Noget der rykker

screenshot-1

jeg er ikke særlig aktiv i forhold til at holde mig helt opdateret på, hvad der foregår her i landet og i udlandet for den sags skyld. Altså jeg hører radioavisen på P4 hver morgen og eftermiddag, (ja jeg troede aldrig at P4 skulle blive min foretrukne radiostation, men det er den om morgenen og om eftermiddagen – min forældre har sagt “bare vent”… og de havde (igen) ret!). Aftener og weekender er det hovedsagligt P7 der buldrer derudad. Og så vil jeg også gerne se TV-avisen om aftenen. Det er også kun et par gange om ugen at jeg måske tjekker nyhederne på min telefon, hvorimod at Nicolai gør det flere gange dagligt. Jeg bilder mig ind, at det er fordi han har mere tid til at gøre det på sit arbejde end jeg har. Og så har jeg dårlig dækning på mit arbejde, så hvis jeg skal hente data osv., så skal jeg logge på wifi med kode und so weiter, og det er ikke altid der lige er tid til det. Og når jeg så har det, så er det jo meget mere interessant at holde sig opdateret på de sociale medier.. åbenbart.

Jeg har jo til gengæld 100% fri lige så snart jeg hopper ud ad uniformen og forlader Hvidovre Hospital. Det har Nicolai jo ikke. Han skal svare mails, have telefonmøder osv., og nu hvor jeg er på et arbejde, hvor jeg får min frokostpause, og kan gå på toilettet og tisse, så hører jeg mig aldrig mere sige til mig selv inde i mit hoved, når Nicolai fortæller det har været en travl dag; “men har du da ikke fået frokost? I jeres store kantine med lækker mad?”. For jep, jeg var helt klart af den holdning, at han ikke heeeelt vidste hvad det vil sige at have travlt TRAVLT, når jeg sammenlignede det med hvordan vilkårene var på mit arbejde. Så lille et menneske har jeg også været til tider. Om det siger mest om mig eller de faktuelle urimelige vilkår på hospitaler, ved jeg egentlig ikke. Jeg skammer mig nok ikke rigtigt over at have tænkt sådan. Tankerne har jeg også delt med Nicolai, og han elsker mig utroligt nok alligevel.

Nå, men det skulle egentlig ikke handle om travlhed på jobbet, men faktisk lidt om det jeg så rent faktisk læser i ny og næ, og når noget rykker lidt i mig. Og når noget rykker i mig, så kan det måske også rykke i andre. Eller når jeg finder det som et rigtigt vigtigt budskab, og mener at ALLE burde læse denne artikel, så kan jeg jo kun gøre det ved selv at gøre opmærksom på det.

Så her deler jeg lige denne artikel skrevet af faren til Hans, som døde af en meningokokinfektion. Jeg synes det er helt storartet at kan kunne se så klart efter sådan en tragisk hændelse. Vi skal droppe jagten efter syndebukke, særligt i den offentlige sektor, og jeg kan på ingen måde få sådan et vigtigt budskab frem, som det er gjort her. Og hvis bare én af jer læsere får læst artiklen, så synes jeg mit formål med dette indlæg er lykkedes.

Hav en dejlig aften!

-Sebrina

Undskyld Aya og Alvin

dsc_0090-2

Kære børn.

