Overvurderet overskud

En meget personlig gave (2. søndag i advent konkurrence!)

 photo tildig_zps20349573.jpgI fredags dumpede den mest personlige bloggergave ind ad døren, som vi har fået. Gaven tog udgangspunkt i os, og hvad vi igennem bloggen har givet udtryk for, at vi godt kan lide. Der var pixibøger til Aya, currypaste (til en god stærk wok), bolleblanding til koldhævede boller, julekugler mm., og i gaven lå også et klippekort fra tildigframig.dk med klip som ” 1 x vask af mors lille Rødbede (Fra Nicolai til Sebrina)”, “1 x vågne til duften af hjemmebag (Til alle måske mest fra Sebrina)” osv. Virkelig fint! Og budskabet var tid. Tid sammen med den eller dem du holder allermest af. Noget som virkelig kan glemmes i en travl hverdag, og kan være svært at prioritere.

Hos TilDigFraMig.dk er det muligt at give alt fra et abonnement til Euroman til et flyvetur i luftballon, og virkelig meget andet! Men det er så også muligt at lave de gratis gavekort som ovennævnte f.eks. også 10 ture i kanen 😉

Vi har været så heldige at kunne udlodde et gavekort på 300 kroner til TilDigFraMig.dk til én af vores læsere, men det kræver:

– at du smider en kommentar, hvor du beskriver en god personlig gave som du har fået. Måske vi kan inspirere hinanden lidt 😉

Så finder vi vinderen næste søndag, hvor det jo så (surprise!) er 3. søndag i advent!

Og nu hvor det er 2. søndag i advent, har vi også fundet en heldig vinder af vores EGG Helmet give away. Det blev Lisa, som vi sender en mail afsted til lige om lidt!

Fortsat god søndag derude 🙂

– Nicolai & Sebrina

 

 

37 kommentarer

  • Elena

    Jeg har i løbet af tiden fået mange gaver. Store og små. Hårde og bløde. Dyre og billige.
    De gaver der har gjort allermest indtryk på mig og som har været meget personlig, er faktisk noget så fint og enkelt som ord. Særligt i form af breve. Det er blevet gjort af min kæreste, af veninder og selv af mine patienter. Et brev hvori de beskriver, hvilken forskel jeg gør, hvad de sætter pris på ved mig og hvor meget de nyder mit selskab. Det er helt uforventede små gaver her i livet, som varmer mit hjerte meget mere end noget købt kan gøre og som jeg gemmer på og kan finde på at hive frem, på en regnvejrs dag.
    Jeg har aldrig ønsket mig et brev, men måske netop derfor, så betyder det også dét mere. De har gjort det fordi de havde lyst.
    Samtidig er det en ret så billig gave og du kan tro, at den er ligeså rar at give, som den er at modtage (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    1 x vask af mors lille rødbede lyder SÅ forkert 🙂 Gavekort til Havkajak fra min kæreste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea Roed Rasmussen

    Årh, hvor kunne jeg godt bruge noget TID!
    Tid til min dejlige kæreste, som hele tiden er så positiv og forstående overfor mine 2 deltidsjobs og mit studie, at han bare siger: “Vi når det nok – du kommer jo også hjem fra arbejde på et tidspunkt”
    Tid til min mor, far og lillebror, som er der, selv når det hele er noget regnvejr og den helt sorte sky er over hovedet og der bare er brug for en kop kaffe og en små kage til delleren!
    Tid til min dejlige, rødhårede veninde, som snart skal ud og rejse mellemøsten tynd og derfor skal hun have en rigtig god farvelaften med mig, men IH ALTSÅ!

    Derfor ville jeg gerne bruge gavekortet på at finde nogle ting inde på hjemmesiden, som kunne lægge op til noget TID med dem jeg elsker, inspireret af din gavekurv 🙂

    – Andrea.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai O.

