Året der gik #3

Det er egentlig ret hyggeligt at lave disse tilbageblik, også selvom det måske mere er os der får noget ud af det end jer?! 🙂 Vi kan dog se, med glæde, at flere læsere er kommet til, og det er måske rart for jer med sådanne indlæg, så I hurtigt kan få et indblik i vores lille familie? For 2013 var jo i dén grad begivhedsrigt for os!
I april flyttede vi jo for alvor ind i vores nye hjem, og det var bare generelt en fed tid, som blev brugt på at finde os til rette både ude og inde. For nu havde vi altså også pludselig en have. Eller vi havde jord. For græsset og hæk skulle lige sås først ;-). Sådan her så det ud da vi overtog vores lejlighed. Vi har ikke lige et billede af baghaven, men det var også bare jord. Nu er der hæk, fliser, græsplæne og gyngestativ, og vi er glade for den, også selvom vi ikke tilbringer SÅ meget tid derude lige pt. 😉
Kobberstagen som jeg havde lavet på en workshop hos KreaVilla, kom endelig til sin ret, og jeg elsker den stage. Den står dog ikke længere i vindueskarmen, men det har I nok luret på andre billeder.
Ayas værelse var det første rum der blev indrettet og færdigt. Det var særligt vigtigt for mig, at hun skulle føle sig tryg og tilrette, hvilket hun heldigvis gjorde og stadigvæk gør. Der er da allerede også nu sket lidt ændringer derinde…
Maven voksede jo stadigvæk, og Aya hjalp med at pleje den lidt. Hun kunne virkelig mærke babyen sparke og begyndte nu for alvor og spørge til, hvornår babyen kom.
Ventetiden gik dog heldigvis med at dikke på min lille niece, som kom i april. Jeg husker stadig opkaldet fra min bror, og da jeg så på telefonen, at det var ham der ringede, var jeg sikker på at jeg var blevet faster. Og sørme til en lille niece, som jeg sådan havde haft på fornemmelsen. Det er vildt, hvordan der bare opstår sådan en ubetinget kærlighed ved første blik – også selvom hun ikke er MIN min. Men hun er fasters guldklump, og selvom Alvin kom 5 uger senere, så kan jeg ikke få nok af at være sammen med hende, og jeg håber hun vil få det samme forhold til Alvin og Aya, som jeg har til mine fætre. Jeg har ingen kusiner – kun fætre, hvilket jeg klagede over da jeg var yngre 😉 Men jeg har været på mange ferier med mine fætre, vi har boet sammen, været i byen sammen, gået i gymnasiet sammen, sågar gik jeg i klasse med min ene fætter, og mange troede at vi var kærester, indtil de fandt ud af at vi var fætter og kusine, haha. Nu ses vi heldigvis stadigvæk jævnligt og jeg kunne ikke forestille mig ikke at ses med mine fætre og deres børn.April var også måneden hvor jeg fik et særligt crush. Det hænger stadig ved, og jeg er nået til bane 462 (!). Pinligt.
Vi brugte også april til at komme rundt i den smukke natur vi har så tæt på os. Og her er vi Karlstrup kalkgrav, som virkelig er smuk og et besøg værd (også hvis man ike kommer fra Solrød Strand el. omegn ;-))
Nicolai begyndte også at forberede sig på at blive far for 2. gang, og det fik ham til at skrive sin oplvelse af at blive far, eller helt bestemt skrev han sin beretning om Ayas fødsel. Den kan I læse her.
Så kom maj. Og jeg begyndte så småt at blive utålmodig. Eller jeg blev utålmodig. Havde jo en forestilling om at føde før termin, men i stedet gik jeg fire dage over. Men det var ventetiden værd, og det var en fantastisk tid, og jeg kan blive ved med at kigge på disse billeder, som jeg vil lade stå for sig selv. I kan læse om Alvins vej til verden i dette indlæg.<3
Lækkert hjem I har fået jer:)