Ja i skrivende stund, er det jo min fødselsdag 😉

Og når vi kigger tilbage på februar, skal vi rose os selv for:

  • at nyde skiferien i fulde drag. Den er jo lige til højrebenet, men det var bare nydelse på højt plan, og tiden stod lidt stille på skiferien, trods vores salg gik endeligt igennem deroppe. Men vi nød bare ferien, og lod hussalg og huskøb stå stille i den uge.
  • at vi var gode til bare at være os fire sammen på skiferie. Det var første gang for os at være alene på skiferie, og derfor heller ingen til at tage nogle timer med børnene, som vi ellers tidligere har prøvet og værdsat for lige at få en hel dag på ski uden børn, Men vi savnede det ikke – nok fordi vi var indstillet på, at det jo ikke kunne være anderledes, og det faktum, at begge børn blev selvkørende 
  • at vi har formået at opfostre to børn som elsker at stå på ski. Det er måske nok en selvfølge, når de har forældre der elsker den form for ferie, men vi har da gjort et eller andet rigtigt, når nu begge børn elsker skiferie, og elsker og er dygtige til at løbe på ski. Det er fandme fedt!
  • at vi holdte fastelavnsfest for familien, trods det faldt sammen med min arbejdsweekend. Her må Nicolai få al rosen!
  • at vi har haft en rent og ryddet hjem i februar. Håber at det kan holde også selvom der ikke længere er fremvisninger og åbent hus 😉
  • at jeg ikke har købt tøj i februar!
  • at gå aftenture med Nellie når graderne har været langt under frysepunktet…
  • at have tømt ud i børnenes tøj. En stor fyldt IKEApose er givet videre til kusine og fætter, og en stor plastiksæk er kommet til genbrugen. Ah, det fyldes bare så rart!
  • at jeg har fået endnu en avocadosten til at spire 😉

-Sebrina

Selvros for januar

4ed639ed68cf4e27bc501fe123385c12-1

Januar er jo længere og mere grå end vi lige magter ikke? Alligevel er måneden fløjet afsted, og jeg elsker at vi nu er i februar – årets korteste måned, og derfor ikke længe til det er marts, hvor undertegnede har fødselsdag og det endelig er forår. Det er jeg vild med.

Jeg har ikke været så opmærksom på hvad jeg/vi har gjort godt denne måned, dét vil jeg huske på i februar, for selvom det er er noget så navlepillende og selvhøjetideligt, så sker der et eller andet, når jeg tænker positivt og roser mig selv. Men nu har jeg siddet og grublet lidt, og jeg kan i hvert fald rose mig selv for

  • at jeg har styret mit wordfeudforbrug. Det har slet ikke taget overhånd, og der kan sagtens gå et par dage, hvor jeg ikke spiller, og så er der aftener, hvor jeg spiller i flere timer, og det er helt okay. Jeg elsker at min mormor spiller, og at vi kan småchatte under et spil. Så jeg har faktisk mere kontakt med hende, end jeg ellers normalt har haft de sidste mange år. Det er dejligt <3
  • at jeg minimum hver 2. dag nu masserer børnene som putteritual. De slapper fuldstændigt af og nyder det, og falder hurtigt i søvn efter massagen. Jeg nyder den kontakt jeg får med dem i de kun 5-10 minutter det varer, og jeg synes det er fedt at jeg kan hjælpe dem med at afspænde og støtte op om deres egen fornemmelse for deres krop.
  • at jeg har haft madpakke med på arbejdet i hele januar måned. FORDI Hvidovre Hospital har sat kantinepriserne helt urimeligt op, og da min løn i forvejen er lav, så var det dråben. Så hvis jeg en dag ikke har madpakke med, så bliver det helt sikkert 7-eleven og ikke længere personalekantinen. Hmpf!
  • at vi ikke har kigget på flere boliger. Det gør vi først den dag vi selv har solgt. Det shit gider vi ikke mere…
  • at jeg ikke har haft minus på kontoen den sidste dag i måneden. Ikke at jeg har et stort minus når måneden er omme, men ofte er der altid et par hundrede i minus den sidste dag i måneden. Men jeg er startet godt her i 2018, og har tænkt mig at holde den stil!

