Selvros for juli

Jeg vil ikke glemme det. At blot kigge en måned tilbage, og rose os og mig selv for, hvad der har været godt. Det er sundt for mig. Ikke at jeg går rundt og konstant dunker mig selv i hovedet for, hvad der ikke fungerer, men det føles bare godt lige at opsummere op, hvad der var rigtig godt den seneste måned. Jeg vil faktisk “gå så langt” og rose mig selv for, at jeg som udgangspunkt er positiv. Ikke kun over for mig selv, men generelt er positivt instillet og tillidsfuld. At gå rundt og fokusere på, hvad der ikke fungerer, gider jeg ikke at bruge krudt på. Faktisk synes jeg decideret, at det er en dårlig egenskab ved nogle mennesker. At skulle fremhæve og fokusere på noget der ikke spiller. Særligt når det omhandler menneskers måde at være på. Vi er jo som vi er (… og det kan ikke laves om), og hvis der er noget der virkelig går mig på og et “pyt” ikke løngere er nok, så må jeg åbne munden og fortælle det til den anden, og så må vi snakke om det.  Og dér ligger min udfordring, som jeg er blevet markant bedre til – at sige fra og til. Jeg vil så nødigt træde nogen over tæerne, og jeg vil heller ikke virke grådig. Men jeg vil heller ikke lade mine grænser blive overtrådt, og jeg er blevet så meget bedre til at sige fra uden at det hele snørre sig sammen inde i mig. Jeg blev så bevidst om det ved bare at læse et citat, som var så simpelt som når man siger nej til andre, siger man ja til sig selv“. Og det er jo så sandt.

Nå, men tilbage til rosen for juli;

  • high five til os (Nicolai og jeg) for helt reelt at kunne nyde ferien, som faldt oven i flytningen. Og at vi ligesom vidste at arbejde, nye institutioner og et hus der skulle males, og vores ting skulle have nye pladser, ventede lige så snart vi rullede ind i DK. Men at bruge sin ferie på at spekulere på dét, det gad vi ikke og vi skyldte os selv og børnene at holde ferie, og vi ventede dermed både fysisk og psykisk med at flytte til vi var hjemme i DK igen.
  • at vi festede godt igennem til bryllup, og var blandt de sidste på dansegulvet indtil Nicolai til sidst trumfede at “NU skal vi altså hjem”. Som ikke var hjem, men en  kilometer gåtur i bare ømme dansefødder til Comwell i Holte. Og ros til os selv for at have prioriteret sådan en overnatning. At kunne stå op med tømmermænd og spise brunch i ro og fred og bare som kærester. Det er luksus for os – uden tvivl.
  • at jeg stadigvæk formår at have stilletter på en hel aften nat inkl. mange timers vild dans. De røg først af omkring kl. 2. Dét er da alligevel imponerene. Hvordan? Alkohol og en storebror der altså kunne belære mig om, at “piger skal altså have hæle på, når de er i byen”. Der var jeg omkring 16 år – og jeg går aldrig i byen uden hæle. Så det er vel et… tak storebror!?
  • at jeg var oppe i Svend Svingarm da vi var i Bonbonland. Det er altså stadigvæk den vildeste forlystelse jeg har prøvet, og jeg er begge gange blevet sådan lidt utilpas den efterfølgende time. Min far var med – Nicolai sprang over denne gang, og jeg tror heller ikke at min far behøver en tur i armen en anden gang.
  • at jeg fik løbet og trænet en del. Jeg nyder det, så det behøver jeg som sådan ikke ros for, men det var rart lige at prioritere det i de to uger. For var godt klar over, at tiden de første par uger i Køge, nok ikke blev brugt på træning. Og det kan jeg så bekræfte nu. Det er ikke meget det er blevet til, og det er helt ok.
  • at have spist minimum to is om dagen i juli.

Sebrina

selvros for maj

Hov hov, jeg havde næsten glemt en ret så fin tradition. Det der selvros!

