lige nu [10.03.2020]

  • burde jeg i stedet for dette indlæg optage/indspille podcast, men mit hoved er træt efter at have fuldt nyhederne meget koncentreret i dag. Så skubber det endnu en dag
  • har Aya jo været syg i tre døgn. Med feber og hoste. Og jeg er ikke bekymret for hendes tilstand og udvikling af den, men lad mig bare sige, at jeg forgæves her sen eftermiddag og aften har ringet til lægevagten for at forhøre mig om, hvordan vi skal forholde os. Bør hun testes for corona og sådan. Jeg forsøger at få kontakt til egen læge i morgen i stedet….
  • går Nicolai rundt og bouncer med Allie. Det har været sådan de seneste aftener. Kun i 10 minutters tid, og så er der ro. Det er derfor på ingen måde slemt, men jeg tror en slyngevugge kan gøre vores arme mindre trætte på sigt, men vi skal lige finde ud af, hvordan den skal hænge, da vi ikke har en perfekt dørkarm til det, og ej heller er meget for at bore en krog i loftet. Altså, så det er ikke slemt nok, som I nok kan gætte… Og Allie har det jo dejligt i vores arme <3
  • er jeg helt på strækvikle. Kæft det virker for os. Den er dog pt i vaskemaskinen da Allie tissede på den her til aften… Og bad Nicolai om at vaske den med det samme, da jeg bruger den flere gange dagligt.
  • måtte jeg igen aflyse mødregruppe pga. Ayas tilstand. Dvs jeg ad to omgange har aflyst, og kan dælme godt forstå, hvis mødrene tænker deres om hende “overskudsmoren” der inviterer for så at aflyse. Nå, måske 3. gang er lykkens gang!?
  • har Nicolai lagt Allie i vuggen, og tændt for Peaky Blinders. Der er jo kommet ny sæson på Netflix – så jeg er smuttet!

Sebrina

en hel uge alene


Tidligt i nat kyssede jeg børn og mand farvel og ønskede dem en rigtig dejlig tur. Og jeg græd ikke, hvilket jeg er glad for. Ikke at mine børn ikke må se mig være ked af det, men lige i denne situation, ville jeg gerne sende dem afsted på skiferie uden at de skulle sidde og have ondt i maven over, at mor nu skal være alene og samtidig er ked af det. For jeg er ked af det. Og jeg har grædt flere gange op til. Og det er et samsurium af mange ting. For ja, jeg skal også nyde at være alene, og ja, det gør jeg også. Faktisk har jeg rykket mig utroligt langt på den front siden jeg fik nyt arbejde, og det er jeg hamrende stolt over og glad for. Men jeg er bare ked af situationen.

