flower pots på tilbud

frem med brysterne!

I formiddags sad jeg på Køge Torv og ammede. Sådan ret diskret på en bænk i hjørnet og et træ skyggede. Ved siden af sad en ældre dame, som hurtigt fik øje på Alvin. Hende kunne jeg godt lide. “Sikke en masse hår den har”, var det første hun sagde. Bonus til hende for ikke at kalde ham for en pige, så er “den” meget bedre! De fleste tror, at han er en pige. Jeg bilder mig selv ind, at det er håret der gør det. Og så konfliktsky som jeg nu engang er, har jeg en enkelt gang, da en ældre dame spurgte om, hvor gammel HUN var, sagt: “jamen HUN er to uger gammel” (nu er han snart fire (!) uger ik..). Synes jo det ville være synd for damen, at hun skulle blive flov over at kalde drengen for en pige!? Nå, men det gør jeg ikke igen. Har da stadig dårlig samvittighed over for Alvin (og faren). 
Nå men den ældre søde dame fra bænken sagde jo så også: “ja, her kan du da sidde i fred og ro og give ham mad, uden at det generer nogen. Det er da helt skørt det der foregår i øjeblikket!”. Uden at vi kom ind på cafeer osv. vidste jeg jo godt, hvad damen snakkede om. Ammedebatten som raser i øjeblikket. Jeg har skrevet lidt om det her. Jeg er egentlig ikke interesseret i at sætte en debat igang, men vil bare lige oplyse om, at den kære Trine aka Lortemor har fået stablet en demo på benene. Og nej ikke bare sådan en lille en med 40 styks råbende mødre… nej det bliver ret vildt! Så sejt at have overskud til det. Men kom dog og vær med, hvis det er en sag du finder vigtig! Mænd er jo også velkomne! Jeg vil være der, og om det bliver med Alvin ved brystet eller i vognen, tjo det styrer han jo 😉  Læs om demoen som finder sted på mandag lige her

– Sebrina

1 kommentar

  • Det er simpelthen er fantastisk initiativ, Trine har taget. Hvis D stadig blev ammet, var vi også på pletten. Århusresidens, PhD, vuggestue, transporttid eller ej…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

flower pots på tilbud