I skal have vores undskyld for, at vi nærmest dagligt siger; “nej det må I ikke få”, når I som det første spørger om; “må vi få en is?” lige så snart vi er hjemme. Det er sjældent vi endda når ind ad døren, før I spørger. Og Alvin… undskyld at vi heller ikke tager det vildt seriøst, når du nu i stedet har ændret din spørgemåde, og i stedet bedyrer; “jeg er sulten i is”. Og undskyld at vi også bliver irriterede, når du så efter “nej det må I ikke”, kaster dig ned og vrider dig på gulvet. Det er jo SÅ tydeligt, at du bare virkelig gerne VIL have en is. Men vi tror jo bare, at I har forstået, at I ikke får is hver dag, nu hvor I har spurgt sådan HVER dag det seneste halve år, og at I får samme svar. Undskyld at vi også forvirrer jer. For nogle dage får I netop en is. Og da vi var på ferie, fik I mindst én is om dagen. Vi er nogle dumme forældre der troede, at I sagtens kunne forstå, hvorfor man får is hver dag på sin ferie, men ikke kan få det hver dag derhjemme. Men det er gået op for os, at I ikke kan forstå det. Så undskyld for det, og undskyld fordi I stadig ikke må få en is hver dag. Men I får stadig ikke lov. Og det kunne være rigtig rart, hvis vi nogle dage kunne få lov at overraske jer og spørge: “har I lyst til en is?”, men det sker bare ikke, nu hvor I altid er et skridt foran, og når at spørge først. Så undskyld for at vi er så langsomme. Vi vil gerne rose jer for, at I det mindste spørger og ikke bare tager en is i fryseren.

En dag kære børn. Så bestemmer I helt selv over, hvor mange is I vil spise om dagen. Men måske I en dag vil takke os for, at vi ikke lod jer spise en is hver dag, og lod jer få jeres vilje altid. For vores “nej ikke i dag”, er kun af ren og skær kærlighed, og vi håber så inderligt, at I en dag vil tilgive os for, at vi også har sagt nej uden de helt store forklaringer på hvorfor.

Vi elsker jer. Men lad nu for pokker vær med at tigge om is hver fucking eneste dag inden vi er kommet ind i hjemmet.

-far og mor 💕

Selvros i august

dsc_0179-1

Efter sommerferien synes jeg altid jeg er fuld af energi og får mod til en masse nyt. Og det er jo sådan noget ferie kan. Batterierne er ladt og nye udfordringer kan bare komme an. Sommerferie er nok for mig som 1.januar er for nogen.

Jeg kan godt lide ideen om at fremhæve det der går godt, men også samtidig fundere over, hvad der skal gøres bedre. Også de små ting. Det er de ting der skal fokuseres på, og som vi skal rose os selv for, når det går godt. Navlepilleri…. tjaaa, men jeg får personligt ret meget ud af det. Og bloggen er mit hjælperedskab til at fremhæve og reflektere. Og vi gør det lidt på ugebasis med de gode glimt, og nu vil vi, eller mest mig, også gøre det på månedbasis. Sådan hvor jeg har nogle “mål” at stræbe efter.

For august vil jeg gerne rose mig selv for:

