Der er børn…

som falder i søvn i bilen lige så snart nøglen er drejet, og sover hele køreturen. De børn hvis forældre til tider kan have det lidt stramt med det, fordi det så ikke lige passer med middagsluren osv. Og så er der de børn som ikke elsker at køre i bil. Eller i hvert fald ikke falder i søvn. De børn som sidder på bagsædet, smider sutten ud og så ellers skriger hele vejen indtil bilen slukker – også selvom det ellers lige passede så godt med middagsluren. Vi har to børn og de begge passer i sidstnævnte kategori, og i dag hvor skrigeturen var fra Roskilde til Solrød, og jeg bandede over at min højre arm ikke lige er 10 cm længere , så jeg kunne nå den forbandede sut, og jeg også nægtede at køre i nødsporet (selvom det i dén grad er en nødsituation), slog jeg fra og gav den lidt mere på volumen (og speederen) efter at jeg først prøvede den af med “lille Peter edderkop” og “hjulene på bussen”. Det gav mig flash back til hele min barsel, og pludselig kunne jeg kun huske alle skrigeturene og brokkeriet. Aya var slem det første halve år, men Alvin… Åh han kan skrige, og han stopper ikke! Fortsætter bare indtil der bliver gjort noget. Det er simpelthen hårdt med et barn der ikke lader sig nøje (ja, er ret vild med at omtale ham sådan, det er da lidt mere positivt ik?), og jeg kan åbenbart hurtigt blive slået lidt ud af kurs, for humøret daler væsenligt, og overskuddet er totalt forsvundet. Og jeg forstår det ikke. At han bliver så sur, og laver flitsbuen x 1000. Du skal være spændt fast. Ligesom i klapvognen, barnevognen og når du sidder her i bilen. Ikke så meget nyt under solen dér. Og du skal også ligge ned på puslebordet. Og gerne stille. Når du for 20. gang har tyndskid i bleen og på tøjet… Og lille skat, du behøver heller ikke at vågne med skrål, når du har sovet en dejlig middagslur. For pokker en stædig karl! Og i det hele taget stædige børn vi har os. Når vi er ude på besøg, og tænker at vi lige strækker den med at køre hjem, for så må Aya da i hvert fald falde i søvn… Nej så sidder hun stadigvæk og synger og snakker løs (for at holde sig vågen). Det er da hyggeligt… men for pokker jeg forstår det ikke. Jeg selv falder jo i søvn (altså hvis jeg ikke kører bilen).

God weekend ik!! 🙂

Jeg selv prøver lige at finde det gode humør frem, og bloggen er et godt univers til det. Alvin har været én dag i vuggestue i denne uge. Og jeg har været flere dage i nattevagt. Måske det også hænger sammen med det manglende overskud!? ;-). Det passer bare ikke skide godt sammen. Weekenden er proppet med planer, og jeg er ved at kaste en lillebitte smule op af det. Ikke så mange pastelfarver herfra. Kun mit tøj. Det er jo i orden at snyde lidt.

– Sebrina