God weekend

Alvin 2 måneder

Sikke tiden dog går! Alvin er i dag nu to måneder gammel, og her er en lille status:
 
-de første 7 uger af hans liv sov han omkring 18- 20 timer i døgnet, og spiste, sked eller græd de resterende timer. Selvom han jo sov meget, så var det hårdt at have en baby som næsten kun var ked af det i sine vågne timer. Han skulle svøbes eller være i slynge/bæresele samtidig med at vi gik rundt med ham. Vi anskaffede os en slyngevugge og den reddede især vores aftener, og gjorde også noget godt for Alvin. Imens vi var i sommerhus fik vi en lidt gladere og lidt mere vågen dreng. Skønt!
 
– i mandags (8 uger gammel) tog vi ham til kiropraktor, fordi han begyndte at sidde skævt med sit hoved. Det viser sig at lænden var lidt låst, skulderbladene skulle fikses og så var hans nakke stiv og krævede en ekstra behandling. Nok grunden til at han har været ulykkelig og har sovet “det væk”. Øv altså 🙁
 
– nu har vi en gladere og mere vågen baby. Han har dog stadig et stort søvnbehov og temperament 😉 vi får mange smil og lange “samtaler”. Effekten af kiropraktor har været meget stor, og vi er meget taknemmelige. Det kan i måske fornemme, de af jer der følger os på instagram 😉 
 
– Alvin vejer nu 6700 gram og er 62 lang og bruger str 68. Til sammenligning var Aya denne størrelse da hun var over 4 måneder gammel;) 
 
-han rækker ukoordineret ud efter ting og elsker sin spillende kanin. Og sutten er også ved at komme ind i varmen. Yes. Og nussekluden (stofble) er nok bedste ven næst efter mor naturligvis 😉 
 
-det er ikke sjovt at køre i bil, hvis bilen skal holde stille. Heller ej altid skide fedt at ligge vågen i kombivognen, selvom den triller.
 
– han er en stærk dreng og er god til at løfte sit hoved, og vil gerne stå på sine ben
 
– han sover ikke igennem om natten, men det begynder at ligne noget. Han er i happy corner kl. 5.20 – dét skal vi liiige arbejde lidt med… Altså det der med at stå op kl 5.20, især når han så allerede vil sove igen efter en halv time. 
 
-at bade er et hit. Og bagefter stritter håret i flere dage (indtil det er godt fedtet igen). Og det falder ikke af, altså håret. Det vokser nemlig. Hvornår mon saksen skal klippe i det bløde hår?
 
– hans søster er meget god ved ham, og sidder med ham og prøver at inddrage ham i legen og samtaler. Så skide sødt. Vi er sgu heldige at have de to altså. 
 
 
Tror det var det.. Nu er der en fest der skal klarggøres 😉 vi skrives i morgen! Hav en fantastisk lørdag
 
– Sebrina 

3 kommentarer

  • Bex

    Sikke et dejligt indlæg, man kan virkelig mærke at glæden stråler ud af jer nu hvor I har fået jer en mere tilfreds dreng. Ikke at I ikke var glade før, men I var jo – forståeligt nok – også frustrerede.
    I har bare de lækreste unger! God weekend til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj hvor er han bare kær! Kan slet ikke stå for de strittende hår… Claudia havde også konstant strittende hår indtil de blev langt nok til at de begyndte at lægge sig ;P Glæder mig til at lave billeder af jer i næste uge ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at høre at det gå bedre hos jer og at turen hos kiropraktoren har hjulpet! Vi var også forbi kiropraktoren med Oliver og han havde også noget med nakken, efter han var blevet taget med cup. Lige

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God weekend