Det har været en god dag..

Overvurderet overskud

 photo 593e973d-8c14-4014-8f77-8c3e1154a6ba_zps30e71789.jpg
 photo e481b14f-828f-4b0d-9b8d-1481736be663_zpscf2ebcbd.jpg
 photo 43156f15-a5a0-4592-9f41-ae5ba9f21f11_zps550dc531.jpgSikke det svinger med overskuddet herhjemme for tiden. I går (hvor billederne er fra) var det meget svært at finde! Søvnmangel er desværre blevet en kronisk tilstand (for nogen af os) herhjemme, og alene dét har stor indflydelse for det moderne og overvurderet overskud. Alvin sov tre lure á 30 minutter, så nåede lige at åbne min mailboks, og så var der liv ude i vognen igen. Yaiiksss. Optimistisk hentede jeg Aya i børnehaven på gåben, hvilket må have været et kønt syn for forbipasserende, for Bodil var stadigvæk på besøg, og hun var (naturligvis) misundelig på vores rumraket og/eller Alvin, for hun prøvede ihærdigt at hive dem med sig, imens jeg kæmpede imod med Aya og hele tøjkassen fra børnehaven. Hver fredag skal ALT med hjem (tegninger, tøj, sutsko, flyverdragt, støvler, legetøj mm.), så der kan blive gjort ordenligt rent i børnehaven. Også selvom der er godt beskidt mandag eftermiddag igen.. tosset! Så havde jeg da også lige bestilt tid til pasfoto af arvingerne, for det er jo noget med, at der er ventetid på pas, og pludselig er det uge 5 (gerne meget snart!), og vi er dem der siger farvel til DK! Havde sagt “ja ja det er perfekt med kl. 16.15!”…. Øh… !? Alvin er megasulten og træt kl. 16.30, så måtte lige krydse fingre for, at Nicolai kunne smutte “tidligt” fra jobbet og assistere undertegnede. Det kunne han heldigvis! Nå, hjem med os og skynde os med maden, som iøvrigt blev meget lækker! Nemlig noget med blendede flæskesvær på kyllingebryster, og noget dip som Emili havde blogget om – grovkornet sennep og saltlakridssirup. Dét var lige i skabet. Det gav plus på kontoen. Men kontoen var tømt efter to stks. sovende børn, og jeg gik kold på sofaen kl. 20. Tak for den kæresteaften skat 😉

Det var faktisk heldigt, for brumbassen var glad, frisk og sulten kl. 5. Og jeg har været alene med børnene til 10-års fødselsdag hele dagen i dag. Det gik fint. Overskuddet kan godt tvinges frem, og der var endda tid til at nyde en kaffe og lækkert stykke kage uden barn på armen. Så kom vi hjem… og værsgo at putte to overstimulerede og overtrætte børn. Det er klaret, og jeg klapper bare lige mig selv på skulderen. Mangler dog lige en opvask. Vores opvasker er allerede stået af, og servicemanden var syg i mandags. Så det vil sige, at jeg jeg har vasket op i fjorten dage nu…! Det ville være federe at sidde med computeren på skødet inde i sengen og en skål dadler (i mangel på søde sager) og se håndboldpigerne tæske Kina ;-), og holde lidt i hånd med Nicolai. Computeren er på skødet, og jeg ser håndbold, men det andet mangler.

I morgen står den på familiefødselsdag igen. Havde jeg ikke lige svoret, at vores weekender ikke var proppede til bristepunktet i december? Haha det var løgn! Fuck… Godnat! Send gerne mere overskud

– Sebrina

 

7 kommentarer

  • Nanna

    Årh hvor er Alvin dog den kønneste lille unge! Din top er så flot! hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Tak Nanna 🙂 Toppen er en udsalgssag fra Asos. Kan ikke finde den derinde 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nastassja

    Sender søde tanker og gode wibes. Gid at i må sove 5 kvarter i timen:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Det var sødt af dig! Tænk hvis det virkelig kunne lade sig gøre!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den sennep, åh nu drømmer jeg om den igen! Så god!! : )

    God søndag til jer smukke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heldigvis behøver vi kke tage ALT med hjem hver fredag – kun det der ikke får plads i kassen og den ekstra krogen de har til regntøj! Så det ekstra med hjem får heldigvis plads i lillepigens egen taske… Og tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Puha! Lyder alligevel lidt presset! Vi tog til julearrangement igår, selvom min fire måneder gamle dreng lige blev vaccineret i torsdags. Så… Han var ret så ked halvdelen af tiden vi var der og på et tidspunkt fik jeg nok og vi tog hjem. Sagde til min mand at jeg var ked af at være sådan nogle nye forældre der løøøber hjem bare fordi barnet græder, men på den anden side kom vi da afsted. Der er også nogen som bare ville være blevet hjemme til at begynde med!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det har været en god dag..