Decemberdagbog #7 (weekenden)


Fredag har jeg berettet om her. Lørdag stod Nicolai og børnene op til et vækkeur, da Nicolai havde en tjans igennem håndbold, hvor klubbens medlemmer står som frivillige til et stort genbrugsmarked i Hvidovre, hvor indtjeningen går til håndboldklubben. Han havde Alvin og Aya med, som blev hentet af Farmor kl. 10. Det er et fint initiativ det genbrugsmarked, som jeg lige skulle minde mig selv om i min ærgerlighed over at det gik ud over en formiddag og middag, hvor vi havde snakket om at tage ud til en lækker brunch uden børn. Indtil Nicolai fik set i kalenderen og blev mindet om det arrangement tidligere på ugen. Men ingen grund til bitterhed, og jeg tog den bare langsomt i sengen, gav den gas med at scrolle rundt på telefonen, og tog til cross fit kl. 10. Virkelig en egomorgen, og det var kærkomment. Træningen gik overraskende godt efter jeg ikke har været afsted i 14 dage, men blot lavet lidt hjemmeøvelser, så der var højt humør! Nicolai var hjemme igen ved 13 tiden, og vi var ude ad døren en halv time efter. Vi ville nu ind forbi Skindhuset og få styr på det læder, som vores spisebordsstole skal polstres med. Og vi fik købt det smukkeste brune bløde læder, og det føles så godt at få gang i bare ét af de små ufærdige projekter vi har. tilgengæld følte vi ikke lige for alle de mennesker i byen, og vendte hurtigt snuden hjem mod Køge og sofaen, og besluttede os i stedet for at få prøvet et af de bedre spisesteder i Køge til aftenen

 Duevangs kunne godt finde plads til os, og vi fik skøn skøn mad og behagelig betjening, og glædede os over at det også er muligt at få mere moderne og nordisk mad i vores Køge 😉 Meget mætte slog vi os (igen) ned i sofaen og slugte tre episoder af Peaky Blinders, og sov alt for sent. Kl. 8.30 vækkede vækkeuret os, for planen var den årlige familietur i Tivoli, men pga. vejret blev det rykket til om 14 dage i stedet. Så Nicolai kørte ind og hentede børnene, som havde haft en dejlig dag med farmor, som havde dem med i Eventyrteatret om lørdagen, og ellers bare hygget for fulde hammer.

Det var trætte og irritable børn vi havde om søndagen, så det var helt okay at Tivolituren blev rykket. Det er stadig nyt for os at de to kan blive så sure på hinanden, som de kan for tiden og i går var det værre end vi har oplevet tidligere. Med skrig, gråd og slåen. Så uanset hvor rummende, diplomatiske og alt det der vi forældre er, så kan sådanne konflikter godt trække tænder ud rent energimæssigt. Vi fik snakket godt ud om det om aftenen, da det ikke nytter noget midt i kampens hede, og det er ikke fordi de ikke må være uenige og ikke gide hinanden, men det var i overkanten i går. De leger stadig meget sammen, sover sammen osv, så det er helt almindelige konflikter (tror jeg!?), men rart er det ikke. For nogen. De var smadrede. Alvin havde problemer med at finde ro til at falde i søvn, og endte nede i vores seng, hvor han sov med det samme. Og det passede mig glimrende at skulle ligge tæt med ham om natten. Det er så sjældent nu, for de sover på en madras på gulvet, hvis de kommer ned i løbet af natten, og snart, så bliver det nok lidt svært, når der er en baby også. Så nyder virkelig at have dem sovende ved mig. Også selvom jeg vågner flere gange om natten, men det gør jeg alligevel fordi… graviditet.

Sebrina

Tilbageblik på weekenden

Jeg var heldig at kunne køre fra Esbjerg tidligt i fredags, så jeg kunne hente børnene tidligt, og vi sammen kunne gå op i byen og småhandle lidt, få os en kage fra Madam Eclair – vores yndlingsbager i byen, som desværre snart går på pension. Så vi støtter så længe vi kan.

Byen er blevet pyntet flot op allerede, og det elsker en julegris som jeg. Og mine børn iøvrigt også. Vores gamle smukke by i julepynt er spot on. Jeg købte en meget smuk efterårsbuket med hjem fra Binderiet, som også er blevet en favoritbutik. Så er vi ved at være ægte Køgegenserere, når vi sådan har fundet vores yndlingsbutikker, ikke sandt? De serverede endda alkoholfri æblegløgg og hjemmebagt juleknas – og det scorede de mange point hos Alvin ved (ja og mig også), som ellers var lidt “ej, ikke blomsterbutikken moar”, da jeg satte kursen den vej. Buketten var ikke til mig selv, men til de venner vi var inviteret hjem til om aftenen. Inden da nåede Alvin sin svømning, så alt klappede i fredags, som ellers jeg allerede var forpustet af inden den overhovedet var begyndt. Vi var i godt selskab, blev forkælet med god mad og drikkelse (jeg fik min debut med ginish, som godt kunne noget btw) og vendte trætte hjemad kl. 23.

