Vinderen af et halvt års Viaplay! Og hvordan har I det med Barbie?

Det bliver lige et huhej indlæg, hvor vi får annonceret vinderen af et halvt års Viaplay Sport abonnement, for om en halv time skal jeg hen og hente Nicolai fra træning, og så skal vi til koncert i Lille Vega med Scarlet Pleasure, som virkelig laver noget funky musik. Glæder mig helt vildt! Nå, men vinderen er Pernille, som jeg fluks sender en mail. Stort stort tillykke!! Håber det falder i god jord hos mand og børn 😉
Herhjemme har vi haft en lille uges tid til at teste- og det er blevet gjort! Jeg har dog stadig Hr. Gosling til gode…! Nicolai er jo såååå glad, men lige nu vinder VM i fjerneren, men han glæder sig til at fodbolden og håndbolden starter op igen, for der er jo sommerferie alle steder (bare ikke herhjemme). Men ingen tvivl om, at den kommer til at stå på Viasat Sport sidst på sommeren, og nok også under Wimbledon og Tour de France…. så det kan være der kommer nye “regler” herhjemme. Og til dét vil jeg bare liiiige nævne, at jeg er helt afvænnet fra Candy Crush. En kold tyrker, og fik sgu ikke engang sådan rigtige abstinenser. Og da jeg forleden opdagede, at det ikke var slettet fra den ene iPad, slettede jeg app’en uden problemos. Er jeg ikke god? 😀
Ayas favoritter er Venskabsbyen, SvampeBob Firkant og (no surprise!) Barbie. Hun bliver jo snart 4 år, og nu er det kun Barbieting hun ønsker sig – er det lidt tidligt?? Mindes at jeg selv var noget ældre, da jeg blev introduceret for de dukker, men er i tvivl faktisk. Vi trodser, og har købt en cykel. Men den er hvid og lilla og ret så Barbieagtig trods alt!
Rigtig god aften!
– Sebrina
Ingen kommentarer endnu