Vores Bededage

img_7892

årh den forlængede weekend blev nydt! St. Bededag havde vi ingen planer, og vi startede med hveder. Vi har ellers de seneste år spist hveder aftenen forinden St. Bededag, men det nåede vi ikke denne gang. Vi plejer ellers at bage de lækreste hveder, men i år blev de købt hos bageren og de var nu også ganske gode! Vi slappede den i solskin og fik også ordnet hjemmet. Og så var det jo også fredag, og Bededag eller ej, så står den jo altså på bland-selv-slik og Disneysjov.

img_7906-1

lørdag var en stor dag herhjemme. Vi holdte Alvins 4års fødselsdag for familien. Det er først nu på lørdag at han har rigtig fødselsdag, men da Nicolai skal rejse udenlands der, fejrede vi ham en uge for tidligt. Og vi var heldige med vejret, så vi sad udenfor og fik boller og kakao, og derefter gik vi ned til stranden hvor vi havde medbragt kagemanden. Vi sluttede af hjemme ved os, hvor vi grillede pølser og brød – lige efter Alvins ønske. Det var en fantastisk dag, og Alvin fik de dejligste gaver og hyggede sig max. Det går lige i hjertet <3

img_7929

søndag stod jeg op og blev forkælet af mine skønne børn (og mand). Jeg er vild med CLEAN parfumerne (reklamelink), næsten alle deres dufte, og fik hele to nye til samlingen, samt en fin perleplade fra Aya. Derefter var vi meget hurtigt forbi Waves og Bilka, hvor vi fik bekræftet, at Alvin er fuldstændig solgt i én af deres cykler. Og der var endda 30% på alle cykler, så den glæder vi os meget til at give ham på lørdag. Nicolai fik endelig også købt sig en cykel, så vi kan se frem til en masse cykelture her henover sommeren! Derefter drog jeg jeg og børnene ned til min veninde, som har to piger jævnaldrende med Aya og Alvin, og imens vi snakkede og snakkede så legede børnene. Igen blev det alt for lækre vejr nydt og vi blev forkælet med frokost og eftermiddagskage. På hjemturen smuttede vi forbi mormors arbejde og overraskede hende med en fin kaktus. Hun har altid været og er stadig den bedste mor.

Da vi kom hjem havde Nicolai malet gyngestativet og nydt at være home alone 😉

en fantastisk forlænget weekend, og det mest vilde var nok, at jeg var frisk alle aftener, og ikke én af dagene faldt i søvn på sofaen. Det er ikke sket i flere år, haha. Om det er medicin, det gode vejr eller hvad, aner jeg ikke. Jeg har det i hvert fald godt og dét nyder jeg!

Har samlet mine stories fra weekenden som kan ses nedenfor

 

-Sebrina

en weekend med bryllup og lavt stofskifte

img_0609

jeg gik allerede på weekend torsdag eftermiddag, og efter at jeg nu har “normale” arbejdstider gælder det om at få ordnet alt sådan noget med lægetider, optikerbesøg og vippeopfyldning på den ugentlige fridag. Så jeg startede fredag morgen med at få taget en blodprøve ved min læge. Sådan en “helbredspakke”.  Jeg havde skrevet, at jeg bare gerne ville have tjekket mit stofskifte og d-vitaminstatus. Fordi efter jeg er begyndt at arbejde i fertilitetsklinikken, hvor ret mange af de kvinder der går der, har stofskiftesygdomme, har jeg fået lidt mere kendskab til disse stofskiftesygdomme, og lige pludselig slog det mig, at jeg da nok havde ret mange af de symptomer tilknyttet et lavt stofskifte. Så lige pludselig blev jeg den irriterende patient der kom hos sygeplejersken og bad om diverse blodprøver uden nogen særlig grund. Men det var egentlig intet problem og jeg behøvede ikke at sidde og undskylde og fable om, at jeg for nogle år siden opdagede at jeg var i stor mangel på d-vitamin, og siden da har taget d-vitamintilskud uden at følge op på det efterfølgende, og at jeg samtidig nu også synes det havde taget noget overhånd med min kuldskærhed og muskler der krampede og syrede utroligt hurtigt til. Så jeg skulle bare lige have et tjek. Alligevel sad jeg og “undskyldte” og gjorde lidt grin med mig selv. At det var fjollet, og det jo nok bare er alderen der trykker osv. Vi fik en hurtig sygeplejesnak, sådan noget med at jeg nu arbejdede helt normale tider, fordi det for mig slet ikke hang sammen med nattevagter og generelt skiftende vagter. Og det behøver aldrig en længere forklaring, når man snakker med andre sygeplejersker. Alle ved hvad det drejer sig om. En gensidig forståelse. Jeg vidste også at hun ville elske min helt absurde synlige blodårer, som jeg nærmest misundte at jeg ikke selv stikkede i. Så jeg gik heldigvis derfra uden at have følt mig som en hypokonder, hehe.

