Weekend uge 2

weekenden kunne uanset hvad kun blive god! Fredag blev vi jo kronet med en skiferie takket stemmer fra jer, vores familie, venner, kolleger, venners venner osv. osv. Derfor kom der også øl og vand på bordet, og da børnene var lagt, kunne vi slappe af i sofaen til en god film og snakke om, hvor vildt det egentlig var at vinde den konkurrence. Vi skal til Valloire i marts, og vi glæder os så meget! Men har naturligvis også betænkeligheder ved at efterlade børnene i tre dage… Men de vil være i gode hænder, og skal i institution som de plejer, være herhjemme og de har hinanden. Så det skal nok gå, og de og vi vil få nogle dejlige dage. Nu skal vi snart allesammen afsted på skiferie, og når vi kommer hjem, så skal Alvin køres ind i vuggestue og pludselig er jeg tilbage på arbejde. Det blev til 11 måneder væk fra min arbejdsplads, og jeg glæder mig til at komme tilbage, men frygter det da også bare en lillebitte smule…

Lørdag var Aya (og hendes familie) inviteret med til et fantastisk gymnastikarrangement i Faxehallen. Det er min barndomsveninde som har børn jævnaldrende med Aya og Alvin, som havde inviteret, eller rettere, hendes store datter havde inviteret Aya;-) De to er så gode sammen trods de begge er i trodsalder, selvstændighedsfase, divafase eller hvad den “fase” nu om stunder kan kaldes… Da vi så, hvor mange børn der var, var Nicolai og jeg sikre på, at vores lille forsigtige pige ville stå helt stille og kigge og søge over til os konstant – MEN vi blev klogere. Hende og Emilia løb rundt i deres egen lille verden blandt små og mange store børn og grinede, hvinede og dyrkede gymnastik. Det var så fantastik at se, og at vi kunne sidde på sidelinjen og bare kigge på, var virkelig store sager! Det er aldrig sket før faktisk. Det var nok også en øjenåbner for Nicolai og jeg om, at vi nok også skal lade være med at være så “bekymrede” på forhånd. Der er sket så meget med hende de seneste par måneder, og når hun lige får lov til at se tingene an og gøre det i hendes eget tempo uden at blive presset til noget, så tør hun sagtens vove sig ud i alt muligt, som vi som forældre nok ikke helt har troet på. Men vi har også valgt at give os selv et skulderklap, da vi også har arbejdet med os selv og vores måde at håndtere Ayas “særheder” eller følsomme sider. Og det har ligesom givet pote nu. Min veninde kalder det “at være særlig opmærksom”, og det udtryk passer godt på Aya, for hun bemærker virkelig mange ting. Min veninde har fuldstændig styr på ‘den slags’, og giver en masse støtte, råd og vejledning, som er meget brugbare for os. Vi er ikke fan af at kalde det “særlig sensitiv”, men jo, Aya har mange sensitive træk- bare hvis nogen sidder derude og tænker på, om vi har tænkt på om det kunne være “dét”…

Nå, men efter et par timer på fuld hammer, stod den på god mad, godt selskab og trætte børn. Søndag spillede Nicolai håndboldkamp tidligt, så for én gangs skyld, kunne vi faktisk få noget ud af det meste af søndagen sammen. Så det blev et smut hos Farfar, Trine og børnene, hvilket også bare var ren hygge med boller og kærnemælkshorn 😉 Vi havde rester i køleskabet da vi kom hjem, så der blev ikke brugt tid på madlavning, og da børnene sov, kunne vi igen sætte os i sofaen og holde i hånd og takke hinanden for en god weekend. Det lyder plat, men det er efterhånden blevet et ritual herhjemme lige at runde weekenden af. Har den været travl, god, presset, stresset, hyggelig osv. osv. 🙂

Håber også I har haft en god weekend derude? Også selvom det er ved at være nogle dage siden…

– Sebrina