Weekenden og den kommende


Det er jo kun lige blevet weekend for nogen, men her har den været forlænget, da vi drog til Bornholm tidligt onsdag, og først sejler hjem igen søndag ved middagstid. Og her er bare så skønt, og er der noget jeg og min krop kan, så er det at gå i feriemode ganske hurtigt. Jeg har endnu ikke behøvet en uge til at komme ned i gear, hvis jeg først er hjemmefra. Så har allerede sovet et par lure, og været meget mere loose, krammet og kysset mine børn og mand mere end vanligt, så ja, ferie (på Bornholm) er skønt.

For lige at gøre som vanligt, så spoler jeg lige tiden tilbage til sidste weekend.

Fredag droppede vi ideen om Kulturnatten primært pga. regnen, men ærligt, så var vi også godt møre, så det blev en traditionel fredag lige efter bogen. Lørdag sov vi længe, og fik ordnet lidt rengøring, og så kom min nevø og niece til Køge, for at blive til overnatning og en tur i Eventyrteatret søndag.

Min niece bestilte burgers som lørdagsmenu, og den idé var alle med på. Til aften var alle optagede af den store bagedyst, og vi var fornuftige med sengetiden med fire børn i huset. Det gik dog over al forvetning og alle fik deres nødvendige søvn – jeg tog den dog oppe på Alvins værelse, sammen med Alvin og Vester på tre år, da jeg hørte hver en lyd som Vester gav. Jeg er nok ved at indstille mig på at høre alt om natten igen….

Søndag tog hele flokken så ind til Tivoli for at opleve Eventyrteatret, som vi også gjorde sidste år. Og vi havde forberedt børnene på, at vi skulle se Halloween udstillingerne, men ej prøve forlystelserne. Det er de blevet gamle nok til at godtage og forstå – mest af alt fordi de ved vi skal derind til jul 😉 Men teatret i sig selv er også en stor oplevelse, og jeg synes Skovens Dronning, som er forestillingen i år, virkelig er god, og børnene har taget den til sig, og vi har her på Bornholm fået lyttet til albummet en del gange (findes på Spotify). Så ja, bare en anbefaling herfra!

Jeg tog direkte fra Tivoli hen til Rådhuspladsen og fik afprøvet Cityringen på vej ud til lufthavnen. Det spiller sgu! Jeg måtte til Gdansk til kick-off møde (som det hedder!?), og blev positivt overrasket over den smukke gamle by med ret meget historie. Og ikke mindst fik vi særdeles god mad der. Jeg havde nok ikke de høje forventninger til Polen, og vejret var også særdeles godt, så det hele spillede altså i de to-tre dage vi var der. Og hotellet var ren luksus, og jeg måtte lige lure hvad prisen for et overnatning er, og det er altså minimum halv pris sammenlignet med et hotel i den standard i DK!

Nu byder svigerfar snart på kalvemørbrad og flødekartofler i nabohytten med udsigt ud over Østersøen og Gudhjem, så jeg lukker ned for nu, og vender måske retur igen med billeder her fra skønne Bornholm, hvor jeg altså drømmer om et sommerresidens en dag.

-Sebrina

Weekenden

Det er ikke mere end tre dage siden, at jeg udgav et indlæg fra et hotelværelse. Det samme sker så igen i dag. Og ærligt, jeg ville hellere have været derhjemme og ikke have haft tid til at skrive et indlæg. Men sådan er arbejdslivet (også) engang imellem, og jeg skal heldigvis hjem allerede igen i morgen. Det gør mere ondt på mig end på børnene. For de er hjemme hos deres mormor og morfar, da Nicolai skulle en dag til Berlin med sit nye arbejde. Så egentlig tror jeg ikke mit fravær denne gang bliver bemærket, som hvis det var at Nicolai var alene med dem hjemme. De nyder at være hos mormor og morfar, og det er meget sjældent, at det er i hverdagene de overnatter hos dem. Men lige denne gang måtte det være sådan. Jeg har rejst en del de seneste måneder, og om en uge er jeg i Polen i nogle dage. Og SÅ skal jeg til Bornholm med familien, og det glæder jeg mig til! Forstår godt hvorfor så mange er vilde med Bornholm. Jeg forelskede mig selv i Bornholm da jeg var med mine sygeplejeveninder på øen for et år tilbage.  Og når vi er hjemme derfra, stilner det af med rejseriet rent arbejdsmæssigt. Det er ret sæsonbetonet, og efteråret og foråret er der gang i den på dén front. Og jeg er blevet god til at nyde det og få så meget ud af de byer jeg nu engang besøger, men lige i dag, var det bare hotelsengen, tv’et og computeren der kaldte, og det kan da bestemt også noget. Men fordi jeg var væk fredag og kom hjem lørdag aften, hvor jeg fik nogle timer med Alvin og Nicolai (Aya sov hos en veninde), så har jeg blot haft søndagen med familien. Og jaja, engang var det hele weekender jeg arbejdede og nærmest blot sov hjemme, men det er fortid nu, og jeg er blevet forvent med at holde mine weekender. Så jeg er taknemmelig over at det er få weekender, der har budt på arbejde i 2019.

