Husk det er muligt at vinde! Og noget om min svageste side..

Selvom vi nu ligger nr. 2, og nok ikke vinder, så skal I skønne og søde læsere stadig vide, at det er muligt at vinde denne lækre lampe! Vi trækker jo vinderen på fredag, hvor også vinderen bliver fundet i Danski’s bloggerkonkurrence. I kan vinde lampen ved at deltage her.

Jeg er sgu en dårlig taber, og sidder med en øv-følelse lige nu. Skulle lige tjekke status her til morgen, hvor det viser sig, at vi er bagud med 10 stemmer. Og i går førte vi med over 20. Sådan går det op og ned, ligesom Alvin igen i morges stod op på den forkerte side af 6 ;-). Jeg er faktisk også en smule bitter. En bitterhed jeg flover mig over. Det skyldes, at vi er bagud til en blog, som helt sikkert drives af nogle dygtige damer, men som jeg læser det, “kun” har eksisteret siden december 2013 (hvor konkurrencen satte igang), og som har tre følgere på bloglovin (hvoraf den ene er mig, for det er helt sikkert en blog med potentiale :-)). Jeg troede faktisk at denne dame ville løbe med sejren, og jeg ærgrer mig over, at vi har brugt så meget energi og (jeres) tid på en konkurrence om tre dages skiferie, hvor det nok viser sig, at det som sådan ikke er bloggen, indholdet af blogindlægget og vores læsere, som sådan har den store indflydelse på konkurrencen. En konkurrence som jeg læste som en blogkonkurence, men som nok bare mere handler om, hvor mange stemmer man kan få via facebook. Derfor bliver det da også sidste gang, at vi deltager i sådan noget 😉

Så her fik i indsigt i min svageste (men også én af de stærkeste) sider; nemlig at jeg er en dårlig taber. Jeg hader at tabe – i alt! Og jeg kan blive helt sur over mig selv, at jeg ikke kan tage et nederlag med et smil, for det kan jeg stort set aldrig. Måske hvis jeg taber kapløbet til Aya, så okay, men når dét er sagt, så er det heller ikke hver gang, at hun får lov til at vinde kapløbet. Sådan har jeg selv haft det da jeg var lille. Når vi spillede fodbold med min far ude i haven om sommeren, sørgede han altid for, at vi altid troede på at vi kunne vinde, ved at lade os spille tæt, men i sidste ende, så vandt min bror og jeg ikke. Eller jo, når vi blev ældre og dygtigere, og min far ikke længere kunne følge med 😉 Nogen vil mene at det er grotesk. Det tror jeg ikke på at det er. Jeg har altid spillet til sidste fløjt, og kæmpet for min sejr, om det så var i ludo, uno, fodbold, badminton, trivial persuit osv., og derfor har jeg jo heller ikke heeelt opgivet denne dumme bloggerkonkurrence, for så var dette indlæg jo ikke blevet udgivet ;-). Jeg har aldrig kunne se nogen idé i at stille op til noget “for sjov”, og jeg kunne blive helt irriteret på mine kammerater, hvis vi spillede fodbold i frikvarteret, og de sagde “slap nu af Sebrina, det er bare for sjov!”. Det var og er det ikke i mit hoved.

Tab og vind med samme sind, som man siger. Dét kan jeg bare ikke helt. Men jeg øver mig :-). For helt ærligt, så ville jeg ønske at jeg var bedre til at tabe…

Er I søde at lægge en kommentar, hvis I er en lige så dårlig taber som jeg? 🙂 Bare så jeg ikke føler mig helt alene!

– Sebrina