En fantastisk weekend!

Som tidligere nævnt bød der en virkelig god mulighed for os i fredags! Vi kunne nemlig få en overnatning i Skåne, nærmere Ängavallen, som er en større økologisk gård, hvor der serveres den lækreste økologiske mad. Så da jeg kom hjem fra arbejde, havde jeg et kvarter til at pakke, og så susede vi over Øresundsbroen, og var på gården 40 minutter senere i ren idyl!

Vejret var også helt perfekt 🙂 Der vil komme flere indlæg om detaljer om vores spontane tur til gården, men det var så fedt med sådan en tur, og børnene var så søde og viste sig fra deres bedste side… Lige indtil natten. Alvin havde savlet HELT vildt hele dagen og aftenen, og vågnede bare flere gange om natten og skreg og tog sig ind i munden. Panodilen havde vi selvfølgelig glemt, men det var tydeligt at han havde ondt. Der bryder hele tiden tænder ud for tiden… Og på ingen måde kronologisk.. Riiiimelig presset efter vi havde fået vinmenu til vores 4-retters mad, og derfor måske ikke var helt klare i hovederne. Nå, men vi kom igennem natten, sov længe (dvs. til kl. 8), og gik over og fik dejlig brunch! Herefter viste én af sønnerne på gården os rundt, hvor vi kom tæt på dyrene. Sådan en god oplevelse for os alle!

Ved frokosttid kørte vi mod Malmø, som vi valgte at køre lidt rundt i og se fra en anden side. Vi har kun været i centrum for at shoppe de gange vi har været derovre 😉 total lækker og moderne by! Vi har virkelig kastet vores kærlighed til Sydsverige efter vi også har tilbragt en del af vores ferie der 🙂 Efter en tur i et af de større supermarkeder, kørte vi hjem.

Der var stadig en del af lørdagen tilbage, og solen tog vi med os fra Malmø, så vi gik en tur i skoven. Aya skulle først protestere halvdelen af vejen, fordi hun helt 100 mente, at vi (altså Nicolai og jeg) absolut ikke kendte vejen til Trylleskoven, for der havde hun jo været mange gange med børnehaven… Meget insisterende indtil hun stod i skoven. Jeg siger til hende “kunne mor og far så alligevel godt vejen til Trylleskoven?”, hvorefter hun svarer “ja… men det er fordi der er to Trylleskove”. Hun overgav sig fandme ikke! Det sværeste for hende pt. er at sige “tak” eller “undskyld”. Er der sådan en fase? altså en ikke-tak-ikke-undskyld fase? Eller hedder den bare stadigvæk selvstændighedsfasen eller “jeg ved bedre fasen?”. Det er en nedern fase btw. Set bort fra dette så havde vi en dejlig rolig tur, og fik lige de sidste brombær med 😉

derefter hjem og spise rugbrødsmadder. På en lørdag! Vi blev enige om, at det var helt okay efter den vilde middag fredag.
Søndag vågnede jeg op til bodypump, imens Nicolai kunne snuppe et bad uden en hys Alvin. Jeg nåede ind ad døren og afsted var Nicolai til træningskamp. Nå, men det lykkedes da også mig at komme i bad og gøre mig nogenlunde anstændig, for Netflix havde inviteret til kagebrunch på Nimb.

Hold nu kaje det var godt. Næsten for meget!

Det var et super arrangement, som foruden kage bød på balloner og ansigtsmaling til børnenes store glæde. Bagefter måtte vi rundt i Tivoli, sammen med alle de andre, som skulle nyde den sidste dag inden de åbner for halloween. Vejret var også helt i top, og der var så mange glade unger allevegne! Flere spurgte Aya ind til hendes fine sommerfugleansigt, og hun fortalte meget stolt, at det havde hun fået hos “etflix” (udtales ætflix).

børnene var ret brugte og sultne, og vi måtte slå vejen forbi pølsevognen på hovedbanen. Her stod der ikke en pølsemand, men en meget sød (og ung!) pølsedame, som spurgte Aya om, hvor hun mon dog var blevet malet i ansigtet henne? Shit, jeg frygtede at vi aldrig måtte skrubbe den sommerfugl af, når vi kom hjem…! Det var dog ganske let. Men pølsedamen dér, hun sagde så, at hun fulgte os på instagram og syntes det var så dejligt. Jeg kan ikke huske hvad jeg svarede, men stå der lige ved alle pølserne, som skulle ned og blandes med alle kagerne, og så blive rost… Altså sådan noget kan jeg ikke bære på mine små skuldre. Men 1000 tak! Flere har sagt at de følger os, og jeg er mega skod til at blive konfronteret på den måde, men 1000 tak fordi I siger hej! Det er altså ret vildt for os normale – høh hø 😉 Glade gik vi så hen til bilen ved DGI-byen, hvor søndagen skulle sluttes med en p-bøde. Fuck. Vi havde dog flere gange denne weekend sagt “hold kæft hvor er vi heldige, at kunne tilbyde vores børn alle disse oplevelser”, og jeg gik og knoklede på et indlæg i mit hoved om at være en taknemmelig blogger. Og det kommer også. For vi er godt nogle forkælede bloggere efterhånden. Men alligevel tak til jer og til Club Øresundsbron, Help PR og Netflix.

– Sebrina