Så fredag tog jeg til Kolding. Og jeg havde tid til at nå et par genbrugsbutikker, hvor jeg blandt andet erhvervede mig en metallic vinterjakke. Jeg så den godt i H&M sidste år, men da jeg jo har en svaghed for jakker og bestemt ikke mangler, så lod jeg den hænge. Men når jeg så kunne erhverve den for 48kr på en grå og regnfuld dag, hvor sådan en jakke da kan gøre den mindre grå, og jeg samtidig kunne støtte kræftens bekæmpelse, så skulle den altså med hjem.

Jeg gik ud og spiste tidligt, fik en lækker italiensk pizza og købte en pose p-tærter i Netto, som jeg fortærrede i hotelsengen imens jeg så vild med dans. Så jeg formåede da at holde fredag med manér.

Jeg tilbragte det meste af lørdagen på hotel Koldingfjord, som jeg da håber, at jeg skal tilbage til en anden god gang. Smukke smukke omgivelser, god serivce og god mad!

Da jeg  kom hjem lørdag aften, lå jeg i sofaen med mine drenge, og da Alvin sov, fik Nicolai og jeg set et par afsnit af The Spy, som er en serie omhandlende spionen Eli Cohen, og virkelig anbefalelsesværdig! Derfor kom vi også for sent i seng, og vi var begge enige om at droppe den holdtræning vi havde tænkt at tage til kl. 9 søndag morgen. I stedet sov vi længe, og lå lidt mere i sofaen, og Alvin fik mærket babyen sparke i maven <3 Det har han sådan ventet på, og han var så stolt! Aya kom hjem omkring kl. 10 sammen med veninden hun havde sovet hos. Det er så tydeligt hvor meget veninderne betyder nu, og det bliver mere og mere, og hvor varmer det bare vores forældrehjerter at hun har tætte veninder, og mange veninder. At flytte til Køge har været godt for os alle, men faktisk allerbedst for Aya. Så meget at hun selv nævner det af og til. Hun er vokset så meget (ja også fysisk), og jeg kan af og til ærgre mig over, at vi ikke larmede noget mere og slog i bordet og alt det der, dengang i 0.- og 1. klasse hvor mavefornemmelsen ikke var god. Vi var ikke stille omkring det, men ej heller insisterende, og det har jeg også lært af. Et barn havde det svært, og jeg er bestemt tilhænger af “vi skal løfte i flok”, men ikke når man går i 0. og 1. klasse. Så skal det ikke kun være børn der opfører sig ordentligt og ikke har det svært fagligt, som skal være det gode forbillede og løfte sådanne børn. I hvert fald ikke uden at lærere og pædagoger er opmærksomme og sørger for at ansvaret ikke hænger på blot ét barn. Heller ikke når skoletiden er slut, men også i SFOtid. Det kom ud ad et sidespor og jeg fokuserer heldigvis mere på, hvor godt det går nu, og der ikke er knuder i maven nu….. Barnet går ikke længere i den gamle klasse, så der ER jo sket noget, men hvor er jeg af helt egoistiske årsager glad for at Aya ikke gik endnu et skoleår under de omstændigheder. Og det havde hun heller ikke gjort, om vi boede i Solrød eller ej, for vi havde besluttet os for, at hun skulle rykke skole. Men jeg tror flytningen til Køge har gjort det nemmere for Aya at lægge det bag sig. Og vi har flere gange spurgt Aya om hun savnede x, og ønskede en legeaftale, og der er ikke noget hun har haft mindre lyst til end dét. Så det var usundt.