Vi er jo halvt inde i juni, så jeg skal lige passe på ikke at trække ros for juni med ind i dette indlæg. Nu skal det dreje sig om rosen for maj månedsom går på:

  • at jeg har holdt hovedet højt ifbm. med jobskifte. For det er ikke nemt at være ny. Og fra tidligere jobskifte har jeg altid haft nogle at spejle i, og ligesom set hvad det er jeg kommer til at skulle lave/lære, og hele tiden kunne tilbyde næste step, når noget ligesom var feset ind på lystavlen. Og det er altså anderledes nu, da jeg er den eneste med den stilling. MEN jeg har accepteret at det er sådan det er, og fokuseret på glæden over, at jeg hver dag lærer nyt, og dermed også bliver bedre og bedre. I det hele taget har jeg bare haft mega optur over at det er så nice mit nye job.
  • at jeg ikke har fået breakdowns over Køge Bugt motorvejen….
  • at vi tog det stille og roligt til Alvins fødselsdag, og dermed kunne slappe af imens vi også var værter. Så er sådan en dag virkelig skøn.
  • at vi har spist vegetarisk minimum tre dage om ugen. Ikke fordi vi har planer om at gå all green, men bare fordi det er sundt og spændende. Og ja, bedre for dyr og miljø… Det er Coops måltidskasser vi køber iøvrigt.
  • at jeg har badet i havet x mange. Også da vi ikke havde 30 grader.
  • at jeg huskede at Alvin skulle vaccineres, da han blev fem år. For jeg glemte det åbenbart da han blev fire. Flot sygeplejerske, som prædiker om at børn skal vaccineres. Så har jeg sgu glemt min egen. Så han fik så to her denne gang. Han var så pisse sej og fældede ikke en tåre. Og jo, han må godt fælde en tåre, og jeg ville stadig synes han var sej, men det gjorde han ikke, og det havde jeg bare forventet, for han var ret nervøs op til.
  • at jeg ikke blot arrangerede Alvins vaccination, men også arrangerede møde med Ayas nye skole. Jeg plejer som ofte at være den der står for sådan noget med at bestille lægetid til børnene, men når det kommer til skole, legeaftaler mm. der skal arrangeres, så er det oftest Nicolai, fordi han er så struktureret og hurtigere end mig, men denne gang var det mig og på eget initiativ und alles. YES!
  • at jeg kun én aften i maj faldt i søvn på sofaen før kl. 20.00. Jeg havde regnet med at jeg ville være HELT smadret de fleste aftener pga nyt job og flere arbejdstimer end de 32 jeg har været vant til. Men næ, jeg har været frisk. Tak sommervejr 🙂
  • at jeg har husket solcreme  og ikke er blevet solskoldet

BYD ENDELIG IND MED JERES SELVROS! Det er altså inspirende!

-Sebrina

 

Selvros for april

selvom vi har lagt april måned bag os, så er det tid til lige at tænke tilbage på, hvad vi kan rose os selv for;

– at vi egentlig ikke lod os gå på af det ret kolde vejr, vi havde i april. Men faktisk godt vidste at lige om lidt, så kom foråret

– at jeg var 100% tilstede på mit arbejde på Fertilitetsklinikken lige til det sidste  (som iøvrigt var 30 minutters overarbejde ☺️)

– at vi lagde hus til Faster Camillas babyshower, og at jeg formåede at holde masken da vi måtte opdigte en løgn for at få det hele til at gå op, er egentlig også ret godt. Jeg er SÅ dårlig til at kunne holde masken, men denne gang lykkedes det. Måske det er kommet med mit moderskab. For det er ikke alt børnene jo skal vide, så en hvid løgn i ny og næ hænder, og har givet mig noget erfaring, åbenbart.

– at vi har haft et par børnefri dage her i april. En dag med shopping og en aften og nat uden børn. Det gør godt for alle herhjemme.

– at orkideen stadig lever. Uden blomster vel at mærke, men der er liv i bladene og de der rødder, så tænker den kommer igen?

