Fødselsdag for mig i dag!

Weekenden uge 36

 photo 45f31ae5-1b36-408d-a6e1-478c7151c82d_zps70c14759.jpg
Sidder her kl. 20.30 og er færdig med dagens gerninger. Synes godt nok det kører hårdt for tiden! Men vi har det godt og er glade, men også trætte. Når jeg har fri fra arbejde, så er jeg helt færdig og det første jeg tænder for når jeg kommer ind ad døren, er Hr. Gusto. Han brygger mig en god (lidt stærk, jeg er nybegynder stadig) kaffe. Var forberedt på, at det ville kræve meget at blive lært op i nyt speciale, og indtil videre er neonatalafdelingen bare et dejligt sted at arbejde. Har allerede oplevet ret meget, haft aha-oplvelser, været smånervøs og haft hov-det-kunne-jeg-da-godt-finde-ud-af-oplevelser. Smadder spændende og givende! Men altså jeg er virkelig træt eftermiddag og aften. Mine nye kolleger er søde, og tager mig under deres vinger og kan fornemme, hvordan jeg er som sygeplejerske, og egentlig også som person. Kan ikke helt finde ud af om de to “identiteter” kan skilles ad. Hvad siger I sygeplejersker derude? Altså jo, jeg er jo ikke 100% sygeplejerske derhjemme, jeg prøver i hvert fald at lade være, men Aya og Alvin har nu haft adskillige diagnoser allerede, og egentlig også Nicolai og jeg selv 😉 Jeg er også ret meget Sebrina på mit arbejde, når jeg lige har stukket fingeren i jorden, og fundet ud af, hvordan jeg ligesom skal gebærde mig sammen med nye kollegaer. Nå, det er en hel anden snak, ville egentlig bare nævne, at jeg er glad men også træt. For samtidig har Nicolai også sit at se til på arbejdet, og op til sæsonstart til håndbold træner de lige dét ekstra. Men men men, det er jo bare i en periode, hvor vi ligesom skal finde en god måde at samle puslespillet ikke kun hurtigt, men også med tanke bag, så Aya og Alvin ikke lider under mor og fars pressede hverdag lige pt. Men hvor er det rart at sidde med computeren lige nu og lade tankerne flyde ud på tasterne. Jeg har nævnt det før, men bloggen er primært til for vores skyld. At I er der, læser med, kommenterer og liker er bare toppen, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke bliver glad, hver gang jeg kan se, at der er kommet nye læsere til. Elsker det! Selvom Nicolai er meget mere med end det måske er synligt her på bloggen, så føler jeg nok 90% ejerskab her, selvom I sikkert kun læser med i håb om flere billeder af Nicolai i bar overkrop 😀
 photo d626d430-e150-4068-a04b-c5cf46569132_zpsac53b8eb.jpg
 photo 6bbd7088-8620-4a5b-a3cb-eb58640ca1e0_zpsa5b7e2eb.jpgTilbage til weekenden! Fredagen som I kender. Altså fredagsslik og Disneysjov. I fredags var Ayas veninde med. Hendes bedste veninde. De to har noget særligt sammen, om det er fordi de kun har 50 meter til hinanden, og går på samme stue i børnehaven, har nok også sit at sige, men de holder sammen og har gjort det i godt og vel et år nu. Til tider skulle man tro, at de havde været sammen i 50 år, sådan som de taler til hinanden, men de hygger og pjatter helt vildt sammen. Og i weekenden fik Ayas veninde også en lillebror, så måske der er en legekammerat til Alvin om et års tid. Vi hilste på lillebror i dag, og han er bare så fin <3

Lørdag fik Alvin sat håret, for vi skulle nemlig ind og fejre en fin lille dame, som har et meget fint navn. Vejret var perfekt, ligeså maden, kagen og selskabet. En skøn gård på Vesterbro med legeplads og underholdning til børnene så mutti her kunne sludre med mine dejlige sygeplejeveninder fra studiet. Vi har sådan set været på barsel på skift, så det varer nok ikke længe før, at gruppen skal udvides igen. Jeg fører dog pt. med to børn, og kommer ikke til at bidrage med flere medlemmer til gruppen 😉
 photo c624cdbf-6551-41db-9546-5cda0f1a9b85_zps3ba00a82.jpg
 photo d5093866-bb87-4d6a-b1eb-68ae6ab2f8a1_zpsde46baec.jpg
Søndag var Nicolai på fyn hele dagen til noget håndboldhalløj, så jeg havde tjansen med det ugentlige indkøb og underholdning af to børn. Aya er blevet en haj til de der puslespil, og bedst som jeg stod og lavede mig en kaffe (apropos at være alene med børnene), så vi rigtigt skulle sidde og hygge sammen over et puslespil, havde damen allerede samlet det, da kaffen var brygget. Så nu må vi på jagt efter nye puslespil med flere brikker. Gang på gang skal man da også overraskes over de små klogeåge’ere som render rundt og troner herhjemme. Søndag blev vores sofabord og en stol solgt og hentet, og jeg skyndte mig at suse til “den hvide by” i Køge for at brænde nogle af gyserne af, for der ligger en stor sportsoutletbutik som bl.a. sælger Didrikssons flyverdragter til halv pris. Så bum nu har Alvin flyverdragt, og Aya kan faktisk passe sin fra sidste år. Vinterstøvlerne har vi faktisk også styr på. Helt utroligt hva!? Vinteren kan næsten bare komme an. Udstyret er klart, men mentalt er jeg ikke helt klar til vinteren endnu. Det er absolut ikke min favoritsæson! undtagen i uge 5, hvor vi skal på skiferie. Dét glæder jeg mig til!

Hvis I har læst med hertil er I for vilde! Tak fordi I er der derude 🙂

– Sebrina

5 kommentarer

  • Stinne

    Er vild med disse uge indlæg – de er så hyggelige at læse 🙂
    Elsker at der ofte kommer billeder af smoothie(staves?) – mon I har nogle gode opskrifter I vil dele? Alvins på sidste billede ser lækker ud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Det er vi glade for! Haha vi drikker mange smoothies herhjemme- det er så nemt og smager skønt uden at være en total synder ;-). Vi kan helt sikkert godt dele opskrifterne her på bloggen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg er selv sygeplejerske og 100 – det kan man mærke på mig. Men sådan tror jeg egentlig set er med mange Jobs – at det smitter af på personligheden. På job er jeg helt sikkert også Anita – med alt hvad det indebærer, oveni at jeg er sygeplejerske.

    Det jeg (lidt lyserødt, i know) tænker gør, at man kan mærke på sygeplejersker, at de er sygeplejersker, udover det åbenlyse ifht til viden om sygdom mm, er faktisk lidt problemknuseren. Vi er vant til i vores job at skulle zoome ret langt ud og se det store billede omkring patienten. Det kan jeg mærke jeg overfører til min hverdag rigtig meget. Omsorgsgenet og den, måske lidt følsomme personlighed, syntes jeg også går igen hos mange sygeplejersker – også uden for arbejdspladsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ja jeg tror du har helt ret at det er sådan med mange jobs. Og du beskriver det ret godt- det med omsorgsgenet, for jeg oplever det samme 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Jeg faldt over jeres blog i januar i år, synes den er så hyggeligt og ‘virkelig’, altså det virker opstyltet som andre blogs af og til gør 🙂 Jeg har ikke set nogen billeder af Nicolaj i bar overkrop så det er ikke derfor jeg følger med, men skulle der snige sig et sådan billede ind vil jeg da ikke brokke mig 😉 ha ha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag for mig i dag!