Så at se at Aya har så mange søde og gode veninder nu (med forældre der tager små som store konflikter seriøst), er bare så nemt og en stor lettelse. Og måske værdsætter vi det mere nu, hvor vi ved og har erfaret, at det ikke bare er en selvfølge. Og jeg har personligt lært, at jeg ikke skal prøve at glide alle situationer ud, og jeg ikke altid skal belyse situationer fra flere vinkler… I ved redde verden og se det bedste i andre og sådan… Eller jo, det er en fin egenskab, men der er grænser. Der er handlinger og opførsel der ikke er okay, og bliver ens grænser overskredet, er det mere end okay at sige fra. Uagtet hvor svært personen har det. Alle forældre er stolte af deres børn, men at se at Aya er blevet så stærk, ikke lader sig kue af andre, siger fra, er glad og vellidt gør mig så stolt og rolig. Hun har også en far, som altid siger sin mening, og ikke er bange for at sige fra og et nej, og det er noget jeg vitterligt beundrer og selv stadig arbejder med at blive bedre til.

Tilbage til søndag. Nicolai og jeg kom igang med vinterbadersæsonen. Nicolai er nu med i klubben ;-), og det kurerede min hovedpine, som jeg vågnede med søndag. Jeg har desværre været plaget af hovedpine i denne graviditet. Tænker hormoner, og at jeg også har haft spændinger efter nogle træninger, som nok også har tricket det. Og for lidt væske må jeg nok også erkende. Og for lidt jern. Mange faktorer! Men at få udløst endorfiner hjælper altid. Og panodiler. Så vinterbadning er kærlig velkommen (og med grønt lys fra jordemoder og læge).

En traditionel weekendfrokost, og bagefter tog jeg børnene med i bilen til Birkerød for at hente en plade til en voksipose, jeg var så heldig at finde i en genbrug der i Kolding i fredags. En helt ny og smart sag, som jeg må vise ved lejlighed. Og en plade med stropper for blot 50 kroner. Så der begynder at ske lidt på babyudstyrområdet. Og har heldigvis god tid til at vente på at finde de rigtige ting i genbrug, dba, reshopper, børneloppen (har jeg stadig til gode), for tænker at vi kan finde det meste, hvis ikke alt, brugt.

Da børnene var puttet, og praktiske ting var ordnet, snuppede vi det sidste afsnit af The Spy, og nu skal vi så finde ud af, hvilken serie vi skal give os i kast med her henover efteråret og vinteren. Nogle bud?

-Sebrina

weekenden

Jeg har lige en halv time som skal fordrives, så det bliver lige til et hurtigt kig på weekenden, selvom mit fotoalbum desværre ikke bugner med minder derfra. Men jeg har lige fået Nicolai til at sende nogle af de billeder han har fået taget, og der er nogle fine iblandt, synes jeg!

Fredag kunne jeg klare arbejdet hjemmefra. Det var så tiltrængt efter at have været i Grønland, og lige da børnene havde fri fra skole stod Nellie og jeg jublende klar i skolegården. Vi ordnede lidt ærinder i byen og en kagepause hos yndlingsbageriet Madam Eclair. Derefter hjem og ordne et hjem, der var blevet forsømt imens jeg havde været i Nuuk 😉 . Så afsted til svømning med Alvin, og da vi var retur var gæsterne så småt begyndt at komme. De kom for at fejre at Nicolai fyldte 33 år i starten af september. Hovedpersonen havde sørget for god mad, Madam Eclair for kagerne, og det var dejligt med besøg og liv i huset. Sidste gæst smuttede 23.30, og så var vi også mere end klar til en længere søvn. Og lang blev den da! Helt til kl. 10. Og jep, vi nyder det, for de luksusheder har vi jo selv sørget for bliver spoleret tidligt forår i 2020….

Da vi havde fået morgenmad og kommet i tøjet gik vi en tur op i byen. Forbi VIVO design for at købe nogle billedrammer, og derefter forbi havnen, da Alvin havde snakket meget om et skib med nogle blæksprutter i loftet.

