En sommer med mave

Hystaden

//www.youtube.com/get_player

Synes lige at I skal se, hvordan hun også kan være 😉 Vi har haft nogle hårde tre uger med en meget utålmodig og bestemt lille dame. Shit det trækker altså tænder ud, især når man er højgravid, hormonella, besværet og træt. Ved godt, at alle har og skal igennem disse “faser” som forældre, men det er skide hårdt rent ud sagt. At starte morgenen med en skrigetur fordi hindbærene skal presses under yoghurten (dét kan du for helvede godt forstå ik mor!?), er den bedste måde at blive vækket på. Og det er er da også bare for irriterende, at håret skal redes og tænderne børstes, og at man ikke må få ipad’en med i bilen eller børnehaven for den sags skyld. Når hun så kommer hjem, og jeg (utrolig nok) har savnet hende, så er hun pisse sur (se filmen), fordi hun er træt efter en god dag i børnehaven, hvor pædagogerne kalder hende deres lille perle. Her er der naturligvis slet ingen problemer med prinsessen (WHAT!? Lider vores datter af personlighedsforstyrrelse eller hvad!?). Nå, men så skal der igen skriges og forhandles, for når kl. er 16.30 er det mest naturlige i verden at spise kiks, figenstænger, pærer osv. osv. Aftensmaden kan være 50/50 alt efter, hvad der bliver serveret og, meget vigtigt, HVORDAN det serveres. Det er lige med at føle lidt efter, hvordan humøret lige er på dét tidspunkt, og det kan være ret svært at fornemme, når damen står og griner og pjatter og 5 sek efter står og skriger og slår efter os. Og så kan vi slutte aftenen af med endnu en skrigetur, hvis ikke vi gider at synge 10 sange som “godnathistorie” 😉 Så er der lige pludselig ikke så mange gode moments med kys og grin….
Egentlig synes vi det er ‘heldigt’, at denne opførsel er begyndt nu (og hvornår fanden ophører den?), og ikke efter hun er blevet storesøster, for så ville vi nok have tendens til “det er også synd for hende, fordi hun lige er blevet storesøster…”.

Til gengæld får hun os til at grine mere end nogensinde, og den udvikling hun har været igennem de sidste par måneder er ret vild. Vi elsker hende jo for dælen, og ser denne “fase” som tegn på selvstændighed og intelligens 😀 og tæller da bare til 10… mange gange! Og råber lidt højt engang imellem…. 

– piv fra Sebrina 

13 kommentarer

  • Hehe, rigtig god video 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahahahaha; skøn video at kigge tilbage på, når der igen kommer stilstand i udviklingen. Og når hun som teenager ikke får sin vilje, så må hun lige se, at hun minder om "den gang" 😉

    Men ihhhhhh; hvor jeg dog kender det. Man bliver træt med træt på, og kan næsten ikke overskue næste aktivitet, fordi samme krise med stor sandsynlighed opstår. De kære søde børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så kunne man tænke "Ok, hun vil ikke selv tage hendes sko af – så hjælper jeg".
    Men dét er den største fejl man kan begå.

    Da Celis skulle afleveres i morges og hun skulle ud af blien, måtte jeg lukke døren igen, for hun skulle banke på døren før jeg åbende.
    Det var heldigvis nok til at afværge det store ramaskrig.
    Men jeg kan sagtens genkende scenen.

    Piver gerne med dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt at se, at vores datter ikke er den eneste, der tager den slags ture. Det er godt at høre, at I kan vende det til noget positivt, det tror jeg er det helt rigtige at gøre 🙂
    Vores sundhedsplejerske sagde til os, da vi blev forældre anden gang, at det NU var vigtigere end nogensinde før, at vi holdte på grænserne, for ellers ville hun for alvor føle, at der var noget forandret og galt, og at hun netop havde brug for at vide, at vi stadig var der for hende – både til at være kærlige og til at sætte de normale grænser!
    /tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehehe, årh hvor er det skønt at se, at I også bare er helt almindelige 😉 Og så har jeg det lidt bedre over at være smadret disse dage pga. 9 mdrs pyllerunge! Åh det bliver dejligt, når han bliver ældre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hehe min Nikita på snart 3 er liiiige præsis på samme måde når der noget der ikke passer damen;-) rart at vide at der er flere derude 😉 Men det bliver sjovt at se den video til hendes konfirmationen hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja vi har nogle stykker af sådanne film, og de skal helt sikkert bruges 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja præcis! Dejligt at have nogle at pive med 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det tror jeg er et super råd! Hun har altid haft brug for grænser, det har alle børn jo 😉 Så vi håber at hverdagen kan foregå i nogenlunde samme stil som før..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe ja du har gode tider i vente 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja vi har mange film af denne art, og de skal helt sikkert bruges 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mine store børn har været der. Min pige på 4 har stadig lidt af det. Hun vil for ø gerne have lagkage til morgenmad idag. Det stopper igen : ) Kan desværre ikke give jer nogle tidshorisont. Humor er som I skriver et vigtigt redskab til at være med på sidelinien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her har det stået på i snart 6 måneder :-0
    😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sommer med mave