Det blev da alligevel til en del selvros, og jeg er spændt på, hvad jeg kan klappe mig selv for på skulderen når februar er omme.

-Sebrina

Selvros for december

99c7e55da4a6a9c1107fc311418ee4c5

Det er ikke sådan, at jeg har nogle nytårsfortsæt, men jeg vil i hvert fald gerne fortsætte med selvrosen – for det gør godt, og jeg tror på, at det er mere konstruktivt at fokusere på det gode frem for det dårlige. Selvom jeg faktisk er ret glad for udfordringer, og også har brug for dem. Men jeg kan sagtens liste op, hvad der ikke har været skide godt i december, men det gider jeg ikke…

For december roser jeg mig selv for

  • at jeg endelig fik bestilt tid til Alvin hos øre-næse-hals lægen. Han har lige siden han var 1 år gammel været plaget af blodnæse. Og jeg har læst og hørt, at det er helt normalt og at børnene kan vokse sig fra det. Og så har jeg ligesom bare troet på det, men faktisk aldrig haft ham til øre-næse-hals lægen. Men det er ikke blevet bedre – kun værre, og så skulle det altså være. Og han fik en afbudstid og fik ved første besøg ætset et blodkar, og har ikke haft blodnæse siden. Og selvom det ikke engang er en måned siden endnu, så er det en succes, da Alvin havde blodnæse flere gange om ugen, og endnu mere om vinteren. Han tog det helt cool uden tårer eller noget. Sad bare stille og var stolt 💚
  • at jeg har fået udgivet to indlæg mere end i november. Ikke at der bare skal udgives indlæg for at gøre det, men jeg kan godt lide at der er en flow herinde, og et indlæg hver 2. dag og endda mere, er jeg rigtig tilfreds med 🙂
  • at have vasket makeup af hver dag, og at jeg har fået en ny hudplejerutine. Eller faktisk flere rutiner. At jeg bruger skintonic, serum og øjencreme. Og det føles bare godt og lækkert, og bilder mig selv ind, at jeg faktisk kan se forskel.
  • at have styr på julegaverne i god tid. Det har betydet, at der ikke har været stress nogle af dagene i december. Vi har virkelig haft en dejlig december, og jeg har nydt at have næsten 14 dages ferie med børnene. Mega privilegium
  • at jeg ikke gik ned med nakken, da det hus vi havde set os selv i, blev solgt til andre. Jeg brugte faktisk kun en halv dag med lidt tårer og håbløshed. Jeg vil sige, at det er en evne jeg har, det med så at finde andre muligheder og løsninger så at glæde sig til. Jeg synes alt andet er så meget spild af tid og helt uudholdeligt.

-Sebrina

 

selvros for november

c818a55b66aa245ff4abc0b3b027bb95

I første omgang kunne jeg ikke liiiige komme på, hvad jeg skulle rose mig selv for i november. Ikke at det har været en dårlig måned, men jeg synes ikke ligefrem jeg skal rose mig selv for at have været fuld tre gange i denne måned, sovet for lidt, ikke spist så antiimflammatorisk som de sidste måneder, ikke trænet som jeg plejer osv. osv. Og jeg var meget hurtig til at konkludere, at det er derfor mit stofskifte igen er ude af balance. Og måske er det da også er derfor, men det kan virkelig blive træls, hvis jeg skal gå rundt og tænke sådan, og så ender jeg med at blive fanatisk, og dét er faktisk min frygt. Fordi jeg elsker kontrol, og kan sagtens gå all in på f.eks. antiimflammatorisk kost, ingen alkohol, ingen kaffe osv., for hvorfor ikke gøre ALT for at min krop får de bedste betingelser?  Fordi jeg arbejder på at smide lidt af kontrollen… og skylden. For det er ikke min skyld at jeg har en arvelig autoimmun sygdom. Ingen har skyld derfor. Jeg har selv ansvar for mit liv ja, og en del af mit liv er også at skeje ud engang imellem, for det gør mig også sindssygt glad, så det er en fin balance lige nu.