I sidste uge var der Billedstrøm Festival, så rundt omkring i byen, har der været kunst på mange forskellige måder via arrangemeneter og aktiviteter, og skibet var så en del af det.

Og det var rigtig fint, og jeg kan ikke sige det nok, hvor glad jeg er for de mange (gratis!) aktiviteter her er i Køge. Hjem og spise en lidt sen frokost, og så kørte vi mod Hvidovre, hvor Oldefars plejehjem afholdt et stort loppemarked. Virkelig et genialt koncept med masser af lopperier og endda auktion. Børnene fik brugt lidt af lommepengene, og så smed vi Nicolai af i Dansborghallen, hvor han havde en drukaften i håndboldregi i sigte, og så kørte vi hjem og spiste rester fra fredagen, og så en film.

Da børnene gik kolde efter en lang godnathistorie, fik jeg catchet op på “Tillykke i skal have trillinger!”, og jeg er helt ærgerlig over, at det nu er slut. Jeg er sådan en sucker for programmer omhandlende fødsler og spædbørnslivet – uagtet graviditet eller ej. Og derefter brugte jeg lang tid på at kigge på tøj som maven kan være i, men uden held. Til gengæld kunne jeg finde tøj til børnene, som her henover sommeren er vokset ud af deres bukser og smidt en masse undertøj væk, så der måtte klikkes en del hjem. Og snart er det vintertøj- og sko vi skal have erhvervet os. Fik en reminder om, at det er ved at være tid til at få skiftet til vinterdæk, og jeg var hurtig til at slette den sms, for “jaja rolig nu”, men shit – det ER jo ved at være tid til det. Og det kunne da være vildt, hvis jeg kunne være så voksen og være i god tid med de vinterdæk for en gang skyld. Hvornår plejer I at skifte til vinterdæk?

Væk fra snakken om den snarlige vinter. Jeg kom for sent i seng, og blev vækket af en fuld mand der var hjemme i løbet af natten.

Søndag tog vi igen i et sløvt tempo, men da vi breakede nyheden om en tur i biffen, var børnene hurtigt i tøjet og humøret højt. Så vi fik set Mugge & vejfesten og spist slik og popcorn. Nicolai og jeg tog på skift en morfar dér i biffen, og ikke fordi filmen er kedelig, men fordi jeg er særdeles god til at falde i søvn i biffen, og Nicolai fordi han havde festet i en partybus 12 timer forinden. Så havde vi til gengæld energi til at feje blade og bog fra vores kæmpe blodbøg vi har ude foran. Shit hvor det sviner, og nu kan jeg måske godt forstå interessen for at få fældet træet blandt nogle af naboerne 😉 Men vi er stadig i tvivl, og så længe vi er det, så skal det store træ stå og pryde grunden.

Stemningen blev derefter lidt trykket herhjemme da nøglen til vores Fiesta var gone. Og jeg har ligesom smidt den ene nøgle væk, så jeg var helt mut og træt af alt lige pludselig, og forestillede mig hvad det ville koste at få fikset en ny nøgle og få logistikregnskabet med blot en bil  i nogle dage til at gå op. Indtil jeg fik tjekket i bundet af det køkkenskab, hvor nøgleskuffe  er, og der lå den. Efter at have ringet til diverse familiemedlemmer og fået dem til at kigge tasker og biler for vores nøgle in case of at de da lige ved en fejltagelse havde fået den med hjem i fredags. Så… jeg er stadig 100 % Sebrina 😀

Mad, bad og gå i seng glad. Det var den weekend!

-Sebrina

 

og så var der endnu en weekend…

 Måske stedet her bare skulle hedde weekendbloggen.dk (den burde være ledig!)? Det bør overvejes… Det var utopisk for mig at tro, at sådan en arbejdstur her til Bilbao, ville frigive tid til bloggen her, så jeg rigtigt kunne gå i dybden med nogle indlæg omhandlende antiinflammatorisk kost, de mange spørgsmål vedr. graviditet, mit arbejde osv, som jeg ellers tænker skal online. Ideerne er der, men tiden/prioriteringen er så en anden sag, åbenbart. MEN weekenden, den er til at tage at føle på, for det er bare at bladre igennem mit fotoalbum.

