Det var dén barsel

Ja sgu… det er gået stærkt! Og må indrømme, at jeg bare en lillebitte smule i går aftes fortrød at gå tilbage “før tid”, da Alvin havde haft feber i løbet af dagen, og jeg selv igen var blevet godt forkølet, og et puslespil om, hvem der mulighvis kunne passe sygt barn fyldte mit hoved. Så selvom søndag blev brugt på at slappe af, gåtur og leg med børnene, så var der også en masse tanker der gav den fuld gas oppe i mit hoved. Jeg kunne jo ikke bruge min første dag på at melde barn syg. Nicolai skulle have et møde, men vi valgte “at tage den i morgen”. Morfar kunne sikkert godt lige have ham i nogle timer, og så kunne Nicolai arbejde hjemme resten af dagen. Og noget inde i mig skreg “du skal da for pokker være ved dit syge barn”, som havde siddet klistret på mig det meste af dagen. Det samme der skriger når Aya er syg. Mon det nogensinde stopper? Det er pisse grænseoverskridende ikke at være sammen med sine børn, når de er syge. Nå, men sov ad h til i løbet af natten, fordi jeg var bange for at sove over mig, og spekulerede på evt. sløjt barn. Jeg sov ikke over mig, og nød faktisk at stå op helt alene imens der var stille, og så sad jeg dér med avisen, min müsli og snotnæse og var rimelig spændt på at komme på arbejde. Alvin vågnede frisk lige inden jeg tog afsted, og han har været i vuggeren i dag. Men hans øje var rødt da jeg hentede ham, og en øjenbetændelse er garanteret på vej. Nicolai arbejder derfor hjemme i morgen, og har (7-9-13) ingen møder. Jeg selv skal i dagvagt og så har jeg fri onsdag, torsdag og fredag og en kommende arbejdsweekend. Det var dejligt at komme tilbage, og hey, jeg kan stadig finde ud af at være sygeplejerske! Det gik så godt, men shit jeg er færdig nu. Der har også været knald på, for mormor måtte komme og tage med Aya til gymnastik, men vi havde lige glemt, at der er vinterferie. Så ingen gymnastik. Så lidt unødigt stress. Mormor hjalp i stedet med at lægge vasketøj sammen (det gør hun hver gang hun er her) og spiste boller i karry med os, imens Nicolai susede afsted til kamp. Så vi nåede lige et hej- og farvelkys, og så ses vi i morgen eftermiddag. Hej virkelige verden! Og jeg ved godt at det også er den virkelige verden at være på barsel, at det er hård business og jeg skal komme efter dig. MEN den er bare ikke lige så virkelig som det der hverdagshurlumhej. Hverdagshurlumhejet som jeg nok skal blive rigtig glad for, lige nu er jeg bare pisse træt. Så godnat! Og tak for denne gang barsel. Og nej jeg tror ikke vi mødes igen ;-). Eller det er ikke helt farvel, for jeg bruger stadigvæk noget af mit barsel og er ikke tilbage på fuld tid. Der kommer til at gå sådan ca…. tja næsten et års tid pga. barsel OG restferie. Hallefuckingluja! Så regner med en ugentlig “blogdag”, for bloggen er efterhånden også blevet et arbejde. Et virkelig godt arbejde, dog ikke så godt betalt, men hvad fanden, mit sygeplejejob er heller ikke sååå godt betalt, men jeg elsker det jeg laver, og det er det vigtigste. Føler mig så heldig.