De normales jul #15 – Håndboldslutrunder og noget om at være overtroisk

Noget der herhjemme i hvert fald også hører december til er (i år) håndbold EM. For kvinderne er det jo altid i december, og for herrerne er det jo i januar at der enten spilles EM eller VM. Jeg er faktisk lidt i krise over, at jeg skal til julefrokost her fredag, hvor vores dygtige damer jo skal spille semifinale. På den anden side, så er jeg også sådan lidt overtroisk, og jeg har ved denne slutrunde ikke set kampene sådan til fulde, for hver gang jeg ligesom har koncentreret mig om at se kampen, så er det gået lidt skidt. Men når jeg har lavet en masse andre ting, så er det gået godt. Så det kan jo snildt ende med en sejr i morgen, nu hvor jeg skal ud og hygge mig med mine gamle kollegaer. Problemer er jo så bare, hvis vi nu vinder og skal spille finale ik… Så vil jeg jo ikke gå glip af den kamp, men tænk nu hvis vi tabte finalen, så vil jeg jo blame mig selv for at have set den finale…!? Men tænk nu hvis jeg også går slip af en vunden EM finalekamp. Meget stort dilemma kan i nok forstå. Jeg er crazy…. men også ufattelig træt lige nu, så måske jeg bare skulle sove. Godnat!

-Sebrina

skiferie i Norge med børn?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF INNOVASJON NORGE


Vi kommer nok ikke afsted på skiferie denne “sæson”. Og det handler om kroner og øre simpelthen. For nu er det sådan at skiferie jo nu skal være i den rigtige vinterferie, eftersom vi nu har et skolebarn. Nogle mener at man sagtens kan tage afsted i f.eks. uge 5 uden det har betydning for Ayas skolegang, men vi har valgt, at såfremt vi skal på skiferie, så må det være i den uge, hvor Aya rent faktisk har vinterferie. Også selvom hun blot kun går i 0. klasse, og nok ikke ville komme bagefter i skolen og alt det der, og at vi også kan lave lektierne på ferien. Det kan diskuteres i uendeligheder og der er mange delte meninger om det. Vores holdning er, at vi må holde vores ferie, når Aya også har ferie. Sådan er det bare. Det er jo ikke noget der kommer bag på os, at vi nu har et skolebarn, og hvis vi vil udenlands, så må vi spare mere sammen eller skrue ned til de krav vi har til vores destinationer ;-). Så vil vi hellere tage afsted hvert 2. år, eller måske finde billigere alternativer til skiferien end de sidste par skiferier vi har haft. Det har for os været en udgift på 25.000 kroner for en skiferie i uge 5, og det kan nok gøres billigere.

Men avs det gør lidt ondt. Særligt fordi vores skiferiecrew denne sæson har fået flere medlemmer, og det ville uden tvivl blive en fantastisk ferie, hvis vi tog med dem i uge 5. Og samtidig er ovenstående reklamefilm jo også begyndt at florere rundt, og vi kunne egentlig rigtig godt tænke os at tage Oslofærgen og så blot køre tre timer i bil til f.eks. Kvittfjell og holde skiferie der. Kvitfjell er efterhånden ret populært blandt børnefamilier, og området er gennem de senere år blevet kraftigt udbygget og fremstår i dag som et komplet og moderne skiområde med både udfordrende skiløb og mere børne og familievenlige pister. Og i uge 8 er der faktisk worldcup, hvilket jo kunne være ret sjovt at opleve. Lejlighederne er til at betale, så vi har ikke helt udelukket skiferie i uge 8 – det kunne jo være vi vandt i lotto eller noget ;-).

Der MÅ da være nogle læsere der har holdt skiferie med børn i Norge? Hvad er jeres erfaringer med det?

-Sebrina

Brudesko og ny bil!

bil bil3 bil4 sko

jeg har haft en fridag i dag. En meget god én af slagsen. Jeg startede nemlig ud med en god hård omgang træning – allerede kl. 8. Det er altså fedt at starte dagen sådan. Nå, men derefter en tur til Slagelse for at hente brudekjolen. Jeg var ret spændt, for den skulle lægges ret meget ind… Men den sad bare lige som den skulle. Og da jeg satte mig i bilen og kørte afsted med kjolen på bagsædet, så løb tårene bare. Det er jo crazy, men det var nok bare en befrielse, en lettelse. Jeg grinede af mig selv, for havde slet ikke forestillet mig at jeg ville reagere sådan, men den er bare så smuk – og helt unik. Et rigtig kup. Og derfor helt 100% mig. Og det er allervigtigst for mig, for når jeg føler den, så smiler jeg nærmest konstant, og det smukkeste er i mine øjne, smilet, roen og at hvile i den kjole man har på. Uanset hvilken form, farve eller længde den har. Jeg kørte forbi min mor hvor kjolen nu hænger, og næste gang jeg skal have den på er altså d. 03.09.2016. Og der er ikke længe til! Derefter fik jeg købt noget drikkelse som skal bruges til brylluppet, og så hjem og hente glade børn, og lige hive brudeskoene frem og gå rundt med støvsugeren imens. De er altså også helt perfekte de sko. De er fra Anniel og mega lækre at have på og noget så smukke. Og faktisk en rigtig dansesko 😉 Der er gået bryllupsfeber i den, og helt ærligt…. det er fedt!