  • at jeg har sat 700 kroner ind på opsparingen. Det skal jeg også gøre i oktober, november og december Således at jeg til december har til smukfest billetter, og derfor kan købe med det samme billetterne frigives. For hvis jeg ikke fjerner de penge på min forbrugskonto, så bruger jeg dem på andet i løbet  af måneden. Og når vi så når til december, så kan vi ikke lige sådan spontant bare hive 5000 kr til festivalbilletter. Det er sådan noget med julegaver, betaling til vinterferie og sommerferie som falder ret tæt på hinanden.
  • at jeg ikke har sat mig i sofaen lige efter børnene er lagt i seng. Det har medvirket til at jeg er meget bedre kunne rumme når de kaldte, bad om vand, skulle tisse, snakkede osv. Imens har jeg så også fået ryddet op, lagt tøj sammen imens jeg særligt har lyttet til podcast. Det er behageligt og roligt, og jeg går ikke rundt og er irriteret. For jeg blev netop irriteret, når jeg først havde fået sat mig i sofaen og ligesom helt mentalt bare slog fra.
  • at jeg har spist en rigtig god morgenmad hver morgen. Inspireret af opskrifter fra denne bog (reklamelink). Jeg vil derfor også nu gå videre med frokosten.
  • at jeg ved denne måneds blodprøver ikke brugte en dag på at have nedtur på. De andre gange op til kontrolblodprøverne har jeg været ret nedtursagtig den dag. Fordi jeg bliver lidt nervøs for de kommende svar, og får tanker omkring den ekstra risiko for at rage andre sygdomme til mig. Men ikke denne gang. Jeg kan jo ikke gøre fra eller til alligevel, og jeg har det jo godt, så hvorfor gå rundt og bekymre sig om det. Det er jo kun gået fremad siden jeg fik diagnosen. Så det er så fjollet!
  • at jeg har overholdt min aftale med mig selv om; nyt ind – gammelt ud. Altså køber jeg en ny jakke, så skal der en gammel jakke ud. Enten til genbrugeren eller sælges. På den måde bevarer jeg et nogenlunde overblik i mit tøjskab, og hvis det er noget jeg sælger, ja så har det nye jeg har købt ikke kostet så meget. Jeg sætter det til salg her.
  • at jeg har holdt mig ajour på skoleintra. Det er da sejt ik? 😉
  • at jeg har læst mange dage med Aya. Eller hun har læst højt imens jeg har siddet ved siden af og hjulpet ved de ord som hun ikke kan. Jeg er helt klar over at det er min pligt som forælder, men jeg har levet fuldt op til de forventninger, og det roser jeg sgu mig selv over. Og så må i godt vende øjne ad mig, fordi jeg roser mig selv for noget som er en selvfølge. Men det er fedt at komme godt fra start og det er møghyggeligt og jeg er så stolt over Aya.

Nu vil jeg nyde resten af lørdagen! Dét er jeg også god til!

-Sebrina

Selvfølgelig passer vi på når vi bader i Karlstrup Kalkgrav

dsc_0143-2 dsc_0144-2 dsc_0149-2 dsc_0159-2 dsc_0170-2 dsc_0178-2 dsc_0184-2 dsc_0190-2Vi er jo så heldige at have den meget smukke Karlstrup Kalkgrav tæt på os. Det skulle vist være sjællands klareste sø. Vi kan godt forstå at den tiltrækker mange og at det turkisblå vand lokker. Og vi bader også i den. Vi regnede ikke med at nå en dukkert i år, men da det var lunt i tirsdags, så vi vores snit til at få et hurtigt dyp. Og det var skønt! Vi fik også smagt på de mange havtorn der er rundt omkring søen. De er ikke helt modne endnu….

Vi er naturligvis påpasselige når vi bader i kalkgraven. For det første bliver det hurtigt dybt, så vi er kun lige ved kanten hvor vi kan bunde. Og Nicolai og jeg skiftedes til at være i vandet med et barn ad gangen. Og vandet er lunt øverst og koldere i lagene, da der ikke er den samme cirkulation i vandet. Der var en mand der druknede i kalkgraven for tre år siden, så selvfølgelig er vi påpasselige og lærer også vores børn at være påpasselige, ligesom når de bader på stranden og cykler på vejene. Men vi ønsker ikke at så en frygt i dem. Vi blander os ikke i hvad andre gør, og vi synes selv at vi er fornuftige mennesker, så derfor undrer det mig, når flere påpeger over for os at det er møghamrende farligt at bade i en kalkgrav. Altså sådan løftet-pegefinger-agtigt. Og også nævner “der er jo en der er druknet dernede”. Det ved vi jo godt, vi bor selv i byen. Jeg havde selv badet i kalkgraven (sammen med 100 andre) den dag uheldet skete. Der er desværre også hvert år mennesker, der drukner i havet. Jeg ved godt at det er velmenende råd af søde kærlige mennesker vi kender, men ved sådanne episoder kan jeg blive i tvivl om, om vi fremstår som uansvarlige forældre? Det er i hvert fald sådan en virkning sådanne “råd” har på mig. Kortvarigt. For jeg ved godt at det er vi ikke. Jeg vil meget hellere spørges ind til, hvordan vi forholder os til f.eks. badning i en kalkgrav, og have en dialog den vej. Baseret på nysgerrighed. Løftede pegefingre har ingen effekt på mig. Så voksen er jeg dog blevet 😉 For tiden bliver vi bombarderet med alle de mennesker og ting vi skal frygte. Der er en masse vi kan frygte, men jeg håber virkelig at Aya og Alvin bliver nogle mennesker, som tror på det bedste i andre og verden, men naturligvis også lærer at være varsomme, der hvor det er nødvendigt.

