selvrogs for september

Det er blevet tid til lidt rygklapperi, og for september

  • har jeg ikke shoppet tøj til mig selv! og faktisk heller ikke endnu her i oktober. Det er altså store sager. Jeg har endda solgt lidt ud, og har gjort mere klar til at komme op på @denormalesbutik.  Pengene er blevet brugt til andre ting, og jeg har sjovt nok ikke manglet tøj. Men i mit tilfælde fortjener det altså ros, at kunne sætte shoppingen lidt på standby. Jeg tænker at det bliver meget tilfredsstillende mit næste tøjkøb.

 

  • og for lige at blive i rosen ved de mere økonomiske fornuftige overvejelser, så har vi også fået lagt nogle helt konkrete opsparingsplaner, og ja konti, til rejser og renovering af hus. Så vi ved hvornår vi har sparret så og så meget op. Nicolai må klappe i sine store hænder over, at det var mig der tog initiativ til at få det gjort, for det plejer at være omvendt. Men det er fandme så rart at se sådanne konti blive større, og også mega rart at have pengene når de skal bruges, og udgifterne ikke kommer så uforudset. F.eks. Smukfest billetterne, som skal købes i december, hvor der bliver brugt alt for mange penge i forvejen. De bliver trukket fra feriekontoen, og ja, det er sgu bare så genialt. Og voksent? Så kan det godt være at vi må vente et par måneder med at købe den loftslampe og det vitrineskab vi gerne vil have, for i princippet har vi jo pengene her og nu, men når vi også ved, at vi vil skiferie og sommerferie, og renovere kælderen inden for nogle år, ja, så skal der for os altså være en struktur omkring det. Og så føles det også bare ekstra fedt så at købe nogle af de ‘nice to have’ ting, som vi har haft i kikkerten længe, og impulskøb mindskes også, hvilket nok også er ret fornuftigt….

 

  • jeg vil egentlig også rose os for at vi prioriterede at holde Nicolais fødseldag. Blot for den nærmeste familie og helt low key, men den faldt midt i en rigtig travl periode (som vi stadigvæk er i), og vi  vil også gerne vil rykke herhjemme med diverse projekter. Men det er sådan vi har prioriteret, og det er lige præcis sådan vi vil have det, men også frygtede, at vi ikke helt kunne efterleve, fordi der er rigeligt at tage fat på af projekter herhjemme. Men vi skal jo nok nå det vi gerne vil, og for os er det også vigtigt, at kunne bevare konakten med familien og venner, og om der bliver sat fodpaneler op den ene eller anden weekend, er jo ligegyldigt. For vi skal nok få det gjort. Og måske når vi mere med denne prioritering, for når vi så reelt ikke har planer, så laver vi også noget herhjemme, hvorimod hvis det var lidt mere flydende, så ville det måske trække ud…? Måske det også giver en anden energi at få lidt på den sociale konto?

 

  • og i forlængelse heraf skal vi roses for ikke at sætte os for høje mål for, hvad vi vil og skal nå. Således bliver vi heller ikke pressede og irriterede. Men i stedet glæder vi os over de små projekter vi får udrettet, såsom at få skiftet dørhåndtag og som forleden sat en Batman wallsticker op på Alvins værelse. Det er jo små ting, som ikke er vildt tidskrævende, men alligevel et skridt videre i den retning vi gerne vil med vores hjem.

 

  • og så vil jeg dæleme rose mig selv for det drive der kan komme over mig nogle aftener, hvor jeg så får udrettet ret meget. Og det er ikke fordi Nicolai ikke udretter meget, men det er mere planlagt når han gør det. Hvor mit er mere uplanlagt, men alligevel gør jeg det færdigt. For et par uger siden, var det Alvins ene værelse (fordi han har to sammenhængende værelser), som jeg fik malet ret sejt. Det blev også lidt for sent, og jeg var ret meget smadret dagen efter, men når jeg nu har været mor, og har oplevet træthed i en helt anden kaliber igennem mange år, så kan jeg slet ikke tillade mig, at sige at jeg er træt efter at have malet et børneværelse. Jeg går jo bare tidligere i seng dagen efter, og ved, at jeg er sikret en hel nats søvn. Tænk sig at jeg kan skrive det sort på hvidt. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet havde energi til at gå igang med at male et værelse om aftenen. Der var jeg jo faldet i søvn på sofaen….

 

  • og for at rosen ikke kun skal omhandle vores evner i forbindelse med økonomi og hjem, så vil jeg rose os for, at vi er kommet godt igennem Nellies sindssyge fældeperiode. Vi har været gode med børsten og meget flittige med støvsugeren, og hun er snart helt afpillet, men hårene falder stadigvæk af. Af erfaring ved jeg, at det snart er slut, og det hjælper på humøret, for det er sgu bare ikke nice med alle de hår alle steder.