  • først og fremmest er jeg ked af at gå glip af en ferie med min familie. Både min egen lille firkløver, men også en ferie med min bror, svigerinde, nevø og niece. Mine forældre, og egentlig hele den flok der er afsted. Skiferie er noget helt særligt, og selvom at der ikke var ski på mit program, så glædede jeg mig til at komme væk fra hverdagen, hygge om min familie, og ikke mindst opleve den forvandling der sker med børnene. For de vokser så utroligt meget på sådan en ferie. Deres selvværd får et stort boost og de stråler bare af stolthed på sådan en skiferie. De rykker sig for pokker også hver dag. Dét er jeg så ked af at gå glip af. De røde trætte kinder og duften af sne og bjerge. Og også bare at holde ferie med Nicolai. Han har sådan knoklet de sidste fire måneder, så at kunne være sammen bare som os og som mor og far, havde jeg også set frem til. Ingen renoveringsroderi, ingen madpakker, ingen hverdagsaktiviteter der skal passes og ingen aftener med arbejde. Og så er ferien også vores sidste ferie som firkløver, hvor der ikke skal tages hensyn til en baby.
  • en anden big deal er, at jeg ikke er god til at være helt alene hjemme. Ikke når jeg skal sove i hvert fald. Og sådan har det altid været, og det er noget jeg kan gå og frygte i uger. Så det er ikke blot en lille smule ubehag ved ikke at have børn og mænd hjemme. Det er en frygt for, at der står én i huset midt om natten. Jeg bliver paranoid og tankerne kører afsted. Igen, det er noget jeg arbejder med og noget jeg gerne vil helt af med, frygten for at være alene hjemme, og det går fremad. Og jeg har jo allerede i skrivende stund klaret første nat, da de allerede tog afsted halv et. Men jeg brugte lige en halv time på at være bange, og Nellie mærker min frygt og bliver jo også hypersensitiv over for lyde mm, og reagerer ved at ligge og lytte, og ja, det bliver lidt en dum spiral vi har kørende der. Men jeg har erfaret, at min frygt går over efter noget tid, og at jeg falder i søvn igen, og det fortæller jeg så til mig selv. Og så har jeg helt undgået noget som helst med true crime i uger, og ser kun good feel tv og serier om aftenen, og skal sørge for ikke at gå for sent i seng, da overtræthed tricker det. Jeg fortæller mig selv at en hel uge alene hjemme kommer til at rykke ved denne frygt, og det giver også trøst og mod.
  •  en anden ubekendt er naturligvis også graviditeten. Som jo er årsagen til at jeg ikke er med. Det er ikke fordi jeg går og er nervøs for at min fødsel skal gå igang imens de er væk, heller ej den forhøjede risiko for blødning pga. den foranliggende moderkage jeg går og frygter. Det er bare de tanker der dukker op i ny og næ nu, som nok ville være afledt af en ferie, men også kan afledes når jeg deler dem med mine nærmeste. I går var det; “hvad nu hvis jeg ikke føler den samme hurtige massive kærlighed til hende, fordi hun ikke er født vaginalt?”, og så snakker vi om det. “hvad nu hvis hun skal ud 37+0? er hun stor nok?” “får hun gulsot?” “kan hun die?”, og så fortæller jeg Nicolai om, hvordan det løses. Jeg er så glad for min baggrund lige på dén front, men det ændrer ikke på, at jeg gerne er de scenarier foruden. “Vil jeg bløde alt for meget?”, “vil jeg have meget ondt?”, “vil jeg være mobil?”. Helt normale tanker som jeg har det helt fint med at have, men som nok får mere plads, end hvis jeg sad og spillede Candy Crush i en Østrigst alpehytte. Jeg er heldigvis god til at tage det hele oppefra og ned men jeg ved, at det da også gør noget ved min sårbarhed lige nu. For jeg føler mig sårbar. Følelserne hænger udenpå, og jeg er mere grådlabil end jeg har været til slut i de andre to graviditeter. Jeg er helt sikker på, at jeg efter scanningen og lægesnakken på torsdag kan sætte nogle knuder på nogle ting, og begynde at se fremad, og det glæder jeg mig godt nok til.
  • og så bare helt banalt. Savnet til dem jeg elsker allermest. Jeg har aldrig skulle undvære hverken børn eller Nicolai i en uge, så det er også bare savnet jeg ved bliver enormt stort, der ikke er så rar.

Når det er sagt, så har jeg allerede en del gode ting i kalenderen. Faktisk alle dage imens de er væk. Og ovenstående kommer ikke til at overskygge det. Det skal det bare ikke. Jeg vil nu holde lørdag, da jeg har ondt i både ryg og ribben af at sidde og skrive dette indlæg 😉

-Sebrina

Lige nu [19.01.2020]

