fælles værelser

her til aften har vi rykket Ayas seng ind på Alvins værelse, så de nu sover sammen. Nu prøver vi det altså! De bliver puttet samtidig og sover stort set også begge på samme tidspunkt. Det vil gøre det noget nemmere for mig de aftenener hvor Nicolai ikke er hjemme og kan hjælpe med at putte. Vi håber det kan give dem begge noget tryghed, og planen er, at de så har et soveværelse, hvor der kun er senge, ammestol (den gamle mælkeplettede sag), godnatbøger og et puslebord. Så bliver Ayas værelse lavet om til et legeværelse. Det er lidt spændende, hvordan det kommer til at gå, men går det ikke, ja så er det jo ikke værre end at de får hver deres værelse igen. Og det er vi godt klar over at de på et tidspunkt ønsker sig, men vi er også sikre på, at der vil gå nogle år før det bliver aktuelt. I mellemtiden satser vi på, at vi så kun kan nøjes med ét rodet værelse vi skal rydde op, og at Aya på sigt ikke kommer så tidligt og ofte ind og sover hos os om natten.

Er der nogen af Jer der har erfaring med deleværelser? enten med egne børn eller da I selv var børn? Hvad er godt? Hvad er skidt?

– Sebrina