 

  • jeg har ikke lyst til at starte flere sætninger med “og”, men det er lidt svært i denne type for indlæg, men jeg vil slutteligt rose mig selv for at give mine kollegaer baghjul., da vi kørte crazycart og i nogle racerbiler til vores kick-off møde i Sverige. Det var pisse skægt, og jeg var skide god til det! Og størstedelen er hankøn, så der fik jeg lige sat mig i respekt, ha!

-Sebrina

Selvros for august

Når jeg lige tænker tilbage på sidste måned, så kan jeg ikke helt beskrive, hvordan august var. Egentlig har august været sindssyg på flere punkter, men måske er det fordi vi stadigvæk er i det, eller også er det fordi  da vi var i det, at det ikke har været slemt. Men jeg tror det for os alle herhjemme har været hårdt. Fysisk og psykisk, og jeg har været ret så kvæstet hver morgen, men det er begyndt at blive normalt igen. Uvisheden om hvordan hverdagen ville blive i vores nye hus – i den nye by. I de nye institutioner. Og så det fysiske arbejde i huset ej at forglemme. Og ja, alle de arrangemeneter der også hører sig til i august oveni. Alle 31 dage i august er blevet udnyttet til fulde og været proppet med følelser. Heldigvis er vægtskålen med de positive, spændte og glade følelser tungest, og det er i dén grad tid til noget selvros for august.

Nu plejer rosen primært at omhandle de voksne i vores familie. Ikke at vores børn aldrig bliver rost, men jeg synes også de fremover, skal have en del af det her virtuelle månedlige selvros. Måske de en dag selv læser med herinde. Og det her virtuelle selvros, kommer ikke til at erstatte den virkelige selvros, nej snarere, kommer det til at styrke den virkelige selvros, er jeg sikker på. De her refleksioner bringer altid godt med sig, og for os voksne, er det fint lige at stoppe op og huske på, hvor dygtige vi alle er herhjemme, så derfor:

  • GIGAmeget ros til begge børn for at være åbne for SFO, skole og børnehave. De har fandme taget røven på os, og har allerede fået flere nye venner og er glade for at komme afsted hver eneste morgen. Ikke én tåre eller klagen over at skulle afsted. Og det har pædagoger, lærere og de andre elever jo en pæn stor andel af, men det handler også om åbenhed og tillid fra vores børn, og vi er så stolte over hvor godt de er landet i hhv. børnehave, SFO og skole. Læs mere her 
  • Ros for at Aya og vi har fået en god hverdagsrytme i forhold til den læsning hun til daglig skal igennem og til tider også lektier. Og heldigvis er det noget hun med glæde gør. Både Nicolai og jeg har været glade ved skole og lektier, men dermed er det jo ikke selvsagt, at det gør sig gældende for vores børn. Men Aya synes so far, at det er spændende med læsning og lektier, og vi værdsætter virkelig, at det ikke er en daglig sur pligt.
  • Og vi roser os også for vores arbejdsmoral herhjemme og vores rigtige arbejde. Den har i august været høj begge steder. Kaffe og podcast har nok en stor andel i dén motivation
  • trods en del at se til i august, har vi prioriteret legeaftaler ret højt. Hvilket også har betydet, at Aya og Alvin har besøgt nye venner og har haft nye venner hjemme. Det er jo ikke fordi det kræver så meget med de legeaftaler, men I ved, det er bare ikke lige altid at det er til at overskue, men det har vi gjort. Så klap på skulderen for det også.
  • og at vi har fået meldt os ind i LIFTRS gym og også har været afsted til træning et par gange om ugen, er noget vores krop og sind også roser os for. Det er så god træning!
  • og når der har været lidt uforudset i huset. Et ovenlysvindue hvor der drypper vand ned fra. Radiatorer og gulvvarme der ikke virker, fordi fyret ikke virker ordentligt og nu enten skal laves eller skiftes helt ud. Gulvene der i første omgang ikke fik en korrekt behandling osv. Vi har taget det i stiv arm. Vi er nemlig gået ind til det her med forventningerne om, at der netop kommer uforudsete udgifter. Og så er det jo heldigt, at vi ikke har sat os for dyrt, så vi kan få styr på disse udgifter og reparationer uden at gå rundt med ondt i maven. Så både ros for at tage det ganske roligt, men også ros for ikke at have sat os selv alt for stramt i det her hus.

September er i fuld gang, og i dag har Nicolai fødselsdag, og vi nåede kort at fejre ham i morgen, da han bruger dagen i en håndboldhal. Det tror jeg nu er en hel fin måde for ham at fejre sin dag. Jeg gav ham iøvrigt billetter til VM (håndbold) i Herning til januar inkl. en overnatning i Herning. Det bliver godt!  I går havde vi familien på besøg, og han har, som ønsket, fået hel del XL-byg gavekort – så er man altså ægte husejer!