  • Ligger jeg alene i en hotelseng i Aalborg og føler mig så sølle
  • ligger jeg nemlig og græder over, at jeg om en uge skal undvære min familie i en hel uge. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg frygter en hel uge med tankemylder, som jeg har lige nu
  • Håber jeg derfor på, at jeg snart kan falde i søvn, for jeg ved at dagen i morgen er anderledes. Arbejde og hjem til Køge igen og være alene med børnene frem til torsdag, da Nicolai skal med arbejdet til Mallorca. Det er ganske fint for så får jeg ikke tid til at bekymre mig op til ugen uden familien. Måske jeg endda vil se frem til den!?😉
  • Føler jeg mig heller ikke 100% på toppen med lidt kriller i halsen og let hovedpine, så ja, jeg føler mig ægte sølle i skrivende stund og har ret meget ondt af mig selv…
  • ved jeg dog at det hjælper at få det ned på skrift og få talt om det. For det er helt okay, at jeg ikke er mit glade jeg lige nu. Bekymringer om det at skulle være helt alene og savne mine aller kæreste i en uge og bekymringen om, hvornår og hvordan lillesøster skal til verden, er fair nok at have
  • Glæder jeg mig til at gå på barsel og bruge min første barselsdag på at få vished om fødselsmåde. 11 dage. Jeg tæller nu!
  • vil jeg sætte en behagelig podcast på og glæde mig over at tårerne er stoppet med at trille frem pga netop dette skriv og søde ord fra min altid søde og forstående mand ❤️Jeg håber du har haft en dejlig weekend. Vi har været i sommerhus og det har været skønt, og det skal ikke glemmes pga et par timers nedbrud her til aften. Solen har skinnet hele dagen og det er min sidste overnatning ude i arbejdsøjemed, og det glæder mig også. Selvom jeg nok allerede om et halvt år vil give meget for sådan en overnatning 😉

Sebrina

Og så blev det 2020

Farvel til et helt årti. Det gik først op for mig en uge forinden, hvor det i samme øjemed også slog mig, at jeg altså har været mor i et helt årti. Det syntes jeg var ret vildt – og gør jeg stadig! Det skal ikke blive til et tilbageblik for et helt årti, og egentlig heller ikke for 2019, som har været et godt år for os. Renovering, skolestart for Alvin, graviditet, nyt job for Nicolai og vores ski- og fantastiske sommerferie står klarest, når jeg i skrivende stund tænker tilbage på året.

I 2020 ser vi frem til endnu et renoveringprojekt, som går igang allerede i næste uge. Vi skal have indrettet førstesalen med tre gode børneværelser, have lagt gulvvarme og nyt gulv i vores store entre/hall samt forvandle et toilet til et badeværelse. Forhåbentlig er det nogenlunde færdigt når baby er planlagt til at ankomme. MEN jeg har indstillet mig på, at det måske ikke er tilfældet, så jeg ikke bliver frustreret og skuffet. I det hele taget har dette husprojekt ikke trukket tænder ud (endnu), så det var den helt rigtige beslutning vi tog for snart to år siden. Men altså det her husprojekt har heller ikke været sådan et selvrenoveringsprojekt, som ville kræve meget mere af os fysisk og mentalt end det indtil videre har gjort. Vi er taknemmelige over, at de planer vi har for huset kan lade sig gøre rent økonomisk og med en fantastisk dygtig entreprenør, som forstår vores ønsker og stil.

Jeg har ikke fået brugt så meget tankekrudt på at tænke på nytårsforsæt for 2020. Overraskende nok, for jeg kan egentlig godt lide det med lige at starte på en frisk – at gøre mig ekstra umage med et eller andet eller mere. For 2019 var intentionen mindre skæld ud. Og jeg/vi (for vi er to herhjemme der gerne vil oppe os på den front) sluttede året med en julekalender fra denne kloge og skønne kvinde. Vi er blevet bedre, men vi vil helt sikkert arbejde videre med mindre skæld ud i 2020 også. Og hvis andre har samme intentioner, kan jeg også varmt anbefale “drop opdragelsen” af Fie Hørby, som har hjulpet mig meget, og som Nicolai stadig har til gode.

Hvorfor jeg ikke har brugt så meget krudt på nytårsforsæt for 2020, skyldes formentligt at vores liv bliver noget anderledes, når vi får en lille baby som forventes primo marts. Og vi aner ikke hvordan det bliver, og af erfaring ved jeg, at det er ganske fornuftigt ikke at gøre sig for mange forestillinger om, hvordan det bliver og skal være med en baby.