Derfor:

  • roser jeg mig selv for at have nydt at være fuld og danset hele natten x flere. Sådan som jeg altid har festet
  • roser jeg mig i samme øjemed for at styre at have heels på en hel aften og nat inkl. vild dans. Det rocker jeg sgu! Men av… 👠
  • vil jeg også gerne lige rose mig selv for at få styr på næsten alle julegaverne en måned før juleaften. Dét er mega lækkert
  • er det her faktisk noget jeg helt havde glemt, men som jeg er ret så stolt af. Jeg har sagt fra. Sådan hvor det dirrer i hele kroppen, og tårerne triller uhæmmet bagefter. Men sikke en lettelse, at sige lige dét jeg mener velvidende om, at det ikke bliver taget godt imod. Min svaghed er uden tvivl at ville behage. Og jeg kan ikke behage alle uden det har konsekvenser for mig selv, og et nej til andre, er et ja til mig. Og det er så grænseoverskridende for mig at sige fra, men hvordan pokker skal jeg lære mine børn at sige fra, hvis jeg ikke selv kan? Men nu KAN JEG! Det er jeg faktisk rigtig stolt af
  • og apropos at sige fra.. Så vil jeg også rose mig selv for at opsige et abonnement. For sådan noget er heller ikke en bedrift jeg gør mig meget i. Men 99,- her og dér løber op, så jeg har opsagt et abonnement denne måned. Det plejer at være noget Nicolai tager sig af, men jeg kan og skal jo også selv, og tog selv initiativ til at få det gjort. Så ja, et skulderklap dér også.
  • roses skal jeg også for at have ryddet op og ud i mit tøjskab. Det er jo det bedste at få gjort. En hel sæk er nu afleveret til Røde Kors, og der er også kommet lidt i “butikken”
  • skal jeg både rose mig og min mand for at holde en god oprydningsstandard herhjemme hele november. Det er altså fordelen ved at sætte til salg. Jeg håber at det ligesom sætter sig lidt fast. Men altså, det bliver da også rart når det er slut med de fremvisninger.
  • og til slut, vil jeg rose for at jeg delte dette indlæg i en facebookgruppe for stofskiftepatienter. Gruppen bærer præg af de mange frustrerede stofskiftepatienter, der kæmper og har det svært. Jeg synes virkelig de dårlige historier fylder mest, og det er en skam, når faktisk hovedparten af stofskiftepatienter får det bedre på den medicin, der som standard behandles med. Og det viste sig at få virkelig god respons, og der kom mange flere positive tilkendegivelser, hvilket jeg også håbede på. Så yay….

Så der var jo alligevel en del at rose mig selv for på blot en måned. Jeg kunne sikkert have lavet et længere indlæg med de dårlige ting, men jeg synes virkelig at der sker noget godt ved at fokusere på det gode. Jeg tænker ikke at det bliver svært i december, for det er jo bare en fantastisk måned. Og 1. december var som forventet den bedste morgen længe. Glade og spændte børn. Fridag til undertegende, som jeg bruger på at få bugt med mailboksen, og ja, tømt tankerne her på bloggen. Og det gør jeg på Nicolais arbejde, hvor der er morgenmad, god kaffe, julemusik og julepynt. Senere skal vi på den store Tivolitur, og det bliver noget med at pakke os godt ind, for jeg ved vi skal op i alle de forlystelser som børnene er store nok til at må prøve. Jeg glæder mig

Glædelig 1. december og rigtig god weekend 🎅

-Sebrina

Older posts