Nå, videre hjem og klare hjemmet inden jeg kunne få fyldt vipperne op. Perfekt timing da vi skulle til bryllup lørdag.

Nå, men sådan en rar fredag, hvor jeg fik ordnet mig selv og hjemmet og hente Aya tidligt, så vi kunne komme til fernisering i Alvins børnehave. Derefter hjem og starte weekenden med disney og slik. Senere på aftenen fik jeg en besked fra min læge om, at min blodprocent var fin, og at der endnu ikke var kommet svar på de andre prøver. Jeg tænkte at han sikkert sad der, og var træt af at sidde og skulle forholde sig til alle de blodprøver, og jeg skammede mig lige hurtigt over, at jeg havde fået taget de prøver, for jeg fejlede jo sikkert ikke en skid – det er jo bare alderen og jeg må jo bare få mere gang i træningen og snart ville solen jo også komme, og så ville jeg få mere energi og sådan…

img_0542

Lørdag var den vildeste dag. Helt perfekt vejr og et skønt bryllup i sigte. Lige da vi parkerede ved kirken, kom der en mail om, at der lå en besked fra lægen. Jeg sagde med det samme “ej, den gider jeg ikke tjekke nu, for tænk nu hvis tallene er skæve, så vil jeg tænke på det hele dagen, og nu skal vi sgu give den gas”. And so we did. Vi kom godt fulde hjem kl. 5 søndag morgen, og vågnede noget kvæstede op hen ad nærmest middagstid. Da jeg var nogenlunde ved bevidsthed måtte jeg da nok også hellere lige få tjekket den mail fra min læge. Og den første sætning bekræftigede desværre mine anelser. “Lavt stofskifte – ring og bestil en tid på mandag kl. 8”. Og så havde han vedhæftet svarene på prøverne. Og selvom jeg ikke har så meget forstand på endokrinologi, kunne jeg hurtigt spotte at det stofskifte var ret fucked. Og iøvrigt havde jeg også nogle andre skæve tal, som hyllede mig lidt ud. Sådan at jeg belemrede mine sygeplejeveninder, som jo ved/ikke ved det samme som jeg. Og så sad jeg og stirrede lidt. For pokker det var jo ikke en dødserklæring eller noget, men jeg har aldrig kunne acceptere når min krop har gjort ting og sager jeg ikke selv kunne kontrollere. Jeg er meget handlingsorienteret og pludselig kunne jeg ikke gøre noget ved de tal der. Ikke kvitte nogle smøger, tabe nogle kilo, spise sundt eller dyrke mere motion. Nicolai sagde; “jamen tænk på, at der faktisk ER en forklaring, og at du jo vil få det bedre med medicin, og du jo selv havde bedt om de prøver fordi du jo havde en fornemmelse af at noget var galt”. “Jamen jeg skal tage medicin og sådan…. gå til en masse kontroller og alt muligt pis!”. Jeg begyndte at tude, og flove mig over at være så bange og ked af det, for herregud, det er jo ikke det værste at deale med. Og så hentede vi børnene hos mine forældre, som kunne dele mine bekymringer.