Så. Fredag holdt vi fredag. Alvins svømning gik igang, og tiden er (heldigvis) rykket en halv time, dvs. han går nu til svømning kl. 16.30 i stedet for kl. 16, og det føles som om det er flere timer vi har vundet, men nu når vi svømning uden stress og jag dér om fredagen. Kl. 16 i bassinet er stramt at nå, når først vi skal hente i SFO, og klæde om og i bad i svømmeren. I hvert fald for os, eller Alvin er det jo. Men nu er det ikke et problem. Så meget kan 30 minutter alligevel betyde…. Der var tid til aftensmad, en gåtur for at købe snoller til disney og slutte af med Alle for 1.

Lørdag fik børnene valget om at blive hjemme foran fjerneren eller tage med Nicolai og jeg i LIFTRS. De valgte fjerneren, og vi kunne snuppe sådan en omgang partræning. Eller altså på et hold. Pisse hårdt var det, men det er simpelthen den bedste måde at starte lørdagen på. Altså for os. Derefter hjem og svede af og spise frokost, og så bestemte Nicolai, at vi skulle i fields for at finde hans fødselsdagsgave. Han har ikke kunnet komme med ønsker, og jeg har været i dårlig tid og uden fantassi denne gang, så det fandt jeg som en glimrende idé. Alle var glade for den beslutning. Undtagen børnene der var skuffede over, at der ikke faldt noget deres vej. Men det kan der ikke hver gang vi er ude at handle/shoppe, og det “arbejder” vi lidt på for tiden. Men da de kom hjem igen, kunne de alligevel godt glæde sig over det legetøj og tingeltanget de har, og holdt sig godt underholdt med det imens aftensmaden blev lavet og serveret. Herefter så vi alle en film sammen og spiste popcorn, og lørdagen viste sig alligevel ikke at være så slem, som Alvin ellers bedyrede på vej hjem i bilen fra fields; “det er den værste dag i dag”. Hvilket vi helt ud forstår og ikke laver grin med lige dér i situationen.

Søndag morgen vågnede jeg inden vækkeuret, så jeg kunne snige mig ud ad soveværelset og glæde mig over at begge børn havde sovet igennem på Ayas værelse. De var vågne ovenpå, og vi kunne derfor gøre klar til fødselsdagsbordet og vække Nicolai med sang, flag, kys og morgenmad, som efter hans ønske gerne måtte være lidt sund!? En helt rolig fødselsdag var det han ønskede sig, og det fik han. Vi tog ud forbi mit arbejde, for det kunne være at babyen i maven ville hjælpe os endnu mere på vej til et navn, men ikke 100%. Så det må I altså lige vente med at få at vide også. Denne gang kommer vi til at kende kønnet, allermest for børnenes skyld, men ogå fordi jeg er trænet i at se den slags, så det er næsten umuligt at lade være.

På vej hjem tog vi en McFlurry, så børnene fik alligevel den is, som de følte sig snydt for dagen forinden. Men der var ingen plage inden da, og det er egentlig det vi lidt struggler med for tiden. Al den plageri. Vi prøver at vende det til ønsker frem for plagen, da vi synes der er stor forskel. Og særligt på reaktionen når de får et “nej”. For et nej får de altså af os. “nej I må ikke få en is”. Og det er da nedern at få et nej, det har vi begge fuld forståelse for, men til noget er et “nej” det rigtige i vores øjne. Uden de lange forklaringer og forhandlinger.

Derefter holdt vi egentlig are rolig søndag, gik en aftenstur i vores dejlige by, bagte en lækker squashkage, og nød at weekenden havde været så rolig.

Den kommende weekend bliver blot til søndag for mit vedkommende, men det glæder jeg mig til gengæld også ret meget til. De bliver trætte af alle de kys og kram de skal have, når jeg er hjemme igen.

-Sebrina

Weekenden

Nu hvor nyheden er ude, så er det lidt nemmere at køre den normale rutine herinde igen 😉 Der skal nok komme meget mere om graviditet, men hverdagen (og weekenderne!) buldrer jo fortsat afsted, og nu omhandler det lige den sidste sommerweekend vi havde. Og hvilken én af slagsen!