Så stod vi trætte op lørdag, og Nicolai afleverede børnene hos deres farfar og co, hvor de skulle fejre deres onkel Olivers 12 års fødselsdag, og imens kørte Nicolai, jeg og en kollega mod Viborg for at fejre min kollegas 60års fødselsdag.

Hun havde inviteret hele flokken til en gåtur i Dollerup Bakker, som brillierede med storslået landskab, natur, heste og spændende historier fra min kollegas mand, som kender området meget godt. Virkelig smuk natur, som hverken jeg eller Nicolai kendte til! Derefter blev der serveret jägerthe inden middagen var klar. Trods Nicolai og jeg var med til at trække gennemsnitsalderen ned, var der løssluppen stemning, højt humør og dansen, som var publikummet jævnaldrende med os.

Faktisk måtte jeg allerede kaste håndklædet i ringen ved midnatstid, da jeg var helt færdig.

Så retur til hotellet og på hovedet i seng. Nicolai var frisk og stod op og løb en tur og trænede i træningscentret imens jeg sov videre. Jeg havde det som om jeg havde tømmermænd, selvom det var Nicolai der havde drukket espresso martinis, dark ‘n’ stormy, vin und so weiter. Og jeg havde den følelse hele søndagen igennem. Vi var hjemme og hente børnene igen lige efter frokost, og fik babybesøg af venner, som ellers var planlagt at vi skulle tage op og besøge i Birkerød. Men det viste sig at de var til barnedåb på sydsjælland, og alligevel kørte forbi Køge på hjemturen, og på den måde slap vi for endnu et par timer i bilen, og kunne diske op med en hurtig spaghetti bolo i stedet. Og jeg sad med den lille fyr på blot tre uger, og behøvede ikke at ærgre mig over at være skruk, men i stedet glæde mig over at det inden for en overskuelig fremtid, snart er os selv der har sådan et lille væsen hos os. Vi glæder os!

og ja.. så var den weekend pist borte, men heldigvis begynder en ny om lidt, hvor det er planen at gulvet i vores udestue skal lægges, og vi for alvor kan få den indrettet! Yay!

-Sebrina

Oh du kære weekend

De næste seks weekender er der noget i kalenderen. Sådan er det altid i denne årstid, og det er alle gode ting der er i vente, men jeg ville lyve, hvis ikke jeg ønskede mig blot en enkelt weekend uden planer her frem til jul… men det er som om at hverdagene også bliver fyldt op med aktiviteter og møder. På sin vis er det ganske fint, at der sker så meget i en mørk og kold tid, men for tiden fylder det en del, at Nicolai er startet nyt arbejde, og skal bruge en masse tid og energi på det, så derfor kan det godt virke en smule uoverskueligt med bookede weekender så langt frem, når det bestemt er dér vi allesammen er sammen og tager det hele lidt roligt. Men i takt med at vi egentlig begge er travle med arbejdet for tiden, så er vi blevet mere opmærksomme på at lægge arbejdet til side indtil børnene sover, og være til stede med dem i de få timer vi egentlig har sammen, og så må der arbejdes om aftenen (primært Nicolai). Vi går dog en halv time tidligere i seng end vanligt, for lige at få mærket og prioriteret hinanden. Opmærksomheden omkring at være tilstede med børnene og hinanden kan vitterligt noget, og jeg håber at det kan fortsætte også, når Nicolai er mere inde i sit nye arbejde, og (forhåbentligt) får frigjort mere tid.