    Sikken et kært koncept. Min kæreste er genial til gaver; han overrasker mig altid. Han har fx givet mig et gavekort til hans eget “rejsebureau” med en hjemmeprintet ret sej rejsebrochure; rejsen gik dengang til hovedstaden, nyforelskede og lykkelige i bolden; her madpakkede vi den på Kastellet, drillede garderne inde ved slottet, sang med på alle Snow Patrols sange til deres koncert, spiste dejlige mad og blaffede hjem (eller var det ud?). Han har også sendt mig afsted på en Skattejagt rundt på uendeligt mange værtshuse og steder i Aarhus, hvor vi har været sammen; de forskellige steder skulle jeg løse opgaver, her havde han selvfølgelig allieret sig med de folk, der arbejdede de forskellige steder (mennesker, ingen af os kendte), og.. Ej, det var så syret. Da jeg kom hjem friede han til mig, den skøre skid. Åh, den ungdom! Nåmen, HAM ville jeg helt sikkert forkæle med en personlig gave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Gunnersen

    Da jeg sidste fødselsdag fik en tur i Mols Bjerge på ryggen af en islænder af min mand. Det er dog udsat, da jeg i februar blev gravid med nr. 2, men vi satser på at skulle afsted til sommer sammen med nogle skønne venner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marie mortensen

    Jeg går selv rigtig meget op i hvad jeg giver til andre i gave, og nyder når man kan mærke en gave med hjerte og sjæl. Den bedste gave jeg har fået var en fotobog fra en ferie jeg havde været på med min veninde. Hvor hun havde klistret små ting i – skrevet små notater til billederne. det var bare skønt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Skogemann

    Min mest personlige gave fik jeg af min datter i fødselsdagsgave.
    Hun havde taget en stor papkasse og pyntet den med flag og proppet den med balloner. Nede i den lå der en masse forskellige ting, som alle havde en stor betydning for vores tider sammen.
    Der var en cd med numre som vi altid hørte sammen og sang, når jeg kørte hende i skole om morgenen. Der var en elefant-sweatshirt fordi jeg samler på elefanter. Der var en valgfri fodboldrejse til London eller Barcelona fordi vi altid ser fodbold sammen, og begge er fodbold-entusiaster. Der var en bog der hedder “Mor fortæl om dit liv”, så hun har noget at læse i, og som kan gå videre til børnebørnene når der engang kommer sådan nogle til. Der var lakridspiber og juleskum fordi det altid har været mit yndlings slik. Og så var der sugerør, fordi vi altid har haft en ting for sugerør da hun var mindre og havde sine kusiner og fætre på besøg. 🙂 Og så var der det fineste kort. Jeg kan ikke beskrive hvor meget sådan en personlig gave betyder for mig. En masse fantastiske minder, fra den mest fantastiske person i mit liv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er ikke noget bedre end at få en gave, som er helt rigtigt. Jeg føler mig i hvert fald set, når min mand kommer med skrabelodder i stedet for blomster. Fordi han gerne vil glæde mig og ved, at jeg ikke kan holde ud at der skal stå små fine blomster på mit bord og dø.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    En kæde lavet af min dreng (han interesserer sig ikke synderligt for det kreavtive udover Lego, så det er stort at den overhovedet blev færdig OG pakket ind) 🙂 Den er ikke specielt køn, men den er lavet med kærlighed og stædighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise K