Må i have en helt fantastisk weekend. Vi får skønne mennesker på besøg i dag, så støvsugeren skal lige igang, og skal have foreberedt lidt småting

-Sebrina

Lige nu [25.07.17]

 

  • er her godt Wifi. Morgenen og formiddagen er helt klart bedst.
  • er jeg glad for at solen fra morgenstunden igen skinner. Jeg er åbenbart ret grådig og meget utaknemmelig, hvad angår sol på min ferie. Vi har jo haft fantastisk vejr hernede, og så en nat og en dag med torden, regn og blæst fik mig simpelten til at sige til Nicolai i går; “hvis vejret også er sådan her i morgen, så synes jeg vi skal køre hjem”. Heldigvis kunne jeg godt selv høre at det måske lige var i overkanten, og fik hurtigt derefter sagt “ej okay, det mener jeg ikke helt. Vi skal rigtig hygge indenfor i aften”. Og heldigvis og til den store overraskelse og glæde, kunne vi se Game of Thrones i aftes. På Nicolais telefon. Der var ganske få hak. Så det er lige før at vejret godt må være gråt og koldt. Lige før!
  • er jeg mega glad for de mange tilkendegivelser jeg fik på min stories i går, hvor jeg rasede lidt over en jordemoder der hang sundhedplejersker ud og samtidig påstod, at jeg var outdatet ifht. amning. Det ved jeg 100% at jeg ikke er, og så får jeg fråde om munden og smører ærmerne op og sådan og er mega klar til kamp. Tilsyneladende var hun ikke helt klar. Og min kommentar på hendes oplæg skulle ikke omhandle viden omkring amning, men en kritik af den måde hun brander sig selv på og hendes unuanceret syn på bl.a. sundhedsplejersker og i det hele taget det offentlige system. Det skaber frygt – en fuldstændig irrationel frygt og mistro til det offentlige system. Og hvis du på diverse medier bliver pumpet med historier om, hvor uduelige sundhedsplejersker er, så er der nogen der vil møde sin sundhedsplejerske med mistro. I det hele taget er jeg så træt af sådanne opslag som skælder ud på folkeskolelærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, jordemødre, sundhedsplejersker mm.
  • og hvis nogen er i tvivl – så jo, jeg synes også at der dårlige vilkår i det offentlige – både for brugere og ansatte. Men jeg har endnu ikke mødt nogen faggrupper i det offentlige som har valgt sit fag blot for at genere eller slå andre ihjel.
  • har jeg fået en sms fra Nicolai. De er ved poolen, og jeg skulle jo bare liiiige hurtigt lave det her indlæg og så ville jeg joine. Men så skulle jeg jo også lige have en croissant. Og lige få læst nogle af de ulæste blogindlæg på bloglovin’. Og tjekke om nogle af mine saved items hos asos er kommet på udsalg.
  • har jeg nu prøvet forgæves at uploade et billede til det her indlæg, som får mig til at synge “naaahhh tilpenhjaaa” – altså det der afrikanske i starten af “En Verden af Liv” fra Løvernes Konge, fordi det er et billede af Nicolai og Aya i poolen. Sådan et hvor hun bliver kastet op i luften. Med fuldt overlæg ville jeg jo bruge det billede til at få jer til at læse dette indlæg, men ak… feriewifi er ikke enig med mig. Så det bliver senere.
  • vil jeg så slutte og hoppe i bikinien og adde lidt mere kulør til min (stadig men ikke lige så) blege krop.

-Sebrina

Older posts