– at vi indtil videre kun har købt et spejl til vores hus. Vi prøver virkelig ikke at købe for meget på forhånd, men vente til vi er rykket ind.

– at vi har fået booket flere til at komme og give et tilbud på det tagskifte vi skal have lavet.   Vi har det med at handle hurtigt, og har endnu ikke brændt nallerne på det, men vi kan fornemme der er ret store forskelle på priser og kvalitet ifht nyt tag, og har det derfor bedst med at få en del ud for at give et tilbud og vurdering. Det er da ret fornuftigt ikke? 😉

– at vi har fået booket færgebillet og hotel til vores tur til Italien i sommerferien. Så alt er i orden med ferien allerede, og vi kan bare tælle ned

– at jeg har fået klippet 15 cm af min tørre manke.

– at vi er begyndt på måltidskasser igen – og så endda vegetarisk! Altså tre dage om ugen, men det gør lige hverdagen lidt nemmere. Det er iøvrigt hos Coop, hvor vi så samtidig kan handle dagligvarer med. Mega smart!

Det ser ud til at gå bedre og bedre med det der selvros, og kan kun anbefale jer at gøre noget lignende selv. Vi kan altid finde på en masse vi skal forbedre og finde en masse at slå os selv i hovedet for, men det der med selvros er nu vigtigt!

Sebrina

selvros for marts

2242bda2a2ff7edfb65c6982652f2434

det her indlæg falder på et meget passende tidspunkt, da jeg pt. i skrivende stund sidder og er helt elendig med sygdom i kroppen, og har måtte undskylde mit manglende overskud over for Aya, som ikke lige gad i seng, og jeg på ingen måde magtede nogle konflikter, når jeg er fuldstændig tappet for energi. Men det er jo ikke ligefrem hendes skyld, at jeg er sløj, og så hader jeg mig selv big time i øjeblikket. Men fik undskyldt og vi fik en god godnatlæsning. Så det er passende at reflektere lidt over, hvad der er ros værd i marts;

  • jeg har fået tilbudt et job, hvor jeg har været igennem flere tests. At det lige var MIG de ville have ud af mange, er jeg stolt af.  Processen startede helt tilbage i januar, men det er først her i marts, at jeg fik tilbudt jobbet, så rosen burde ligge i dette indlæg, men der vidste jeg jo ingenting og kunne ikke fortælle om det.
  •  at jeg har takket ja til det job, som er noget helt andet end det jeg laver i dag, synes jeg er modigt, og dét at være modig er noget jeg virkelig beundrer hos andre, hvorfor jeg derfor også vil rose mig selv for at være modig
  •  jeg har søgt et job fordi jeg det seneste år har fået nedtur på, hver gang lønsedlen tikkede ind i e-boks, og jeg har gjort noget ved den frustration og søgt andre veje, selvom jeg er glad for det arbejde jeg har. Jeg har erkendt, at dét at hjælpe andre mennesker ikke længere kan opveje den ringe løn og et bureakratisk system, som ikke er frugtbart for mig lige nu. Og den erkendelse har været forbundet med skam og forkerthed som sygeplejerske, men jeg har erkendt det og står ved min erkendelse. Det er noget Nicolai har svært ved at forstå, altså skammen ved at gå andre veje end de fleste i faget gør, men jeg tror godt, at de af jer der er sygeplejersker, pædagoger mm., forstår hvad det handler om?
  • vi har hele tiden har været optimitiske omkring huskøb, og vi roser os selv for at vi ikke har mistet håbet og heller ikke panikkøbte noget, for vi fandt jo HUSET. Vi fandt godt nok huset i februar, men har først skrevet under her i slutningen af marts, og det er stadig ret uvirkeligt.
  • vi synes også at vi er modige, at vi tør kaste os ud i at rykke vores rødder op her i Solrød Strand, for at grave dem godt ned i Køge. Dét er så meget mere modigt end jobskifte og alt det der.
  • at vi har undersøgt alt omkring dét at rykke børn til ny skole og ny børnehave. Undersøgt fritidsklubber mm. inden vi besluttede os. Det har betydet en del søvnlæse nætter for undertegnede, men al den research har givet mig ro i maven som smitter af på Nicolai. Min optismisme kombineret med Nicolais realisme, er virkelig gået op i en  højere enhed i denne proces, og det føles helt ægte rigtigt og for evigt-agtigt.
  • jeg vil også rose os for, at vi har troen på vores børn. At de kan godt. Det har de bevist gang på gang, så selvfølgelig vil de også få det godt i ny børnehave og ny skole (og bare rolig, vi er ikke jubeloptimister, som tror at det bare vil glide frit).
  • at jeg erkendte, at jeg ikke magtede at holde min fødselsdag hjemme, men inviterede den nærmeste familie ud, gjorde virkelig at jeg nød min fødselsdag. Det er ikke sidste gang, selvom vi nu får et kæmpe hus, og får plads til mange gæster 😉
  • at jeg har været med Alvin til svømning. For hold nu sheisse en vandhund han er, og nu melder jeg mig gerne til svømmetjansen, som ellers har været pålagt Nicolai. Jeg har ikke været fan af det der svømning. Det er processen i det. Omklædning, badning, ventetiden i den kolde svømmehal og det at skynde sig hjem til aftensmaden bagefter. Jeg synes det har været en stressende time, men sidst var det sgu bare en succes, og jeg nåede et tur i saunauen og et koldt gys. Og fik grinet meget sammen med min søn. Godt jeg gjorde det.

