Gaver fra Sebrina

Farvel sut



Kære Sut! Du var der lige fra start af. Min mor trodsede anbefalingerne og introducerede mig for den da jeg var under et døgn gammel. Et under at min mor kan arbejde på en barselsgang 😉 Men hun vrøvlede noget om søvn og brystvorter… Nu vil jeg bare sige farvel for nu, du har været utrolig god ved mig, ja næsten min bedste ven. Jeg afviste dig da jeg var tre måneder gammel, men min mor blev ved og ved med at proppe dig ind i min mund, og vi fandt igen sammen efter et par måneder. Min mor var meget glad. Hun snakkede noget om, at jeg så igen kunne falde i søvn uden at skulle have brystet i munden hver gang. Hun var så glad. Nu er jeg lidt forvirret, for hun er næsten endnu mere glad for at jeg har sagt farvel til dig. Tak for nu! 
Hilsen Aya 

Vi havde lige skrevet om vores mål for 2013 lige her, og ét af målene var, at Aya skulle smide sutten. Det er hermed gjort. Meeeeget lettere end forventet. I går fortalte vi, at julemanden havde taget sutterne, fordi de nu skulle gives videre til de små babyer, da hun nu var en stor pige. Det fandt hun sig åbenbart i!? Og ville bare putte med en stofble i stedet, og det tog måske 10 minutter længere at putte hende end normalt, ingen skrigeture eller noget. Vi tænkte, at natten så blev hård, men hun vågnede første gang kl. 3. 30 og ville så have sin klud – ikke et ord om sutten. Helt utroligt. Julemanden havde jo så også hentet sutterne i vuggeren, og der har heller ingen problemer været. Hun havde stolt fortalt, at julemanden havde hentet hendes sutter, for nu var hun en stor pige. Så der var selvfølgelig en gave til vores store pige, da hun kom hjem. Måtte altså lige prale lidt… WUHUUU! Og tak julemand.. julen varer jo lige til påsken

… og nemesis bliv bare væk du! 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaver fra Sebrina