Nå, men Nicolai nåede lige hjem fra arbejde og så var det afsted til svømmeren, for svømmesæsonen er igang igen, og nu er Alvin også begyndt. De svømmer begge kl. 17, i hver deres bassin og der skal være en forælder med i vandet. Med tiden bliver det ikke nødvendigt på Ayas hold, og det gør det hele lidt nemmere, hvis ikke vi begge behøver at være med. Men vi har dog også allieret os med morfar, som også gerne tager med i svømmeren, hvis der er dage hvor vi begge ikke har mulighed for at nå det til kl. 17. Det er nu rigtig sjovt at være i vandet, og det er helt utroligt hvor glad Aya er blevet for at svømme. Når det hele bare bliver gjort i hendes tempo og hun ikke bliver presset alt for meget, så overhaler hun bagom. Sidste år turde hun rent ud sagt ikke en skid, men som med alt muligt andet, så shiner hun når hun først føler sig tryg og sikker, og så er hun bare rockersesj. Ja der gik lige lidt pral i den, men hun gør mig så stolt, og jeg bliver så glad når hun bare griner og hygger sig, og også gør sig umage og vil være dygtig.

Nå, men der er mere nyt herfra. I går blev Mr. Grey skiftet ud til en blå version. Vi har jo en rigtig fin leasingaftale hos Ford, og er ret glade for Ford Fiestaen, så vi valgte samme model, bare i en blå. Jeg syntes det var på tide at få lidt farve på bilen igen. De behøver ikke altid at være grå eller sorte vel?!

Nå, jeg har en del gøremål at nå – Nicolai er til håndboldtræning, han kan nemlig nå til træning efter svømning. Han valgte jo ellers at stoppe for et år siden, men efter jeg har fået nyt arbejde og bedre arbejdstider, så er han igang igen. Det er vi alle glade for, og vi glæder os til at heppe på sidelinjen!

-Sebrina

Min fodboldkarriere #1

fodbold

“fodboldkarriere” det lyder fornemt. Nå, men I vil gerne vide lidt mere om min tid, hvor fodbolden fyldte rigtig meget i mit liv. Og det er fra jeg cirka var 10 år gammel og 10 år frem. Så det har fyldt meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft en stor indflydelse på, hvem jeg er i dag. Jeg troede jeg kunne fatte mig i korthed, men har valgt at dele indlægget i to, ellers ville det blive alt for langt.

Det startede helt tilbage til 6års alderen. Min storebror spillede jo fodbold, så det ville jeg også. Min bror var rykket til en større klub, Køge BK, så mine forældre skulle flere gange om ugen køre 20 km frem og tilbage, når min bror skulle til træning. Nogle gange kunne han tage bussen, eller køre med fodboldkammerater. Men oftest var mine forældre afsted. Det gjorde de bare. Eller sådan følte vi det, for det har bestemt ikke bare lige været “bare” ;-). Men jeg var derfor en del med. Jeg har gode minder fra den tid. Jeg havde altid min dukke med og min mor og jeg sad så i cafeteriet og ventede på min bror var færdig med at træne. Det var så fedt når jeg fik et par kroner at snolle for!

Og så var det, at der var et hold med børn på min alder. Kun drenge, og det prøvede jeg så af. Men det var ikke det helt store hit, for jeg var eneste pige, så jeg mindes ikke at spille så længe. Men trods det blev jeg på en måde integreret i det der fodboldmiljø, og da min far også var fodboldtræner, blev der jo lagt en del timer i boldklubben. Jeg gik også til svømning og gymnastik og for en periode også til ridning (hold nu kæft mine forældre har haft travlt!).

Da jeg så kom i 4. klasse var der flere piger fra klassen og parallelklassen, som gerne ville spille fodbold, og vi begyndte derfor at træne med drengene i den lokale klub (Dalby IF). Og jeg syntes det var sjovt og var også god til det. Jeg var en lille lort og løb utroligt hurtigt og havde flair for spillet, og vi var flere piger der sagtens kunne træne og spille sammen med drengene. Pludselig var der piger nok til et helt 7-mandshold og min far valgte derfor at blive træner for klubbens første pigehold. Eller også plagede jeg ham. Jeg mindes det bare som en fantastisk tid, og sommetider var vi et par stykker der spillede kampe for drengeholdet også. Dengang var der bestemt ikke mange piger der spillede fodbold, som der gør i dag, og det var derfor nemt hurtigt at “shine”. Det var i hvert fald fedt at være bedre end nogle af de drenge jeg gik i klasse med… hehe. En god måde at få respekt på. Jeg elskede generelt bare sport og konkurrencer, og hadede at tabe 😀

