en uge er gået…
eller der er jo gået 8 dage nu. Søndag var dagen hvor jeg igen kunne komme i mine højtaljede jeans og Alvin fik sit første bad- til stor fornøjelse. I dag har vi haft besøg af sundhedsplejersken og bassemanden har taget 450 gram på og vokset sig en centimeter længere siden fødslen. Det er barselssygeplejersken (og moren) jo utrolig stolt af. Det er lidt det eneste man kan forholde sig til her i starten. Selvfølgelig om han sover og virker mæt og tilfreds efter en amning, men den der vægt har de fleste mødre nok (for meget) fokus på… Han har da fået lidt flere vågne stunder, men ellers er han ikke den mest underholdende gut, så indtil videre får Aya stadig en del opmærksomhed og den dårlige samvittighed er ikke så slem som frygtet. Og Aya… ja hun er bare for god, ikke så meget at diskutere dér.
Nå, men maven er ved at blive flad igen, og ved godt at det er det rene blær, og lige i dette tilfælde er jeg ligeglad. For det ER fandme fedt at kunne ligne sig selv nogenlunde, og hvorfor gå og undskylde for at se sådan ud. Jeg har jo stadig fedtet hår, manglende makeup, lugtende blødning (sorry!) og bryster der lækker.. så må da godt nyde at jeg kan være i mit normale tøj igen og føle mig en smule sej!
Hold da op hvor er det skønt at du allerede kan komme i dine førgraviditetsbukser igen. Du er altså heldig med den mave. Ikke ét eneste strækmærke. Jeg kan godt forstå du er glad for den 🙂
Er du egentlig barselsspl på RH? Jeg er selv på obstetrisk klinik nemlig.