Den forgangne weekend lagde ud med en sløj Aya. Så hun blev hjemme fra skole, og jeg kunne blive hjemme indtil middagstid, hvor hun kunne komme ud og være 1,5 time på morfars arbejde. Hun havde ikke feber, dårlig mave, opkast eller andet håndgribeligt. “Blot” bleg og sløj.  I forvejen var det planlagt at børnene skulle hjem til mine forældre, da jeg ville komme lidt sen hjem fra arbejde, og Nicolai var inviteret til ølsmagning med sin far. Så på den måde flaskede det sig fint. Jeg fik derfor serveret god aftensmad, is og vild med dans hos mine forældre, og kørte hjem med to trætte børn derefter. Nicolai nåede allerede hjem inden jeg gik i seng, så han var ikke presset lørdag morgen, som man nu kan være efter sådan et arrangement… Det var jeg tilgengæld da jeg meget naivt havde stillet mit vækkeur til kl. 6.45 i håb om, at jeg da lige var klar på at tage til cross fit endurance . Det var jeg ikke og jeg fik hurtigt slukket alarmen og afmeldt mig holdet, og sov videre i halvanden time. Aya var desværre stadigvæk sløj, så Alvin og jeg tog alene til barnedåb på Amager, for at fejre tvillingerne Ella & Agnes. Så Alvin og jeg var fyldt op med god mad, kage og godt selskab da vi kom hjem til dem i hulen, der havde taget dagen i langsomt gear. Jeg joinede det langsomme tempo, og fik mig en lille morfar, og Nicolai klarede indkøb og madlavning. Efter aftensmad var det tid til at kigge på dyr i fjerneren efterfulgt af bagedysten. Det er hvad vi nok vil kalde for ægte lørdag aften. Det er sååå hyggeligt at have det sammen som familie, og vi ligger hver med et barn og putter i hver vores sofa. Og når børnene så er puttet, ligger vi os sammen i en sofa og ser en film eller serie. Det spiller!

 

 

Søndag tog vi sammen til cross fit og kølede efterfølgende af i Køge Marina. Imens hyggede vores børn derhjemme og med mulighed for at kontakte os via mobilen. Det ender altid med at det er os der kontakter dem, da de vist nyder at have huset, okay fjernsynet, for sig selv. Og vi nyder at vi kan være på egen hånd… lidt endnu i hvert fald.

kl. 13 var der et udendørs arrangement med Alvins klasse i Byrummet, som altså er et genialt sted her i Køge. Vi fik minglet lidt og børnene leget imens solen tittede frem. Et par timer med 0.A og forældre, og derefter hjem og lufte Nellie, og så gik turen til Roskilde, da jeg havde fundet en Bugaboo til en særdeles god pris, så vi slog altså til. Også selvom der er fire måneder til forventet ankomst af lillesøster. Men det passer os glimrende at få fordelt udgifterne lidt, og børnene jubler over, hver gang der er nyt babylir i huset. Så en fin måde at tackle den lange ventetid på også. Jeg sørgede for en nem aftensmad (restetærte) som faldt i god jord, og derefter lakkede weekenden så småt mod enden.

Der er fire minutter til at Nicolai har oplyst at han lukker for computeren, så jeg har tænkt mig at gøre det samme 😉

Vi skrives ved!

-Sebrina

Weekenden og den kommende


Det er jo kun lige blevet weekend for nogen, men her har den været forlænget, da vi drog til Bornholm tidligt onsdag, og først sejler hjem igen søndag ved middagstid. Og her er bare så skønt, og er der noget jeg og min krop kan, så er det at gå i feriemode ganske hurtigt. Jeg har endnu ikke behøvet en uge til at komme ned i gear, hvis jeg først er hjemmefra. Så har allerede sovet et par lure, og været meget mere loose, krammet og kysset mine børn og mand mere end vanligt, så ja, ferie (på Bornholm) er skønt.

For lige at gøre som vanligt, så spoler jeg lige tiden tilbage til sidste weekend.

Fredag droppede vi ideen om Kulturnatten primært pga. regnen, men ærligt, så var vi også godt møre, så det blev en traditionel fredag lige efter bogen. Lørdag sov vi længe, og fik ordnet lidt rengøring, og så kom min nevø og niece til Køge, for at blive til overnatning og en tur i Eventyrteatret søndag.

Min niece bestilte burgers som lørdagsmenu, og den idé var alle med på. Til aften var alle optagede af den store bagedyst, og vi var fornuftige med sengetiden med fire børn i huset. Det gik dog over al forvetning og alle fik deres nødvendige søvn – jeg tog den dog oppe på Alvins værelse, sammen med Alvin og Vester på tre år, da jeg hørte hver en lyd som Vester gav. Jeg er nok ved at indstille mig på at høre alt om natten igen….

Søndag tog hele flokken så ind til Tivoli for at opleve Eventyrteatret, som vi også gjorde sidste år. Og vi havde forberedt børnene på, at vi skulle se Halloween udstillingerne, men ej prøve forlystelserne. Det er de blevet gamle nok til at godtage og forstå – mest af alt fordi de ved vi skal derind til jul 😉 Men teatret i sig selv er også en stor oplevelse, og jeg synes Skovens Dronning, som er forestillingen i år, virkelig er god, og børnene har taget den til sig, og vi har her på Bornholm fået lyttet til albummet en del gange (findes på Spotify). Så ja, bare en anbefaling herfra!