Hav en skøn weekend!

-Sebrina

Selvros for juli

Jeg vil ikke glemme det. At blot kigge en måned tilbage, og rose os og mig selv for, hvad der har været godt. Det er sundt for mig. Ikke at jeg går rundt og konstant dunker mig selv i hovedet for, hvad der ikke fungerer, men det føles bare godt lige at opsummere op, hvad der var rigtig godt den seneste måned. Jeg vil faktisk “gå så langt” og rose mig selv for, at jeg som udgangspunkt er positiv. Ikke kun over for mig selv, men generelt er positivt instillet og tillidsfuld. At gå rundt og fokusere på, hvad der ikke fungerer, gider jeg ikke at bruge krudt på. Faktisk synes jeg decideret, at det er en dårlig egenskab ved nogle mennesker. At skulle fremhæve og fokusere på noget der ikke spiller. Særligt når det omhandler menneskers måde at være på. Vi er jo som vi er (… og det kan ikke laves om), og hvis der er noget der virkelig går mig på og et “pyt” ikke løngere er nok, så må jeg åbne munden og fortælle det til den anden, og så må vi snakke om det.  Og dér ligger min udfordring, som jeg er blevet markant bedre til – at sige fra og til. Jeg vil så nødigt træde nogen over tæerne, og jeg vil heller ikke virke grådig. Men jeg vil heller ikke lade mine grænser blive overtrådt, og jeg er blevet så meget bedre til at sige fra uden at det hele snørre sig sammen inde i mig. Jeg blev så bevidst om det ved bare at læse et citat, som var så simpelt som når man siger nej til andre, siger man ja til sig selv“. Og det er jo så sandt.

Nå, men tilbage til rosen for juli;

  • high five til os (Nicolai og jeg) for helt reelt at kunne nyde ferien, som faldt oven i flytningen. Og at vi ligesom vidste at arbejde, nye institutioner og et hus der skulle males, og vores ting skulle have nye pladser, ventede lige så snart vi rullede ind i DK. Men at bruge sin ferie på at spekulere på dét, det gad vi ikke og vi skyldte os selv og børnene at holde ferie, og vi ventede dermed både fysisk og psykisk med at flytte til vi var hjemme i DK igen.
  • at vi festede godt igennem til bryllup, og var blandt de sidste på dansegulvet indtil Nicolai til sidst trumfede at “NU skal vi altså hjem”. Som ikke var hjem, men en  kilometer gåtur i bare ømme dansefødder til Comwell i Holte. Og ros til os selv for at have prioriteret sådan en overnatning. At kunne stå op med tømmermænd og spise brunch i ro og fred og bare som kærester. Det er luksus for os – uden tvivl.
  • at jeg stadigvæk formår at have stilletter på en hel aften nat inkl. mange timers vild dans. De røg først af omkring kl. 2. Dét er da alligevel imponerene. Hvordan? Alkohol og en storebror der altså kunne belære mig om, at “piger skal altså have hæle på, når de er i byen”. Der var jeg omkring 16 år – og jeg går aldrig i byen uden hæle. Så det er vel et… tak storebror!?
  • at jeg var oppe i Svend Svingarm da vi var i Bonbonland. Det er altså stadigvæk den vildeste forlystelse jeg har prøvet, og jeg er begge gange blevet sådan lidt utilpas den efterfølgende time. Min far var med – Nicolai sprang over denne gang, og jeg tror heller ikke at min far behøver en tur i armen en anden gang.
  • at jeg fik løbet og trænet en del. Jeg nyder det, så det behøver jeg som sådan ikke ros for, men det var rart lige at prioritere det i de to uger. For var godt klar over, at tiden de første par uger i Køge, nok ikke blev brugt på træning. Og det kan jeg så bekræfte nu. Det er ikke meget det er blevet til, og det er helt ok.
  • at have spist minimum to is om dagen i juli.

Sebrina

selvros for maj

Hov hov, jeg havde næsten glemt en ret så fin tradition. Det der selvros!

