Hov så gik der lige nogle dage…

det er faktisk ret sjældent at jeg ikke liiiige sætter mig med computeren i løbet af en dag, for at surfe lidt rundt og snuse hos andre blogs, og ikke mindst skrive et par indlæg. Men tiden er fløjet afsted, så det har ikke fyldt i mit hoved, og tiden er blevet prioriteret anderledes. I flere dage. Sensation! Hehe.. Instagram har heller ikke lige haft min interesse – har dog været aktiv i dag, fordi vi endelig har fået malet lyserøde striber på Ayas værelse, og det ser altså godt ud, så dette måtte ud i IG land 😉 Dog med rod und alles… Men er begyndt at sortere lidt i hvem jeg følger, for har fundet ud af, at jeg følger for mange, så giver helt op, fordi jeg ikke når at være opdateret. Lyder helt tosset, men er der ikke andre der har det sådan?
Weekenden lakker mod enden og vi har virkelig bedrevet en del på den der familieagtige måde, og som sagt før, så elsker jeg sådanne weekender. Weekender fyldt med planer til randen gør mig lidt halvstresset, og jeg har bare erfaret, at jeg har brug for weekender, hvor der kan kobles af i den lille firkløver. Vi har bestemt været ude og vi har været aktive, men ikke nogle arrangementer eller andet. I går tøffede jeg alene rundt ude i haven til kl. 22 og drak hvidvin med hyldeblomstsaft (hjemmebrygget naturligvis ;-)) og et skvat danskvand (også hjemmebrygget!), og plantede blomster, og mindede nok om en 40/50-årig, men jeg må indrømme, at jeg virkelig nød det. Det havde jeg aldrig troet. Jeg som slet ikke har grønne fingre, har formået at få blomster til at spire og gro, og for hver ny beboer ude i haven – ja, eller indenfor, bliver jeg bare lige en tand ekstra glad. Jeg synes ikke at græsplænen er sjov eller spændende, og vi er også blevet enige om, at der skal lægges fliser i hele forhaven, så vi “kun” har græsset i baghaven. På dén måde er jeg ikke et havemenneske og drømmer ikke om en kæmpestor have. Men jeg kan altså godt lide at gå rundt og nusse lidt med de krukker og blomster der nu engang er, og finder sådan en ro derude. Kom alt for sent i seng i aftes fordi der jo var en spændende fodboldkamp, og lidt for tidligt op i dag, så nu bliver det et godnat herfra. Jeg har en travl uge i vente, så det er fornuftigt at lægge ud med + på søvnkontoen.
Håber I har haft en dejlig weekend allesammen.
– Sebrina
Ingen kommentarer endnu