Lige nu [30.09.18]

  • holder jeg lige en pause imens malingen på Alvins værelse tørre, og jeg forhåbentlig kan nå at give det en gang mere, inden sengetid. Som vanligt, bliver mandag hård
  • bruger jeg den pause på en hjemmevoksning af bikinilinjen. Virkelig en mærkelig kombination hva!? Jeg bruger iøvrigt det der pearl wax, som der er reklamer for allevegne. Jeg synes det fungerer! Og ingen spons herfra.
  • ser jeg imens “hos Clement”, hvor der er Kim Larsen tema.
  • er jeg som resten af DK trist over at Kim Larsen er død. Han er mit barndomsalbum. Min mor spillede Kim Larsen imens hun var gravid med mig, og fandt ud af, at jeg altid faldt til ro, når hun satte hans musik på efter jeg var født. Og før hver en eksamen i gymnasiet spillede jeg tarzan msma mia meget højt, for at komme i stemning. Og ja, gør det stadigvæk, hvis jeg skal et eller andet vigtigt eller lige skal op i gear
  • er jeg sådan helt tilfreds. tilfreds med hvad vi har nået i weekenden
  • har vi et næsten færdigt soveværelse, og det er det flotteste soveværelse jeg har set. Takket være en meget smuk grøn vægmaling, og et smukt fototapet. Og der skal nok komme et seperat indlæg om vores grønne soveværelse;-)
  • kradser det i halsen. Nicolai har murren i maven, og Aya hostede og snottede til aften. Oktober begynder godt kan jeg fornemme
  • tæller jeg dage ned til torsdag, hvor jeg skal til Bornholm med mine nurses. Glæder mig SÅ meget
  • er jeg desværre ikke kommet sådan rigtigt igang med det der vinterbadning. Men jeg skal i vandet på Bornholm, og så ville det jo være oplagt at fortsætte med det efterfølgende. Nogle der vil vinterbade med mig i Køge?
  • synes jeg det er lidt meget at skulle betale 1500 kroner for at melde mig ind i vinterbaderklubben, for tænk nu hvis det ikke bliver det til noget. Så er det altså mange penge der er kastet ud ad vinduet, ik!?
  • bruger vi nemlig mange penge på maling, dørhåndtag, planter og alt muligt andet dims. I virkeligheden ville jeg bare gerne bruge penge på tøj, støvler og et vitrineskab
  • har vi lavet en opsparingsplan, og håber at have sparet op til en kælderrenovering inden for to år.
  • haster det egentlig ikke med at få fuldt udbytte af kælderen, men vi vil godt have det gjort, så pengene ikke bliver brugt til andre ting
  • har vi også lavet en feriekonto, så der er systematik i tingene, og vi får prioriteret skiferie og sommerferie.
  • synes vi at vi er heldige, som det hele fungerer lige nu. Vi bor dejligt og har stadigvæk råd til at rejse, spise ude engang imellem, forkæle os selv og købe en ny opvasker, såfremt den vi har (mod forventning) skulle stå af
  • vil jeg komme videre!

-Sebrina

Lige nu [15.09.18]

  • Er jeg på arbejde på Odense Universitetshospital. Det hører efterhånden sjældenhederne til, at jeg arbejder en lørdag, og det er jeg fan af. Altså at det hører sjældenhederne til.
  • Kan jeg godt skrive blogindlæg imens jeg er på arbejde. Dét holder!
  • Er jeg blevet lidt klogere hvad angår plastikkirurgi, som er det kursus vi bidrager med vores kunnen omkring ultralyd. Og er imponeret over dygtige kirurger og engagerede unge læger.
  • Har jeg spist to store flødeboller på en halv time. Og jeg havde en plan om nul sukker i dag…..
  • Har jeg ikke fået trænet i næsten to uger, og jeg er ved at blive lidt hidsig og træt. Så den står på crossfit eller en løbetur i morgen, alt afhængig af hvornår vi står op.
  • Skal vækkeuret nemlig IKKE stilles i morgen. Trænger til at kunne vågne af mig selv eller af børn/Nellie. Ikke af et vækkeur der vækker os alle.
  • Har Nicolai været hjemmefra tre dage i ugen, og i går til SFO fest, blev jeg set på med medlidende øjne og et; “han rejser meget din mand, ik?” og “du er tit alene med dem ik?”, og kunne hurtigt forestille mig, at det kan virke sådan, og så mig selv i et splitsekund, som sådan en kone der undskylder for min fraværende mand. Dét brød jeg mig ikke om, og blev hurtigt nervøs for, om det nu skulle blive virkeligheden fremover, men kom hurtigt i tanke om, at sådan en mand og far vil Nicolai ikke være, og der er intet at være nervøs for.
  • er det faktisk mig der på et år har flere dage væk fra familien end ham
  • er det dog ikke flere dage end dengang jeg arbejdede med skiftende vagter. Det kan godt være, at jeg fysisk var til stede, men det var måske inde i sengen og psykisk var jeg der ikke, når jeg var igang med en nattevagtsperiode og var drænet. Det handler om tilstedeværelse når vi er sammen.
  • er det ved at være fyraftenstid og jeg glæder mig til at komme hjem og være tilstede 😉

Sebrina

Ferievenner giver plus på selvtillidskontoen

At der er pool, is en masse, og mere tid med mor og far (og mormor og morfar) er naturligvis noget af det allerbedste børnene forbinder med denne ferie. Men jeg er sikker på, at hvis Aya bliver spurgt om, hvad der har været rigtig godt ved ferien, så er det, at hun har fået en ny veninde. Ja nok veninder, da vi stadig har en uge tilbage her, og der allerede er lagt billetter ind til nye relationer. Og det er ikke alene dét at have fået en ny veninde, men vejen dertil som bestemt tæller. Dét at have mod til at skabe nye relationer og spørge om et navn og få et “ja” ved spørgsmålet; “skal vi dykke sammen?”, der giver mere end hun nu er bevidst om og noget der går lige ind i moderhjertet. At ferie for børnene nu også er andet end afslapning, forkælelse og samvær, men også giver dem gode minder og erfaringer med nye bekendtskaber er altså toppen. Troen på at ny børnehave og ny skole nok skal gå godt hersker stadigvæk.