Jeg tog direkte fra Tivoli hen til Rådhuspladsen og fik afprøvet Cityringen på vej ud til lufthavnen. Det spiller sgu! Jeg måtte til Gdansk til kick-off møde (som det hedder!?), og blev positivt overrasket over den smukke gamle by med ret meget historie. Og ikke mindst fik vi særdeles god mad der. Jeg havde nok ikke de høje forventninger til Polen, og vejret var også særdeles godt, så det hele spillede altså i de to-tre dage vi var der. Og hotellet var ren luksus, og jeg måtte lige lure hvad prisen for et overnatning er, og det er altså minimum halv pris sammenlignet med et hotel i den standard i DK!

Nu byder svigerfar snart på kalvemørbrad og flødekartofler i nabohytten med udsigt ud over Østersøen og Gudhjem, så jeg lukker ned for nu, og vender måske retur igen med billeder her fra skønne Bornholm, hvor jeg altså drømmer om et sommerresidens en dag.

-Sebrina

Weekenden

Det er ikke mere end tre dage siden, at jeg udgav et indlæg fra et hotelværelse. Det samme sker så igen i dag. Og ærligt, jeg ville hellere have været derhjemme og ikke have haft tid til at skrive et indlæg. Men sådan er arbejdslivet (også) engang imellem, og jeg skal heldigvis hjem allerede igen i morgen. Det gør mere ondt på mig end på børnene. For de er hjemme hos deres mormor og morfar, da Nicolai skulle en dag til Berlin med sit nye arbejde. Så egentlig tror jeg ikke mit fravær denne gang bliver bemærket, som hvis det var at Nicolai var alene med dem hjemme. De nyder at være hos mormor og morfar, og det er meget sjældent, at det er i hverdagene de overnatter hos dem. Men lige denne gang måtte det være sådan. Jeg har rejst en del de seneste måneder, og om en uge er jeg i Polen i nogle dage. Og SÅ skal jeg til Bornholm med familien, og det glæder jeg mig til! Forstår godt hvorfor så mange er vilde med Bornholm. Jeg forelskede mig selv i Bornholm da jeg var med mine sygeplejeveninder på øen for et år tilbage.  Og når vi er hjemme derfra, stilner det af med rejseriet rent arbejdsmæssigt. Det er ret sæsonbetonet, og efteråret og foråret er der gang i den på dén front. Og jeg er blevet god til at nyde det og få så meget ud af de byer jeg nu engang besøger, men lige i dag, var det bare hotelsengen, tv’et og computeren der kaldte, og det kan da bestemt også noget. Men fordi jeg var væk fredag og kom hjem lørdag aften, hvor jeg fik nogle timer med Alvin og Nicolai (Aya sov hos en veninde), så har jeg blot haft søndagen med familien. Og jaja, engang var det hele weekender jeg arbejdede og nærmest blot sov hjemme, men det er fortid nu, og jeg er blevet forvent med at holde mine weekender. Så jeg er taknemmelig over at det er få weekender, der har budt på arbejde i 2019.

Så fredag tog jeg til Kolding. Og jeg havde tid til at nå et par genbrugsbutikker, hvor jeg blandt andet erhvervede mig en metallic vinterjakke. Jeg så den godt i H&M sidste år, men da jeg jo har en svaghed for jakker og bestemt ikke mangler, så lod jeg den hænge. Men når jeg så kunne erhverve den for 48kr på en grå og regnfuld dag, hvor sådan en jakke da kan gøre den mindre grå, og jeg samtidig kunne støtte kræftens bekæmpelse, så skulle den altså med hjem.

Jeg gik ud og spiste tidligt, fik en lækker italiensk pizza og købte en pose p-tærter i Netto, som jeg fortærrede i hotelsengen imens jeg så vild med dans. Så jeg formåede da at holde fredag med manér.

Jeg tilbragte det meste af lørdagen på hotel Koldingfjord, som jeg da håber, at jeg skal tilbage til en anden god gang. Smukke smukke omgivelser, god serivce og god mad!