Jeg kom til lægen mandag og jeg når lige kun at træde ind ad døren, hvor han spørger “hvordan har du kunne leve et normalt liv med sådan et lavt stofskifte? Aldrig har jeg set patienter med så lave tal, og leve et normalt liv”. Og så fortalte jeg om, at jeg da også skiftede job fordi jeg ikke tålte nattevagter. At jeg tænkte at jeg bare var i dårlig form, når mine muskler krampede, og derfor da måtte give den mere gas med træningen. Det grinte han af imens han rystede på hovedet. Jeg beklagede dog min helt vanvittige kuldskærhed og næsedrypperi jeg lider af, og at det primært var dét, der fik mig til at tænkte på at få kontrolleret mit stofskifte. “Har du virkelig kunne dit passe dit arbejde som sygeplejerske?”, spurgte han. Og ja, jeg ved det her bliver meget navlepilleriagtigt, og sådan lidt; “se, hvor sej jeg er, hvor meget jeg har kæmpet med mig selv”-agtigt. Men det er nu ikke derfor jeg har behov for at fortælle det. For faktisk piner det mig, at jeg har gået i flere år, og bare tænkt, at den der konstante træthed jo bare var en naturlig ting i det med børn, hverdagsliv osv. og at jeg bare har bidt tænderne sammen og vrisset ad mig selv. For jeg har faktisk flere gange i løbet af de sidste par år flere gange sagt til både Nicolai og min mor: “jeg føler mig syg, jeg føler mig ikke som mig selv”. Men aldrig gået til lægen med det. Bare kæmpet med mig selv, ændret på arbejdsgange, familiestruktur osv., og det ER også blevet bedre efter jeg nu har normale arbejdstider. Altså blevet bedre med overskuddet. Så inderst inde er jeg stadig naiv og håber på, at det ikke bliver nødvendigt med medicin, som jeg nu lige er startet på og langsomt skal trappe op i, og nu skal rende til blodprøvekontroller for at kontrollere om jeg får den rette dosis mm. Ih guder hvor jeg hader det. Og måske bliver det sidste gang jeg nævner noget om mit alt for lave stofskifte, men de sidste par dage har det fyldt hele min verden, og jeg har haft mareridt og malet fanden på væggen, tænkt helt absurde tanker om at alle mine organer sgu da nok snart ikke virkede mere, og at jeg da nok også ville blive fyret fra mit arbejde. Jeg har heldigvis en mand der ved, hvordan han kan jeg hjælpe mig med at være noget mere realistisk og komme på rette spor igen. Hvis I har læst med helt hertil, tager jeg hatten af for jer :-D. Men nu har i et indblik hvor crazy jeg er. At kunne gå amok over at få en diagnose, som jo er ganske fredelig og faktisk kan behandles. Jeg skammer mig helt at kunne gå så meget bananas over det. Men det gjorde jeg. I dag er allerede meget bedre, og i morgen tidlig står jeg gerne op før tid for at tage mine drugs 😉

-Sebrina

En weekend med polter og træklatring

img_7568
det er jo allerede snart weekend igen! Så her er glimt fra sidste weekend. Fredag var det på tide at snolde i slikbutikken, som har været lukket i flere måneder pga. brand. Vi havde en pose liggende med dåser og flasker, så de blev afleveret og pengene kunne jo så passende bruges på slik. Vældig interessant for Aya, som er begyndt at interessere sig lidt for penge. Så der var også lidt læring i indkøb af fredasslik 😉
img_7579
lørdag skulle Nicolai meget tidligt op og afsted på polterabend. Så jeg havde en alenedag med børnene. Vi kørte en hurtig tur til Hedeland. Aya gik desværre i selvsving  da det jo blæste, og der var ikke dét der ikke var i vejen. Lige dér kunne jeg ikke lige rumme det brokkeri, så det blev et meget kort visit. Efter lidt “alvorlig” snak i bilen endte vi i Waves, hvor børnene fik leget lidt og vi også fik shoppet lidt i Tiger og Normal – og spist billigt is. Børnene bestilte nudler til aftensmad, så det var ganske nemt for undertegnede. Var egentlig også lidt brugt der senere på dagen ;-). img_7589
Nicolai kom godt fuld hjem i løbet af natten, så søndag forventede jeg også at være “alene ” med børnene. Og jeg var hende supermoren, som i kan se ovenfor 😉img_7594 img_7598
vi gik dog alle en tur ned til stranden, hvor vores genbo har den fineste lille bod, hvor de blandt andet sælger popcorn og en mægtig god kaffe, og så kunne vi sidde ved bålet og lave popcorn. Super hyggeligt!
img_0433 img_0460 img_0452
elsker det sted!
img_7604
Nicolai havde jo tømmermænd, så han bestilte menuen. Hotdogs. Alvins yndlingsspise!

