Godt til vuggestuestart

Hjemmedage

 photo bbc7ccc2-e0da-44ab-9c2c-53d0dba05244_zps40c46e28.jpg
 photo 2ebbd77e-b19f-4bf6-9319-918ef10080d9_zps5c5e3221.jpg
 photo 8af6d74b-59f7-49cf-a8f9-a64a93d5583a_zps8e8468c2.jpg
 photo b59858ef-38b3-4575-bcd8-1dda5b55433f_zps158f10c6.jpg
 photo 2_zpsd579fca0.jpg
 photo d9e8b84b-2dc7-427e-bac4-8034a9d75702_zpse1910791.jpg
 photo e025eb1a-15d8-4b7c-b3aa-8eef4fc20a01_zps4f658e6e.jpg
 photo e2ba0c29-18f0-4074-a52e-b70730a33c51_zps57a9e823.jpg
 photo 3_zps53deb3f5.jpg
Det dyrker vi herhjemme. Eller jeg gør, fordi jeg for det første jo stadigvæk barsler den, og derfor ikke arbejder for fuld skrue endnu, og fordi jeg også har skæve vagter, som giver fridage. Jeg dyrker altså også hjemmedagene for mig selv, men særligt med børnene. I denne uge var det hjemmedag med Aya mandag, fordi hun fik lagt dræn og jeg derfor synes at dagen kun skulle bruges med hende. Det var iøvrigt ikke den fedeste oplevelse, men det bliver det nok aldrig for nogen forælder vel!? Eller børnene ikke mindst! I onsdags var det hjemmedag med Alvin, da vi havde sidste dag med mødregruppen, fordi alle er tilbage på arbejdsmarkedet her pr. 1. april. Tiden er jo så meget fløjet afsted, det er den altså.

Inden vi tog afsted på miniskiferien havde jeg en hjemmedag med begge børn, og det var sådan en vellykket dag. Og det er dér billederne er fra. Og det var en god dag. Også selvom Alvin lige dér toppede i et tigerspring eller seperationsangstfase, og derfor gerne skulle være på arm det meste af dagen. Og det var okay. Nok fordi jeg også havde en lille djævel på min skulder, som hele tiden sagde noget om, at jeg nu forlod ham i tre dage. Tænk at jeg kunne finde på sådan noget… 😉 Og tænk engang, han levede endda da vi kom hjem, og kunne huske sine forældre. I går havde jeg en egodag. En dag med en veninde, café og solskin. Og en eftermiddag og aften med glade børn. Og så er der jo i dag, hvor Alvin sov en time længere end han plejede (jeg ved godt at han sikkert vågner 5.30 igen i morgen, men der skal jeg alligevel også op, så det gør ikke noget med selskab!)… Så tror vi lige at det er sådan en overskudsmorgen. Aya var ikke med på den åbenbart. Der var krise over at jeg valgte den forkerte bluse til den nederdel, hun skulle have på. En nederdel med giraffer passer IKKE sammen med en stribet bluse. Så ved I det! Hold nu fast det giver altså nogle sløje morgener. Mange dage. Det har taget lidt overhånd med det tøj synes vi. Kan det virkelig passe at hun skal gå så meget op i det tøj, og at strømpebukser hvor fødderne er sådan lidt firkantede, og ikke smyger sig ind til foden, kan forandre hende til en skrigende monsterdiva, som slanger sig hen ad gulvet? Og så smitter det lidt.. det er en pisse farlig diva, for hun formår også at smitte mig lidt, og så går det helt galt… Vi snakker ikke at hun bare vil have nederdel eller kjole på. Nej det skal PASSE sammen! Sådan med farver og det hele… Hun er 3,5 år!? Og jeg mener.. Nicolai og jeg har da rimelig styr på det med tøj.. synes vi selv. Nå, men jeg skal ind og have lavet eyelash extensions, og det glæder jeg mig vildt til! Og bagefter på arbejde. Og har 32 timer foran mig, og derfor nærmest ingen tid med mine børn. Jeg skal ikke brokke mig, men sådanne weekender er lidt strenge, for jeg kommer til at savne dem, andet ville være helt løgn! Men der er gode planer for børnene, og når først jeg er hoppet i uniformen, så går tiden jo hurtigt. Og jeg behøver ikke engang tænke på, hvordan jeg ser ud i morgen kl. kvart i kvalme og snoozer den, og derfor må droppe makeuppen, for hey! jeg vil se godt ud alligevel med de vipper 😉 Og så har jeg kun to arbejdsdage hele næste uge. Så giver det hele så god mening!

Kan I have en god weekend! Tror ikke der bliver blogget så meget herfra. Nicolai får nok at se til med at holde det hele kørende og en vigtig håndboldkamp i vente.

– Sebrina 

2 kommentarer

  • Michelle

    Det lyder hyggeligt og som en god ide at ta nogle dage med børnene hver for sig. Og en mor dag ska der altså os til engang imellem!
    Der sker altså bare vildt mere med de kære små når de kommer i børnehave. Det er jo nærmest som små teenagere der ska igang med den helt store identitetsdannelse.
    Jeg har os overvejet at få lavet vipper.. Simpelthen så praktisk når man ik har så meget tid! Kommer der et indlæg om det? 🙂
    Rigtig god weekend til jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er spændt på at høre om dine eyelash extensions. Hvor får du dem lavet, hvor meget koster det, hvor lang tid tager det, og kan du se en forskel – og i så fald hvilken forskel?

    Mh
    Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt til vuggestuestart