Sebrina

Nyt job

img_5547

ja igen sgu.

I morgen har jeg mit eget skrivebord og skal starte en hel ny hverdag og et helt andet arbejdsliv, end jeg har været vant til.

Det var en lidt længere proces at nå dertil med flere samtaler og tests (!?). Men jeg var den rette. BK Ultrasounds applications specialist. En stilling jeg kun har fået qua mit cv og den person jeg er. En stilling jeg er ret stolt af at blive tilbudt, men som også har været svært at dele med kollegaer og sygeplejeveninder. For en rigtig sygeplejerske arbejder med patienter – offentligt. Det er dét der ligesom er kernen og det der giver glæden i vores arbejde. Dét der gør at vi lader os underbetale og arbejde alt for hårdt. For det er jo det hele værd, når vi gør den forskel og får accepten fra patienter, pårørende og kollegaer. Men for mig er det bare ikke nok længere. Det har jeg ikke lagt skjul på. At min løn nærmest fordobles, vægter meget højt for mig, som vores liv er lige nu. Og de arbejdsopgaver jeg får ansvaret for og de mennesker jeg skal arbejde med. Og jeg kommer ud på en masse afdelinger stadigvæk, og er sikker på at jeg nok skal få brugt mine sygeplejeevner og min ekspertise inden for ultralyd. At jeg dagen efter jeg skrev under på kontrakten blev kontaktet om, hvilken bil jeg ønsker (og kan bruge i privaten) og hvilken telefon jeg vil have, samt kantineordning, ingen weekend- og helligdagsarbejde osv. – det vægter også. Det er en hel anden verden end jeg har været vant til, men en verden jeg kan og vil ind i og prøve af. Jeg smækker aldrig med døren når jeg siger op, og er altid velkommen tilbage, og det betyder meget for mig, for jeg kan ikke vide om det er noget. Men jeg kan heller ikke vide det, hvis jeg ikke prøver det af. Jeg har drivet og overskuddet nu, og har derfor skidt højt og helligt på de normer (som også er mine egne) der ligger inden for dét at være en “rigtig sygeplejerske”. For det er jeg jo stadig, og den stilling jeg har fået nu, ville jeg aldrig kunne få, hvis jeg ikke var sygeplejerske 😉 Og måske det kan inspirere andre til at blive sygeplejerske, for der er nemlig så mange karrieremuligheder med den uddannelse.

Jeg glæder mig.

-Sebrina

lige nu [14.04.2018]

  • er jeg sådan godt træt.  Fordi vi har været ude hele dagen, så det er sådan en god sund træthed. En træthed jeg godt kan lide. Ligesom at have været ude på ski hele dagen!
  • har jeg for 2. gang i denne uge spist på Halifax. Spekulerer lidt over, hvordan det så bliver når vi først bor i Køge og kan gå derhen på 15 minutter…
  • er jeg helt åndssvagt øm i kroppen efter en lille løbetur i torsdags. Sådan var det altså ikke for ti år siden. Det kan godt være lidt skræmmende, hvad alderen gør, når nu sindet stadigvæk tror at kroppen er 20 år.
  • skal jeg arbejde i morgen, selvom det ikke er min arbejdsweekend. Og det gør mig faktisk ikke så meget, og det tror jeg har noget at gøre med, at weekendarbejde er et overstået kapitel fra maj af. Altså jeg kommer nok til at skulle lave noget arbejde engang imellem i weekenderne, men ikke på samme måde, hvor jeg SKAL møde ind på et bestemt tidspunkt (før 8) på hospitalet og forholde mig til kolleger og patienter. Det bliver vildt at få alle weekender fri. I hele mit arbejdsliv fra min tid i Super Brugsen til ja… indtil nu, har jeg jo haft weekendarbejde, så ja, det er vel også på tide at slippe lidt af med det, og kunne bruge weekenderne fuldt ud på hus og børn
  •  har jeg taget fem babyer af min pileaplante, og jeg er vanvittigt stolt og glad. Planen er at de skal bruges som værtindegaver og sådan, selvom det måske ikke er alle der har den samme begejstring for planter som jeg 😉
  • er det vist også blevet en lørdagstradition at se naturprogrammet på Dr1 kl. 19. Det er så hyggeligt at se det med børnene, og vi alle elsker at se de programmer. Jeg elsker så mange traditioner vi er begyndt at få herhjemme. Det er så…. trygt.
  • har jeg fået klatret lidt i træerne i Åsen i dag, og har sagt til Nicolai, at vi altså skal ud og klatre igen her i foråret. Det var sådan en fantastisk oplevelse da vi var afsted i efteråret, og jeg tænker vi skal prøve Camp Adventure næste gang – den har vi hørt godt om!?
  • er der koldskål i køleskabet, så farvel og god weekend!

-Sebrina