Det blev til rigtig meget selvros, og jeg sidder lige nu med smil på læben trods rivejernet i halsen, snotten i panden og varmen i kroppen. Så ros og TAK til de af jer der læser med, for hvis I ikke var der, så ville jeg nok ikke få taget mig sammen til disse refleksioner, som er så gavnlige.

-Sebrina

 

selvros for februar

img_4642

Jeg kan egentlig godt lide februar. Måneden er så kort, og min fødselsdag nærmer sig. Ja i skrivende stund, er det jo min fødselsdag 😉

Og når vi kigger tilbage på februar, skal vi rose os selv for:

  • at nyde skiferien i fulde drag. Den er jo lige til højrebenet, men det var bare nydelse på højt plan, og tiden stod lidt stille på skiferien, trods vores salg gik endeligt igennem deroppe. Men vi nød bare ferien, og lod hussalg og huskøb stå stille i den uge.
  • at vi var gode til bare at være os fire sammen på skiferie. Det var første gang for os at være alene på skiferie, og derfor heller ingen til at tage nogle timer med børnene, som vi ellers tidligere har prøvet og værdsat for lige at få en hel dag på ski uden børn, Men vi savnede det ikke – nok fordi vi var indstillet på, at det jo ikke kunne være anderledes, og det faktum, at begge børn blev selvkørende 
  • at vi har formået at opfostre to børn som elsker at stå på ski. Det er måske nok en selvfølge, når de har forældre der elsker den form for ferie, men vi har da gjort et eller andet rigtigt, når nu begge børn elsker skiferie, og elsker og er dygtige til at løbe på ski. Det er fandme fedt!
  • at vi holdte fastelavnsfest for familien, trods det faldt sammen med min arbejdsweekend. Her må Nicolai få al rosen!
  • at vi har haft en rent og ryddet hjem i februar. Håber at det kan holde også selvom der ikke længere er fremvisninger og åbent hus 😉
  • at jeg ikke har købt tøj i februar!
  • at gå aftenture med Nellie når graderne har været langt under frysepunktet…
  • at have tømt ud i børnenes tøj. En stor fyldt IKEApose er givet videre til kusine og fætter, og en stor plastiksæk er kommet til genbrugen. Ah, det fyldes bare så rart!
  • at jeg har fået endnu en avocadosten til at spire 😉

-Sebrina

Older posts