    Det må være i fødselsdagsgave i foråret, da min kæreste (som ellers ikke tegner) brugte omkring 20 timer af sin uge på at tegne et smukt , sort-hvidt grafisk billede til mig. Det var ikke en dyr gave, men noget han havde brugt ualmindelig meget tid på – han syntes jeg skulle have noget personligt på væggene, som mindede mig om ham og som samtidig passede ind i min stil og min smag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Den bedste og mest personlige gave, jeg nogensinde har fået, var en tur på Paustian med min kæreste, dengang Bo Beck var køkkenchef. Vi deler en passion for god mad, og det var virkelig en vild oplevelse. Jeg begyndte at græde, imens vi sad og spiste alle de spektakulære retter, fordi jeg var så rørt over, at han havde givet mig så fantastisk en gave. Vi er studerende, og sådan en tur kostede mere end en måneds su. Vi er stadig studerende, men nu med to små børn – så vi går ikke på Michelinrestauranter mere, og har faktisk slet ikke råd til at give hinanden gaver. Til gengæld glædede min store datter på fire sig så meget til min sidste fødselsdag, at hun en uge før gik ned i gården og plukkede en buket blomster til mig og kom helt stolt op og gav mig dem. Finere gave skal man lede længe efter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg var på højskole i Mexico var jeg på et tidspunkt ramt af lidt hjemve. For at muntre mig op lavede mine to søde roomies en tshirt hvor de fik trykt: i love to fart – its funny because its the opposite. Det var en enormt intern joke (jeg haaaaaader prutter) og bag på trøjen havde de og et par andre piger skrevet hilsner. Det er den perfekte nattrøje, og jeg var så glad fordi de tog sig tid til at lave noget for at muntre mig op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Den mest personlige gave var faktisk en pakkekalender spækket med alle mine største ønsker. Min kæreste og Babyfar giver sjældent gaver, men sidste december vadede han ind af døren med en kæmpe kasse med 24 gaver! Han havde arbejdet på den i 3 måneder og havde noteret alle mine ønsker ned, så jeg fik alt det jeg ønskede mig. Gavekort til frisør, gavekort til massage, en tur i biografen og den 24. fik jeg et virkeligt fancy videokamera så jeg kunne filme vores søn’s første jul….så sødt og gennemtænkt! Mindre kan også gøre det, men jeg syntes det var ekstremt betænksomt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fyrsten er simpelthen så god til at give gaver, fordi han gider gøre benarbejdet. Jeg ønsker mig aldrig ‘bare’ en mascara eller en ny trøje, faktisk ved jeg sjældent, hvad jeg ønsker mig – det ved han heldigvis:) Så han opsøger små bikse med loppefund og finurligheder og har på den måde givet mig fint, gammelt julepynt, gamle billedrammer og kaffedåser mm. Sidste jul fik jeg personlige navnemærkater til de ting jeg syr. Simpelthen så god en mand, jeg har:):)
    For nogle år siden gav min bedste veninde mig en scrapbog med fælles minder og billeder fra vores mange år sammen – det vat godt nok også fantastisk og overvældende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Aa

    Den bedste gave jeg har fået, er en skattejagt lavet af min mand og vores børn. Der var et skattekort, hvor vi sammen skulle gå til poster, de havde hængt op i skoven. Da jeg havde løst opgaverne, fik jeg en gave/skat. Det var hyggeligt og spændende for os alle. Spændende og speciel fødselsdag, jeg ofte tænker på : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ej en fin gave! 🙂

    Jeg har en kæreste der er den mest romantiske når det kommer til julegaver (at han så ikke er så god til det resten af året, gør det bare endnu bedre 😉 )
    Men den bedste gave jeg endnu har fået var det år hvor jeg fik den bog jeg ønskede mig allermest – da jeg først pakkede den op blev jeg liidt skuffet over at det “kun” var denne bog, jeg havde fået – man er vel pige og havde måske sat næsen op efter noget i retningen af øreringe eller andet i den dur 😉

    Nå, men jeg fik pakket gaven op, så at det var bogen, lagde den over i den anden stak med åbnede julegaver, sendte en kærlig sms til kæresten, hvor jeg takkede for gaven og fortsatte ellers åbningen af de andre gaver. Han skrev så om jeg havde set inden i den, hvilket jeg måtte erkende jeg ikke havde men da jeg begyndte at bladre i den blev jeg vildt rørt.