Fredag stod for mit vedkommende på sommerfest med arbejdet. Jeg havde en off dag det meste af fredagen, så jeg sprang aktiviteten i Københavns gader inden selve festen over, og stødte til da middagen indtraf. I de smukkeste omgivelser i IDA konferencecenter, og den lækreste buffet jeg nogensinde har fået! Jeg havde dullet mig op, panikkøbt en kjole (hurra for mono i Køge), og tog stilletterne og læbestift på. Jeg fik snakket, grinet, danset og ømme fødder, og det endte med at blive alt andet end en off dag. Et godt arrangement UDEN tømmermænd dagen derpå. Og jeg kunne køre bil og smide en kollega af på vejen. I hele min gymnasieperiode, og også tidlige år på sygeplejestudiet, festede jeg ofte uden alkohol, så jeg “lærte” at feste uden alkohol i blodet, og jeg kan da heldigvis stadigvæk! Nicolai og børnene gik op til festugen, hvor der var gode muligheder for hurtig aftensmad og festlig stemning. De gik dog hjem derefter og så Disneysjov og Alle for 1. Hvorfor også rode ved den rutine….

Lørdag morgen blev vi vækket af vækkeuret. Nicolai skulle til kick-off og vi andre til 5års fødselsdag i Birkerød, som afsluttede på Bakken. Med hvad der føltes som resten Danmark. Hold nu op med mennesker, sol og varme!

Men et hit, naturligvis. Jeg havde heldigvis på forhånd informeret børnene om, at vi skulle hjem til Køge igen omkring kl. 17, så jeg undgik fandme “neeeej vi vil ikke hjem” scenen. Halleluja, for jeg var godt brugt dér, og det betyder altid en kortere lunte, men den var slet ikke i nærheden af at blive antændt. Alvin sad med lukkede øjne og åben mund på bagsædet, lige så snart vi var trillet væk fra p-pladsen, og Aya sørgede for at forsyne mig og hende med vand og Läkerol, og snakken om løst og fast. 30 minutters kvalitid oppe på forsæderne imens Alvin lagde an til at spolere aftenputningen ;-).

Men ganske fornuftigt med den halve times lur for hans vedkommende – ja altså jeg kunne bestemt også have brugt én, men drak mig en iskaffe fluks da jeg var hjemme, og så fik vi besøg af venner, som havde taget hele vejen fra Amager til Køge downtown for at feste. Jeg fik vist hyblen frem, blæret mig med vores grønne smukke græsplæne i baghaven, og så gik vi alle med op til den store glade fest i Køges gader. Så trætheden blev gemt væk i nogle timer. Vi fik suget lidt af den glade stemning til os, inden jeg beordrede os hjem 20.30. Det var altså sengetid. Nicolai var tidligere hjemme end jeg havde troet, så jeg sendte ham op i byen for at få lidt shots og fest, så jeg kunne have sofaen for mig selv, eller blot bare gå tidligt i seng med god samvittighed ;-). Han gjorde ingen beklagelser! På vej derop kunne lynene anes i horisonten, men det forblev desværre ikke i horisonten. Et voldsomt uvejr ramte Køge lige inden the minds of 99 skulle slutte festugen af med et brag, og koncerten måtte desværre aflyses. Det var simpelthen for farligt! Nicolai og det selskab han hyggede sig med, søgte ly på the irish, og gav den ellers op med shots und so weiter. Nicolai var dog allerede hjemme i huset igen ved en 1tiden med en lavere promille end resten af selskabet vist havde, haha.

Søndag morgen var vi også nogenlunde tidligt på pletten. Alvin kunne ikke vente med at komme i sit piratoutft, men måtte tålmodigt vente med at komme afsted til den piratfødselsdagsfest kl. 10.

Vi andre tog det lidt mere stille og roligt med Mads & Monopolet på podscast, kaffe og morgenkåbe. Det var så tiltrængt kan jeg garantere. Vi fik nosset os sammen til at komme i tøjet of få hentet Alvin, og så ind til en rolig fødselsdag i Hvidovre.

Lige efter bogen sådan en første efterårsdag. Og da min bror inviterede på mørbradgryde til aften kunne den første efterårsdag i 2019 slet ikke slutte bedre. Vi var bagud på indkøb og tøjvask, men pyt, det hele flasker sig jo alligevel, og vi var ikke længe om at falde i søvn søndag aften.

-Sebrina