-Sebrina

Blandede godter fra weekenden

img_0150

familien Elken klar til X-faktor finalen. Alvin nåede dog kun lige et par sange, og så kom han meget træt i seng. Aya fik set finalen, men hun havde håbet på at Mia vandt, så hun var lige lidt skuffet.  img_0154 lørdag var vi hurtigt ude ad døren, da vi havde nogle gaver vi skulle have købt, og senere skulle til kandidatfest.img_0155

her var der en masse børn at lege med, og der var godt gang i grillen. Og solen skinnede og lunede! Så dejligt altså. Vi lod andre om at drikke øl og mokai, og vendte hjemad inden det blev alt for sent, da vi skulle “tidligt” op søndag, og børnene også var lidt møre. img_0162

kusine Marie og Alvin. De to kan bruge en hel da på bare at lege. Den får hele armen, og det er herligt!img_0171 img_0182

søndag morgen var vi inviteret til premiere på Dyrene i Hakkebakkeskoven i Palads. Og det var naturligvis et hit. Også for de voksne. Tænk at det bare stadig er et kæmpe hit. img_0197 img_0205

Vi nåede hjem og få en hurtig frokost, og så drog jeg og børnene til børnefødselsdag og Nicolai til håndboldkamp.

img_7494

Igen kunne solen nydes big time, og jeg kunne nyde min skønne nevø, som bare er alt for dejlig og glad <3 En virkelig skøn weekend – også selvom vi ikke var så meget hjemme. Den kommende weekend glæder jeg mig helt til at kunne tulle rundt i haven. Har lidt planer for den i år…

-Sebrina

Hvad weekenden bød på…

img_7448 img_7446 img_7447

Vi gik ind til en weekend fyldt med aftaler/planer. Fredag aften dog som den plejer <3 Lørdag stod jeg lidt tidlig op, og brugte formiddagen på arbejde. Så kom Nicolai og afleverede børnene inden han skulle møde med håndboldgutterne inden kamp. Så børnene fik set lidt af Hvidovre Hospital. Der har de dog været nogle gange, og de synes det er spændende. De kan jo ikke komme med mig sådan rigtigt på arbejde, men vi har overlappet nogle gange, og det går nu fint, og dengang vi var alene med Aya, og jeg havde aftenvagt og ville have dagen med hende inden, så tog jeg hende med på aftenvagt, og så passede det med at Nicolai kom og hentede hende inden min vagt sådan rigtigt startede. Og ved stort set alle mine weekendvagter kom hende og Nicolai lige hurtigt forbi og sagde hej, og hun fik ofte lige en yoghurt. Selvom det blot var fem minutter, var det møg hyggeligt – vi boede jo kun 5 minutter fra hospitalet. Vi synes det er fint at børnene lige har set mor og fars arbejde. De kan dog underholdes lidt mere på Nicolais arbejde, eller jeg tror nu de synes, at hospitalet er mere spændende end et kontor, men det er måske lidt…. nemmere (legalt?) for Nicolai at have børnene på sit arbejde, end det er for mig. Nå… men jeg kom hjem og fik frokost, og så kørte jeg og børnene til Køge, hvor Aya skulle til generalprøve med dans. Det tog alligevel et par timer, og da vi kom hjem var Nicolai og faster Camilla kommet. Så børnene var overlykkelige. Faster er the shit! Hun blev og overnattede imens Nicolai og jeg drog til 2 x 30 års fødselsdag i Vesterbro Ungdomshus. Selvom vi ikke gav den hele armen blev det alligevel lidt sent, for uret skulle jo stilles frem og sådan. Heldigvis sov børnene længe, og verdens bedste faster lavede pandekager til os. Hun er guld værd!

Afsted til afdansningsbal og se verdens sejeste Aya. Hele dagen gik med det! Ville da ellers gerne også lige have tilbragt nogle timer i det fantastiske vejr. Derefter ind til vesterbro og hente bil og så var den weekend gone. Hjemmet haltede efter. Oprydning, rengøring og vasketøj havde vi ikke kunne nå inden. Og det går ikke at lade det være. Det skal ordnes i weekenden… så selvom vi var ved at omkomme af træthed, bed vi tænderne sammen og fik styr på det, og kastede os nærmest i sengen kl. 21.30. Selvom det er gode planer sådan en weekend byder på, så er det også bare en lille smule for meget. Det er det bare. Og april…. ja den er så proppet med planer. Men nu hvor foråret sådan banker på, giver den også lidt mere energi, så håber vi formår at nyde dagene – også selvom de kan være travle. Vi skal trods alt være sammen med mennesker vi holder af.

Billederne er fra weekendens håndboldkamp, hvor Hvidovre igen vandt, og ham den seje igen blev topscorer 😉

 

-Sebrina

Older posts