elsker det…

utroligt at jeg aften efter aften har behov for at kigge ind til Aya flere gange. Elsker simpelthen at se hende sove. Tror det er en “mor”ting, for Nicolai har ikke det samme behov… Han kan nærmere blive irriteret over, at jeg går derind, for tænk nu hvis hun vågnede. Det gør hun ikke – sådan noget ved jeg bare. Men det går lige i hjertet at se og høre hende, og hver gang har jeg lyst til at tage hende med ind i vores seng og knuge hende tæt ind til mig. Tænk at elske så højt…