Vi er jo halvt inde i juni, så jeg skal lige passe på ikke at trække ros for juni med ind i dette indlæg. Nu skal det dreje sig om rosen for maj månedsom går på:

  • at jeg har holdt hovedet højt ifbm. med jobskifte. For det er ikke nemt at være ny. Og fra tidligere jobskifte har jeg altid haft nogle at spejle i, og ligesom set hvad det er jeg kommer til at skulle lave/lære, og hele tiden kunne tilbyde næste step, når noget ligesom var feset ind på lystavlen. Og det er altså anderledes nu, da jeg er den eneste med den stilling. MEN jeg har accepteret at det er sådan det er, og fokuseret på glæden over, at jeg hver dag lærer nyt, og dermed også bliver bedre og bedre. I det hele taget har jeg bare haft mega optur over at det er så nice mit nye job.
  • at jeg ikke har fået breakdowns over Køge Bugt motorvejen….
  • at vi tog det stille og roligt til Alvins fødselsdag, og dermed kunne slappe af imens vi også var værter. Så er sådan en dag virkelig skøn.
  • at vi har spist vegetarisk minimum tre dage om ugen. Ikke fordi vi har planer om at gå all green, men bare fordi det er sundt og spændende. Og ja, bedre for dyr og miljø… Det er Coops måltidskasser vi køber iøvrigt.
  • at jeg har badet i havet x mange. Også da vi ikke havde 30 grader.
  • at jeg huskede at Alvin skulle vaccineres, da han blev fem år. For jeg glemte det åbenbart da han blev fire. Flot sygeplejerske, som prædiker om at børn skal vaccineres. Så har jeg sgu glemt min egen. Så han fik så to her denne gang. Han var så pisse sej og fældede ikke en tåre. Og jo, han må godt fælde en tåre, og jeg ville stadig synes han var sej, men det gjorde han ikke, og det havde jeg bare forventet, for han var ret nervøs op til.
  • at jeg ikke blot arrangerede Alvins vaccination, men også arrangerede møde med Ayas nye skole. Jeg plejer som ofte at være den der står for sådan noget med at bestille lægetid til børnene, men når det kommer til skole, legeaftaler mm. der skal arrangeres, så er det oftest Nicolai, fordi han er så struktureret og hurtigere end mig, men denne gang var det mig og på eget initiativ und alles. YES!
  • at jeg kun én aften i maj faldt i søvn på sofaen før kl. 20.00. Jeg havde regnet med at jeg ville være HELT smadret de fleste aftener pga nyt job og flere arbejdstimer end de 32 jeg har været vant til. Men næ, jeg har været frisk. Tak sommervejr 🙂
  • at jeg har husket solcreme  og ikke er blevet solskoldet

BYD ENDELIG IND MED JERES SELVROS! Det er altså inspirende!

-Sebrina

 

Selvros for april

selvom vi har lagt april måned bag os, så er det tid til lige at tænke tilbage på, hvad vi kan rose os selv for;

– at vi egentlig ikke lod os gå på af det ret kolde vejr, vi havde i april. Men faktisk godt vidste at lige om lidt, så kom foråret

– at jeg var 100% tilstede på mit arbejde på Fertilitetsklinikken lige til det sidste  (som iøvrigt var 30 minutters overarbejde ☺️)

– at vi lagde hus til Faster Camillas babyshower, og at jeg formåede at holde masken da vi måtte opdigte en løgn for at få det hele til at gå op, er egentlig også ret godt. Jeg er SÅ dårlig til at kunne holde masken, men denne gang lykkedes det. Måske det er kommet med mit moderskab. For det er ikke alt børnene jo skal vide, så en hvid løgn i ny og næ hænder, og har givet mig noget erfaring, åbenbart.

– at vi har haft et par børnefri dage her i april. En dag med shopping og en aften og nat uden børn. Det gør godt for alle herhjemme.

– at orkideen stadig lever. Uden blomster vel at mærke, men der er liv i bladene og de der rødder, så tænker den kommer igen?

– at vi indtil videre kun har købt et spejl til vores hus. Vi prøver virkelig ikke at købe for meget på forhånd, men vente til vi er rykket ind.

– at vi har fået booket flere til at komme og give et tilbud på det tagskifte vi skal have lavet.   Vi har det med at handle hurtigt, og har endnu ikke brændt nallerne på det, men vi kan fornemme der er ret store forskelle på priser og kvalitet ifht nyt tag, og har det derfor bedst med at få en del ud for at give et tilbud og vurdering. Det er da ret fornuftigt ikke? 😉

– at vi har fået booket færgebillet og hotel til vores tur til Italien i sommerferien. Så alt er i orden med ferien allerede, og vi kan bare tælle ned

– at jeg har fået klippet 15 cm af min tørre manke.

– at vi er begyndt på måltidskasser igen – og så endda vegetarisk! Altså tre dage om ugen, men det gør lige hverdagen lidt nemmere. Det er iøvrigt hos Coop, hvor vi så samtidig kan handle dagligvarer med. Mega smart!

Det ser ud til at gå bedre og bedre med det der selvros, og kan kun anbefale jer at gøre noget lignende selv. Vi kan altid finde på en masse vi skal forbedre og finde en masse at slå os selv i hovedet for, men det der med selvros er nu vigtigt!

Sebrina