Hvad vi indtil videre dog har af planer og tanker for 2020 er:

  • skiferie i uge 5
  • tre ugers sommerferie i Spanien
  • barnedåb kombineret med housewarmning i sensommeren
  • udvidelse og vedligeholdelse af vores store træterrasse i foråret 2020
  • anlæggelse af indkørsel og forhave sommer/efterår
  • mere blogskriveri (for mit vedkommende)
  • og trods mere blog, så skal vi være mere offline i 2020. Vi bruger skærmbegrænsningsfunktionen på telefonen, og det fungerer nu fint. Jeg har ikke problemer med at være væk fra min telefon, når jeg er sammen med andre mennesker, men her kan Nicolai godt forbedre sig. Måske fordi han ofte har den liggende i lommen, hvor jeg ligger telefonen fra mig, eller har den i en taske. Han har det med at kigge på telefonen ofte, fordi den jo lige er til at gribe fat om, når den ligger i lommen. Det virker til at jeg udstiller ham nu, og det gør jeg også, da det er et træk jeg ikke bryder mig specielt om, og også er noget jeg italesætter over for ham, og han er heldigvis enig med mig. Ellers havde jeg heller ikke udstillet ham her online, og jeg har også spurgt om lov 😜

Og med dét, er det blevet tid til at holde fredag med min familie! Har I gjort jer nogle tanker for 2020 egentlig?

-Sebrina

 

Lige nu [29.11.2019]

  • begyndte fredagen med feber og opkast hos Alvin. Virkelig synd da det ellers er Sct. Nicolais dag i dag, hvor der skulle julehygges med klip, klister og knas, og jeg skulle så have joinet i nogle timer. Vi tog den på sofaen hjemme i stedet…
  • har vi fået købt en del af julegaverne i dag og sparet penge. Vi har ikke overforbrugt, da det er gaver vi vil købe uanset hvad. De seneste år har dagen bare været dér hvor vi får styr på gaverne, om det bliver med rabat eller ej.
  • udover det har vi endelig fået købt skrivebordet, og sparet 1500kr ved at købe det i dag. Der er lige fem ugers leveringstid da vi selv har customized det, men tænker at det er ventetiden værd.
  • og i skrivende stund sidder vi og overvejer at få bestilt det runde spisebord, som skal stå der hvor vores nuværende spisebord står. Det spisebord skal nemlig ud i udestuen, og det virker måske overkill med 2 x spiseborde, men vi tror det er den perfekte løsning. Men selvom der er meget at spare hos moodings, så er det stadig mange penge for de runde borde vi har foresket os i!
  • har jeg været til graviditetsundersøgelse i dag, og da vi ikke har en vægt herhjemme, har jeg ikke den fjerneste idé om, hvad jeg har taget på so far, men syv kilo er det indtil videre blevet til. Tænkte i første omgang, at det da er meget allerede, men det passer nu godt, når jeg ser på min røv, bryster og mave 😀
  • har jeg i dag prøvet de der frosne juleskummænd – og jeg er den eneste herhjemme der synes det er et hit. Ved ikke om det er godt eller skidt…
  • skal jeg på jagt efter billige chokoladejulekalendre til børnene i morgen, da jeg gik forgæves i Kvickly i dag. Det eneste de kunne tilbyde var en oreo kalender til 95 kroner stykket!? Er det helt yt med de billige nu om dage? Eller er jeg bare for sent ude?
  • kan vi lige blive ved julegodterne lidt endnu. For i morgen er det den årlige juleklippeklisterdag med familien, og det er det rene julegodte- og knasorgie, og det er skørt så meget jeg glæder mig. Ikke kun til godterne, men til at komme i ægte julestemning, selvom jeg allerede er godt på vej.
  • er jeg efter Nicolai, som jeg har bedt om at få sat lyskæder rundt om vores store træ. Var det ikke fordi at en høj stige og min størrelse pt. ikke er en god kombi, så havde jeg for længst gjort det! Vi skal jo nødig være de sidste på vejen, der får sat julelys op her på vejen #provinslivet
  • er børnene puttet, og den står på Peaky Blinders som vi sluger i øjeblikket.  Den er altså god, og Cillian Murphy er virkelig lækker i den serie!

-Sebrina