    På ca. hver 70. side havde han puttet kort ind, hvoraf der i den første stod hvor meget han elskede mig, i den næste at jeg fik et gavekort på 2 timers nusser i håret (det er jeg en sucker for 😉 ), i den næste igen at jeg fik en biograftur med alt betalt, i den næste igen et gavekort til massage, derefter et gavekort på en romantisk middag som han ville stå for, og i den sidste at han glædede sig til mange år fremover med mig. <3 Det er den bedste personlige gave jeg nogensinde har fået! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanet

    Åh… Sikke en fin pakke 🙂 Den mest personlige gave jeg har fået, er en kasse fyldt med plejeprodukter, magasiner, chokolade mm. Rigtig forkælelse fra en god veninde, som faldt på et godt tidspunkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den mest personlige gave er en fra min kæreste. Han gav mig for nogle år siden en kæmpe dagbog, My Life Story, som jeg virkelig nyder at udfylde, og der er SÅ mange sider i, så jeg kan skrive i den resten af mit liv 😉 Skrev faktisk om den på vores blog for nyligt, hvis I er nysgerrige (http://afterglobe.dk/christmas-gift-idea-life-story/).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    De bedste personlige gaver jeg har fået gennem tiden er tit oplevelser med dem jeg elsker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det virker måske ikke så personligt ved første øjekast, men en af de mest personlige gaver jeg har fået er alle Harry Potter bøgerne.

    Har læst de bøger over 20 gange hver, så de er klart mine yndlings – men har bare aldrigt taget mig sammen til at købe dem, selvom jeg har tre reoler med bøger.

    Så da min bror gav dem til mig sidste år på min fødselsdag var jeg sgu pænt lykkelig (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke FM

    En af de bedste gaver jeg har fået er en kæde fra min mand med 2 lovetags et med hvert af ungernes forbogstaver. Jeg havde snakket om den længe og blev glad og overrasket da jeg fik den af ham. Er jeg heldig vil jeg overrakse ham med gavekortet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min kæreste og jeg plejer hvert år at give hinanden pakkekalender. I år er pengene dog lidt små, så i stedet for pakker hver dag har min kæreste lavet 24 søde breve til mig. Nogle er lange og kærlige, andre er korte og frække, mens andre er en kort besked, som fx “God dag, min skat. Jeg har lavet mad til når du kommer hjem i aften”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg fik sidste år i fødselsdagsgave en bog med billeder af oplevelser min kæreste og jeg havde haft igennem vores første 3 år sammen. (Gaven fik jeg af min kæreste selvfølgelig) Billederne var fra rejser, koncerter og andre store oplevelser, men også billeder fra vores hverdag (f.eks. var der et par stykker hvor jeg sover middagslur og nogle med vores familie og venner). Til hver side var der skrevet hvad den oplevelse havde betydet for ham, eller hvorfor han elsker mig.

    Behøver jeg at sige at jeg følte (føler stadig) mig meget elsket og havde en del vand i øjnene. (Det samme havde vores mødre)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh et fint koncept 😀
    Den bedste gave, jeg nogensinde har fået, er fra min kæreste. Alt det han giver mig er en gave i sig selv, men hvis jeg skal nævne noget konkret, må det være den playliste, han har lavet til mig. Sangene har han så brugt til at skrive en besked til mig, og det er åh så fint <3 Han skal selvfølgelig forkæles 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Den mest personlige gave, jeg har fået er en gave, fra min søster. Hun havde hæklet hovedpersonerne fra “Nightmare before christmas” – som er en af mine yndlingsfilm. Hun havde endda lavet dem uden opskrift, bare ud fra egen fantasi og evner – så sejt!! Den bedste gave nogensinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine Clausen

    Jeg synes jeg har fået en del små som store personlige gaver af mine søde kæreste. Han er så god til at huske de små ting i hverdagene. Det kan være lige fra mit yndlingsslik, bøger han ved jeg kan lide, film han ved jeg elsker, osv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Cecilie

    Jeg har fået rigtigt mange søde personlige gaver, men den bedste fik jeg sidste år til min fødselsdag af min bedste veninde. Hun havde lavet en kæmpe ramme fyldt med billeder af os, fra små til voksne -det bedtyder rigtigt meget for mig og er selvfølgelig hængt op i stuen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Min bedstemor elsker at strikke, så selvfølgelig får jeg strikkede strømper hvert år til jul. Så selvom jeg efterhånden har et hav af strømper, så er det lige præcis den gave der gør mig allermest glad. Sokkerne spreder så meget varme og hygge i de lille hjem.

