Uerfaren blogger til Toms Ekstra arrangement
ja det er altså mig. Den der uerfarne blogger. I hvert fald uerfaren hvad angår bloggerarrangementer. Jeg har kun været afsted til to foruden dette, selvom vi har fået flere invitationer, men så har det ikke lige passet, og andre dage har jeg ikke lige haft modet. Men da jeg fik invitationen til Toms Ekstra arrangementet blev jeg enormt glad og VILLE afsted, også selvom det var med Alvin på armen ( jeg havde forsikret mig om, at det var ok), og han blev min redningsmand. Han trækker jo al opmærksomheden, imens moren suger alle de søde ord til sig. Han var eksemplarisk, og jeg har nu fået blod på tanden ifht. blogevents. Nu var Frk. au Chocolat og sundhedsjunkien virkelig også meget søde (og forelskede i Alvin) og tog godt imod den uerfarne 😉der blev serveret lækre hapsere, som på hver sin måde havde chokolade på/i (naturligvis). Vi snakker her bl.a. pulled pork med chokolade. arrangementet varede små tre timer, hvor vi blev vist rundt på den kæmpe chokoladefabrik, spiste lækkert, skypede med en kakaofarmer og ellers hørte nærmere om Toms Ekstra. Alle kakaobønner som Toms anvender i sin chokolade, kommer fra Ghana og er sporbar. Dvs. at Toms altid ved hvilke landsbyer og farmere der har dyrket kakaoen. Ydermere er kakaobønnerne smagsudviklet på træbakker, som ikke kun har forbedret smagen i bønnen, men også letter arbejdsdagen for den enkelte kakaofarmer og gør deres kakao mere attraktiv.det var lidt sjovt at sidde og smovse sig i lækker chokolade, og så samtidig skype med en af farmerne fra Ghana, som faktisk ikke endnu selv havde smagt chokoladen, produktet af hans kakaobønner. Der var dog chokolade på vej til ham og de andre farmere 🙂Christiane Schaumburg-Müller var og fortælle og vise sit t-shirt projekt i samarbejde med Toms Ekstra. Der var goodiebags med masser af chokolade og den seje t-shirt, som allerede er taget i brug 😉 T-shirtsene kan nu købes via trendsales, og for hver t-shirt der sælges, går mere end 100 kr. til et projekt i Ghana. Hvilket projekt der skal støttes ekstra via overskuddet fra salgene, kan man stemme om her. Jeg selv har stemt på “Dygtige skolelærere”, selvom det var svært at vælge, da alle projekter giver god mening.til sidst diskede dessertkok Palle Sørensen op med lækre søde sager og kakaoshots(!) med bl.a. mørk chokolade og vodka. Jeg smagte dog ikke, for det ville nok gå direkte i mælken, og skulle også ud og køre i rødbeden bagefter 😉
Alt i alt en skøn aften, og jeg har hver dag lige siden spist mørk chokolade. Men det må man jo gerne når kakaoindholdet er højt ikke.!? 😀
– Sebrina
lyder hyggeligt, – tillykke med den 2. debut som “eventcrasher” 🙂
– Får helt lyst til chokolade (så mørk som mulig) og te..mums!
// Rikke //