Da jeg  kom hjem lørdag aften, lå jeg i sofaen med mine drenge, og da Alvin sov, fik Nicolai og jeg set et par afsnit af The Spy, som er en serie omhandlende spionen Eli Cohen, og virkelig anbefalelsesværdig! Derfor kom vi også for sent i seng, og vi var begge enige om at droppe den holdtræning vi havde tænkt at tage til kl. 9 søndag morgen. I stedet sov vi længe, og lå lidt mere i sofaen, og Alvin fik mærket babyen sparke i maven <3 Det har han sådan ventet på, og han var så stolt! Aya kom hjem omkring kl. 10 sammen med veninden hun havde sovet hos. Det er så tydeligt hvor meget veninderne betyder nu, og det bliver mere og mere, og hvor varmer det bare vores forældrehjerter at hun har tætte veninder, og mange veninder. At flytte til Køge har været godt for os alle, men faktisk allerbedst for Aya. Så meget at hun selv nævner det af og til. Hun er vokset så meget (ja også fysisk), og jeg kan af og til ærgre mig over, at vi ikke larmede noget mere og slog i bordet og alt det der, dengang i 0.- og 1. klasse hvor mavefornemmelsen ikke var god. Vi var ikke stille omkring det, men ej heller insisterende, og det har jeg også lært af. Et barn havde det svært, og jeg er bestemt tilhænger af “vi skal løfte i flok”, men ikke når man går i 0. og 1. klasse. Så skal det ikke kun være børn der opfører sig ordentligt og ikke har det svært fagligt, som skal være det gode forbillede og løfte sådanne børn. I hvert fald ikke uden at lærere og pædagoger er opmærksomme og sørger for at ansvaret ikke hænger på blot ét barn. Heller ikke når skoletiden er slut, men også i SFOtid. Det kom ud ad et sidespor og jeg fokuserer heldigvis mere på, hvor godt det går nu, og der ikke er knuder i maven nu….. Barnet går ikke længere i den gamle klasse, så der ER jo sket noget, men hvor er jeg af helt egoistiske årsager glad for at Aya ikke gik endnu et skoleår under de omstændigheder. Og det havde hun heller ikke gjort, om vi boede i Solrød eller ej, for vi havde besluttet os for, at hun skulle rykke skole. Men jeg tror flytningen til Køge har gjort det nemmere for Aya at lægge det bag sig. Og vi har flere gange spurgt Aya om hun savnede x, og ønskede en legeaftale, og der er ikke noget hun har haft mindre lyst til end dét. Så det var usundt.

Så at se at Aya har så mange søde og gode veninder nu (med forældre der tager små som store konflikter seriøst), er bare så nemt og en stor lettelse. Og måske værdsætter vi det mere nu, hvor vi ved og har erfaret, at det ikke bare er en selvfølge. Og jeg har personligt lært, at jeg ikke skal prøve at glide alle situationer ud, og jeg ikke altid skal belyse situationer fra flere vinkler… I ved redde verden og se det bedste i andre og sådan… Eller jo, det er en fin egenskab, men der er grænser. Der er handlinger og opførsel der ikke er okay, og bliver ens grænser overskredet, er det mere end okay at sige fra. Uagtet hvor svært personen har det. Alle forældre er stolte af deres børn, men at se at Aya er blevet så stærk, ikke lader sig kue af andre, siger fra, er glad og vellidt gør mig så stolt og rolig. Hun har også en far, som altid siger sin mening, og ikke er bange for at sige fra og et nej, og det er noget jeg vitterligt beundrer og selv stadig arbejder med at blive bedre til.

Tilbage til søndag. Nicolai og jeg kom igang med vinterbadersæsonen. Nicolai er nu med i klubben ;-), og det kurerede min hovedpine, som jeg vågnede med søndag. Jeg har desværre været plaget af hovedpine i denne graviditet. Tænker hormoner, og at jeg også har haft spændinger efter nogle træninger, som nok også har tricket det. Og for lidt væske må jeg nok også erkende. Og for lidt jern. Mange faktorer! Men at få udløst endorfiner hjælper altid. Og panodiler. Så vinterbadning er kærlig velkommen (og med grønt lys fra jordemoder og læge).

En traditionel weekendfrokost, og bagefter tog jeg børnene med i bilen til Birkerød for at hente en plade til en voksipose, jeg var så heldig at finde i en genbrug der i Kolding i fredags. En helt ny og smart sag, som jeg må vise ved lejlighed. Og en plade med stropper for blot 50 kroner. Så der begynder at ske lidt på babyudstyrområdet. Og har heldigvis god tid til at vente på at finde de rigtige ting i genbrug, dba, reshopper, børneloppen (har jeg stadig til gode), for tænker at vi kan finde det meste, hvis ikke alt, brugt.

Da børnene var puttet, og praktiske ting var ordnet, snuppede vi det sidste afsnit af The Spy, og nu skal vi så finde ud af, hvilken serie vi skal give os i kast med her henover efteråret og vinteren. Nogle bud?

-Sebrina