Selvom min far var træner, så mindes jeg ikke at han var sødere/mildere mod mig – snarere tværtimod. Kan huske at vi var bagud i en kamp, hvor jeg ligesom begyndte at køre sololøb. Altså tro at jeg skulle være over hele banen, for vi skulle bare vinde den kamp. Min far havde flere gange bedt mig om, at jeg skulle spille sammen med de andre spillere, men gråden trængte sig på, og jeg VILLE vinde den skide kamp, så hørte nok ikke helt efter. Sådan var det jo tit. For jeg kunne løbe solen sort, både forsvare og score mål – mente jeg i hvert fald selv. Og så skiftede han mig ud! For dén opførsel var ikke okay, og samtidig var jeg også træt. Jeg var sur, men skammede mig også lidt for det var jo rigtigt nok. Vi var et hold, og jeg skulle stole på at mine holdkammerater nok kunne klare det uden mig. Og hvor har jeg lært så mange helt elementære sociale “spilleregler” i hele min fodboldkarriere, som jeg er så taknemmelig for. Vi lærte at vi skulle gå i bad efter træning og kampe. Sådan var det bare. Og på den måde har jeg aldrig haft et problem med at klæde om i offentlige rum, og har virkelig også set at pige – og kvindekroppen ser forskellig ud. Og det sjoveste var jo tiden i omklædningsrummet efter træning og kamp. Shit en hønsegård!

Mindes også et indendørsstævne hvor vi heppede på et særligt hold, fordi vi ville have et andet hold skulle tabe, da det var vores største konkurrenter. Og så var det at min far hurtigt fik sagt, at det var tarveligt, og vi skulle tænke på, hvis det var os der spillede på banen, og de andre heppede på det andet hold. Og det var noget lille følsomme mig sagtens kunne sætte mig ind i, så det stoppede vi naturligvis med. Og sådan kan jeg hele tiden komme med eksempler på, hvordan fodbolden også har opdraget og lært mig en masse. At “dagens spiller” ikke nødvendigvis var hende der havde scoret flest mål, men en spiller som havde spillet efter egne evner eller mere end det.

Samtidig pyntede det jo gevaldigt på mit selvværd og selvtillid for jeg var god. Det var der ingen tvivl om, men spillede jo nærmest også fodbold hver dag. I skolen, til træning og derhjemme med min bror.

Efter et par år var det tid til at rykke til en større klub med flere ressourcer end den lokale klub. Min far havde heller ikke den samme tid til at træne mere, så jeg og min allerbedste holdkammerat samt flere fra holdet rykkede til Haslev FC. Jeg tror det var ved skiftet fra lilleputpige til pigespiller. Det var heldigvis kun 8 km fra hvor vi boede, og vores forældre kunne skiftes med at bringe og hente. Det gik rigtig fint. Det var sjovt at der var flere piger der spillede fodbold, og tilmed også flere dygtige. Vi spillede nok en sæson 7-mands, og da vi så blev pigespillere, blev det til 11-mands og en mere dygtig og seriøs træner tog over. En fantastisk tid, og vi havde et godt hold. Jeg elskede at spille fodbold. Og mine forældre og bror var altid med på sidelinjen. Min far til tider nok lidt for engageret, og jeg kunne blive rigtig sur på ham, hvis han råbte for meget (ad mig). Men samtidig ville jeg have at han var der. Han var nemlig også god til at rose, og har aldrig lagt skjul på, at han var stolt af mig.

Da jeg så blev juniorspiller blev det jo mere seriøst, og min træner foreslog, at flere af os spillere skulle tilmeldes til unionssamling, hvor de bedste pigespillere på sjælland var samlet og til slut skulle udgøre et endeligt unionshold. Det var ret stort og kan sagtens huske hvor nervøs jeg var til den første samling…

-Sebrina 

 

en ekstra fødselsdagsgave

 photo d475ee7b-f484-4972-9c88-cc8b6f9b1c49_zpspxnxdemg.jpg
 photo ab951238-fa9a-4b17-a1dc-83af6f158af5_zpsmylacny4.jpg
 photo ccd3d928-8ff8-428b-b588-7ae13137cda3_zpsmfc5pwq1.jpgI sidste uge var min mor og Jan forbi til aftensmad, og sørme om der ikke var en forsinket fødselsdagsgave til mig. Nogle træningstights fra Under Armour, som jeg havde ønsket mig. Det er mit første træningstøj fra det mærke, og de er ret lækre, og jeg har længe kigget på det mærke, som skulle være ret populært. Efter jeg er stoppet med håndbolden bruger jeg mere tid i træningscentret, og går ligesom Sebrina også til bodypump. Førhen gik jeg ikke så højt op i fedt træningstøj, men det har ændret sig nu. Men der er også bare et stort udvalg i træningstøj end for flere år siden, og det er fedt. Jeg har faktisk fået mig en sej stor træningstøjgarderobe – endda større end Sebrinas 😀

Disse koster kun 299 kroner lige her (affiliate link)

– Nicolai

Older posts