    Glædelig jul. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette C

    Den bedste og mest personlige gave jeg har fået, var det brev min mand skrev til mig til min fødselsdag i år. Det var den mest fantastiske kærlighedserklæring om hvordan jeg havde forandret hans liv osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hvad ER mors lille rødbede???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Den bedste og mest personlige gave, jeg har fået var til min fødselsdag sidste år, hvor en veninde have været i Tiger og købt gaver. Det var ikke dyre gaver, men betænksomme gaver som hjerte-te, en film med en pejs, chokolade, stearinlys, mm. Alle gaver pakket pænt ind hver for sig med en lille sød hilsen til. Det varmede rigtig meget, at der var lagt tid og kærlighed i gaven <3

    Derfor kan jeg også rigtig godt lide konceptet bag "tildigframig" – gaver behøver ikke være dyre eller kun materielle, hvis der overvægt er af kærlighed og omtanke i gaven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Luise

    MIn kæreste er så absolut ikke en, der tænker på at forkæle i hverdagen. (Hvorfor vil du gerne have blomster – de dør jo bare om et par dage). Suk..
    Men denne her december har han overrasket mig. Han har hængt min barndomsjulekalender op, og hver dag er der en lille pakke. Jeg er totalt hængt op med eksamen, så når jeg endelig kommer hjem, så er det bare dagens højdepunkt! Fx lidt lækker chokolade, invitation til biograf i sofaen, ingredienser til havregrynskugler, et par søde strømper eller en lille sød besked.
    Det har reddet min eksamensperiode og min julestemning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den absolut bedste, gennemtænkte og personlige gave jeg har fået, var da min kæreste for et par år siden hev mig en tur med til en professionel massør på min fødselsdag. Jeg døjer rigtig meget med muskelspændinger, og den times forkælelse var langt mere værd en hvilken som helst materiel genstand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg fik en skøn gave for nylig da jeg fyldte 29. I starten af november fødte jeg vores første barn, en lille datter og har desværre lidt problemer med at komme i det gamle tøj. Derfor fik jeg af kæresten et skønt “gavekort” på en valgfri frokost, shopping på hans regning, aftensmad på Kung Fu (noget jeg har villet hele graviditeten men lysten til den type mad ikke har været der) og slutteligt en biograftur. Og jeg er super taknemlig, for det er en gave der rammer plet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Min kæreste er den mest søde og opmærksomme kæreste.
    Sidste år på min fødselsdag ønskede jeg mig ikke noget, og var presset af eksamen, så jeg havde ikke inviteret familie og venner som jeg plejer på min fødselsdag, da jeg ikke følte jeg havde tid.
    Min kæreste ved hvor meget det normalt betyder for mig, og selvom jeg havde bedt om ro til forberedelse af eksamen gav han mig den bedste dag i gave:
    Morgenmad på sengen med sang og gaver (folk havde været søde at sende/aflevere gaver) og jeg fik nye vinterstøvler at kæresten, da mine gamle var ret slidte, og et lille kærlighedsbrev med formanding om at holde fri, bare i dag.
    Så fik jeg besked på at komme i bad og i tøjet (selvom der var kæmpe snestorm! godt jeg havde fået nye støvler :)), da vi skulle på tur, uden at sige hvorhen. Vi tog toget til malmø, og jeg fik lov til at shoppe lige det jeg ville på hans dankort ;), og fik en dejlig frokost.
    Vi tog tilbage til København og spiste på Gorm’s, da han ved jeg elsker den afslappede stemning.
    Hjemme på sengen lå et nyt sæt undertøj, massageolie og inden sengetid stod den på en times massage.
    Den bedste fødselsdagsgave nogensinde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Nielsen

    Den mest personlige gave jeg har fået har været en collage kalender jeg fik sidste år. Der var fotos af mine kære, der var sat ind med udklip og små ting, der passede til billederne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Ud over den special designede sølv ring jeg fik på vores 1 års dag (jez det er maaaaange år siden) så må det være da min kæreste planlagde en skattejagt gennem hele lejligheden som mundede ud i to stk flybilletter til paris! Fabelagtig gave og fantastisk måde at få den på <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overvurderet overskud